SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 164: Spm. om skattestoppets effekt på boligprisstigninger, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

12. januar 2022

J.nr. 2022 - 21

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 166 af 17. januar 2022 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF).

Morten Bødskov

/ Uffe Mikkelsen

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 164: Spm. om skattestoppets effekt på boligprisstigninger, til skatteministeren

Spørgsmål

I hvilket omfang vurderer ministeren, at befolkningen grundet skattestoppet har valgt at

investere i mursten frem for at investere i aktier, obligationer eller på anden vis investere i

virksomheder?

Svar

I 2002 indførte VK-regeringen et skattestop, som indebar, at ingen skat eller afgift måtte

sættes op fremadrettet. For skatter og afgifter, der opkræves med en procentsats, blev det

besluttet, at procenten ikke måtte sættes op. For ejendomsværdiskattestoppet blev det be-

sluttet, at der fra 2002 blev lagt et loft over ejendomsværdierne, hvoraf ejendomsværdis-

katten beregnes, således at den for en boligejer i samme bolig fremover ikke kunne over-

stige ejendomsværdiskatten beregnet af vurderingen pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 pct.

eller af ejendomsværdien pr. 1. januar 2002, hvis denne var mindre. Værdistigninger på fast

ejendom ville derfor ikke udløse yderligere ejendomsværdiskat.

Med virkning fra og med 2003 blev der desuden indført et loft over beregningsgrundlaget

for den kommunale grundskyld. Herefter kan beregningsgrundlaget - den afgiftspligtige

grundværdi - som udgangspunkt højst udgøre det foregående års afgiftspligtige grundværdi

forhøjet med en reguleringsprocent. Reguleringsprocenten kunne frem til 2021 højst ud-

gøre 7 pct., mens den i perioden 2022-24 højst kan udgøre 2,8 pct.

Boligskatteforliget fra 2017 indebærer, at ejendomsværdiskattestoppet og stigningsbe-

grænsningen på grundskyld for ejerboliger ophæves i 2024, så skatten fremadrettet følger

boligprisudviklingen.

Ejerboliger betragtes fra et økonomisk synspunkt som et kapitalgode. En investor sam-

menligner i udgangspunktet forskellige tilgængelige investeringsgoder og vælger det mest

profitable af dem. Profitabiliteten afhænger af forventningerne til den fremtidige udvikling

i afkast og omkostninger.

Ved investering i ejerbolig optræder afkast i form af sparet husleje (løbende afkast) og

eventuelle kapitalgevinster ved salg (engangsafkast). Samtidig optræder løbende omkost-

ninger i form af skat, renteudgifter og vedligeholdelse såvel som engangsomkostninger i

form af transaktionsomkostninger ved køb og salg.

Ejendomsværdiskattestoppet reducerer, alt andet lige, de løbende fremtidige omkostninger

ved at eje en ejerbolig. Dermed øges isoleret set profitabiliteten af investering i ejerboliger

sammenlignet med andre investeringsgoder. Det må derfor forventes, at ejendomsværdi-

skattestoppet isoleret set har ført til flere investeringer i ejerboliger. I modsat retning træk-

ker dog, at værdien af rentefradraget i perioden er blevet lavere som følge af de faldende

renter.

Skatteministeriet har ikke foretaget en vurdering af størrelsen af denne effekt. Dette ville

bl.a. kræve, at man isolerede skattestoppets virkning fra andre potentielle påvirkende fak-

torer.

Side 2 af 2