Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2472607_0001.png
3. november 2021
J.nr. 2021 - 7657
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 10 af 11. oktober 2021 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Morten Bødskov
/ Magnus Rønning-Andersson
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: MFU spm. om at kommentere artiklen "Hver femte dansker skylder det offentlige penge bragt i Ekstra Bladet den 17. september 2021, til skatteministeren
2472607_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere artiklen "Hver femte dansker skylder det offentlige penge”
bragt i Ekstra Bladet den 17. september 2021 og redegøre for, hvor mange af de 1,1 milli-
oner skyldnere der er udlændinge, herunder af anden herkomst end danske, og fremsende
en tabel over de 10 største udenlandske nationaliteter, der har gæld til det offentlige?
Svar
For regeringen er det helt centralt, at enhver svarer sit. Skylder man penge til det offent-
lige, så skal man naturligvis betale dem tilbage. Det er der desværre alt for mange, som
ikke gør i dag. Den udvikling skal vendes. For det svækker tilliden til skattevæsenet og til
fællesskabet, hvis vi selv betaler vores, og oplever at andre slipper af sted med ikke at be-
tale deres.
Det er Gældsstyrelsens opgave at inddrive borgeres og virksomheders gæld til det offent-
lige. Og der er fremdrift på området. I 2020 inddrev Gældsstyrelsen ca. 10,4 mia. kr. Det
er et rekordhøjt inddrivelsesprovenu for et enkelt år.
Men selvom det går fremad, er der fortsat udsigt til, at gælden vil blive ved med at stige.
Målet er derfor at sikre, at flere fremover afdrager på deres gæld, og at færre danskere
overhovedet stifter gæld. Samtidig skal vi hjælpe de skyldnere, som er kommet i en håbløs
situation uden udsigt til at kunne betale deres gæld.
Jeg har herudover indhentet nedenstående bidrag fra Gældsstyrelsen, som jeg henholder
mig til:
”Ved udgangen af september 2021 havde ca. 1,1 mio. personskyldnere gæld til det offent-
lige under inddrivelse til en samlet værdi af ca. 118,7 mia. kr.
Af disse skyldnere var der ca. 230.000 personer med andet statsborgerskab end dansk.
Tabel 1. Personskyldneres gæld til det offentlige under inddrivelse fordelt på statsborgerskabsland
ultimo september 2021.
Antal skyldnere
Statsborgerskabsland
Danmark, Grønland og Færøerne
Udlænding
Statsborgerskabsland uoplyst eller AKR-skyldner
Total
Kilde: Gældsstyrelsen.
Anm.: Antallet af skyldnere er opgjort på hæftelsesniveau. I tilfælde af, at to skyldnere skylder samme fordring, udvælges den ene skyldner.
Hvis skyldnere skylder mange fordringer, tælles de kun én gang. Sumafvigelser i totaler skyldes afrunding. Opgørelsen omfatter kun person-
skyldnere. AKR-skyldnere (Alternativ Kunde Register) dækker over skyldnere uden dansk CPR-nummer.
Samlet gæld
(mia. kr.)
98,8
19,0
0,9
118,7
(hele tusinde)
833.000
230.000
30.000
1.093.000
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: MFU spm. om at kommentere artiklen "Hver femte dansker skylder det offentlige penge bragt i Ekstra Bladet den 17. september 2021, til skatteministeren
2472607_0003.png
Blandt de cirka 230.000 skyldnere med andet statsborgerskab end dansk ses nedenfor
top-10 fordelingen på statsborgerskabsland opgjort på antal skyldnere. Som det fremgår
af tabel 2, kommer flest skyldnere fra henholdsvis Polen og Rumænien.
Tabel 2. Top-10 opgjort på antal CPR-skyldnere med gæld til det offentlige under inddrivelse fordelt
på statsborgerskabsland ultimo september 2021.
Antal skyldnere
Statsborgerskabsland
Polen
Rumænien
Litauen
Tyskland
Tyrkiet
Sverige
Syrien
Storbritannien
Norge
Bulgarien
Total
Kilde: Gældsstyrelsen.
Anm.: Antallet af skyldnere er opgjort på hæftelsesniveau. I tilfælde af, at to skyldnere skylder samme fordring, udvælges den ene skyldner.
Hvis skyldnere skylder mange fordringer, tælles de kun én gang. Sumafvigelser i totaler skyldes afrunding. Opgørelsen omfatter kun person-
skyldnere. AKR-skyldnere (Alternativ Kunde Register) som er skyldnere uden dansk CPR-nummer er ikke medtaget i opgørelsen.”
Samlet gæld
(mia. kr.)
1,0
1,1
0,3
0,7
2,0
0,8
0,4
0,9
0,5
0,3
8,0
(hele tusinde)
24.000
22.000
12.000
11.000
10.000
9.000
9.000
8.000
6.000
5.000
116.000
Side 3 af 3