SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om, hvad den fulde indfasning af regeringens skatte- og afgiftsinitiativer betyder for den personlige indkomst for udvalgte familietyper, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

30. juni 2022

J.nr. 2022 - 126

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 139 af 6. december 2021 (alm. del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).

Jeppe Bruus

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om, hvad den fulde indfasning af regeringens skatte- og afgiftsinitiativer betyder for den personlige indkomst for udvalgte familietyper, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvad den fulde indfasning af regeringens skatte- og afgiftsinitiativer

(som opgjort i svaret på lovforslag nr. L 239

–

spørgsmål 94 ekskl. initiativer aftalt under

den tidligere regering) betyder for den personlige indkomst for nedenstående udvalgte fa-

milietyper? Derudover ønskes virkningen af de enkelte skatte- og afgiftstiltag belyst efter

samme opgørelsesmetode som i Tabel 1 i svaret på SAU alm. del

–

spørgsmål 446 (folke-

tingsåret 2017-18). Udvalgte familietyper:

1) Enlig dagpengemodtager i lejebolig uden børn,

2) Enlig dagpengemodtager i lejebolig med 2 børn,

3) Par på SHO-ydelse i lejebolig med 2 børn (ægteparret tilsammen),

4) LO-ægtepar i ejerbolig med 2 børn (ægteparret tilsammen),

5) Privatansatte funktionærer i ejerbolig med 2 børn (ægteparret tilsammen),

6) Direktørfamilie i ejerbolig med 2 børn (ægteparret tilsammen),

7) Enlig pensionist med ATP i lejebolig,

8) Pensionistægtepar med ATP i lejebolig (ægteparret tilsammen),

9) Enlig udeboende studerende i lejebolig.

Svar

I besvarelsen indgår skatte- og afgiftsinitiativer, som er vedtaget og aftalt under den nu-

værende S-regering, inklusive initiativer i reformpakken

Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmar-

ked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder

fra 21. januar 2022. Det bemærkes, at

regeringens skatte- og afgiftsinitiativer blandt andet er brugt til at finansiere

Aftale om ret til

tidlig pension,

som sikrer, at lønmodtagere og selvstændige med lange og hårde arbejdsliv

fra 2022 har fået en ny ret til at trække sig tidligere tilbage. På nuværende tidspunkt er det

ikke muligt at skønne over provenuet fra et muligt kommende kulturbidrag fra streaming-

tjenester som følge af manglende kendskab til sats og grundlag. Derfor indgår initiativet

ikke i svaret.

Det er lagt til grund for besvarelsen, at der spørges til ændringen i den disponible ind-

komst og afgiftsbetalingen for de udvalgte familietyper. Det bemærkes, at eksemplerne

med en enlig dagpengemodtager i lejebolig med 2 børn (nr. 2) og et par på SHO-ydelse i

lejebolig med 2 børn (nr. 3) ikke er en del af de standardtyper, som er foruddefineret i Fi-

nansministeriets familietypemodel.

Den samlede virkning af skatte- og afgiftsinitiativer vedtaget og aftalt under den nuvæ-

rende regering udgør en nettoforhøjelse af skatter og afgifter på ca. 9,2 mia. kr. i umiddel-

bar provenuvirkning i 2030 (2022-niveau),

jf. tabel 1.

Heraf udgør den største enkeltstå-

ende ændring en umiddelbar forhøjelse af afgifterne på cigaretter og røgtobak mv. med

ca. 4,1 mia. kr. (ekskl. moms, 2022-niveau).

Der er indregnet to konkrete initiativer fra delaftalen

Stærke og innovative virksomheder,

dels den aftalte permanente forhøjelse

af fradrag for forskning og udvikling (FoU-fradrag) til 130 pct., dels den anden del (på knap 60 pct.) af den samlede aftalte

forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag. Begge disse initiativer forudsættes finansieret via en sanering af er-

hvervsstøtten, som imidlertid endnu ikke er konkretiseret. I beregningerne indgår ikke virkningerne af den påtænkte er-

hvervsstøttesanering (som i alt skal bidrage med en saldovirkning på 3,5 mia. kr.), fordi der ikke er taget konkret stilling til

hvordan denne konkret skal udformes, herunder om det vil være i form af reduktion af skatteudgifter eller andre tiltag.

