SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 209: Spm. om at redegøre for provenuvirkningen af forskellige modeller for fjernelse/reduktion af rentefradraget, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

1. februar 2022

J.nr. 2022 - 1072

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 209 af 11. januar 2022 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Morten Bødskov

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 209: Spm. om at redegøre for provenuvirkningen af forskellige modeller for fjernelse/reduktion af rentefradraget, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del

–

spørgsmål 597 (folketings-

året 2020-21) redegøre for provenuvirkningen af nedenstående forskellige modeller for

fjernelse/reduktion af rentefradraget?

Model a) rentefradraget afskaffes fuldstændigt for alle lån.

Model b) rentefradraget afskaffes fuldstændigt for nyudstedte lån pr. 2022.

Model c) rentefradraget afskaffes for renteudgifter over 50.000 kr. for alle lån.

Model d) rentefradraget afskaffes for renteudgifter over 50.000 kr. for nyudstedte lån pr.

2022.

Model e) rentefradraget afskaffes for renteudgifter over 100.000 kr. for alle lån.

Model f) rentefradraget afskaffes for renteudgifter over 100.000 kr. for nyudstedte lån pr.

2022

I besvarelsen bedes renteudgifter opdelt på henholdsvis realkreditlån, øvrige boliglån

(f.eks. banklån til bolig) og andre renteudgifter.

Ministeren bedes opgøre provenuvirkningen for samtlige modeller i umiddelbar virkning,

efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd for alle årene 2022-2040 og i varig virkning.

Ministeren bedes foretage opgørelsen i 2022-niveau og faste 2022-priser. Ministeren be-

des for samtlige modeller foretage en fordeling over virkningen på disponibel indkomst

opdelt på indkomstdeciler. For 10. indkomstdecil bedes tillige opdelt på percentiler. Slut-

teligt bedes virkningen på Gini-koefficienten opgjort for samtlige modeller.

Svar

Det er ikke umiddelbart muligt at opdele danskernes renteudgifter på henholdsvis realkre-

ditlån, øvrige boliglån (f.eks. banklån til bolig) og andre renteudgifter som adspurgt. Det

er således med udgangspunkt i eksisterende oplysninger alene muligt at foretage en opde-

ling af renteudgifterne på henholdsvis renteudgifter for realkreditlån og renteudgifter fra

andre typer lån, som i besvarelsen af

SAU alm. del

–

spm. 597 (folketingsåret 2020-2021).

Nærværende besvarelse udgør således en opdatering af de samme tabeller som i besvarel-

sen af

SAU alm. del

–

spm. 597,

opregnet til 2022-niveau og beregnet med udgangspunkt i

en større stikprøve.

Med hensyn til den foretagne opdeling af renteudgifterne på henholdsvis renteudgifter for

realkreditlån og renteudgifter fra andre typer lån bemærkes, at en ejerbolig højest kan fi-

nansieres med 80 pct. realkreditlån, hvorved en del banklån mv. formodes optaget med

henblik på boligkøb eller investering i boligforbedringer. Omvendt er realkreditlån ikke

nødvendigvis optaget med henblik på investering i bolig, men kan også optages for at fi-

nansiere køb af andre varige forbrugsgoder, fx biler, eller med henblik på investeringer i

fx aktier.

Side 2 af 10

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 209: Spm. om at redegøre for provenuvirkningen af forskellige modeller for fjernelse/reduktion af rentefradraget, til skatteministeren

Tabel 1. Umiddelbare provenuvirkninger af forskellige modeller for reduktion af rentefradraget fordelt

på renteudgifter vedr. realkreditlån hhv. øvrige lån, 2022-2050 samt varig virkning, 2022-niveau

Mio. kr.

