REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 991: Spm. om muligheden for at lave en bedre kundeidentifikation for eksempel ved at benytte ID-krav på salgsplatforme, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

21. juni 2022

Politikontoret

Nanna de Fønss

2022-0030-7690

2470821

Besvarelse af spørgsmål nr. 991 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 991 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. juni 2022. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Mattias Tesfaye

Thomas Højgaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 991: Spm. om muligheden for at lave en bedre kundeidentifikation for eksempel ved at benytte ID-krav på salgsplatforme, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 991 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for muligheden for at lave en bedre

kundeidentifikation for eksempel ved at benytte ID-krav på

salgsplatforme som f.eks. DBA og Gul og Gratis?”

Svar:

It-relateret kriminalitet er et stigende problem, og derfor har vi også med

flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023

iværksat en række initiativer, der skal være med til at styrke indsatsen mod

it-relateret kriminalitet.

Oprettelsen af den nye Nationale enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) skal

bl.a. være med til netop dette. I enheden samles de mest specialiserede kræf-

ter, som bl.a. skal bistå politikredsenes efterforskning af it-relateret krimi-

nalitet.

Det er desuden med flerårsaftalen besluttet, at man skal se på mulighederne

for at begrænse tilvæksten af sager. Vi vil således se på, hvilke hensyn po-

litiet og anklagemyndigheden kan inddrage, når det besluttes, om en sag skal

efterforskes. Det kan f.eks. være hensyn til, om anmelder har lidt et tab.

Endvidere har Folketinget netop vedtaget et lovforslag, der bl.a. udvider

mulighederne for at blokere hjemmesider, hvorfra der begås visse straffe-

lovsovertrædelser.

Jeg kan mere generelt oplyse, at vi i Danmark udnyttede muligheden i for-

bindelse med implementeringen af moderniseringsdirektivet sidste efterår

for at fastsætte yderligere oplysningskrav for udbydere af onlinemarkeds-

pladser. Det følger således nu af forbrugeraftaleloven, at der i forbindelse

med aftaler om fjernsalg, som indgås på en onlinemarkedsplads, påhviler

udbyderen af onlinemarkedspladsen en pligt til at oplyse forbrugeren om

bl.a. identiteten på og hjemstedet for den tredjemand, der tilbyder varen,

tjenesteydelsen eller det digitale indhold på onlinemarkedspladsen, jf. lo-

vens § 8 a, stk. 1, nr. 1. Formålet med oplysningskravene er at sikre gen-

nemskuelige aftalemodeller, hvor det er tydeligt for forbrugeren, hvem ved-

kommende indgår aftale med, og hvilket land de kommer fra.

Der er således iværksat flere væsentlige skridt i kampen mod it-relateret kri-

minalitet, men vi er endnu ikke i mål. Jeg er derfor åben over for andre og

flere tiltag for at bekæmpe denne form for kriminalitet.

Side 2/5

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 991: Spm. om muligheden for at lave en bedre kundeidentifikation for eksempel ved at benytte ID-krav på salgsplatforme, til justitsministeren

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere

indhentet en udtalelse fra Erhvervsministeriet, der har oplyst følgende:

”E-handelsdirektivet

dækker informationssamfundstjenester

bredt, herunder også onlineplatforme, som stilles til rådighed

for brugeren gratis og er i dansk ret implementeret i e-handels-

loven. E-handelsdirektivet omfatter ikke onlinesalgsplatforme,

som er etableret uden for EU eller EØS-området.

E-handelsdirektivet vil ikke være til hinder for, at man stiller

nationale krav til udbyderne af platformene om at sikre bruge-

res identitet. Sådanne nationale krav vil imidlertid være be-

grænset til tjenesteudbydere etableret i Danmark, eftersom e-

handelsloven indeholder et afsenderlandsprincip, jf. § 4, hvor-

efter tjenesteudbydere, som er etableret i et andet medlems-

land, kun skal overholde de krav og regler, som findes i den

medlemsstat, hvori denne er etableret. F.eks. er Facebook

Marketplace etableret i Irland og skal derfor efterleve de irske

regler. Nationale tiltag vil alene ramme danske platforme, som

derved vil blive pålagt meromkostninger, som udenlandske

platforme ikke vil skulle bære. Danske platforme kan således

blive stillet ringere i den internationale konkurrence.

Det bemærkes endvidere, at der den 22. april 2022 blev opnået

politisk enighed om forordning om digitale tjenester (DSA).

