SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm. om de nye ejendomsvurderinger indebærer, at grundlaget for grundskylden for etageejendomme ikke sigter mod at ramme værdien af grunden i ubebygget stand, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

14. januar 2022

J.nr. 2022 - 22

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 183 af 17. december 2021 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Morten Bødskov

/ Uffe Mikkelsen

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm. om de nye ejendomsvurderinger indebærer, at grundlaget for grundskylden for etageejendomme ikke sigter mod at ramme værdien af grunden i ubebygget stand, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren bekræfte, at de nye ejendomsvurderinger indebærer, at grundlaget for

grundskylden for etageejendomme ikke sigter mod at ramme værdien af grunden i ube-

bygget stand, og samtidig redegøre for, hvad grundlaget for grundskylden for etageejen-

domme i de nye ejendomsvurderinger afspejler?

Svar

I november 2016 indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om rammerne for et nyt

ejendomsvurderingssystem. Det nye ejendomsvurderingssystem er baseret på et bedre da-

tagrundlag og en bedre statistisk model end det hidtidige vurderingssystem. Det skal være

med til at sikre mere præcise, ensartede og gennemskuelige ejendomsvurderinger.

Med lovforslag nr. L 71 A (2019-20) er det vedtaget, hvordan værdien af grunden under

en ejerlejlighed fastsættes. I forlængelse heraf blev en ny model for fastsættelsen af grund-

værdien for erhvervsejendomme vedtaget med lovforslag nr. L 107 A (2020-21).

Der er relativt få salg af ubebyggede grunde med henblik på opførelse af ejerlejligheder,

og de salg, der trods alt er, foretages typisk af en investor ud fra en investeringskalkule

med en forventning til risiko, konjunkturer, afkast mv. Således afspejler en investors pris-

fastsættelse af en grund under ejerlejligheder nødvendigvis ikke en boligkøbers vurdering

af grundens værdi. Disse omstændigheder gør, at det empiriske datagrundlag for grund-

salg til ejerlejligheder er udfordret.

I det nye ejendomsvurderingssystem betragtes enfamiliehuse og ejerlejligheder som sub-

stitutter for en potentiel boligkøber, hvor begge boligtyper kan opfylde samme boligbe-

hov. Hvis en potentiel boligkøber foretrækker at købe en ejerlejlighed frem for et enfami-

liehus

–

med samme bygningskarakteristika, samme boligareal og samme købspris

–

så

skyldes det, at boligkøberen vurderer grunden under ejerlejligheden til at være mere værd.

I det konkrete tilfælde vil det formentlig være den mere centrale beliggenhed, og de mu-

ligheder det giver, der har større værdi for boligkøberen end eksempelvis egen have.

Med udgangspunkt i overstående kan den statistiske viden om sammenhængen mellem

grundværdi og ejendomsværdi for enfamiliehuse anvendes til værdiansættelsen af byg-

ningsværdier for ejerlejligheder. Mere konkret anvendes de implicitte bygningsværdier pr.

boligareal for enfamiliehuse til ejerlejligheder, hvilket indebærer, at ejerlejligheder og enfa-

miliehuse med samme ejendomsvurdering pr. boligareal vil få omtrent samme grundvur-

dering pr. boligareal.

Side 2 af 2