SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om at redegøre for den årlige udvikling i indtægter fra skatter og afgifter, som opkræves af staten og indgår på finanslovens § 38 de senest tilgængelige 6 år, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

10. februar 2022

J.nr. 2022 - 1012

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 219 af 13. januar 2022 (alm. del).

Jeppe Bruus

/ Niels Kleis Frederiksen

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om at redegøre for den årlige udvikling i indtægter fra skatter og afgifter, som opkræves af staten og indgår på finanslovens § 38 de senest tilgængelige 6 år, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren i tabelform og grafisk redegøre for den årlige udvikling i indtægter fra skat-

ter og afgifter, som opkræves af staten og indgår på finanslovens § 38 de senest tilgænge-

lige 6 år og redegøre for skønnet i de enkelte poster for finansåret og om muligt i BO-

årene? Ministeren bedes endvidere redegøre for eventuelle udsving, risici m.v. Besvarelsen

bedes tage udgangspunkt i samme opdeling som i indtægtslisterne.

Svar

I forbindelse med udarbejdelse af det årlige finanslovforslag skønner Skatteministeriet

hvert år i august over det kommende finansårs indtægter fra skatter og afgifter, som bliver

bogført på §38 i statsregnskabet. Disse skøn justeres efterfølgende i forbindelse med ud-

arbejdelsen af ændringsforslagene, så de endelige skøn på paragraffen indgår på finanslo-

ven for det kommende finansår.

De endelige skøn tager afsæt i de forventninger til den økonomiske aktivitet, som også

ligger til grund for Økonomisk Redegørelse i december året inden det finansår, der skøn-

nes for, samt de på tidspunktet for udarbejdelsen tilgængelige regnskabstal. Der skønnes

på finanslovens §38 kun over indtægter i finansåret. Der skønnes altså ikke over BO-

årene.

Der skønnes over indtægterne for hver enkelt underkonto. Den konkrete metode på en

given underkonto afhænger af hvilken konkret skat eller afgifts indtægter, der indgår på

kontoen. Momsen følger fx bl.a. det private forbrug, hvorfor skønnet for momsindtæg-

terne tager udgangspunkt i forventningerne til udviklingen i det private forbrug, mens

forventningerne til bilsalget har betydning for skønnet for indtægter fra registreringsafgif-

ten.

I perioden 2015-2020 er de samlede indtægter fra skatter og afgifter på §38 vokset med

ca. 76 mia. kr.,

jf. tabel 1.

De største indtægtskilder er personskatterne og momsen, der til-

sammen udgjorde ca. 568 mia. kr. i 2020, svarende til 72,5 pct. af de samlede indtægter på

§38.

Side 2 af 4

Tabel 1. Indtægter på §38. Skatter og afgifter 2015-2020

2015

2016

2017

mio. kr.

38.11.01. Personskatter

38.11.11. Afgift af dødsboer og

gaver

38.12.01. Børnefamilieydelse

38.13.01. Indkomstskat af

selskaber

38.13.11. Kulbrinteskat

38.14.01. Pensionsafkastskat

38.15.01. Tilbagebetalingsordning

til boligejere

38.16.01. Tinglysningsafgift

38.19.71. Bøder, konfiskationer mv.

38.21.01. Moms

38.22.01. Afgifter på el, gas og kul

38.22.03. Afgifter på olieprodukter

38.22.05. Benzinafgifter

38.23.01. Vægtafgift og grøn ejer-

afgift

38.23.03. Registreringsafgift

38.23.05. Afgift på ansvars-

forsikring

38.23.07. Afgift af vejbenyttelse

38.24.01. Miljøafgifter

38.27.01. Afgifter på spil

38.28.01. Afgift på øl, vin og

spiritus

38.28.03. Tobaksafgift

38.28.05. Afgifter på chokolade og

konsumis mv.

38.28.11. Forskellige forbrugs-

afgifter

38.28.21. Øvrige afgifter

38.28.71. Diverse afgifter

38.41.02. Lønsumsafgift

38.42.01. Afgift på arbejdsskader

38.61.01. Renteindtægter mv.

38.71.01. Lån i forbindelse med

COVID-19

38.81.

Overførsel til andre

paragrafer

§38.