Finansieringen skal dog besluttes konkret, før de to førnævnte initiativer i aftalen kan udmøntes.

Side 2 af 10

Overordnet kan de enkelte skatte- og afgiftsinitiativer deles op i tre kategorier:

Initiativer med direkte virkning for husholdningerne via ændrede personskatter.

2. Initiativer med virkning via afgiftsændringer målrettet husholdningerne.

3. Initiativer, der er målrettet erhvervslivet.

Tabel 1. Nettoprovenuvirkning af regeringens skatte- og afgiftsinitiativer i 2030

1. Direkte

virkning via

personskat-

ter, netto

2. Virkning via

afgifter rettet

mod hushold-

ninger

, netto

Mia. kr.

(a) Indregnet provenu henførbart til de

gængse principper for familietypeberegnin-

ger

(b) Indregnet provenu ikke henførbart til de

gængse principper for familietypeberegnin-

ger

Samlede provenuvirkninger, netto

-2,2

1,8

-0,2

-0,6

-1,0

5,3

0,1

4,4

5,4

0,0

5,4

2,2

7,1

-0,1

9,2

3. Målrettet

erhvervsli-

vet, netto

(2022-niveau)

I alt

Anm.: Der er ikke medregnet virkning af erhvervsstøttesaneringen fra reformpakken

Hurtigere i job, et stærkere arbejds-

marked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder,

som i alt skal bidrage med en saldovirkning på 3,5 mia. kr.,

da der ikke er taget konkret stilling til, hvordan finansieringen konkret skal udformes, herunder om det vil være i form af

skatteinitiativer eller andre tiltag.

1) Opgjort ekskl. moms.

Kilde: Skatteministeriet.

Der er overordnet en række udfordringer forbundet med at omsætte alle de bagvedlig-

gende skatte- og afgiftsinitiativer til illustrative og retvisende virkninger for konkrete fami-

lietyper. Det skyldes blandt andet, at en række af initiativerne ikke kan belyses med ud-

gangspunkt i de gængse principper for familietypeberegninger, der normalt anvendes af

de økonomiske ministerier, men derimod kræver mere specifikke

–

og dermed mere anta-

gelsestunge

–

forudsætninger om de enkelte familietypers konkrete forbrugsmønster og

andre særlige forhold.

Med udgangspunkt i de gængse regneprincipper vurderes en samlet nettolempelse på 2,2

mia. kr. for initiativer i 2030 med direkte virkning via personskatter (punkt 1) at kunne

indgå i beregningen for familietyperne. Derudover kan indregnes en nettolempelse på 1,0

mia. kr. (1,3 mia. kr. inkl. moms) for initiativer, der vedrører generelle ændringer af for-

brugsafgifter for husholdningerne (punkt 2)

–

fx lavere elafgift

–

idet de rammer langt de

fleste husholdninger. Endeligt kan der indregnes en virkning af en

nettoforøgelse

af skatter

og afgifter målrettet erhvervslivet på ca. 5,4 mia. kr. (punkt 3), idet de må forventes at på-

virke alle husholdninger enten via overvæltning i de generelle priser eller via nedvæltning i

lønninger (og dermed også overførsler)

. Det svarer i alt til en nettoforøgelse af skatter og

afgifter på 2,2 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Skatte- og afgiftsinitiativer målrettet erhvervslivet beregnes proportionalt ift. familietypernes disponible indkomst. Der er

stor usikkerhed om, hvordan den enkelte familie kan blive påvirket via løndannelsen. Eksempelvis kan en del af byrden ved

en særlig selskabsskat i den finansielle sektor bæres af ejerne, i det omfang der er overnormal profit i sektoren. Det vil med-

føre, at den skønnede nedvæltning i de disponible indkomster er overestimeret. Det er imidlertid ministeriernes vurdering,

at der ikke er tilstrækkelige holdepunkter for at foretage et konkret skøn for, om byrder/lettelser med de konkrete initiati-

ver fuldt ud nedvæltes i lønningerne,

jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 145 af 15. februar 2021.

