Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2505193_0001.png
20. december 2021
J.nr. 2021 - 8869
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 112 af 24. november 2021 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Bødskov
/ Christian Vig Houe
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 111: Spm. om der er behov for at kontrollere flere end blot 3 pct. af virksomhederne med EU-handel, til skatteministeren
2505193_0002.png
Spørgsmål
I beretning nr. 3/2021 om momskontrollen med EU-handel, jf. SAU alm. del
bilag 40,
fremgår det, at Skattestyrelsen over 4 år gennemførte 440 kontroller af udtagne sager, og
fandt i op til 87 pct. af kontrollerne momskarruselsvindel og opkrævede 2 mia. kr. Vil mi-
nisteren redegøre for, hvorfor Skattestyrelsen ikke har øget kontrollen på dette område,
når der har været en så høj træfprocent?
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har fået oplyst af Skattestyrelsen:
”Efter Skattestyrelsens vurdering er de høje træfprocenter udtryk for, at Skattestyrelsen
har prioriteret de rigtige sager ud fra risiko og væsentlighed, hvilket er et centralt mål for
kontrolarbejdet. Det kan ikke sluttes ud fra den høje træfprocent, at der sker organiseret
momssvig i langt flere tilfælde, end Skattestyrelsen opdager.
Skattestyrelsen ser generelt, at den økonomiske kriminalitet bliver mere organiseret og
planlagt, og at den går på tværs af myndigheder og landegrænser. Samtidig har de digitale
muligheder øget hastigheden i pengestrømmene. Indsatsen mod momskarruseller er ef-
fektiv, og træfprocenten er høj. Det skyldes bl.a., at Skattestyrelsen løbende søger at for-
fine udsøgningsmetoderne for at finde de virksomheder, der begår skattesvig. I forhold til
momskarrusellerne er data fra DK-VIES et fast parameter i udsøgningen og prioriterin-
gen af virksomheder, der udtages til efterkontrol. Skattestyrelsen prioriterer sin kontrol-
indsats ud fra risiko og væsentlighed og bemærker, at indsatsen mod skatteøkonomisk
kriminalitet, herunder hvidvask og kædesvig, som ses at optræde i sammenhæng med or-
ganiseret momssvig, generelt er styrket som led i regeringens kontrolreform. Der ses lø-
bende på, om der er behov for at styrke området yderligere”
Der henvises endvidere til besvarelsen af SAU alm. del
spm. 111.
Side 2 af 2