SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om at redegøre for provenuet ved at indføre en dansk hjemmel til at indføre beskatning af udenlandske stater, der modtager udbytte på danske aktier, så skatten er den samme, som hvis der havde været tale om et udenlandsk selskab, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

11. marts 2022

J.nr. 2021 - 8513

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 65 af 4. november 2021 (alm. del). Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Jeppe Bruus

/ Lise Bo Nielsen

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om at redegøre for provenuet ved at indføre en dansk hjemmel til at indføre beskatning af udenlandske stater, der modtager udbytte på danske aktier, så skatten er den samme, som hvis der havde været tale om et udenlandsk selskab, til skatteministeren

Spørgsmål

I svar på SAU alm. del

–

spørgsmål 21 siger ministeren, at det er i strid med ikkediskrimi-

neringsprincippet fastlagt i artikel 24 i OECD’s modeloverenskomst at pålægge fremmede

stater en begrænset skattepligt af danske aktieudbytter. Dog fremgår den modsatte for-

tolkning

af OECD’s officielle bemærkninger til artikel 24 i modeloverenskomst: "(...) the

provisions of paragraph 1 is not to be construed as obliging a State which accords special

taxation privileges to its own public bodies or services as such, to extend the same privi-

leges to the public bodies and services of the other state. (...) If a State accords immunity

from taxation to its own public bodies or services, this is justified because such bodies

and services are integral parts of the State and at no time can their circumstances be com-

parable to those of the public bodies of the other State." Vil ministeren fremlægge den ju-

ridiske analyse bag svaret på SAU alm. del

–

spørgsmål 21, herunder om der er taget

højde for OECD’s bemærkninger til modeloverenskomsten og i givet fald hvordan?

Svar

Foranlediget af spørgsmålet er der foretaget en fornyet vurdering af spørgsmålet om ræk-

kevidden af ikke-diskrimineringsprincippet

i artikel 24 i OECD’s modeloverenskomst i

forhold til spørgsmålet om indførelse af en beskatning af andre stater. Baseret herpå må

det erkendes, at der ikke var tale om en korrekt udlægning, når det i svaret på SAU alm.

del

–

spm. 21 var angivet, at det ville være i strid med ikke-diskrimineringsprincippet, som

fastlagt i artikel 24 i OECD’s modeloverenskomst, at indføre en beskatning af andre sta-

ter.

Der gælder et generelt folkeretligt princip, hvorefter stater nyder immunitet fra andre sta-

ters jurisdiktion. En stat kan eksempelvis som udgangspunkt ikke sagsøges ved nationale

domstole i en anden stat, ligesom der som udgangspunkt ikke kan foretages udlæg i en

fremmed stats ejendom. Der hersker imidlertid ikke international enighed om den præcise

rækkevidde af princippet om statsimmunitet, når det kommer til spørgsmålet om beskat-

ning af andre stater. En række stater er således af den opfattelse, at fremmede stater kun

kan påberåbe sig immunitet, når der er tale om beskatning i tilfælde, hvor den fremmede

stat oppebærer indkomst, der har sammenhæng med myndighedsudøvelse.

OECD’s modeloverenskomst repræsenterer en skabelon til, hvorledes stater kan udforme

gensidige aftaler til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse.

Modeloverenskomsten er opbygget således, at der til hver artikel er knyttet en detaljeret

kommentar, der har til hovedformål at illustrere eller fortolke de bestemmelser, der indgår

i den givne artikel.

Kommentaren til modeloverenskomstens artikel 1 forholder sig bl.a. til spørgsmålet om

overenskomstens anvendelse på stater. Kommentaren afspejler, at der ikke er internatio-

nal enighed om, i hvilket omfang princippet om statsimmunitet anses for relevant i for-

hold til beskatning af andre stater.

Side 2 af 3

Det uddrag af kommentaren til artikel 24, stk. 1, i OECD’s modeloverenskomst, som er

gengivet i spørgsmålet, afspejler også, at der hersker forskellige opfattelser af anvendelses-

området for princippet om statsimmunitet. Kommentaren må således ses som udtryk for

en respekt af, at der ikke er konsensus blandt medlemsstater

–

og at der er medlemsstater,

som har den opfattelse, at princippet om statsimmunitet også finder anvendelse i større

eller mindre omfang i forhold til skattemæssige reguleringer, og at der er medlemsstater,

der har den modsatte holdning.

Hverken

OECD’s modeloverenskomst

eller de tilknyttede kommentarer har en bindende

karakter. Dette betyder på den ene side, at

OECD’s modeloverenskomst ikke

er til hinder

for, at en stat har regler, der indebærer skattefrihed for andre stater, og på den anden side,

at OECD’s modeloverenskomst

heller ikke har som konsekvens, at en stat ikke må be-

skatte andre stater.

De danske regler for beskatning af juridiske enheder er udformet således, at de ikke om-

fatter fremmede stater som sådan. Det har været situationen både før indførelsen af stats-

skatteloven i 1903, med indførelsen af statsskatteloven og med indførelsen af selskabs-

skatteloven i 1960.

I forhold til udlandet er den begrænsede skattepligt for juridiske enheder af indtægter fra

Danmark afgrænset således, at den alene omfatter selskaber og foreninger mv., der svarer

til de former for selskaber og foreninger mv., der er undergivet fuld skattepligt til Dan-

mark. Dette har historisk beroet på, at ønsket alene har været at indføre en skattepligt for

de udenlandske enheder, som udøver erhvervsmæssig aktivitet i Danmark i konkurrence

med danske selskaber og foreninger mv.

Med selskabsskatteloven fra 1960 blev der indført en regel i lovens § 3, stk. 1, nr. 1, om

skattefritagelse af den danske stat og dens institutioner. Der var alene tale om kodifika-

tion af en fast praksis. Når der ikke samtidig blev indført en udtrykkelig bestemmelse om

skattefrihed for fremmede stater, må det ses i lyset af, at denne skattefrihed allerede fulgte

af statsskattelovens bestemmelse om begrænset skattepligt for udenlandske enheder, som

er videreført i selskabsskatteloven.

Den danske skattelovgivning har således altid været udformet på en sådan måde, at frem-

mede staters indtægter i det hele har været skattefrie.

Det ændrer dog ikke på, at det vurderes juridisk muligt at ændre den hidtidige tilgang og

træffe beslutning om med fremtidig virkning at gøre fremmede stater skattepligtige af ind-

tægter fra Danmark, der hidrører fra aktieudbytter.

Side 3 af 3