Side 3 af 10

Med udgangspunkt i de gængse regneprincipper er det således alene muligt at lave stan-

dardmæssige familietypeberegninger, der viser konsekvenserne af dele af den førte skatte-

politik siden regeringsskiftet i juni 2019 (svarende til den nævnte nettoforøgelse på 2,2

mia.kr.),

jf. tabel 2 nedenfor.

Visse typer af skatte- eller afgiftsændringer

–

fx ændringer i beskatning af fri telefon eller

af tobaksafgifterne

–

er således ikke omfattet af de gængse regneprincipper for familiety-

peberegninger, men kan illustrativt medtages under yderligere forudsætninger om, at den

pågældende familietype specifikt er berørt af tiltaget,

jf. tabel 3-5 nedenfor.

Det gælder for

omtrent 1,8 mia. kr. af de samlede nettoskatteforhøjelser og ca. 5,3 mia. kr. af de samlede

nettoafgiftsforhøjelser, dvs. i alt ca. 7,1 mia.kr. ekskl. moms,

jf. tabel 1,

at disse vedrører initi-

ativer, som potentielt

kan

påvirke familietyperne, hvis disse specifikt forudsættes fx at

have en telefon stillet til fri rådighed af arbejdsgiver, at eje en personbil af en bestemt be-

skaffenhed eller at være rygere, men ikke indgår i de standardmæssige beregninger.

Endelig vurderes en

nettolempelse

på ca. 0,1 mia. kr. af de samlede skatte- og afgiftsforhøjel-

ser på ca. 9,2 mia. kr. ikke at kunne indregnes i familietypeberegningerne,

jf. tabel 1.

Det

skal bemærkes, at nettovirkningen på 0,1 mia. kr. omfatter flere initiativer med modsatret-

tet fortegn, som medfører en relativt lille nettovirkning.

Virkning for familietyper efter gængse regneprincipper

Med ovennævnte udgangspunkt skønnes en

arbejderfamilie med 2 børn i ejerbolig

umiddelbart

at opnå en direkte stigning i den disponible indkomst på 3.300 kr. og en omtrent uændret

afgiftsbetaling i 2030,

jf. første række i tabel 2.

Den direkte stigning i disponibel indkomst

skyldes hovedsageligt, at arbejderfamiliens forudsatte arbejdsindkomst medfører, at fami-

lien opnår den fulde gevinst (ligesom funktionær- og direktørfamilien) af det forhøjede

beskæftigelsesfradrag fra reformpakken

Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i

fremtiden og innovative virksomheder.

Den omtrent uændrede afgiftsstigning skyldes hovedsa-

geligt, at nedsættelsen af elafgiften fra samme reformpakke ca. modsvares af øgede afgif-

ter på bæreposer og engangsservice samt øgede afgifter på fossilt brændsel til rumvarme

(fx via fjernvarme eller eget fyr) for det betragtede familietypeeksempel.

Modsat forudsættes de øgede skatter og afgifter på erhvervslivet at indebære en indirekte

reduktion af den disponible indkomst med 2.500 kr. for arbejderfamilien. Den indirekte

påvirkning fra erhvervslivet kan hovedsageligt henføres til finansieringen bag

Aftale om ret

til tidlig pension.

Samlet skønnes der dermed

–

givet de anvendte beregningstekniske forud-

sætninger

–

at være tale om en samlet påvirkning af arbejderfamilien på ca. 800 kr. i 2030

som følge af regeringens samlede skatte- og afgiftsinitiativer.

Side 4 af 10

Tabel 2. Virkning

af regeringens skatte- og afgiftsinitiativer

for udvalgte familietypeeksempler i 2030

1. Direkte

virkning via

personskat-

ter, netto

3.300

3.100

300

100

300

100

2. Virkning

via afgifts-

lempelser,

netto

-100

100

200

100

3. Indirekte virk-

ning på disponibel

indkomst via

erhvervslivet

Kr.

