Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvorfor satsen for grænsen for modregning i pensionstillægget fra
aktieindkomst ikke blev reguleret i satsreguleringen? Hvornår er satsen sidst reguleret?
Hvordan udregnes satsreguleringen fra år til år af befordringsfradrag og skattefri kørsels-
godtgørelse?
Svar
Reglerne om modregning i pensionstillæg hører under Beskæftigelsesministeriets område.
Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at det nuværende bundfradrag på 5.000 kr. for aktie-
udbytte, der indgår i beregningen af bl.a. folkepensionens pensionstillæg, jf. § 29, stk. 1,
nr. 1, i lov om social pension, blev indført med virkning fra 1. januar 2001. Bundfradraget
på 5.000 kr. er fast og reguleres således ikke.
Det er Skatterådet, der fastsætter kilometersatserne for skattefri befordringsgodtgørelse
og befordringsfradraget, jf. ligningslovens §§ 9 B og C.
Hvert efterår beregner Skatterådet satserne for det kommende år ud fra en vurdering af
udgifterne til befordring med bil. Satserne for 2022 er offentliggjort den 23. november
2021, jf. bekendtgørelse nr. 2106 af 23. november 2021, hvor beregningsgrundlaget for
Skatterådets fastsættelse af befordringssatser fremgår af bilag 1, jf. også
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/2106.
Side 2 af 2