REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd om EU-dommen om generel og udifferentieret logning, jf. REU alm. del

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Dato:

Sagsnr.:

Dok.:

25. maj 2022

2022-0035-0311

2428663

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AS fra Folketingets

Retsudvalg den 4. maj 2022.

Samrådsspørgsmål AS

”Ministeren

bedes oplyse, om politiet fortsat efter EU-Dommen afsagt den

5. april 2022 i sag C-140/20 om generel og udifferentieret logning anvender

muligheden for at tilgå loggede oplysninger, og i benægtende fald ønskes

ministerens vurdering af betydningen for politiets efterforskning af alvor-

lige forbrydelser som f.eks. drab, voldtægt etc., når loggede oplysninger

ikke anvendes.”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF), Preben Bang Hen-

riksen (V) og Britt Bager (KF).

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 982: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd om EU-dommen om generel og udifferentieret logning, jf. REU alm. del - samrådsspm. AS, til justitsministeren

[Indledning]

Tak for ordet og for spørgsmålet.

EU-Domstolen afsagde som bekendt en ny dom den 5.

april 2022. Den dom er jeg ærgerlig over. For med den

dom har dansk politi og anklagemyndighed fået begræn-

set adgangen til teleoplysninger i sager, der handler om

grov kriminalitet.

Dermed bliver det vanskeligere for politi og anklage-

myndighed at opklare forbrydelser som f.eks. drab, ban-

dekriminalitet og voldtægt.

[De nye danske logningsregler]

Dommen af 5. april 2022 medfører et behov for at ændre

de nye danske logningsregler, som trådte i kraft den 30.

marts i år. Samtidig trådte en bekendtgørelse i kraft, der

–

for at beskytte den nationale sikkerhed

–

pålægger te-

leudbyderne at foretage generel og udifferentieret log-

ning af trafikdata, dvs. logning af alle brugere i hele lan-

det. Den generelle og udifferentierede logning er iværk-

sat, fordi det er Justitsministeriets vurdering, at Danmark

står over for en alvorlig trussel mod den nationale sikker-

hed.

Efter de logningsregler, som trådte i kraft den 30. marts,

kan politi og anklagemyndighed indhente disse lognings-

pligtige trafikdata til brug for sager om grov kriminalitet.

I forarbejderne til logningsreglerne er det dog fremhæ-

vet, at en sådan adgang var forbundet med

en væsentlig

procesrisiko.

Det var der

–

forståeligt nok

–

en del debat

om i forbindelse med lovforslagets behandling og vedta-

gelse.

[Betydningen af EU-Domstolens dom af 5. april 2022]

Som det fremgår af det notat om betydningen af dommen

af 5. april 2022, som er oversendt til Retsudvalget og Eu-

ropaudvalget den 25. maj, slår dommen fast, at myndig-

hederne i sager om grov kriminalitet ikke kan få adgang

til trafikdata, som er logget af hensyn til den nationale

sikkerhed.

De trafikdata, som udbyderne logger generelt og udiffe-

rentieret for at beskytte den nationale sikkerhed, kan kun

indhentes i sager vedrørende den nationale sikkerhed. I

en dansk kontekst vil det sige straffelovens kapitel 12 og

13 om f.eks. terror og spionage.

På baggrund af dommen af 5. april er vi nødt til at tilpasse

de danske logningsregler, så de på dette punkt bringes i

overensstemmelse med EU-retten. Jeg forventer at frem-

sætte lovforslag herom i næste samling. Indtil da skal

logningsreglerne selvfølgelig fortolkes, dvs. anvendes, i

overensstemmelse med EU-retten.

Da teleudbyderne på nuværende tidspunkt kun er pålagt

at foretage generel og udifferentieret logning for at be-

skytte den nationale sikkerhed, og disse logningspligtige

data kun må udleveres til sager vedrørende national sik-

kerhed, har dommen altså væsentligt indskrænket adgan-

gen til teleoplysninger til sager om grov kriminalitet som

drab, voldtægt og bandekriminalitet.

[Målrettet logning]

Det oplagte spørgsmål er derfor også, hvad vi kan gøre

for at afbøde de negative konsekvenser af dommen.

En af de muligheder, som EU-Domstolen selv peger på,

er, at medlemsstaterne kan iværksætte såkaldt målrettet

logning for at bekæmpe grov kriminalitet.

Det giver de gældende danske logningsregler også mu-

lighed for. Men politiet har på nuværende tidspunkt ikke

meddelt udbyderne pålæg om at iværksætte målrettet

logning.

Justitsministeriet arbejder lige nu sammen med myndig-

hederne og telebranchen på at iværksætte en vis målrettet

logning hurtigst muligt. Vi forventer umiddelbart, at det

vil kunne ske på denne side af sommerferien.

