SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om kommentar til henvendelsen af 19/4-18 fra Dansk Kapelmesterforening om at medlemmer ikke anerkendes at være selvstændigt erhvervsdrivende, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

13. december 2021

J.nr. 2021-8791

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 106 af 18. november 2021 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Morten Bødskov

/ Lise Bo Nielsen

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om kommentar til henvendelsen af 19/4-18 fra Dansk Kapelmesterforening om at medlemmer ikke anerkendes at være selvstændigt erhvervsdrivende, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 19. april 2018 fra Dansk Kapelmesterfor-

ening om at medlemmer ikke anerkendes at være selvstændig erhvervsdrivende, jf. SAU

alm. del

–

bilag 182 (folketingsåret 2027-18).

Svar

Dansk Kapelmesterforening beder i deres henvendelse om, at der redegøres for, hvorfor

et af foreningens medlemmer ikke anerkendes som selvstændigt erhvervsdrivende, når

han i kraft af sin uddannelse ved Musikkonservatoriet og sin lange erfaring fra ansættelse

på Det Kgl. Teater påtager sig enkeltstående opgaver som kapelmester for koncerthuse

mv. i ind- og udland.

Det fremgår af henvendelsen, at den pågældende kapelmester af Skatteforvaltningen blev

anset for at være lønmodtager, men at Landsskatteretten ændrede afgørelsen, således at

kapelmesteren blev anset for at være honorarmodtager. Dette har ifølge henvendelsen

som konsekvens, at der beregnes arbejdsmarkedsbidrag af bruttoindkomsten, og at der

ved opgørelsen af indkomsten ikke er mulighed for at anvende standardsatser for fradrag

for rejseomkostninger og kørsel.

Kapelmesterforeningen er af den opfattelse, at der er tale om en problemstilling af gene-

rel karakter, som bør løses gennem lovregulering, således at det sikres, at Kapelmesterfor-

eningens medlemmer anerkendes som selvstændigt erhvervsdrivende.

Baggrunden for spørgsmålet er, at foreningen finder, at den pågældende kapelmester er

udsat for en negativ skattemæssig særbehandling, fordi kapelmesteren trods overskud ved

den indtægtsgivende aktivitet ikke anerkendes som selvstændigt erhvervsdrivende. For-

eningen nævner i den forbindelse, at tilsvarende problemstilling kan gøre sig gældende for

opstartsvirksomhed eller en situation, hvor den erhvervsdrivende drosler ned.

Kapelmesterforeningen finder, at skattemyndighedernes anvendelse af kategorien hono-

rarmodtagere er meget problematisk og ønsker, at de skatteydere, der i dag kategoriseres

som honorarmodtagere, enten skal kategoriseres som lønmodtagere eller selvstændigt er-

hvervsdrivende.

Kapelmesterforeningen henviser desuden til, at man har noteret sig, at Skattelovrådet er i

gang med at analysere forholdene for den såkaldte tredje gruppe på arbejdsmarkedet, og

at Rådet vil komme med oplæg til lovgivning.

Kommentar

Indledningsvis bemærkes, at jeg som skatteminister ikke har mulighed for at kommentere

på konkrete sager. Generelt kan jeg dog oplyse, at der på skatteområdet ved vurderingen

af, hvorvidt der er tale om en lønmodtager, en honorarmodtager eller en selvstændigt er-

hvervsdrivende, tages udgangspunkt i en samlet vurdering af kontraktforholdet, og der vil

således være tale om en konkret vurdering af den enkelte situation.

Side 2 af 3

På samme måde som i andre sammenhænge vil der ved vurderingen blive taget udgangs-

punkt i lovforarbejder og praksis på området, bl.a. som beskrevet i Den Juridiske Vejled-

ning. Herudover indeholder cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven en

længere række kriterier, som kan indgå i forbindelse med den konkrete vurdering af, om

der er tale om lønmodtagerforhold, eller om den pågældende er selvstændigt erhvervsdri-

vende.

Det fremgår af cirkulæret, at som lønmodtager anses den, der modtager vederlag for per-

sonligt arbejde i et tjenesteforhold, mens selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet

ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med

det formål at opnå et overskud.

For personer, der modtager betaling i form af honorarer, vil det ligeledes bero på en kon-

kret vurdering, om den pågældende konkret skattemæssigt må anses for at være lønmod-

tager, selvstændigt erhvervsdrivende, eller om den pågældende må anses som honorar-

modtager.

I de fleste tilfælde vil der ikke være tvivl om kvalifikationen, men der kan dog være til-

fælde, som kan være vanskelige at kvalificere. Det er dog min opfattelse, at de kriterier,

som man skattemæssigt i en længere årrække har benyttet til at sondre mellem lønmodta-

gere, erhvervsdrivende og honorarmodtagere, stadig er relevante. Det er derfor min op-

fattelse, at disse momenter stadig må være retningsgivende i forhold til den konkrete vur-

dering, som må foretages ud fra en samlet afvejning. Jeg mener således ikke, at der er be-

hov for ændring af disse kriterier eller præcisering af lovgivningen på området.

Afslutningsvis kan jeg bekræfte, at Skattelovrådet, som Dansk Kapelmesterforening næv-

ner, er i gang med at se nærmere på den skattemæssige behandling af den såkaldte tredje

gruppe. Dette arbejdet forventes afsluttet i 2022.

Side 3 af 3