Model A

Virkning for

realkreditlån

Virkning for

øvrige lån

Lån i alt

Model B

Virkning for

realkreditlån

Virkning for

øvrige lån

Lån i alt

Model C

Virkning for

realkreditlån

Virkning for

øvrige lån

Lån i alt

Model D

Virkning for

realkreditlån

Virkning for

øvrige lån

Lån i alt

Model E

Virkning for

realkreditlån

Virkning for

øvrige lån

Lån i alt

Model F

Virkning for

realkreditlån

Virkning for

øvrige lån

Lån i alt

2022

2023

2024

2025

2030

2040

2050

Varig

virkning

6.600

5.350

11.900

6.800

5.550

12.350

7.250

5.900

13.100

7.250

5.900

13.150

10.650

8.650

19.350

13.900

11.350

25.250

14.600

11.950

26.550

12.250

10.000

22.250

1.450

1.150

2.600

2.750

2.250

5.000

4.000

3.250

7.300

4.700

3.800

8.500

8.800

7.150

15.900

12.350

10.100

22.450

13.400

11.000

24.400

11.800

9.650

21.450

200

250

450

250

300

500

300

350

650

350

700

1.850

1.450

3.250

6.100

4.400

10.500

8.850

6.350

15.200

11.050

7.950

19.050

<50

100

150

100

200

1.000

850

1.900

4.950

3.550

8.500

7.900

5.650

13.550

10.800

7.750

18.600

100

150

100

200

100

150

200

100

150

200

350

450

800

2.250

1.800

4.050

4.850

3.550

8.400

9.950

7.250

17.200

<50

100

200

250

450

1.600

1.350

2.950

4.100

3.000

7.100

9.600

7.050

16.650

Anm.: Virkningen af de forskellige modeller er afrundet til nærmeste 50 mio. kr. Fordelingen mellem renteudgifter til realkre-

ditlån og renteudgifter til øvrige lån er beregningsteknisk forudsat konstant på tværs af årene. Det har ikke været muligt at

skelne konkret mellem renteudgifter fra nyudstedte hhv. eksisterende lån. De skønnede virkninger af modellerne B, D og F

er i stedet skønnet ud fra danskernes gennemsnitlige indfrielse af realkreditlån på baggrund af skøn fra Nationalbanken. De

skønnede virkninger af modellerne for reduktionen af rentefradraget som foreslået skal således tolkes i lyset af dette.

Kilde: Lovmodelberegninger baseret på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen, 2018-data fremskrevet til 2022-niveau

med forudsætninger i

Økonomisk Redegørelse,

august 2021. Udviklingen i kapitalindkomst (herunder renteudgifter) er

fremskrevet med forudsætningerne i den mellemfristede fremskrivning fra august 2021. Til skøn af indfrielse af danskernes

gæld er indhentet beregninger fra Nationalbanken.

Side 3 af 10

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 209: Spm. om at redegøre for provenuvirkningen af forskellige modeller for fjernelse/reduktion af rentefradraget, til skatteministeren

Tabel 2. Provenuvirkninger efter tilbageløb af forskellige modeller for reduktion af rentefradraget for-

delt på renteudgifter vedr. realkreditlån hhv. øvrige lån, 2022-2050 samt varig virkning, 2022-niveau

Mio. kr.

