SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 167: Spm. om den danske befolknings rådighedsbeløb ift. boligpriser, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

3. maj 2022

J.nr. 2022 - 21

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 167 af 17. januar 2022 (alm. del). Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF).

Jeppe Bruus

/ Uffe Mikkelsen

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 167: Spm. om den danske befolknings rådighedsbeløb ift. boligpriser, til skatteministeren

Spørgsmål

Hvor stor en andel af de voksne danskere i Københavns Kommune har en husstandsind-

komst, som gør det muligt at kunne købe et 140 m2 hus i Københavns Kommune i dag

sammenholdt med før skattestoppet?

Svar

Det bemærkes, at der er indgået forlig om boligbeskatningen, der bl.a. indebærer, at ejen-

domsværdiskattestoppet og stigningsbegrænsningen på grundskyld for ejerboliger ophæves

i 2024.

Hvorvidt det er muligt at købe et 140 m

hus i København afhænger af en række forhold,

herunder bl.a. adgang til lånefinansiering, opsparet formue, renteniveauet, boligskatter og

andre boligomkostninger. I det følgende er der ikke taget højde for formueforhold, men

alene taget udgangspunkt i, at køb af et 140 m

hus vil ske ved 95 pct. gældsfinansiering.

Herudover afhænger muligheden for at købe et hus af, hvor stor en andel af den samlede

disponible indkomst, som husholdningerne antages at kunne/ville anvende på boligudgif-

ter. Det er i det følgende rent beregningsteknisk forudsat, at det ikke er muligt at købe et

140 m

parcel- eller rækkehus, hvis de samlede udgifter til ejendomsskatter, renteudgifter

(fratrukket skatteværdien af rentefradraget) og afdrag overstiger 50 pct. af husstandens di-

sponible indkomst på købstidspunktet.

På den baggrund skønnes det, at ca. 15 pct. af alle familier i Københavns Kommune i 2001

havde en husstandsindkomst, som gjorde det muligt at købe et 140 m

parcel- eller række-

hus i kommunen, som i 2001 havde en gennemsnitspris på ca. 1,9 mio. kr. (2001-niveau)

I 2021 havde ca. 17 pct. af alle familier i Københavns Kommune en husstandsindkomst,

som gjorde det muligt at købe et 140 m

parcel- eller rækkehus i kommunen, uden at bo-

ligudgifterne oversteg 50 pct. af den disponible indkomst. Et 140 m

parcel- eller rækkehus

i Københavns Kommune kostede i 2021 i gennemsnit ca. 6,7 mio. kr. (2021-niveau).

Ved beregningen af andelen af personer der i 2021 kunne købe et 140 m

parcel- eller

rækkehus skønnes det imidlertid at gældsfaktoren

–

dvs. forholdet mellem boliglån og hus-

standens bruttoårsindkomst

–

var den bindende begrænsning frem for boligudgifterne i

forhold til den disponible indkomst. Hvis det lægges til grund, at denne ikke må overstige

fire, ville andelen af familierne, der i 2021 kunne købe et 140 m

hus, være ca. 3 pct. Hvis

en gældfaktor på fire havde været den bindende begrænsning i 2001, skønnes det, at ca. 10

pct. af alle familier havde en husstandsindkomst, som gjorde det muligt at købe et 140 m

parcel- eller rækkehus i kommunen.

Gennemsnitsprisen for et 140 m2 stort hus er beregnet på baggrund af Finans Danmarks statistik for den gennemsnitlige

kvadratmeterpris for realiserede handler i Københavns Kommune i det pågældende år.

Side 2 af 3

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 167: Spm. om den danske befolknings rådighedsbeløb ift. boligpriser, til skatteministeren

Husstandens bruttoindkomst og disponible indkomst er opgjort som den samlede ind-

komst af voksne i en familie uden hjemmeboende børn.

Beregningerne tager som nævnt ikke højde for eksisterende formuer eller gæld. Det vurde-

res, at den faktiske andel af familier, som kunne købe et 140 m

hus i Københavns Kom-

mune, er højere, end beregningen viser, da der også vil være familier, som har formue til

rådighed.

Det er beregningsteknisk forudsat, at alle familier, som opfylder betingelserne for at kunne

købe et hus, har en tilstrækkelig formue til at kunne betale 5 pct. af købsprisen kontant.

Det bemærkes, at beregningen ikke tager højde for andre potentielle påvirkende faktorer,

som for eksempel ændringer i Københavns Kommunes befolkningssammensætning.

Indkomstberegninger tager udgangspunkt i 2001-data og 2018-data, fremskrevet til 2021-niveau. I bruttoindkomsten ind-

går lønindkomst fratrukket fradrag for pensionsindbetalinger såvel som andre private indkomster før skat. Kapital- og

aktieindkomst regnes ikke med, da den kan svinge meget fra år til år. Overførselsindkomster regnes også med, bortset fra

boligstøtte, da den bortfalder ved køb af ejendom.

Side 3 af 3