Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2489192_0001.png
29. november 2021
J.nr. 2021 - 8643
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 100 af 17. november 2021 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF).
Morten Bødskov
/ Uffe Mikkelsen
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om at fremlægge tal der begrunder udtalelsen, jf. artiklen Skatteminister frede statsstøtten til shipping uden at vide hvad den koster bragt af Shippingwatch den 16. november 2021, at “(…) erhvervet spiller en stor rolle i dansk økonomi, til skatteministeren
2489192_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor meget den danske statsstøtte til danske rederier er?
Svar
Da søfarten overordnet er i hård international konkurrence, har en lang række lande
herunder de fleste EU-lande med en maritim sektor
etableret favorable økonomiske
rammevilkår for at øge mulighederne for at fastholde og/eller tiltrække rederivirksomhe-
der. Der er således også i Danmark indført særlige regler, herunder skatteregler, for rede-
rivirksomheder, som skal sikre, at konkurrencevilkårene i Danmark kan matche vilkårene
i andre lande, og at det dermed er attraktivt for rederier at drive virksomhed fra og skabe
arbejdspladser i Danmark.
Der findes fire forskellige skatteordninger i Danmark, der på forskellig vis indebærer
støtte til rederivirksomheder, og som derfor er godkendt af EU-Kommissionen som for-
enelig statsstøtte. De forskellige ordninger benævnes ofte »sømandsfradragsordningen«,
»DIS-ordningen«, »refusionsordningen for sandsugere« og »tonnageskatteordningen«. De
tre første ordninger indebærer støtte til arbejdsrelaterede omkostninger, mens den sidst-
nævnte ordning indebærer støtte i form af en typisk lempeligere beskatning af indkomst
ved rederivirksomhed.
Det skønnes, at den årlige samlede statsstøtte til rederierne udgør ca. 1,7 mia. kr. (2021-
niveau),
jf. tabel 1.
Skønnet baseres på den nyeste opgørelse af skatteudgifterne, som er of-
fentliggjort i
Skatteøkonomisk Redegørelse 2021.
Det bemærkes, at skønnet ikke tager højde
for en ændring i aktiviteterne pga. COVID-19. Det skal således ses som en indikator for
støttens strukturelle niveau.
Tabel 1. Maritime støtteordninger på skatteområdet
Skatteudgift
Særligt fradrag for søfolk (sømandsfradragsordning)
Skattefritagelse for løn ved arbejde om bord på skibe registreret i DIS
(DIS-ordning)
Refusionsordning for sandsugere
Lempeligere beskatning af rederivirksomhed (tonnageskatteordning)
Samlet
mio. kr., (2021-niveau)
5
1.000
45
1)
630
1.680
Anm.: Afrunding til nærmeste 5 mio. kr. 1) Ifølge Skatteforvaltningen udgjorte refusionsbeløbet i 2020 ca. 30 mio. kr. (årets
niveau). Refusionsbeløbet forventes at være på samme niveau i 2021. Det antages, at COVID-19 har ført til en yderligere
nedgang i støtten udover det, der kunne forventes, som følge af ændringerne af ordningen fra 2020, jf. lov nr. 1583 af 27.
december 2019. Vedtages L74 (FT 2021-22), som p.t behandles i Folketinget, forventes en forhøjelse af statsstøtten under
refusionsordningen for sandsugere fra 2022 og fremadrettet.
Kilde: Skatteministeriet
Side 2 af 2