Model A

Virkning for

realkreditlån

Virkning for

øvrige lån

Lån i alt

Model B

Virkning for

realkreditlån

Virkning for

øvrige lån

Lån i alt

Model C

Virkning for

realkreditlån

Virkning for

øvrige lån

Lån i alt

Model D

Virkning for

realkreditlån

Virkning for

øvrige lån

Lån i alt

Model E

Virkning for

realkreditlån

Virkning for

øvrige lån

Lån i alt

Model F

Virkning for

realkreditlån

Virkning for

øvrige lån

Lån i alt

2022

2023

2024

2025

2030

2040

2050

Varig

virkning

5.200

4.200

9.400

5.350

4.350

9.750

5.700

4.650

10.350

5.750

4.650

10.400

8.450

6.850

15.300

11.000

8.950

19.950

11.500

9.450

20.950

9.650

7.900

17.550

1.150

900

2.050

2.200

1.750

3.950

3.200

2.600

5.750

3.700

3.000

6.700

6.950

5.650

12.550

9.750

7.950

17.750

10.600

8.700

19.250

9.300

7.650

16.950

150

200

350

200

250

400

250

300

500

250

300

550

1.450

1.150

2.600

4.800

3.450

8.300

7.000

5.000

12.000

8.750

6.300

15.050

<50

100

150

800

700

1.500

3.900

2.800

6.750

6.250

4.500

10.700

8.550

6.150

14.700

100

150

100

150

100

150

100

150

300

350

650

1.800

1.400

3.200

3.850

2.800

6.650

7.850

5.750

13.600

<50

150

200

350

1.300

1.050

2.350

3.250

2.350

5.600

7.600

5.550

13.150

Anm.: Virkningen af de forskellige modeller er afrundet til nærmeste 50 mio. kr. Se i øvrigt anmærkningstekst til tabel 1.

Kilde: Lovmodelberegninger baseret på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen, 2018-data fremskrevet til 2022-niveau

med forudsætninger i

Økonomisk Redegørelse,

august 2021. Udviklingen i kapitalindkomst (herunder renteudgifter) er

fremskrevet med forudsætningerne i den mellemfristede fremskrivning fra august 2021. Til skøn af indfrielse af danskernes

gæld er indhentet beregninger fra Nationalbanken.

Noget over halvdelen af det samlede merprovenu ved de foreslåede modeller for reduk-

tion af rentefradraget kan tilskrives renteudgifter vedr. realkreditlån. Fordelingen af rente-

udgifter på udgifter vedr. realkreditlån og andre renteudgifter afspejler imidlertid ikke for-

delingen af danskernes låntagning, idet realkreditlån gennemsnitligt forrentes med en

Side 4 af 10

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 209: Spm. om at redegøre for provenuvirkningen af forskellige modeller for fjernelse/reduktion af rentefradraget, til skatteministeren

lavere rente end andre lån (fx forbrugslån). Det er således en noget større andel på ca. 70

pct. af danskernes samlede gæld, der kan henføres til realkreditlån. Det aktuelt meget lave

renteniveau for især realkreditlån medfører desuden, at andelen af renteudgifter vedrø-

rende realkreditlån aktuelt er særligt lav.

Det bemærkes, at provenuvirkningerne af de foreslåede reduktioner af rentefradraget

overordnet set skønnes mindre end i besvarelsen af

SAU alm. del

–

spm. 597.

Det skal ses i

lyset af, at der i Finansministeriets seneste mellemfristede fremskrivning forudsættes en

mindre negativ nettokapitalindkomst end tidligere. Grundlaget for rentefradraget skønnes

således en smule lavere end forudsat i besvarelsen af SAU 597, hvorved en reduktion af

rentefradraget medfører et mindre merprovenu.

Det er beregningsteknisk forudsat, at andelen af det samlede lånebeløb, der kan henføres

til nyudstedte lån, følger samme forholdsvise fordeling som i besvarelsen af

SAU alm. del

–

spørgsmål 597.

Det er yderligere, beregningsteknisk forudsat, at renteniveauet stiger frem mod 2050,

samt at renteniveauet stiger

relativt

lige meget for renteudgifter vedr. realkreditlån og øv-

rige lån

–

dvs. forholdet mellem renteudgifter til realkreditlån og øvrige lån er beregnings-

teknisk holdt konstant for alle år. Hvis man i stedet antager, at renteniveauet for forskel-

lige typer lån

absolut set

stiger cirka lige meget (svarende til en uændret renteforskel i pct.-

point), vil renteudgifterne til realkreditlån vokse relativt hurtigere end renteudgifterne til

andre typer lån (ved uændret lånesammensætning).

