SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 198: Spm. om danskere ansat ved offentlige institutioner som f.eks. universiteter i Sverige, bosat i Danmark bliver beskattet efter Øresundsaftalen, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

24. januar 2022

J.nr. 2022 - 516

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 198 af 3. januar 2022 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).

Morten Bødskov

/ Rikke Kure Wendel

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 198: Spm. om danskere ansat ved offentlige institutioner som f.eks. universiteter i Sverige, bosat i Danmark bliver beskattet efter Øresundsaftalen, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, om danskere ansat ved offentlige institutioner som f.eks. uni-

versiteter i Sverige, bosat i Danmark bliver beskattet efter Øresundsaftalen, og i benæg-

tende fald oplyse om ministeren finder, at det er rimeligt, at offentligt ansatte er undtaget

af Øresundsaftalen, og om han vil arbejde for at også offentligt ansatte omfattes af Øre-

sundsaftalen?

Svar

Personer bosat i Danmark, og som er ansat ved offentlige institutioner i Sverige, bliver

som udgangspunkt beskattet af deres svenske løn i Sverige. Løn optjent i perioder med

hjemmearbejdsdage, dvs. i Danmark, beskattes dog i Danmark. Det følger af den nordi-

ske dobbeltbeskatningsoverenskomst. For personer bosat i Sverige, der er ansat ved of-

fentlige institutioner i Danmark, beskattes løn ved hjemmearbejde tilsvarende i Sverige fra

første hjemmearbejdsdag.

Privatansatte er omfattet af den særlige hjemmearbejdsregel i skatteaftalen mellem Dan-

mark og Sverige (Øresundsaftalen). Efter denne regel beskattes hjemmearbejdet som ud-

gangspunkt i arbejdslandet. Det er en betingelse, at arbejdet i arbejdslandet udgør mindst

halvdelen af arbejdstiden i enhver 3-måneders-periode, og at arbejdet i bopælslandet ud-

føres hjemme på egen bopæl/fritidsbolig mv., eller at arbejde i bopælslandet eller i et

tredjeland udgør tjenesterejse eller andet arbejde af lejlighedsvis karakter.

At offentligt ansatte ikke er omfattet af Øresundsaftalens særregel for hjemmearbejde er

udtryk for en balance mellem på den ene side arbejdslandets ønske om at beskatte offent-

ligt ansattes løn og på den anden side bopælslandets ønske om at beskatte personer, der

ikke kun bor, men også arbejder dér. Da Øresundsaftalen blev indgået, blev det således

aftalt, at kun privatansatte skulle være omfattet af hjemmearbejdsreglen.

Jeg er opmærksom på, at beskatningen ved offentligt ansattes hjemmearbejde efter om-

stændighederne kan være forbundet med et vist administrativt besvær for den ansatte og

for arbejdsgiveren. Det er selvsagt et godt argument for at kigge nærmere på, om de of-

fentligt ansatte ved en genforhandling af Øresundsaftalen kan blive omfattet af de regler i

aftalen, som gælder for privatansattes hjemmearbejde.

Jeg vil dog i den forbindelse gøre opmærksom på, at en udvidelse af hjemmearbejdsreglen

ikke vil kunne anskues isoleret fra et andet element af Øresundsaftalen, nemlig den så-

kaldte provenuudvekslingsordning. Efter denne ordning udveksler Danmark og Sverige et

provenu svarende til de opkrævede kommuneskatter som kompensation for bopælslan-

dets udgifter til pendlerne. Ligesom tilfældet er for hjemmearbejdsreglen, omfatter denne

del af Øresundsaftalen ikke offentligt ansatte pendlere.

Provenuudvekslingsordningen betyder konkret, at Danmark årligt overfører over 600

mio. kr. netto til Sverige. Bliver også offentligt ansatte omfattet af provenuudvekslings-

ordningen, vil den årlige nettooverførsel fra Danmark til Sverige blive forøget med et tre-

cifret millionbeløb. Det, synes jeg, hører med til billedet, når man skal overveje den skat-

temæssige behandling af offentligt ansatte Øresundspendlere.

Side 2 af 2