SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 222: Spm. om hvor meget mere elafgiften vil kunne lempes, såfremt der frem mod 2030 indføres et loft over, hvor stor en del af elforbruget der nyder godt af den reducerede sats for elopvarmede boliger, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

15. juni 2022

J.nr. 2022 - 971

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 222 af 13. januar 2022 (alm. del). Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtjkær (DF).

Jeppe Bruus

/ Mette Kildegaard

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 222: Spm. om hvor meget mere elafgiften vil kunne lempes, såfremt der frem mod 2030 indføres et loft over, hvor stor en del af elforbruget der nyder godt af den reducerede sats for elopvarmede boliger, til skatteministeren

Spørgsmål

”Danmark kan mere I” foreslår regeringen en lempelse af den almindelige elafgift med

yderligere i alt ca. 23 øre/kWh frem mod 2030 ud over, hvad der allerede er aftalt tidli-

gere. Vil ministeren oplyse, hvor meget mere elafgiften vil kunne lempes, såfremt der

frem mod 2030 indføres et loft over, hvor stor en del af elforbruget der nyder godt af den

reducerede sats for elopvarmede boliger, således at den særligt lave sats i 2030 alene gæl-

der det årlige elforbrug mellem 4.000 kWh og 10.000 kWh (elopvarmede helårsboliger)?

Loftet er baseret på ministerens tidligere oplysninger om, at det årlige varmebehov i en

typisk husstand udgør ca. 18.000 kWh, hvilket med en varmepumpe med en virknings-

grad på 3 giver et årligt elforbrug til opvarmning på ca. 6.000 kWh. Såfremt ministeren

har bemærkninger her til og mener, at et andet loft vil være mere relevant, bedes ministe-

ren supplere med beregninger på et mere relevant loft. Ministeren bedes endvidere sup-

plere med beregninger og betragtninger i forhold til et loft for elopvarmede sommer-

huse/ferieboliger, som vil indebære, at det i disse vil være elforbruget på mellem 2.000 og

5.000 kWh, der nyder godt af den særligt lave elafgift.

Svar

For gældende regler for elvarmeafgift for el-opvarmede helårsboliger, sommerhuse mv.

henvises til endeligt svar på SAU alm. del spørgsmål nr. 485 af 20. april 2022.

Med forslaget vil strukturen mellem elvarmeafgiften og den almindelige elafgift grundlæg-

gende blive ændret, idet elvarme defineres som forbrug mellem 4.000 og 10.000 kWh pr.

år for helårsboliger og mellem 2.000 og 5.000 kWh pr. år for sommerhuse,

jf. tabel 2.

Tabel 2. Afgiftssatser for el-opvarmede boliger ved foreslået ny struktur i 2030

Gældende struktur

Øre/kWh

(2030-satser,

2022-priser)

Helårsboliger

Grænse (kWh)

- Afgiftssats

(Øre/kWh)

Sommerhuse mv.

- Grænse (kWh)

- Afgiftssats

(Øre/kWh)

Ny struktur, før lempelse af alminde-

lig elafgift

Alm. elforbrug

0-4.000

62,9

Elvarme

Over 4.000

0,8

Alm. elforbrug

0-4.000 og over

10.000

62,9

Elvarme

4.000-10.000

0,8

0-4.000

62,9

Over 4.000

0,8

0-2.000 og over

5.000

62,9

2.000 – 5.000

0,8

1) Elopvarmede helårsboliger såvel som sommerhuse mv. hvis boligenheden er registreret med elvarme som hovedop-

varmningskilde i BBR.

Kilde: Skatteministeriet

Forslaget vil øge kompleksiteten af reglerne sammenlignet med i dag som følge af diffe-

rentierede intervaller og en øvre grænse for elvarmeafgift for hhv. helårsboliger og som-

merhuse.

Side 2 af 3

Ved at indføre et loft for elvarmeafgiftssatsen for el-opvarmede helårsboliger på 10.000

kWh pr. år vil disse skulle betale almindelig elafgift for forbrug af el over 10.000 kWh pr.

år til opvarmning i stedet for den lave elvarmeafgift. Det vil isoleret set medføre et mer-

provenu for staten. Ved samtidig at indføre en ny nedre og øvre grænse for elvarmeaf-

giftssatsen for el-opvarmede sommerhuse mv. på hhv. 2.000 og 5.000 kWh pr. år, vil af-

giften af elforbrug mellem 2.000 til 4.000 kWh pr. år blive sænket fra den almindelig elaf-

gift til den lave elvarmeafgift. Dette vil isoleret set medføre et mindreprovenu for staten.

Omvendt vil elforbrug over 5.000 kWh pr. år skulle betale den almindelige elafgift i stedet

for den lave elvarmeafgift, hvilket isoleret set vil medføre et merprovenu.

Samlet set skønnes det med usikkerhed, at forslaget, i form af et loft på 10.000 kWh pr. år

for helårsboliger og en afgrænsning på 2.000-5.000 kWh pr. år for sommerhuse, vil med-

føre et merprovenu på ca. 0,7 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd i 2030 (2022-niveau)

jf.

tabel 3.

Tabel 3. Provenumæssige konsekvenser ved foreslået ny struktur af elafgifter

Mia. kr. (2022-niveau)

Umiddelbart provenu

Provenu efter tilbageløb

Provenu efter tilbageløb og adfærd*

2030

0,7

Anm.: Der er taget udgangspunkt i Energistyrelsens Klimastatus og -fremskrivning 2022 i forhold til forventede bygninger

med elvarme i 2030, og en fordeling af elvarmeforbrug i 2015 pba. lovmodelberegninger på en fuldtælling af befolkningen

og data fra elmålere i 2015.

*De adfærdsmæssige effekter trækker i modsatrettede regninger, hvorfor der er regnet med en samlet uændret adfærdsef-

fekt.

Kilde: KF22, DST og egne beregninger.

Hvis provenuet efter tilbageløb og adfærd anvendes til at lempe den almindelige elafgift,

skønnes det med usikkerhed, at den almindelige elafgift kan lempes med ca. 8 øre/kWh i

2030 dvs. fra 62,9 øre/kWh til ca. 54,9 øre/kWh.

For sommerhuse vil nedsættelsen af den nedre grænse fra 4.000 kWh til 2.000 kWh øge

incitamentet til at anvende el som opvarmningskilde.

For den enkelte husholdning i helårsboliger vil elforbruget til varme bl.a. afhænge af boli-

gens størrelse, isolering, om der anvendes el-paneler eller varmepumpe samt af en even-

tuel varmepumpes virkningsgrad. En indførelse af en øvre grænse vil reducere det økono-

miske incitamentet til at anvende elvarme i helårsboliger, hvilket vil gå imod den grønne

omstilling, jf. endeligt svar på SAU alm. del spørgsmål nr. 485 af 20. april 2022.

Det bemærkes afslutningsvist, at omlægning af elafgiften som foreslået vil indebære sy-

stemmæssige ændringer for både Skatteforvaltningen og Energinet. De implementerings-

mæssige og administrative omkostninger vil skulle undersøges nærmere.

Side 3 af 3