De skønnede provenu- og fordelingsvirkninger for renteudgifter vedrørende realkreditlån

isoleret set kan således være

undervurderet

i svaret, idet renteudgifter vedrørende realkredit-

lån formentlig vil udgøre en voksende andel af de samlede renteudgifter, når det generelle

renteniveau stiger. Omvendt kan provenu- og fordelingsvirkninger af at reducere rente-

fradraget for renteudgifter vedrørende øvrige lån være

overvurderet

i svaret.

Det bemærkes, at beregningerne afspejler virkningen af hypotetiske reduktioner af rente-

fradraget samlet set. Der er ikke taget stilling til virkningerne af en eventuel særskilt re-

duktion af rentefradraget vedrørende fx realkreditrenter, som i givet fald vil kunne have

væsentlig betydning for sammensætningen af den samlede lånemasse etc.

Virkningen på indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten af at reducere rentefra-

draget samt virkningen fordelt på indkomstdeciler og -percentiler og på renteudgifter til

realkreditlån hhv. øvrige lån er vist i

tabel 3-7.

Det bemærkes, at virkningen af at reducere

rentefradraget for renteudgifter vedr. realkreditlån isoleret set trækker i retning af reduce-

rede indkomstforskelle, mens virkningen for renteudgifter vedrørende øvrige lån isoleret

trækker i retning af øgede indkomstforskelle. Det afspejler overordnet fordelingen af ren-

teudgifter vedrørende realkreditlån og andre lån på tværs af indkomstfordelingen.

Side 5 af 10

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 209: Spm. om at redegøre for provenuvirkningen af forskellige modeller for fjernelse/reduktion af rentefradraget, til skatteministeren

Tabel 3. Virkning på indkomstforskelle målt ved Gini-koefficienten af forskellige modeller for reduk-

tion af rentefradraget fordelt på renteudgifter vedr. realkreditlån hhv. øvrige lån, 2022-niveau

Pct.-point

Model A

Realkreditlån

Øvrige lån

I alt

Model B

Realkreditlån

Øvrige lån

I alt

Model C

Realkreditlån

Øvrige lån

I alt

Model D

Realkreditlån

Øvrige lån

I alt

Model E

Realkreditlån

Øvrige lån

I alt

Model F

Realkreditlån

Øvrige lån

I alt

0,00

-0,01

0,00

-0,01

-0,04

0,00

-0,05

-0,08

0,01

-0,07

0,00

-0,01

0,00

-0,01

-0,05

0,00

-0,06

-0,09

0,01

-0,08

0,00

-0,03

0,00

-0,03

-0,08

0,01

-0,07

-0,10

0,03

-0,07

-0,01

0,00

-0,01

0,00

-0,01

-0,04

0,00

-0,04

-0,09

0,02

-0,07

-0,11

0,04

-0,07

-0,01

0,01

0,00

-0,04

0,04

0,00

-0,07

0,09

0,01

-0,10

0,13

0,03

-0,11

0,14

0,03

-0,06

0,06

0,00

-0,06

0,07

0,00

-0,09

0,11

0,02

-0,11

0,15

0,04

-0,12

0,16

0,04

2022

2025

2030

2040

2050

Anm.: Virkningen af de forskellige modeller er afrundet til anden decimal. Se i øvrigt anmærkningstekst til tabel 1.

Kilde: Lovmodelberegninger baseret på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen, 2018-data fremskrevet til 2022-niveau

med forudsætninger i

Økonomisk Redegørelse,

august 2021. Udviklingen i kapitalindkomst (herunder renteudgifter) er

fremskrevet med forudsætningerne i den mellemfristede fremskrivning fra august 2021. Til skøn af indfrielse af danskernes

gæld er indhentet beregninger fra Nationalbanken.

Side 6 af 10

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 209: Spm. om at redegøre for provenuvirkningen af forskellige modeller for fjernelse/reduktion af rentefradraget, til skatteministeren

Tabel 4. Virkning af forskellige modeller for reduktion af rentefradraget i pct. af disponibel indkomst

fordelt på renteudgifter vedr. realkreditlån hhv. øvrige lån og på indkomstdeciler i 2025

Model A

Virkning for realkreditlån

Indkomstdecil

10.

