Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2498997_0001.png
10. december 2021
J.nr. 2021 - 9026
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 124 af 29. november 2021 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 124: Spm. om at kommentere forslaget fra Ole Philipsen, formand for CO-Søfart, om at gennemføre et eftersyn af DIS-loven som beskrevet i artiklen Statsstøtte til danske søfolk ender ofte hos kokke og tjenere bragt af ShippingWatch, den 8.september 2021, til skatteministeren
2498997_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere forslaget fra Ole Philipsen, formand for CO-Søfart, om at
gennemføre et eftersyn af DIS-loven som beskrevet i artiklen »Statsstøtte til danske sø-
folk ender ofte hos kokke og tjenere« bragt af ShippingWatch, den 8.september 2021? I
fald ministeren finder forslaget positivt, vil ministeren så i forbindelse med eftersynet af
DIS-loven overveje at ophæve § 10, der i strid med de internationale ILO-konventio-
nerne 87 og 98, forhindrer de faglige danske organisationer i at repræsentere de udenland-
ske søfolk ombord på danske skibe under DIS-flag. Spørgsmålet skal ses i sammenhæng
med SAU alm. del
samrådsspørgsmål D.
Svar
DIS-ordningen indebærer overordnet, at lønindkomst erhvervet ved arbejde om bord på
et dansk skib, som er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (»DIS«), er skattefri-
taget. Personer, der udfører arbejde om bord, aflønnes således med en skattefri nettoløn,
mens den sparede skat tilfalder rederivirksomhederne som statsstøtte i form af lavere løn-
omkostninger.
En person vil som udgangspunkt blive anset for at udføre arbejde om bord, når den på-
gældende indgår i skibets normale driftsbesætning og udelukkende udfører opgaver, der
vedrører skibets almindelige drift i bred forstand.
Reglerne har siden indførelsen været bakket op af brede politiske flertal i Folketinget, her-
under ved udvidelsen af ordningen til specialskibe i 2018. Det bør endvidere haves for
øje, at DIS-ordningen udgør statsstøtte til rederivirksomhederne og ikke det enkelte be-
sætningsmedlem, og at det må være op til den enkelte rederivirksomhed at afgøre, hvilken
besætningssammensætning der er brug for på det enkelte fartøj.
Jeg ser derfor ikke et behov for at foretage et særskilt eftersyn af de særlige skatteregler,
som knytter sig til DIS-ordningen. Derimod har regeringen foreslået et generelt eftersyn
af danske erhvervsstøtteordninger i forbindelse med »Danmark kan mere I«.
Skattefritagelsen efter DIS-ordningen er betinget af, at løn og godtgørelser mv. er fastsat
under hensyn til skattefritagelsen. DIS-loven og DIS-hovedaftalen, som er en samarbejds-
aftale med overenskomstmæssig status indgået mellem arbejdsmarkedets parter i DIS-
kontaktudvalget, udgør rammerne for indgåelse af kollektive overenskomster på DIS-
skibe.
Da overenskomstbestemmelserne i DIS-loven hører under Erhvervsministeriets ressort,
har jeg indhentet en udtalelse fra erhvervsministeren, som jeg kan henholde mig til:
»Den samlede DIS-ordning, herunder DIS-loven, er et centralt vilkår for dansk søfarts
globale konkurrencedygtighed. Dette skyldes bl.a., at rederierne har mulighed for at be-
skæftige udenlandsk arbejdskraft fra tredjelande på et internationalt konkurrencedygtigt
lønniveau.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 124: Spm. om at kommentere forslaget fra Ole Philipsen, formand for CO-Søfart, om at gennemføre et eftersyn af DIS-loven som beskrevet i artiklen Statsstøtte til danske søfolk ender ofte hos kokke og tjenere bragt af ShippingWatch, den 8.september 2021, til skatteministeren
2498997_0003.png
Der er mellem en række danske rederier og faglige organisationer, som tilsammen repræ-
senterer hovedparten af danske søfarende på skibe i DIS, indgået den såkaldt DIS-hoved-
aftale. Aftalen har til hensigt at sikre, at overenskomster med udenlandske faglige organi-
sationer indgås på et internationalt acceptabelt niveau. Aftalen giver blandt andet den re-
levante danske faglige organisation mulighed for at være repræsenteret under overens-
komstforhandlinger for de udenlandske søfarende.
Skiftende regeringer har fundet, at reglerne i DIS-loven ikke er i strid med ILO-konventi-
onerne 87 og 98. Det er også den nuværende regerings opfattelse.
Hertil bemærkes, at alle søfolk
uanset nationalitet
der arbejder om bord på skibe, som
er registreret i DIS, er omfattet af de danske regler om arbejdsforhold, herunder arbejds-
miljø, arbejdsskadeerstatning og -forsikring, sygesikringsdækning, barselsorlov, hviletid,
forplejning, og kost mv., hvilket bidrager til en høj social og sikkerhedsmæssig standard
for søfolkene.
På den baggrund finder jeg ikke, at der er grundlag for et eftersyn af DIS-loven eller at
ophæve DIS-lovens § 10.«
Side 3 af 3