-2.500

-3.400

-4.500

-800

-1.100

-800

-1.200

-1.000

800

-400

-1.400

-300

-600

-800

-600

-800

I alt

(1+2+3)

(2022-niveau)

Familietype

Arbejderfamilie, 2 børn, ejerbolig

Funktionærfamilie, 2 børn, ejerbolig

Direktørfamilie, 2 børn, ejerbolig

Enlig dagpengemodtager, lejebolig

Enlig pensionist med ATP, lejebolig

Pensionistpar med én ATP, lejebolig

Enlig udeboende studerende, lejebolig

Enlig dagpengemodtager, 2 børn,

lejebolig

Par på SHO-ydelse

, 2 børn, lejebolig

Anm.: Alle beløb er afrundet til nærmeste 100 kr. I den direkte virkning (punkt 1) er medregnet den fulde virkning af forhø-

jelse af beskæftigelsesfradraget, højere fradrag for fagforeningskontingent, nedsættelse af bundskatten og afskaffelse af

hovedaktionærnedslaget. Nettoafgiftslempelsen (punkt 2) er opgjort inkl. moms, og der er medregnet virkning af lavere elaf-

gift, indeksering af afgifter, forhøjelse af emballageafgiften på papir, plast og engangsservice, forhøjelse af vandafgiften

samt forhøjelse af rumvarmeafgiften for fossile brændsler (del, som påvirker husholdningerne). Vedrørende forbrugsafgifter

er det for indeksering af afgifter (L 97) kun muligt at foretage beregningen for afgifter på bekæmpelsesmidler, emballage og

tinglysning. For beregning af elafgiften benyttes Energistyrelsens typiske elforbrug under antagelse af, at lejere bor i lejlig-

hed, mens ejere bor i hus. Initiativer målrettet erhvervslivet (punkt 3), herunder selskabsskatter, afgifter mv., antages at

blive nedvæltet i lønningerne/priser og vil dermed beregningsteknisk være fordelingsmæssigt neutrale (overførsler og løn-

ninger påvirkes symmetrisk).

1) SHO-ydelse betegner

Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse

(de to ydelser er på samme niveau).

Kilde: Egne beregninger med Finansministeriets Familietypemodel (ØR maj 2022).

pensionistpar med én ATP i lejebolig

skønnes (med samme beregningsmæssige tilgang)

umiddelbart at opnå en direkte gevinst på 100 kr. og en reduceret afgiftsbetaling på 200

kr. Derudover skønnes de øgede skatter og afgifter for erhvervslivet at medføre et indi-

rekte fald i den disponible indkomst på 1.100 kr., hvilket medfører et samlet tab for pen-

sionistparret på ca. 800 kr. årligt i 2030. Det skal som nævnt ses i sammenhæng med, at

regeringen har prioriteret, at nedslidte kan trække sig tilbage tidligere som følge af

Aftale

om ret til tidlig pension.

Store dele af aftalen om tidligere tilbagetrækning er finansieret via

skatter og afgifter.

Potentielle virkninger for familietyper af initiativer, der ikke indregnes efter

gængse principper

Som nævnt kan en samlet nettoforhøjelse af skatter og afgifter for i alt 7,1 mia. kr. ikke

indregnes i de standardmæssige familietypeberegninger. Det drejer sig om i alt syv yderli-

gere skatteinitiativer og syv yderligere afgiftsinitiativer,

jf. tabel 3-5 og tekst nedenfor.

Det be-

mærkes, at meget få familier (med en indkomst svarende til de her betragtede familiety-

per) i praksis vil være omfattet af samtlige disse initiativer, som alene kan indregnes under

antagelse om, at den pågældende familietype specifikt er berørt af det enkelte initiativ. Det

skal således understreges, at

tabel 3-5

ikke indeholder information om, hvor udbredte de

specifikke karakteristika er.