Skatter og afgifter

284.885,2

5.177,3

-14.517,4

50.237,2

8.995,2

53.651,4

6.068,8

32,2

185.874,8

17.268,5

9.365,5

7.350,9

10.863,8

17.562,8

1.531,7

392,8

8.189,9

1.807,2

3.864,7

7.743,0

2.674,5

408,8

125,1

170,8

7.186,1

302,1

-13,6

-220,9

706.013,2

278.540,1

4.212,9

-14.594,5

48.297,6

1.450,4

22.782,7

5.983,8

91,0

196.136,6

15.764,9

9.678,3

7.513,1

10.609,2

19.514,1

1.533,6

433,3

7.687,6

1.854,1

3.974,9

7.108,7

2.807,5

413,8

120,8

124,0

7.989,2

319,1

1.400,4

-35,0

670.901,2

290.800,4

4.367,9

-14.677,7

60.362,3

4.564,5

34.126,4

6.385,3

177,2

205.538,6

17.048,5

9.839,9

7.496,9

10.333,2

20.143,1

1.519,0

458,5

7.403,1

2.012,9

3.875,3

7.608,7

2.765,2

383,5

124,8

111,7

8.440,3

409,2

6.018,0

-35,0

697.601,7

295.720,9

4.810,3

-14.655,5

54.412,4

7.299,8

29.492,2

7.298,3

106,5

215.406,9

19.715,2

10.788,9

8.128,6

9.885,5

21.930,9

1.580,2

464,8

8.414,2

2.206,3

4.236,8

7.088,3

2.936,2

392,1

124,7

65,2

10.100,3

577,0

5.532,6

714.059,6

312.353,2

8.575,4

-14.709,4

62.181,0

4.910,1

13.343,3

7.189,6

98,1

230.468,0

15.561,2

10.004,7

7.644,5

10.552,1

20.296,4

1.477,9

518,6

7.203,1

2.002,4

3.683,7

7.831,4

2.746,6

350,0

92,7

181,5

9.318,2

556,6

1.280,5

725.711,4

340.000,8

6.680,0

-14.792,4

59.325,6

775,4

63.373,6

7.364,7

142,6

227.690,8

16.205,3

9.481,8

7.113,9

10.269,7

18.636,1

1.443,7

556,2

7.079,5

1.812,8

3.734,9

8.817,1

2.757,9

339,6

103,7

79,5

9.617,3

568,9

479,8

-7.284,3

782.374,5

2018

2019

2020

Kilde: Statsregnskabet

Side 3 af 4

Indtægterne fra nogle skatter og afgifter svinger

–

uden politikændringer

–

markant mere

end andre. Det skyldes udsving i de grundlag, som disse skatter og afgifter pålægges. Pen-

sionsafkastskatteindtægterne varierer fx markant fra år til år. Skatten pålægges det afkast,

der opnås af investeringer af de danske pensionsformuer gennem pensionssystemet. Kon-

kret udgør skatten 15,3 pct. af det afkast, der tilskrives pensionsordningen i et givent ind-

komstår.

Afkastet af pensionsformuer, der opgøres efter lagerprincippet

–

dvs. inklusive ikke-reali-

serede kapitalgevinster - og altså ikke et realiseret afkast, svinger med udviklingen på de

finansielle markeder. Det leder til betydelige udsving fra år til år. Det bør endvidere be-

mærkes, at indtægterne fra pensionsafkastskatten i finansåret udgøres af de indbetalinger,

pensionskasserne foretager i kalenderåret, og som kan henføres til afkastet i kalenderåret

forinden. Der er derfor en diskrepans mellem indtægterne i finansåret (statsregnskabet)

og indkomståret (nationalregnskabet). Fx er de lave indtægter i finansåret og dermed på

statsregnskabet for 2019 et resultat af, at afkastet på de danske pensionsformuer var rela-

tivt lavt i 2018.

Indtægterne fra selskabsskatten svinger med de danske virksomheders evne til at generere

overskud, hvilket både afhænger af udviklingen i økonomien generelt samt virksomheder-

nes investeringsadfærd. Indtægterne fra kulbrinteskatten svinger med olieprisen samt med

produktionen i de danske oliefelter. Her kan vedligeholdelsesarbejde, der sætter produkti-

onen på pause, fx medføre et midlertidigt fald i indtægter.

Forbrugsskatterne pålægges forbruget af varer og tjenester, og indtægter fra dem vil

–

fravær af politikændringer

–

svinge med forbruget af de respektive afgiftspålagte varer og

tjenester. For nogle varer har højere afgiftssatser i perioden medført øgede indtægter. Det

gælder fx tobaksafgiften. Det bør bemærkes, at en lang række afgifter ikke kun opkræves

med henblik på finansiering af statens udgifter, men også for at regulere borgernes adfærd

–

fx begrænse forbruget af miljø- eller sundhedsskadelige varer. Yderligere information

om forbrugsskatternes adfærdsvirkninger findes i

kapitel 4 i Skatteøkonomisk Redegørelse

2021.

Statens renteindtægter svinger betydeligt mellem årene. Det skyldes blandt andet større

enkeltsager, hvor der i enkelte år fx ydes betydelig rentegodtgørelse til virksomheder, der

er opkrævet for meget selskabsskat, fondsskat, moms og punktafgifter. Renteindtægterne

og -udgifterne, der indgår på hovedkontoen §38.61.01. Renteindtægter mv. kan desuden

svinge betydeligt fra år til år, hvis renteforholdene ændrer sig.

Side 4 af 4