SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 176: Spm. om ligning (3) i Skatteøkonomisk Redegørelse 2021, side 182, ikke altid gælder, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

14. januar 2022

J.nr. 2022 - 22

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 176 af 17. december 2021 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Morten Bødskov

/ Uffe Mikkelsen

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 176: Spm. om ligning (3) i Skatteøkonomisk Redegørelse 2021, side 182, ikke altid gælder, til skatteministeren

Spørgsmål

Ifølge Bolius er flere end 2.000 faldefærdige huse de senere år blevet revet ned i landdi-

strikter og mindre byer med støtte fra en statslig pulje til landsbyfornyelse, jf. ”Nedrivnin-

ger

hjælper ikke Udkantsdanmark”, bolius.dk. Kan ministeren bekræfte, at det er udtryk

for, at der er steder i landet, hvor markedsværdien af en ejerbolig er mindre end værdien

af grunden i ubebygget stand, idet forskellen på de to beløb dækker over nedrivningsud-

gifterne? Vil ministeren videre bekræfte, at det betyder, at ligning (3) i Skatteøkonomisk

Redegørelse 2021, side 182, dermed ikke altid gælder? Vil ministeren redegøre for, hvor-

dan sådanne tilfælde håndteres i det nye ejendomsvurderingssystem?

Svar

For en ejerbolig udgøres den samlede markedsværdi som udgangspunkt af grundens

værdi og bygningens værdi. I og omkring de større byer vil det typisk være grundens

værdi, der udgør den største andel af markedsværdien, mens det i landdistrikter og mindre

byer i udkanten typisk er bygningens værdi, der udgør den største andel af markedsvær-

dien.

Hvis et enfamiliehus er beliggende i et landdistrikt, og standen af det pågældende hus er

faldefærdigt/nedrivningsparat, kan huset isoleret set betragtes som en udgift for en po-

tentiel boligkøber. Det skal ses i den sammenhæng, at det er omkostningsfyldt at rive et

hus ned, og i sådan et tilfælde kan det forekomme, at udgiften ved en nedrivning svarer til

–

eller endda er større

–

end grundens værdi. Markedsværdien for det pågældende enfami-

liehus kan således være lig nul eller endda negativ.

I ovenstående tilfælde vil det således ikke være meningsfyldt for en rationel boligkøber at

købe det pågældende enfamiliehus, men andre faktorer som eksempelvis, at familie og/el-

ler venner er bosat tæt på eller et særligt tilhørsforhold til nærområdet kan betyde, at enfa-

miliehuset af andre årsager kan have en positiv værdi for den enkelte boligkøber.

Ligning (3) i Skatteøkonomisk Redegørelse 2021, side 182, kan således være med til at

forklare, hvorfor boligmarkedet kan have svære betingelser i landdistrikter og mindre byer

i udkanten. I det konkrete tilfælde anvendes identiteten til at lave en grundvurdering med

standardhus,

der afspejler et typisk enfamiliehus i Danmark, og som har en positiv byg-

ningsværdi.

I det nye ejendomsvurderingssystem anvendes bl.a. nedrivningssalg til at estimere en stati-

stisk sammenhæng mellem ejendomsvurderingen og grundvurderingen ved den såkaldte

grundværdikurve.

Med udgangspunkt i denne er det muligt at lave en grundvurdering, når

den

standardiserede

ejendomsvurdering foreligger.

Side 2 af 2