Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2513785_0001.png
14. januar 2022
J.nr. 2021 - 9625
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 178 af 17. december 2021 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Bødskov
/ Lene Skov Henningsen
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 178: Spm. om, hvilket antal boliger Skattestyrelsen her og nu kan vurdere henholdsvis grundværdien og ejendomsskatteværdien for, til skatteministeren
2513785_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvilket antal boliger Skattestyrelsen her og nu kan
vurdere henholdsvis grundværdien og ejendomsskatteværdien for, og i
forlængelse heraf bedes ministeren inddele boligerne i typer samt oplyse, hvor
mange af boligerne der forventes at falde inden for skønsmarginen på 20 pct. Hvis
ministeren kan foretage opgørelsen på kommunalt niveau, bedes ministeren gøre
dette.
Svar
Som det fremgår af mit svar på spørgsmål nr. 177 af 17. december 2021 (alm. del), er de
statistiske modeller til brug for beregning af grund- og ejendomsværdier for ejerboliger i
vid udstrækning færdigudviklede. Udviklingen af en række understøttende funktionaliteter
pågår, herunder funktionalitet til brevfletning, udsendelse, tilbagebetaling og klagehåndte-
ring.
Som det fremgår af Skatteøkonomisk Redegørelse 2021, forventes det foreløbigt, at de
nye vurderinger af ejendomsværdierne for enfamiliehuse vil ligge inden for +/- 20 pct. af
den konstaterede handelspris i ca. 71 pct. af tilfældene, hvilket er en forbedring fra 2011-
vurderingerne, hvor det samme gjaldt i ca. 64 pct. af tilfældene.
For ejerlejlighederne forventes træfsikkerheden, ifølge en foreløbig analyse, at blive for-
bedret endnu mere. Med de nye vurderingsmodeller skønnes ejendomsværdien at ligge
inden for +/- 20 pct. af handelsprisen for ca. 86 pct. af ejerlejlighederne, mens det samme
gjaldt for ca. 64 pct. af 2011-vurderingerne af ejerlejlighederne.
De opgjorte tal for træfsikkerheden af de nye vurderinger af ejendomsværdien er forelø-
bige og alene baseret på maskinelle beregninger, dvs. før manuelle korrektioner. Tallene
for træfsikkerheden af 2011-vurderingerne er efter manuelle korrektioner. Dette gør det
svært at sammenligne tallene for træfsikkerheden mellem det nye og gamle system direkte,
men den foreløbige analyse peger på en væsentlig forbedring af træfsikkerheden med de
nye vurderinger.
Det skal endelig bemærkes, at det kun er muligt at opgøre træfsikkerheden for handlede
ejendomme. I et normalt år handles typisk 4-5 pct. af ejerboligerne. Det understreger, at
træfsikkerhed ikke kan stå alene som mål. Det er også vigtigt, at vurderingerne er gen-
nemskuelige for den enkelte, samt at ensartede ejendomme med samme beliggenhed også
får ensartede vurderinger.
Side 2 af 2