Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2513795_0001.png
14. januar 2022
J.nr. 2022 - 22
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 186 af 17. december 2021 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Bødskov
/ Uffe Mikkelsen
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 186: Spm. om vurderingsmodellen tager hensyn til at det ifølge økonomisk teori også kan skyldes, at der typisk er lavere vedligeholdelsesomkostninger forbundet med en etageejendom end et enfamiliehus, til skatteministeren
2513795_0002.png
Spørgsmål
I Skatteøkonomisk Redegørelse fra oktober 2021 skriver Skatteministeriet: ”Hvis en bo-
ligkøber vælger at købe en mindre ejerlejlighed, der har den samme ejendomsværdi som
et større hus, så er det udtryk for, at køberen har værdiansat lejlighedens grund højere end
husets grund
vel at mærke forudsat at de to bygninger er af samme kvalitet og dermed,
at bygningsværdien pr. m2 boligareal er ens”. Vil ministeren bekræfte, at det ifølge øko-
nomisk teori også kan skyldes, at der typisk er lavere vedligeholdelsesomkostninger for-
bundet med en etageejendom end et familiehus? Vil ministeren redegøre for, hvorledes
vurderingsmodellen tager hensyn til dette?
Svar
Hvis et enfamiliehus og en ejerlejlighedsejendom er at samme bygningskvalitet, vedlige-
holdelsesstand og af samme alder, vil det ikke nødvendigvis være tilfældet, at vedligehol-
delsesomkostningerne er lavere for en etageejendom. Endvidere kompliceres vedligehol-
delse af etageejendomme af behovet for særlige udgifter til forsikringer og byggestyring.
Hvis det er tilfældet, at vedligeholdelsesomkostningerne pr. boligareal er lavere for ejerlej-
ligheder end for enfamiliehuse, vil det umiddelbart indebære højere bygningsværdier pr.
boligareal for ejerligheder end for enfamiliehuse. Det vil isoleret set medføre lavere
grundvurderinger pr. boligareal for ejerligheder relativt til enfamiliehuse. Det gælder gene-
relt, at der hverken i det gamle eller det nye vurderingssystem direkte tages højde for stan-
den af ejendomme/bygningskvaliteten, da der ikke er direkte, observerede data for byg-
ningskvalitet/stand.
I det nye ejendomsvurderingssystem anvendes de implicitte bygningsværdier pr. bolig-
areal for enfamiliehuse til ejerlejligheder, og eventuelle forskelle i ejendomsvurderingen
pr. boligareal kan således henføres til forskelle i grundvurderingen pr. boligareal.
Side 2 af 2