Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2498237_0001.png
10. december 2021
J.nr. 2021-8884
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 117 af 24. november 2021 (alm. del).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 117: Spm. om kommentar til henvendelsen af 24/11-21 fra Wolt Danmark om præsentation til foretræde den 25. november 2021, til skatteministeren
2498237_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. november 2021 fra Wolt Danmark
om præsentation til foretræde om systemer og samarbejde med skattemyndighederne, jf.
SAU alm. del
bilag 56.
Svar
Wolt nævner i deres præsentation, at de kæmper for sikkerhed og fleksibilitet. Wolt oply-
ser, at 70 pct. af kurerpartnerne foretrækker den selvstændige model, mens 20 pct. fore-
trækker ansættelse. Kurerpartnere, der foretrækker ansættelse, begrunder ifølge Wolt pri-
mært dette med vilkår som løn under sygdom, forsikring og mindre administration.
Wolt henviser til, at de ønsker, at alle involverede betaler den rigtige skat, og at de ønsker
at bidrage så meget som muligt til, at dette sker. Wolt henviser i den forbindelse til, at de i
dag indberetter indtægter for alle kurerpartnere, der får honorarer som B-indkomst. Dette
kan dog ifølge Wolt ikke ske, når kurerpartnerne når momsgrænsen. Derved opstår ifølge
Wolt risiko for fejl i skattebetalingen for kurerpartnere, som har nået momsgrænsen. Wolt
ønsker derfor momsgrænsen forhøjet.
Wolt henviser desuden til, at man er villig til at afholde B-skatten på vegne af kurerpart-
nerne. En sådan løsning vil ifølge Wolt i høj grad minimere mængden af fejl. Wolt oply-
ser, at man har tilbudt Skattelovrådet at blive pilotvirksomhed for en sådan ordning. Wolt
oplyser desuden, at der er løbende dialog med Skattestyrelsen.
Kommentar
Indledningsvis bemærkes, at jeg som skatteminister ikke kan kommentere på den kon-
krete sag. Jeg udtaler mig alene mere generelt om den skattemæssige afgrænsning af, hvor-
når man er lønmodtager, og hvornår man må anses for at være selvstændigt erhvervsdri-
vende.
Ved vurderingen af, hvorvidt der på skatteområdet er tale om en lønmodtager, en hono-
rarmodtager eller en selvstændig erhvervsdrivende, tages der udgangspunkt i en samlet
vurdering af kontraktforholdet, og der vil således være tale om en konkret vurdering af
den enkelte situation, hvor det ikke er afgørende, hvorvidt den ene part eller begge ønsker
en kvalifikation som enten lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende.
På samme måde som i andre sammenhænge vil der ved vurderingen blive taget udgangs-
punkt i lovforarbejder og praksis på området. Herudover indeholder cirkulære nr. 129 af
4. juli 1994 om personskatteloven en længere række af kriterier, som kan indgå i forbin-
delse med den konkrete vurdering.
Det fremgår af cirkulæret, at som lønmodtager anses den, der modtager vederlag for per-
sonligt arbejde i et tjenesteforhold, mens selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet
ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med
det formål at opnå et overskud.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 117: Spm. om kommentar til henvendelsen af 24/11-21 fra Wolt Danmark om præsentation til foretræde den 25. november 2021, til skatteministeren
2498237_0003.png
De kriterier, der kan pege på, at der er tale om lønmodtagerforhold er bl.a., at den pågæl-
dende er underlagt instruktionsbeføjelse fra hvervgiveren, at der er indgået aftale om lø-
bende arbejdsydelse, at vederlaget udbetales periodisk, og at driftsudgifter afholdes af
hvervgiveren.
De kriterier, der kan pege på, at der er tale om en selvstændigt erhvervsdrivende, er bl.a.,
at de pågældende ikke er underlagt instruktionsbeføjelse, men selv tilrettelægger, leder,
fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den,
der evt. følger af den afgivne ordre. Virksomheden udøves for den selvstændiges regning
og risiko, og den pågældende er ikke begrænset i sin adgang til samtidigt at udføre arbejde
for andre og er frit stillet med hensyn til at antage medhjælp. Vederlaget erlægges efter
regning, og betaling sker først, når arbejdet er udført.
Cirkulæret angiver, at ingen af de i cirkulæret opregnede kriterier i sig selv er afgørende
for vurderingen, og at de anførte momenter ikke har lige stor betydning i alle situationer.
I de fleste tilfælde vil der ikke være tvivl om kvalifikationen, men som skatteminister aner-
kender jeg, at nye former for virksomhed, herunder platformsbaseret virksomhed, kan
være vanskelig at kvalificere. Det er dog min opfattelse, at de kriterier, som man skatte-
mæssigt i en længere årrække har benyttet til at sondre mellem lønmodtagere, erhvervsdri-
vende og honorarmodtagere, stadig er relevante. Det er derfor min opfattelse, at disse
momenter stadig må være retningsgivende i forhold til den konkrete vurdering, som må
foretages ud fra en samlet afvejning. Jeg mener derfor heller ikke, at der er behov for æn-
dring af disse kriterier eller præcisering af lovgivningen på dette område. En konkret vur-
dering vil efter min opfattelse være den mest fleksible og fremtidssikrede måde at kvalifi-
cere på.
Vedrørende forslaget om en isoleret forhøjelse af momsgrænsen for kurerpartnere be-
mærkes, at det som udgangspunkt ikke vurderes at være muligt at indføre en særlig regi-
streringsgrænse for bestemte brancher. En generel forhøjelse af momsregistreringsgræn-
sen vil være forbundet med et mindreprovenu, som vil skulle finansieres.
Skattelovrådet er i færd med at se på de skatte- og momsmæssige udfordringer for den
tredje gruppe på arbejdsmarkedet, dvs. personer, som leverer arbejdsydelser uden at være
hverken lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende. Herunder ser Skattelovrådet
på, om der bør indføres indeholdelse af indkomstskat for personer i denne gruppe. Det
indgår ikke i dette arbejde, at der vil skulle gennemføres et pilotprojekt eller lignende.
Side 3 af 3