Skatteinitiativ: Fastholdelse af beskatningen af fri telefon og datakommunikationsforbindelse

Initiativet har en umiddelbar provenuvirkning på 680 mio. kr. i 2030 (2022-niveau).

Side 5 af 10

Beskatningen af fri telefon fastholdes på 3.000 kr. (2022-niveau), hvilket svarer til en årlig

reduktion i disponibel indkomst på omkring 1.300 kr. for en beskæftiget ikke-topskatte-

yder og omkring 1.700 kr. for en beskæftiget topskatteyder. Det bemærkes, at der kan

træde en ægtefællerabat i kraft, hvis begge personer i et par er omfattet af initiativet.

Skatteinitiativ: Afskaffelse af håndværkerdelen i BoligJobordningen

Initiativet har en umiddelbar provenuvirkning på 600 mio. kr. i 2030 (2022-niveau).

Håndværkerfradraget under BoligJobordningen udgør 12.900 kr. i 2022, men initiativet

indebærer en afskaffelse af fradraget pr. 1. april 2022. Afskaffelsen medfører, at familiety-

perne vil miste et fradrag på optil 12.900 kr. pr. person over 18 år. Hvis det beregnings-

teknisk forudsættes, at én person i hver familietype i ejerbolig udnytter fradraget fuldt ud,

vil initiativet medføre en reduktion i den disponible indkomst på 3.200 kr. fra 2023 og

frem. Det gælder for alle familietyperne i ejerbolig.

Skatteinitiativer: Stramning af beskatning af leasede firmabiler samt ændring af miljøtillæg og satser

De to initiativer har en umiddelbar provenuvirkning på 210 mio. kr. i 2030 (2022-niveau).

For en familietype, der forudsættes at have firmabil, er ændringen i disponibel indkomst

opgjort på baggrund af den gennemsnitlige ændring for personer med firmabil til rådig-

hed i det indkomstdecil, familietypen forudsættes at ligge i. Der skønnes på den baggrund

en reduktion i disponibel indkomst på ca. 2.000 kr. for en funktionærfamilie med 2 børn i

ejerbolig, som har firmabil.

Tabel 3. Virkning i 2030 for udvalgte familietyper med specifikke karakteristika som følge af tre

større skatteinitiativer, der ikke er omfattet af standardforudsætninger i familietypeberegninger

(2022-niveau)

Umiddelbar provenuvirkning, mio. kr.

Familietype

Arbejderfamilie, 2 børn, ejerbolig

Funktionærfamilie, 2 børn, ejerbolig

Direktørfamilie, 2 børn, ejerbolig

Enlig dagpengemodtager, lejebolig

Enlig pensionist med ATP, lejebolig

Pensionistpar med én ATP, lejebolig

Enlig udeboende studerende, lejebolig

Enlig dagpengemodtager, 2 børn,

lejebolig

Par på SHO-ydelse, 2 børn, lejebolig

-1.300

-1.700

-3.200

-1.700

-2.000

-2.800

Fri telefon

680

Håndværkerfradrag

600

Firmabil

210

Anm.: For de personspecifikke initiativer svarer tallene i tabellen til, at én person i familien er omfattet. Alle beløb er afrun-

det til nærmeste 100 kr.

Kilde: Egne beregninger med Finansministeriets familietypemodel (ØR maj 2022).

Yderligere skatteinitiativer:

Skatteinitiativ: Fastholdelse af loft i investorfradrag

Initiativet har en umiddelbar provenuvirkning på 140 mio. kr. i 2030 (2022-niveau).

Initiativet indebærer en annullering af en fremtidig skattelettelse i form af en forhøjelse af

loftet for investorfradraget, således at loftet forbliver på 400.000 kr. Der er således ingen,

Side 6 af 10

der vil betale en højere skat som følge af initiativet. Som et illustrativt eksempel vil en per-

son, der investerer 500.000 kr., med initiativet få et ligningsmæssigt fradrag på 59 pct. op

til det fastholdte loft på 400.000 kr. frem for af hele investeringen. Dette medfører en re-

duktion i disponibel indkomst på godt 15.200 kr. Initiativet vurderes på baggrund af inve-

steringens størrelse hovedsageligt at berøre personer/familier med relativt høje indkom-

ster, som formentlig er placeret i 10. indkomstdecil.