Hele befolkningen

Virkning for øvrige lån

Indkomstdecil

10.

Hele befolkningen

Virkning i alt

Indkomstdecil

10.

Hele befolkningen

-1,0

-0,9

-1,2

-1,4

-1,5

-1,4

-1,3

-1,0

-1,2

-0,6

-0,8

-0,9

-1,0

-0,9

-0,6

-0,8

-0,2

0,0

-0,1

0,0

-0,1

0,0

-0,1

0,0

-0,1

0,0

-0,8

-0,6

-0,5

-0,6

-0,7

-0,6

-0,5

-0,3

-0,5

-0,4

-0,3

-0,2

-0,3

-0,1

0,0

-0,1

0,0

-0,1

0,0

-0,1

0,0

-0,2

-0,3

-0,4

-0,5

-0,7

-0,8

-0,9

-0,7

-0,1

-0,2

-0,4

-0,5

-0,6

-0,4

-0,1

0,0

-0,1

0,0

Model B

Model C

Model D

Model E

Model F

Anm.: Virkningen af de forskellige modeller er afrundet til anden decimal. Det bemærkes desuden, at virkningen fordelt på

indkomstdeciler og -percentiler er baseret på en større stikprøve og således et andet datagrundlag end provenuvirkningen

og virkningen på indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten. De viste virkninger er skaleret til at afspejle provenuvirk-

ningerne i tabel 1. Se i øvrigt anmærkningstekst til tabel 1.

Kilde: Lovmodelberegninger baseret på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen, 2018-data fremskrevet til 2022-niveau

med forudsætninger i

Økonomisk Redegørelse,

august 2021. Se i øvrigt tabel 1.

Side 7 af 10

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 209: Spm. om at redegøre for provenuvirkningen af forskellige modeller for fjernelse/reduktion af rentefradraget, til skatteministeren

Tabel 5. Virkning af forskellige modeller for reduktion af rentefradraget i kroner på renteudgifter

vedr. realkreditlån hhv. øvrige lån og på indkomstdeciler i 2025

Model A

Virkning for realkreditlån

Indkomstdecil

10.

Hele befolkningen

Virkning for øvrige lån

Indkomstdecil

10.

Hele befolkningen

Virkning i alt

Indkomstdecil

10.

Hele befolkningen

-800

-1.300

-1.400

-2.100

-2.800

-3.400

-3.800

-4.200

-4.400

-5.200

-2.900

-500

-800

-900

-1.300

-1.800

-2.200

-2.500

-2.700

-2.800

-3.300

-1.900

-200

-100

-200

-700

-200

-100

-200

-100

-200

-100

-700

-900

-800

-1.100

-1.400

-1.600

-1.700

-1.300

-400

-600

-500

-700

-900

-1.000

-1.100

-1.000

-1.100

-800

-100

-300

-100

-200

-100

-200

-400

-600

-900

-1.400

-1.800

-2.200

-2.500

-2.800

-3.500

-1.600

-100

-300

-400

-600

-900

-1.200

-1.400

-1.600

-1.800

-2.200

-1.000

-100

-400

-100

Model B

Model C

Model D

Model E

Model F

Anm.: Virkningen af de forskellige modeller er afrundet til nærmeste 100 kr. Se i øvrigt anmærkningstekst til tabel 1 og 4.

Kilde: Lovmodelberegninger baseret på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen, 2018-data fremskrevet til 2022-niveau

med forudsætninger i

Økonomisk Redegørelse,

august 2022. Se i øvrigt tabel 1.

Side 8 af 10

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 209: Spm. om at redegøre for provenuvirkningen af forskellige modeller for fjernelse/reduktion af rentefradraget, til skatteministeren

Tabel 6. Virkning af forskellige modeller for reduktion af rentefradraget i pct. af disponibel indkomst

fordelt på renteudgifter vedr. realkreditlån hhv. øvrige lån og på indkomstpercentiler i 2025

Model A

Virkning for realkreditlån

Indkomstpercentil

91.

