Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2539499_0001.png
7. marts 2022
J.nr. 2021 - 9628
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 162 af 17. december 2021 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF).
Jeppe Bruus
/ Uffe Mikkelsen
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 162: Spm. om gevinst af skattestoppet efter geografisk placering, til skatteministeren
2539499_0002.png
Spørgsmål
De Økonomiske Råd skrev i 2014, at den gennemsnitlige årlige gevinst af skattestoppet er
11.900 kr. i Gentofte Kommune, mens den er knap 700 kr. i Sønderborg Kommune.
Hvordan vurderer ministeren, at tallene ser ud i dag?
Svar
I 2002 indførte VK-regeringen et skattestop, som indebar, at ingen skat eller afgift måtte
sættes op fremadrettet. For skatter og afgifter, der opkræves med en procentsats, blev det
besluttet, at procenten ikke måtte sættes op. For ejendomsværdiskattestoppet blev det be-
sluttet, at der fra 2002 blev lagt et loft over ejendomsværdierne, hvoraf ejendomsværdis-
katten beregnes, således at den for en boligejer i samme bolig fremover ikke kunne over-
stige ejendomsværdiskatten beregnet af vurderingen pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 pct.
eller af ejendomsværdien pr. 1. januar 2002, hvis denne var mindre. Værdistigninger på fast
ejendom ville derfor ikke udløse yderligere ejendomsværdiskat.
Det har skabt en besparelse for boligejere i form af sparet ejendomsværdiskat, hvis boligens
værdi er steget under skattestoppet. Besparelsen er størst i de områder med de største bo-
ligprisstigninger.
Boligskatteforliget fra 2017 og Kompensationsaftalen fra 2020 indebærer, at ejendomsvær-
diskattestoppet ophæves i 2024, så skatten fremadrettet følger boligprisudviklingen.
Det skønnes, at den gennemsnitlige årlige besparelse af ejendomsværdiskattestoppet for
boligejere i Gentofte Kommune er ca. 13.200 kr. (2022-niveau) og ca. 900 kr. (2022-niveau)
i Sønderborg Kommune i 2021. Beregningen inkluderer ikke stigningsbegrænsningen på
grundskyld.
Beregningen tager udgangspunkt i de offentlige ejendomsvurderinger, som blev suspende-
ret i 2013. I 2021 danner nye foreløbige ejendomsvurderinger beskatningsgrundlaget. Det
gælder for såvel den faktisk betalte ejendomsværdiskat, som den ejendomsværdiskat der
ville gælde, hvis der ikke havde været et skattestop.
Der er i beregningerne ikke taget højde for, hvordan andre faktorer er blevet påvirket af
ejendomsværdiskattestoppet i perioden
det gælder særligt, at ejendomsværdiskattestoppet
skønnes at have bidraget til højere stigninger i ejendomspriserne. De højere ejendomspris-
stigninger indebærer, at den opgjorte besparelse ved ejendomsværdiskattestoppet overvur-
deres, da der i fravær af et ejendomsværdiskattestop ville være blevet betalt ejendomsvær-
diskat af lavere vurderinger. Højere ejendomsprisstigninger betyder desuden isoleret set
højere renteudgifter (for en given rente), hvilket yderligere betyder, at besparelsen reelt har
været mindre
heller ikke denne virkning indgår i den opgjorte besparelse ved ejendoms-
værdiskattestoppet. Det vurderes derfor, at de opgjorte besparelser er udtryk for et over-
kantsskøn.
Side 2 af 2