Skatteinitiativ: Fastholdelse af loft over aktiesparekonto

Initiativet har en umiddelbar provenuvirkning på 130 mio. kr. i 2030 (2022-niveau).

I perioden er loftet over aktiesparekontoen forhøjet fra 50.000 kr. til 100.000 kr. (2019-

niveau). Dette er finansieret under den tidligere regering, så den evt. positive virkning på

disponibel indkomst heraf er ikke medregnet. Under den nuværende regering er det aftalt,

at der fra 2020 og frem ikke gennemføres ny lovgivning, som øger loftet. Dermed øges

loftet ikke til 150.000 kr. i 2021 og 200.000 kr. i 2022 (2019-niveau), som det ellers var af-

talt under den tidligere regering.

Fastholdelse af loftet giver en negativ virkning på disponibel indkomst fra 2020 og frem.

Hvis det forudsættes, at en given familietype

ville have

udnyttet det tidligere aftalte loft på

200.000 kr. fuldt ud, men i stedet kun kan udnyttet loftet på 100.000 kr. (103.500 i 2022-

niveau), vil den disponible indkomst være reduceret med ca. 200 kr. som følge af, at aktie-

indkomst beskattes hårdere som almindelig aktieindkomst end via aktiesparekontoen. Det

bemærkes, at den faktiske forskel i beskatningen afhænger af, hvor længe aktierne holdes,

da kursgevinster via den almindelige aktieindkomst først beskattes på realisationstids-

punktet (med enten 27 eller 42 pct.), mens de beskattes løbende via lagerprincippet på ak-

tiesparekontoen (med 17 pct.). Udbytte beskattes løbende i begge tilfælde. I ovenstående

regneeksempel er forudsat en holdeperiode på syv år og et årligt afkast kun via kursstig-

ninger på fem pct.

Skatteinitiativ: Ændring af fradragsretten for private lønsikringer

Initiativet har en umiddelbar provenuvirkning på 40 mio. kr. i 2030 (2022-niveau).

Regeringen har forslået, at fradragsretten for private lønforsikringer skal forudsætte et år-

ligt bidrag til en a-kasse på mindst 1.300 kr. Dette initiativ har ingen betydning for stan-

dardfamilietyperne, da alle beskæftigede familietyper antages at være medlem af en a-kasse

og at betale mere end 1.300 kr. for medlemskabet pr. år. Familietyperne vil dermed være

berettiget til fradrag for eventuelle betalinger til private lønforsikringer, uanset om initiati-

vet vedtages.

Skatteinitiativ: Forhøjet deleøkonomisk fradrag for privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler

Initiativet indebærer en meget begrænset umiddelbar provenuvirkning på ca. 3 mio. kr. i

2030 (2022-niveau). Initiativet er del af

Aftale om grøn omstilling af vejtransport

og indebærer

et forhøjet fradrag for privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler. Fradraget et forhøjet

fra 10.800 til 20.300 kr. (2022-niveau). Ved lejeindtægter fra privat biludlejning af nul- og

lavemissionsbiler, der overstiger fradraget på 20.300 kr., vil initiativet medføre en stigning

i den disponible indkomst på 1.600 kr. for familier, hvor personen ikke betaler topskat og

2.100 kr. for en familie, hvor personen betaler topskat.

Side 7 af 10

Afgiftsinitiativer for familietyper med specifikke karakteristika:

Forhøjelse af afgifterne på cigaretter og røgtobak mv.

Initiativet har en umiddelbar provenuvirkning på 5.130 mio. kr. inkl. moms i 2030 (2022-

niveau). Initiativet indebærer en samlet afgiftsforhøjelse på 19 kr. inkl. moms for en pakke

med 20 stk. cigaretter. En person, der ryger en pakke cigaretter om dagen, vil dermed op-

leve en årlig stigning i afgiftsbetalingen på godt 6.900 kr.

