Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2509830_0001.png
7. januar 2022
J.nr. 2021 - 9576
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 168 af 17. december 2021 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF).
Morten Bødskov
/ Peter Bach-Mortensen
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om rentefradragets pris, til skatteministeren
2509830_0002.png
Spørgsmål
Hvor meget koster rentefradraget årligt statskassen?
Svar
Skatteværdien af negativ nettokapitalindkomst (rentefradraget) udgør efter gældende reg-
ler ca. 33 pct. i en gennemsnitskommune (ekskl. kirkeskat) for renteudgifter under en be-
løbsgrænse på 50.000 kr. (100.000 kr. for ægtefæller) og ca. 25 pct. for renteudgifter her-
over. Skatteværdien af rentefradraget varierer fra kommune til kommune, idet fradraget
gives i kommuneskatten, som udgør 25 pct. i gennemsnit
1
.
Den umiddelbare provenuvirkning af fradraget for negativ nettokapitalindkomst skønnes
at udgøre ca. -11,9 mia. kr. i 2022, svarende til en provenuvirkning efter tilbageløb på -9,2
mia. kr.,
jf. tabel 1.
På den ene side skønnes de negative nettokapitalindkomster gradvist at stige som følge af
et forudsat stigende renteniveau. På den anden side sker der en gradvis udhuling af skatte-
værdien som følge af manglende regulering af beløbsgrænsen på 50.000 kr. Samlet set fø-
rer det til et stigende mindreprovenu, som indebærer, at den umiddelbare provenuvirk-
ning af fradraget for negativ nettokapitalindkomst skønnes at stige til -13,2 mia. kr. i 2025,
svarende til en provenuvirkning efter tilbageløb på -10,1 mia. kr.
Tabel 1. Provenuvirkning for offentlige finanser af fradrag for negativ nettokapitalindkomst (rentefra-
drag), 2022 og 2025
2022
Mia. kr.
Umiddelbar provenuvirkning af fradrag for negativ nettokapitalind-
komst
Provenuvirkning efter tilbageløb af fradrag for negativ nettokapitalind-
komst
-11,9
-9,2
-13,2
-10,1
2025
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 33,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2018 fremskrevet til 2022-niveau og
2022-regler hhv. 2025-regler med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2021.
Fradraget for negativ nettokapitalindkomst (rentefradraget) skal ses i sammenhæng med
ejendomsværdiskatten og beskatningen af anden kapitalindkomst, og rentefradraget er et
naturligt element i en sammenhængende beskatning af afkast af boliginvesteringer og an-
den kapitalafkast.
1
For negativ nettokapitalindkomst under 50.000 kr. (100.000 kr. for ægtefæller) tillægges et yderligere fradrag på 8 pct.-
point, som er uafhængigt af den enkelte kommune. Endelig gives også rentefradrag i kirkeskatten, som dog ikke er define-
ret som en formel skat, men et frivilligt (indkomstafhængigt) bidrag.
Side 2 af 2