Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2514049_0001.png
17. januar 2022
J.nr. 2021 - 9275
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 141 af 6. december 2021 (alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 141: MFU spm. om, på trods af en tabt afgørelse fra Landsskatteretten i maj 2021 omkring § 8 X om skattekreditordningen, så fortsætter Skattestyrelsen i flere enslydende sager med at kræve tilbagebetaling af flere års udbetalt skattekredit , til skatteministeren m.v., til skatteministeren
2514049_0002.png
Spørgsmål
Er det korrekt forstået, at på trods af en tabt afgørelse fra Landsskatteretten i maj 2021
omkring § 8 X om skattekreditordningen, så fortsætter Skattestyrelsen i flere enslydende
sager med at kræve tilbagebetaling af flere års udbetalt skattekredit med den nok utilsig-
tede konsekvens, at mange af unge vækstvirksomheder måske unødvendigt går konkurs,
da de ikke har likviditet til tilbagebetalingen og ikke har mulighed for at rejse ny investor-
kapital på grund af tilbagebetalingskravet fra Skattestyrelsen og som vækstvirksomhed
heller ikke kan overleve i flere år uden mulighed for ny kapital?
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende svarbidrag, som jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:
”Skattestyrelsen
administrerer skattereglerne - herunder skattekreditordningen - i
overensstemmelse med gældende lovgivning, retspraksis mv. Det indebærer, at
Skattestyrelsen ikke træffer afgørelser i modstrid hermed.
I det omfang Skattestyrelsen ikke får medhold i en sag i Landsskatteretten, vil der i
efterfølgende sager med tilsvarende skatteretlige problemstillinger blive administre-
ret i overensstemmelse med afgørelsen fra Landsskatteretten.
Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fra Landsskatteretten indbringes for domsto-
lene af Skatteministeriet som følge af, at afgørelsen ikke vurderes at være i overens-
stemmelse med lovgivningen og eventuel øvrig praksis på området.
I disse tilfælde vil Skattestyrelsen opretholde den hidtidige praksis, indtil der måtte
ske endelig underkendelse heraf ved domstolene. Det fremgår således af Den juri-
diske vejledning afsnit A.A.12.2., at indbringelse af en sag for domstolene er udtryk
for, at hidtidig praksis indtil videre er opretholdt, herunder i forhold til andre med
tilsvarende sager.”
Side 2 af 2