Forbrugsafgifter: Lavere afgift på elvarme

Initiativet har en umiddelbar provenuvirkning på -560 mio. kr. inkl. moms i 2030 (2022-

niveau). Initiativet indebærer en reduktion i elvarmeafgift for forbrug over 4.000 kWh/år

fra 15,8 øre pr. kWh til 0,8 øre pr. kWh ekskl. moms. Det er lagt til grund for besvarelsen,

at hver familietypes årlige elforbrug afhænger af familiestørrelse og boligstørrelse, og der

antages et årligt elvarmeforbrug på 85 kWh pr. kvm bolig. Reduktionen beregnes for den

del af elforbruget, der overstiger 4.000 kWh/år og udgøres af elvarme. Det skønnes på

den baggrund, at initiativet blandt andet medfører en reduktion i afgiftsbetalingen på om-

kring 2.100 kr. for en arbejderfamilie med 2 børn i ejerbolig, der benytter elvarme.

Forbrugsafgifter: Forhøjelse af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino

Initiativet har en umiddelbar provenuvirkning på 520 mio. kr. inkl. moms i 2030 (2022-

niveau). For en familietype, der forudsættes at benytte væddemål og onlinekasino, er af-

giftsændringen som følge af initiativet opgjort på baggrund af den gennemsnitlige æn-

dring i pct. af disponibel indkomst i det indkomstdecil, familietypen forudsættes af ligge i.

Der skønnes på den baggrund blandt andet en stigning i afgiftsbetalingen på godt 200 kr.

for en arbejderfamilie med 2 børn i ejerbolig.

Forbrugerafgift: Moms vedrørende tv-abonnementer mv.

Initiativet har en umiddelbar provenuvirkning på 360 mio. kr. inkl. moms i 2030 (2022-

niveau). Initiativet indebærer at momsfritagelsen på tv-abonnementer fjernes. Det vurde-

res af Danske Medie-distributører, at initiativet vil medføre en prisstigning på 15-20 kr.

pr. måned for et tv-abonnement afhængigt af abonnement og udbyder. Det skønnes på

den baggrund, at familietyper med et tv-abonnement vil opleve en stigning i afgiftsbeta-

lingen på omkring 200 kr. årligt.

Forbrugsafgifter: Indførelse af afgift på nikotinprodukter

Initiativet har en umiddelbar provenuvirkning på 230 mio. kr. inkl. moms i 2030 (2022-

niveau). Initiativet indebærer en afgift på nikotinposer på 5,5 øre ekskl. moms pr. mg ni-

kotin. En typisk dåse af nikotinposer med 20 poser vil således koste 11 kr. mere. For en

person, der benytter nikotinposer svarende til at ryge en pakke cigaretter om dagen (dvs.

nikotinposer svarende til 20 mg nikotin pr. dag), vil initiativet medføre en årlig stigning i

afgiftsbetalingen på 400 kr.

Forbrugsafgifter: Afgift på væsker til e-cigaretter

Initiativet har en umiddelbar provenuvirkning på 110 mio. kr. inkl. moms i 2030 (2022-

niveau). Initiativet indebærer en afgiftsforhøjelse på 1,5 kr. ekskl. moms pr. ml. væske. 10

Side 8 af 10

ml. væske svarer til fem pakker cigaretter. For en person, der benytter e-cigaretter sva-

rende til at ryge en pakke cigaretter om dagen, vil initiativet medføre en årlig stigning i af-

giftsbetalingen på 1.400 kr.

Tabel 4. Virkning i 2030 for udvalgte familietyper med specifikke karakteristika som følge af seks af-

giftsinitiativer, der ikke er omfattet af standardforudsætninger i familietypeberegninger

(2022-niveau)

Umiddelbar provenuvirkning inkl. moms,

mio. kr.

