Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2604302_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
1. juli 2022
Proces- og Insolvensrets-
kontoret
Sagsbeh: Anders Svane Restorff
Caspersen
Sagsnr.: 2022-0030-7679
Dok.:
2470263
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 986 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 986 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. juni 2022. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (UFG).
Mattias Tesfaye
/
Lisbeth Gro Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 986: MFU spm., om det er normalt, at en afdød borgers pårørende modtager en opkrævning fra Statstidende for dødsannoncen, selvom de ikke selv har taget initiativ til dødsannoncen, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 986 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren oplyse, om det er normalt, at en afdød borgers
pårørende modtager en opkrævning fra Statstidende for dødsan-
noncen, selvom de ikke selv har taget initiativ til dødsannon-
cen?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Udgiften
til bekendtgørelse af proklama i Statstidende afholdes
af boet efter afdøde, og skifteretten orienterer herom i rettens
brev til kontaktpersonen, i forbindelse med at boet udleveres.”
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Civilstyrelsen, der er udgiver af Statstidende. Civil-
styrelsen har oplyst følgende:
”Ressortansvaret
for Statstidende er ved kgl. resolution af 28.
juni 2015 overført fra Finansministeriet til Justitsministeriet, og
administrationen og udgivelsen af Statstidende varetages derfor
i dag af Civilstyrelsen.
Det følger af bekendtgørelse nr. 349 af 4. april 2014 om forskel-
lige forhold vedrørende Statstidende, at udgiver af Statstidende
opkræver betaling for optagelse af meddelelser i Statstidende.
Udgifterne forbundet med driften af Statstidende er dækket af
indrykkernes betaling for at få optaget meddelelser i Statsti-
dende. Indtægterne fra indrykkerne skal således dække de sam-
lede omkostninger ved driften af Statstidende set over en 4-årig
periode.
Civilstyrelsen opkræver som udgiver af Statstidende betaling
for indrykningen af en meddelelse hos den person, som er an-
svarlig for behandlingen af dødsboet (boets kontaktperson). Ved
et privat skifte vil det oftest være en af afdødes pårørende. Hvis
dødsboet behandles ved bobestyrer, vil Civilstyrelsen opkræve
betalingen hos den advokatvirksomhed, som bobestyreren er til-
knyttet.
Udgiften til proklamaet kan medtages i boopgørelsen som en
udgift i forbindelse med behandlingen af dødsboet.”
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 986: MFU spm., om det er normalt, at en afdød borgers pårørende modtager en opkrævning fra Statstidende for dødsannoncen, selvom de ikke selv har taget initiativ til dødsannoncen, til justitsministeren
Dødsboskiftelovens regler om, i hvilke situationer der skal ske indrykning
af proklama i Statstidende, er omtalt i den samtidige besvarelse af spørgsmål
nr. 985 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvortil der henvises.
Side 3/3