Forordningen forventes formelt vedtaget i løbet af efteråret

2022. Det følger af artikel 24c i den endnu ikke formelt god-

kendt forordningstekst, at en onlineplatform, der giver forbru-

gerne mulighed for at indgå fjernsalgsaftaler med erhvervsdri-

vende, skal sikre, at de erhvervsdrivende kun kan anvende

dens tjenester til at fremme budskaber om eller udbyde pro-

dukter eller tjenester til forbrugere, som befinder sig i Unio-

nen, hvis onlineplatformen forud for anvendelsen af dens tje-

nester har indhentet en række identifikationsoplysninger.

Bestemmelsen forpligter således ikke onlinemarkedspladser til

at indhente identifikationsoplysninger fra private, som sælger

produkter eller tjenesteydelser på onlinesalgsplatforme. Ifølge

forordningen er der tale om fuld harmonisering på de områder,

som den regulerer. Medlemslandene må derfor som udgangs-

punkt ikke vedtage eller opretholde supplerende nationale reg-

ler på de områder, der er omfattet af forordningen. Det skal

afklares, hvorvidt det faktum, at DSA´en regulerer identifika-

tionskrav for erhvervsdrivende sælgere på onlinemarkedsplad-

ser, indebærer, at man ikke nationalt kan indføre krav om, at

onlinemarkedspladser tillige skal indhente identifikationsop-

lysninger fra private sælgere.

Side 3/5

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 991: Spm. om muligheden for at lave en bedre kundeidentifikation for eksempel ved at benytte ID-krav på salgsplatforme, til justitsministeren

Det ovenfor omtalte afsenderlandsprincip, som fremgår af e-

handelsdirektivet, vil imidlertid fortsat gælde, når DSA´en træ-

der i kraft. Med forbehold for en nærmere vurdering af råde-

rummet for national regulering er det vurderingen, at det fort-

sat vil være muligt at indføre danske regler med krav til udby-

derne af platforme, der er etableret i Danmark, om at sikre

pri-

vate brugeres

identitet. Kravet vil imidlertid ikke kunne gælde

for tjenesteudbydere, som er etableret i et andet medlemsland,

da tjenesteudbydere ifølge afsenderlandsprincippet kun skal

overholde de krav og regler, som findes i den medlemsstat,

hvori de er etableret.

Der eksisterer imidlertid en mulighed for i særlige tilfælde at

fravige afsenderlandsprincippet på baggrund af en række ufra-

vigelige retsgrundsætninger, herunder hensynet til forebyg-

gelse af lovovertrædelser, jf. e-handelslovens § 6, stk. 1, nr. 1,

litra a. Det bemærkes imidlertid hertil, at der skal være tungt-

vejende hensyn herfor, og at denne type nationale krav i så fald

vil skulle notificeres til EU-Kommissionen og andre medlems-

stater i en 3 måneders standstill periode og kan være genstand

for bemærkninger fra disse parter, som påvirker udformningen

eller fremsættelsen af lovforslaget. Der er ikke her foretaget en

nærmere vurdering af, hvorvidt disse undtagelser ville kunne

finde anvendelse på et identifikationskrav.”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet derudover

indhentet en udtalelse fra Digitaliseringsstyrelsen, der har oplyst følgende:

”Private

virksomheder, som f.eks. Den Blå Avis og Gul og Gra-

tis, kan med NemID

–

og fremover også med MitID

–

vælge at

blive private tjenesteudbydere.

Som private tjenesteudbydere kan virksomheder identificere

kunder, brugere og medarbejdere digitalt, når de tilgår den pri-

vate virksomhed på nettet og indgår aftaler digitalt. Hvis bruge-

ren validerer sig med NemID og fremover med MitID, får tje-

nesteudbyderen sikkerhed for, at brugere er den, som han/hun

udgiver sig ud for at være. Det er frivilligt for private virksom-

heder, om de ønsker at være private tjenesteudbyder og tilbyde

validering og identifikation med NemID og MitID.

Hvis man, som privat virksomhed, ønsker at benytte NemID på

sin hjemmeside eller selvbetjening, skal man indgå en aftale

med leverandør af NemID, Nets, om at være NemID tjenesteud-

byder. Fremover vil man som privat virksomhed, i stedet for Ne-

mID, kunne tilbyde log-in med MitID. Hvis man som tjeneste-

udbyder ønsker at tilbyde log-in med MitID på sin hjemmeside,

skal man tilslutte sig en MitID broker. Private tjenesteudbydere

vælger frit den MitID broker, der tilbyder de relevante services,

Side 4/5

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 991: Spm. om muligheden for at lave en bedre kundeidentifikation for eksempel ved at benytte ID-krav på salgsplatforme, til justitsministeren

som tjenesteudbyderen har behov for f.eks. signering og identi-

fikation.”

Side 5/5