Familietype

Arbejderfamilie, 2 børn, ejerbolig

Funktionærfamilie, 2 børn, ejerbolig

Direktørfamilie, 2 børn, ejerbolig

Enlig dagpengemodtager, lejebolig

Enlig pensionist med ATP, lejebolig

Pensionistpar med én ATP, lejebolig

Enlig udeboende studerende, lejebolig

Enlig dagpengemodtager, 2 børn,

lejebolig

Par på SHO-ydelse, 2 børn, lejebolig

Cigaret-

ter

5.130

El-

varme

-560

Online-

spil

520

Tv-

abonne-

ment

360

Nikotin-

poser

230

E-ciga-

retter

110

-6.900

2.100

2.500

800

1.200

300

800

-200

-100

-200

-100

-200

-100

-200

-400

-1.400

Anm.: For de personspecifikke initiativer svarer tallene i tabellen til, at én person i familien er omfattet. Alle beløb er inkl.

moms og afrundet til nærmeste 100 kr. Et negativt beløb angiver et tab svarende til en afgiftsstigning fra det pågældende

initiativ.

1) Beregnet med udgangspunkt i en person, der ryger én pakke cigaretter om dagen. For e-cigaretter og nikotinposer tages

udgangspunkt i et forbrug, der i nikotinindhold svarer til én pakke cigaretter om dagen.

2) Elvarmeforbrug er beregnet på baggrund af Energistyrelsens typiske elforbrug. Det antages, at lejere bor i lejlighed,

mens ejere bor i hus. Dertil kommer en besparelse sfa. at afgiften på fossilt brændsel til rumvarme er forhøjet, hvilket skøn-

nes at ramme alle husstande, som ikke opvarmes med el.

3) Skønnet andel af samlet provenuvirkning, som påvirker husholdningerne.

Kilde: Egne beregninger med Finansministeriets familietypemodel (ØR maj 2022).

Yderligere afgiftsinitiativer:

Forbrugsafgifter: Bilafgifter

Aftale om grøn omstilling af vejtransporten

indeholder en række initiativer, som (netto) samlet

forhøjer bilafgifterne med 0,7 mia. kr. Det drejer sig om en omlægning af registreringsaf-

giften, forlængelse af lav elafgift til ladestrøm, forhøjelse af udligningsafgiften samt forhø-

jelse af ejerafgifterne. Virkningen af aftalen afhænger af de enkelte familiers konkrete be-

slutning om ejerskab af bil, herunder alderen på bilen

–

og hvornår bilen eventuelt skal

udskiftes med en anden.

Som et illustrativt eksempel vil en ejer af en ny,

grøn bil anskaffet i 2030 tilhørende ”mel-

lem”-segmentet,

fx en Nissan Leaf eller en VW E-golf, opleve en

reduceret

årlig afgiftsbeta-

ling på ca. 500 kr.,

jf. tabel 5.

Tilsvarende skønnes en ejer af en nyanskaffet konventionel

bil i samme segment, fx en Nissan Qashqai eller Toyota Corolla, at opleve en

øget

årlig af-

giftsbetaling på 900 kr.

Side 9 af 10

Tabel 5. Samlet ændring i afgiftsbetaling i løbet af levetiden/årligt for en grøn bil/konventionel bil fra

”mellem”-segmentet,

anskaffet fra ny i 2030

Gns. anskaffel-

sespris

Kr.

Elbil

(fx Nissan Leaf eller VW E-Golf)

Konventionel bil

(fx Nissan Qashqai eller Toyota Corolla)

274.100

331.800

Samlet ændring over

bils levetid

Kr.

-7.900

13.000

Pct.

-2,2

2,7

Samlet årlig

ændring

Kr.

-500

900

Anm.: Den samlede ændring indeholder virkning af ændringen i registreringsafgiften, ejerafgiften (og elafgiften for elbilen) i

løbet af en forventet levetid for køretøjet på 15 år. Ændringen i ejerafgiften indgår som

nutidsværdien

af de løbende ejeraf-

gifter.

Kilde: Skatteministeriets bilmodel med beregningsgrundlag benyttet til

Aftale om grøn omstilling af vejtransporten.

Side 10 af 10