SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om talepapir fra samrådet den 2. december 2021 om ECOFIN-rådsmødet den 7. december 2021, til finansministeren, kopi til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

Folketingets Skatteudvalg

Christiansborg

3. december 2021

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 135 (Alm. del) af 2.

december 2021 stillet efter ønske fra Anne Paulin (formand)

Spørgsmål

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 2. december 2021

om ECOFIN-rådsmødet den 7. december 2021, jf. SAU alm. del

–

samrådsspørgsmål B.

Svar

Finansministerens talepapir er vedlagt som bilag 1.

Det bemærkes, at det talte ord gælder.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om talepapir fra samrådet den 2. december 2021 om ECOFIN-rådsmødet den 7. december 2021, til finansministeren, kopi til skatteministeren

Side 2 af 4

Bilag 1

Tak for denne mulighed for at orientere udvalget om skattesager på dagsordenen

for ECOFIN 7. december.

Jeg forelægger senere i dag en skattesag til forhandlingsoplæg i Europaudvalget.

Det drejer sig om et forslag om EU-landenes muligheder for at anvende differen-

tieret moms.

Jeg forelægger de øvrige skattesager til orientering og henviser generelt til samle-

notatet.

Momssatser i EU

Den første sag handler om EU-landenes muligheder for at anvende differentieret

moms.

Reglerne i dag siger, at EU-landene skal anvende en normalsats for moms på

mindst 15 pct. Landene kan derudover vælge at anvende én eller to reducerede

satser på mindst 5 pct.

De reducerede satser kan kun anvendes på nogle varer og ydelser på en såkaldt

positiv liste. Der er også en række landespecifikke undtagelser, hvor landene har

forskellige tilladelser til at anvende reducerede satser eller nulsatser på yderligere

varer.

Forslaget betyder, at EU-landene får lidt større og mere ens muligheder for diffe-

rentieret moms. Det skal ses i lyset af, at EU generelt følger forbrugslandsprincip-

pet, hvor moms betales efter reglerne i køberens land. M.a.o. betales der i Dan-

mark dansk moms på 25 pct. til den danske stat, uanset om varen er fra Danmark

eller et andet EU-land (eller et tredjeland).

Forbrugslandsprincippet er i de senere år blevet endnu mere udbredt end tidligere.

Det betyder, at differentieret moms i andre EU-lande i udgangspunktet ikke påvir-

ker danske forbrugere eller dansk momsprovenu.

Forslaget indebærer, at EU-landene

–

ud over normalsatsen og to reducerede sat-

ser

–

kan anvende én superreduceret momssats under 5 pct. og én nulsats.

Kompromiset lægger op til en positiv liste, som er mere omfangsrig end listen i

dag. Dog begrænses anvendelsen af reducerede satser, superreducerede satser og

nulsatser til et vist antal varer og ydelser på den positive liste.

Samtidig har der i forhandlingerne været et stort pres for at bevare mange lande-

specifikke undtagelser. Kompromiset lægger derfor op til, at udvalgte landespeci-

fikke undtagelser under visse betingelser kan videreføres. For at sikre ligebehand-

ling gøres disse undtagelser tilgængelige for alle EU-lande.

Desuden indebærer forslaget, at muligheden for at anvende reducerede satser på

miljø- og klimabelastende varer udfases med en såkaldt solnedgangsklausul.

Side 3 af 4

Regeringen finder, at differentieret moms generelt ikke er det rigtige værktøj til at

fremme politiske målsætninger (fx klimamål fremmes bedst gennem andre tiltag).

Regeringen står derfor fast på den danske enhedsmoms og lægger vægt på at be-

grænse brugen af reducerede momssatser mest muligt. EU’s forbrugslandsmoms

betyder dog, at moms i Danmark generelt ikke påvirkes af differentieret moms i

andre lande. Vi kan derfor tilslutte os kompromiset. Vi lægger særlig vægt på og

har arbejdet aktivt for, at reducerede satser på varer, som belaster miljø og klima,

udfases hurtigst muligt.

Fremskridtsrapport vedr. Fit for 55

ECOFIN skal have en fremskridtsrapport om arbejdet med tre af forslagene i Fit-

for-55-pakken. Det vedrører forslagene om en CO

-grænsetilpasningsmekanisme,

Energibeskatningsdirektivet samt en Social Klimafond.

Orienteringen ventes at afspejle, at arbejdet med de tre forslag er på et tidligt sta-

die. Der pågår stadig tekniske afklaringer om forslagene på arbejdsgruppeniveau.

Jeg vender selvfølgelig tilbage, når de tekniske afklaringer er længere fremme. Der

bliver derfor rig lejlighed til at drøfte forslagene her i udvalget.

Adfærdskodeksgruppens mandat

ECOFIN skal drøfte en revision af Adfærdskodeksgruppens mandat. Gruppen

varetager arbejdet med at sikre, at EU-landene afskaffer og ikke indfører ordnin-

ger, som er i strid med kodekset for erhvervsbeskatning. Ifølge det gældende man-

dat undersøger Gruppen ordninger, som er diskriminerende

–

fx fordi de tilbyder

udenlandske selskaber mere lempelig beskatning end indenlandske selskaber.

Gruppen varetager i praksis også arbejdet med de løbende opdateringer af EU's

fælles sortliste over skattely uden for EU.

Gruppen skal fremover kunne undersøge generelle skatteordninger, som potenti-

elt er skadelige, og ikke kun diskriminerende ordninger. Kompromiset ventes at

indebære, at gruppen kun skal kunne undersøge ordninger, som indføres eller æn-

dres efter en given skæringsdato. Det er usikkert, hvilken skæringsdato, der kan

opnås enighed om.

Det nye mandat betyder også, at Gruppen formelt kobles til EU’s sortliste over

skattely.

Fra dansk side har vi arbejdet for, at Gruppen skal have mulighed for at under-

søge generelle skatteordninger, uanset hvornår de er indført eller ændret. Andre

lande er imod udvidelsen af mandatet og vil kun drøfte mulige kompromiser med

en fremtidig skæringsdato.

Vurderingen er, at et kompromis

–

selv med en skæringsdato, som er fremtidig

–

vil udgøre en markant forbedring af det mandat, som gælder i dag. Det skal ses i

Side 4 af 4

lyset af, at EU-implementering af OECD-aftalen om selskabsskat formentlig vil

betyde, at en række gældende ordninger skal revideres og derfor evt. også vil

kunne undersøges. Kommissionen ventes i år at fremsætte forslag til EU-imple-

mentering af OECD-aftalen mhp. enighed i 2022.

Fra dansk side arbejdes fortsat for at styrke sortlisten, og at krav til tredjelande

højnes i takt med kravene internt i EU.

Det nye mandat kan være et første skridt i retning af, at Gruppen også kan under-

søge generelle skatteordninger i tredjelandene.

Regeringen støtter et revideret mandat på linje med det aktuelle kompromis, der

afspejler landenes forskellige ambitionsniveauer i kampen mod skatteundgåelse og

-unddragelse.