Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2603838_0001.png
1. juli 2022
J.nr. 2022 - 173
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 161 af 17. december 2021 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF).
Jeppe Bruus
/ Peter Bach-Mortensen
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 161: Spm. om tabt skatteprovenu grundet skattestoppet, til skatteministeren
2603838_0002.png
Spørgsmål
Hvor stort vurderer ministeren, at det tabte skatteprovenu er i 2021 fordelt på kommuner
som følge af skattestoppet i 2002, såfremt det antages, at de nominelle afgiftsbeløb ville
udvikle sig i takt med pris- og lønudviklingen uden skattestop?
Svar
Det skønnes med betydelig usikkerhed
–
og med en række principielle forbehold, jf. nær-
mere omtale nedenfor
–
at den i spørgsmålet skitserede, kontrafaktiske udvikling i punkt-
afgifterne hypotetisk kunne have medført et umiddelbart merprovenu for staten på ca. 9,5
mia. kr., svarende til et merprovenu på ca. 2,4 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd,
jf. tabel
1.
Tabel 1. Virkning på statens finanser af at stramme en række punktafgifter
(2022-niveau)
Umiddelbart provenu
Provenu efter tilbageløb
Provenu efter tilbageløb og adfærd
Kilde: Skatteministeriet
mia. kr.
9,5
7,8
2,4
Det bemærkes, at der ikke er tilstrækkelige datamæssige holdepunkter for at fordele denne
yderligere afgiftsbetaling på kommuner.
Besvarelsen tager udgangspunkt i følgende beregningsmæssige forudsætninger:
Der er taget udgangspunkt de faktiske afgiftsprovenuer i 2021. For punktafgifter, der ikke
er blevet indekseret i perioden fra 2002 til 2021, er beregnet en hypotetisk forhøjelse med
et umiddelbart provenu svarende til den satsstigning, der ville have være gældende, hvis
afgiften løbende var blevet indekseret med udviklingen i nettoprisindekset i perioden.
For afgifter, der er blevet indekseret i en del af perioden fra 2002 til 2021, er beregnet
virkningen af en hypotetisk forhøjelse svarende til den
”manglende”
indeksering. For en
række energiafgifter, hvor der med den aktuelle lovgivning eksisterer en egentlig indekse-
ringsmekanisme, beregnes dog ingen yderligere forhøjelse.
En række afgifter er løbende blevet forhøjet diskretionært med henblik på at sikre en
”de
facto” indeksering, dog uden at en indekseringsmekanisme er fastsat i lovgivningen. I lov-
forslagene er disse forhøjelser beskrevet som svarende til indeksering over en årrække.
Disse indekseringslignende satsændringer forudsættes at tælle som faktisk indeksering.
Der ses bort fra afgifter, der i perioden er blevet afskaffet, såsom passagerafgiften.
For afgifter, der både indeholder et punktelement (afgift i kroner) og et væsentligt værdi-
element (afgift i procent), beregnes en hypotetisk afgiftsforhøjelse alene på det provenu,
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 161: Spm. om tabt skatteprovenu grundet skattestoppet, til skatteministeren
2603838_0003.png
der skønnes at komme fra punktelementet. Det drejer sig blandt andre om tinglysningsaf-
giften.
Der er ikke taget højde for eventuelle krydseffekter, herunder påvirkningen på forbrugs-
adfærden af at ændre flere afgifter samtidig.
Der må tages det forbehold, at virkningerne af de hypotetiske afgiftsforhøjelser i besvarel-
sen ikke uden videre kan fortolkes som virkningen for de offentlige finanser af løbende at
have indekseret punktafgifterne i perioden 2002 til 2021, jf. spørgsmålets kontrafaktiske
natur.
For det
første
er der foretaget markante, diskretionære ændringer af en række afgiftssatser i
perioden, fx er tobaksafgiften forhøjet i flere omgange. Det kan imidlertid ikke entydigt
fastslås, om en eventuel indeksering i årene inden disse forhøjelser ville have haft betyd-
ning for størrelsen af disse diskretionære satsændringer.
For det
andet
er virkningen af de hypotetiske satsforhøjelser som nævnt teknisk beregnet
med udgangspunkt i afgiftsprovenuerne i 2021, dvs. med udgangspunkt i det aktuelle af-
giftsgrundlag. En hypotetisk løbende indeksering af afgifterne siden 2002 ville i givet fald
have kunnet påvirke grundlagene for de enkelte afgifter gennem ændret forbrugsadfærd
mv., som dermed ville adskille sig afgiftsgrundlagene i 2021.
Desuden eksisterede der ikke indekseringsmekanismer for alle punktafgifter før skatte-
stoppet i 2002. Der er altså ikke tale om, at skattestoppet som sådan har medført et min-
dreprovenu for staten som følge af aflyst indeksering. Det er ikke muligt af afgøre, om
der i fravær af et skattestop ville være blevet indgået aftaler om indekseringsmekanismer
eller øvrige indekseringslignende satsændringer.
Det bør således bemærkes, at skattestoppet vedrørende punktafgifter i udgangspunktet
var en erklæring om at videreføre gældende lovgivning.
Det bemærkes endvidere, at der trods skattestoppet de facto er gennemført forhøjelser af
visse punktafgifter, fx i forbindelse med aftalen Lavere skat på arbejde i 2007, hvor der
blev indført en indeksregulering fra og med 2008 af afgifterne på el, kul, naturgas, mine-
ralolie, CO
2
og svovl.
De viste provenuvirkninger kan således ikke direkte tolkes som virkningen på de offent-
lige finanser af skattestoppet.
Side 3 af 3