92.

93.

94.

95.

96.

97.

98.

99.

100.

Hele 10. indkomstdecil

Virkning for øvrige lån

Indkomstpercentil

91.

92.

93.

94.

95.

96.

97.

98.

99.

100.

Hele 10. indkomstdecil

Virkning i alt

Indkomstpercentil

91.

92.

93.

94.

95.

96.

97.

98.

99.

100.

Hele 10. indkomstdecil

-1,2

-1,1

-1,0

-0,9

-0,6

-1,0

-0,8

-0,7

-0,6

-0,4

-0,6

-0,1

-0,3

-0,1

0,0

-0,1

0,0

-0,1

0,0

-0,1

0,0

-0,4

-0,3

-0,2

0,0

-0,1

0,0

-0,1

0,0

-0,1

0,0

-0,1

0,0

-0,8

-0,7

-0,6

-0,4

-0,7

-0,5

-0,4

-0,2

-0,4

0,0

-0,1

0,0

-0,1

0,0

-0,1

0,0

Model B

Model C

Model D

Model E

Model F

Anm.: Virkningen af de forskellige modeller er afrundet til første decimal. Se i øvrigt anmærkningstekst til tabel 1 og 4.

Kilde: Lovmodelberegninger baseret på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen, 2018-data fremskrevet til 2022-niveau

med forudsætninger i

Økonomisk Redegørelse,

august 2021. Se i øvrigt tabel 1.

Side 9 af 10

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 209: Spm. om at redegøre for provenuvirkningen af forskellige modeller for fjernelse/reduktion af rentefradraget, til skatteministeren

Tabel 7. Virkning af forskellige modeller for reduktion af rentefradraget i kroner på renteudgifter

vedr. realkreditlån hhv. øvrige lån og på indkomstpercentiler i 2025

Model A

Virkning for realkreditlån

Indkomstpercentil

91.

92.

93.

94.

95.

96.

97.

98.

99.

100.

Hele 10. indkomstdecil

Virkning for øvrige lån

Indkomstpercentil

91.

92.

93.

94.

95.

96.

97.

98.

99.

100.

Hele 10. indkomstdecil

Virkning i alt

Indkomstpercentil

91.

92.

93.

94.

95.

96.

97.

98.

99.

100.

Hele 10. indkomstdecil

-4.400

-4.500

-4.700

-4.900

-5.000

-5.200

-5.500

-8.000

-5.200

-2.900

-3.000

-3.100

-3.000

-3.200

-3.300

-3.500

-5.000

-3.300

-200

-300

-400

-500

-600

-800

-3.200

-700

-100

-200

-1.500

-200

-100

-200

-1.800

-200

-800

-100

-1.500

-1.400

-1.500

-1.600

-1.700

-3.400

-1.700

-900

-1.000

-900

-1.000

-1.100

-2.200

-1.100

-100

-200

-300

-1.700

-300

-100

-900

-100

-1.200

-200

-600

-100

-3.000

-3.100

-3.200

-3.300

-3.400

-3.500

-3.600

-3.800

-4.600

-3.500

-1.900

-2.000

-2.100

-2.200

-2.300

-2.400

-2.900

-2.200

-100

-200

-300

-400

-500

-1.500

-400

-100

-600

-100

-600

-100

-200

Model B

Model C

Model D

Model E

Model F

Anm.: Virkningen af de forskellige modeller er afrundet til nærmeste 100 kr. Se i øvrigt anmærkningstekst til tabel 1 og 4.

Kilde: Lovmodelberegninger baseret på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen, 2018-data fremskrevet til 2022-niveau

med forudsætninger i

Økonomisk Redegørelse,

august 2021. Se i øvrigt tabel 1.

Side 10 af 10