SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 137: Spm. om at udarbejde en oversigt, hvor provenueffekten af at genindføre et retskrav på at blive generationsskiftet efter formueskattekursen angives m.v., til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

Skatteudvalget 2020-21

SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 670

Offentligt

27. september 2021

J.nr. 2021 - 6942

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 670 af 6. september 2021 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Kathrine Olldag (RV).

Morten Bødskov

/ Morten Hedegaard Rasmussen

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 137: Spm. om at udarbejde en oversigt, hvor provenueffekten af at genindføre et retskrav på at blive generationsskiftet efter formueskattekursen angives m.v., til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvad en genindførelse af formueskattekursen skønnes at ville be-

tyde for provenuet fra bo- og gaveafgiften (umiddelbart provenutab, efter tilbageløb og

efter tilbageløb og adfærd), og hvorledes har dette skøn udviklet sig siden formueskatte-

kursens afskaffelse?

Svar

Reglerne om formueskattekursen blev ophævet i 2015 af den daværende S-R-regering

med virkning fra 5. februar 2015.

Formueskattekursen blev anvendt til værdiansættelse af unoterede aktier ved beregning af

bo- og gaveafgift. Muligheden for at anvende formueskattekursen fremgik af værdiansæt-

telsescirkulæret fra 1982, og ophævelsen af formueskattekursen blev derfor gennemført

administrativt ved et ændringscirkulære.

Baggrunden for ophævelsen af formueskattekursen var, at Skattestyrelsen (det daværende

SKAT) ved en såkaldt ”early warning” i 2014 gjorde opmærksom på, at avancebeskatning

kunne undgås, hvis fx en gavemodtager boede i udlandet.

Samtidig gjorde Skattestyrelsen opmærksom på, at værdiansættelse til formueskattekursen

kunne ligge særdeles langt fra handelsværdien. Det var særligt tilfældet ved værdiansæt-

telse af aktier i selskaber med store immaterielle aktiver. Praksis havde således udviklet sig

til at fungere i strid med boafgiftsloven, hvorefter værdien skal fastsættes til handelsvær-

dien.

Skattestyrelsen henviste bl.a. til en sag, hvor beskatningsgrundlaget var ca. 385 mio. kr.

for lavt. I en anden sag udgjorde formueskattekursen kun 1 promille af den reelle værdi af

virksomheden.

Det vil kræve en lovændring, hvis der skal genindføres en retstilstand svarende til formu-

eskattekursreglen, hvor unoterede aktier kan værdiansættes langt lavere end handelsvær-

dien.

Merprovenuet ved ophævelse af formueskattekursen blev vurderet til ca. 0,6 mia. kr. efter

tilbageløb og adfærd i forbindelse ophævelsen i 2014. Opregnet til 2021-niveau svarer det

til et mindreprovenu på 0,7 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Skønnet er forbundet med

stor usikkerhed. Der må generelt forventes store udsving i provenuvirkningen afhængig

af, hvornår virksomheder med store immaterielle aktiver gennemfører deres generations-

skifte. Der vil således kunne gå en længere årrække uden nævneværdige provenumæssige

konsekvenser for det offentlige finanser. Provenuvirkningen afspejler et gennemsnitligt

år.

Der foreligger ikke et grundlag, der muliggør en opdatering af det skønnede merprovenu

ved afskaffelsen af formueskattekursen. Det må dog forventes, at mindreprovenuet ved

en genindførelse kan blive højere end det ovenfor nævnte opregnede skøn på ca. 0,7 mia.

Side 2 af 3

kr. (2021-niveau). En genindførelse af formueskattekursen vil skulle ske ved lovgivning,

hvilket vil indebære, at avancer igen vil kunne føres ud af landet ved overdragelse til et fa-

miliemedlem i udlandet til en kurs væsentligt under handelsværdien. Ved ophævelsen af

formueskattekursen var denne mulighed relativ ukendt og anvendelsen begrænset. Ved en

genindførelse vil denne mulighed være velkendt, og anvendelsen må forventes at stige i de

kommende år.

Side 3 af 3