Med målrettet logning vil myndighederne i overensstem-

melse med EU-retten kunne indhente trafikdata vedrø-

rende de områder og personer, som logges målrettet, til

brug for opklaring af grov kriminalitet i op til et år fra

registreringstidspunktet.

Med målrettet logning vil myndighederne dermed få en

adgang til trafikdata, som svarer til den, de havde før

dommen af 5. april, når det gælder de områder og perso-

ner, der logges målrettet.

[Hastesikring og indhentning af oplysninger, som ud-

byderne råder over på andet grundlag end lognings-

pligten]

Herudover har Justitsministeriet på baggrund af dommen

af 5. april og øvrig EU-praksis vurderet, at politi og an-

klagemyndighed

–

under

en procesrisiko

–

i sager om

grov kriminalitet kan såkaldt hastesikre og indhente tra-

fikdata, som udbyderne råder over

på andet grundlag

end

logningsreglerne, og som er opbevaret på en måde, så de

kan skelnes fra trafikdata, som udbyderne logger som

følge af en logningspligt.

Teleindustrien har oplyst til Justitsministeriet, at telesel-

skaberne registrerer og opbevarer visse trafik- og lokali-

seringsdata i en begrænset periode af andre årsager end

som følge af logningsreglerne, bl.a. af hensyn til fejlret-

ning.

Hvis der ikke eksisterede en pligt til at registrere og op-

bevare trafikdata med henblik på at beskytte national sik-

kerhed eller bekæmpe grov kriminalitet, ville teleselska-

berne altså alligevel

–

på eget initiativ

–

registrere og

gemme bl.a. trafikdata i en begrænset periode af hensyn

til deres fejlretning mv.

Teleindustrien har oplyst, at udbyderne registrerer og op-

bevarer visse data af hensyn til fejlretning i kort tid, f.eks.

14 dage. Nogle data opbevares i længere tid, f.eks. af be-

hov for debitering af kunderne. Teleudbyderne registre-

rer og opbevarer disse teleoplysninger på en måde, så der

kan skelnes mellem oplysninger, der opbevares som

følge af logningsreglerne, og oplysninger, der opbevares

på andet grundlag.

I den periode, hvor udbyderne råder over trafik- og loka-

liseringsdata på et andet grundlag end logningsreglerne,

vil politiet altså efter Justitsministeriets vurdering kunne

indhente både trafik- og lokaliseringsdata til brug for be-

kæmpelse af grov kriminalitet. Og det uanset om der

samtidig er en pligt til at logge trafikdata generelt og

udifferentieret, og/eller om udbyderne er pålagt en mål-

rettet logningspligt.

EU-Domstolen har ikke taget stilling til spørgsmålet, om

politi og anklagemyndighed i sager om grov kriminalitet

kan hastesikre og indhente trafikdata i den periode, hvor

udbyderne råder over dem

på andet grundlag

end en log-

ningspligt, når der samtidig gælder en logningspligt.

På den baggrund vurderer Justitsministeriet samlet set, at

politi og anklagemyndighed

–

under

en procesrisiko

–

sager om grov kriminalitet kan såkaldt hastesikre og ind-

hente sådanne trafikdata, som udbyderne råder over

på

andet grundlag

end logningsreglerne, og som opbevares

på en måde, så de kan skelnes fra trafikdata registreret og

opbevaret som følge af logningsreglerne.

Men Justitsministeriet vurderer altså, at fortolkningen

ligger inden for rammerne af EU-retten.

Og for mig er det afgørende, at vi inden for EU-retten

sikrer politi og anklagemyndighed de bedste forudsæt-

ninger for at opklare og retsforfølge grov kriminalitet.

[Afslutning]

Hvor vil det så samlet stille os? Når der er iværksat mål-

rettet logning, vil vi efter dommen stå i en situation, hvor

myndighederne for så vidt angår de områder og personer,

som logges målrettet, vil kunne hastesikre og indhente

logningspligtige trafikdata i sager om grov kriminalitet i

et år fra registreringstidspunktet.

Herudover vil myndighederne kunne indhente både tra-

fik- og lokaliseringsdata, som udbyderne selv gemmer på

andet grundlag end logningsreglerne, i den periode, ud-

byderne selv gemmer disse. Det gælder over hele landet.

Det vil sige, at der ikke vil være såkaldte

”pletter

på dan-

markskortet”, hvor politiet vil være helt afskåret fra at

hente trafikdata til brug for sager om grov kriminalitet.

Men politiet vil uden for de områder, hvor der er målret-

tet

logning,

alene

kunne

få

adgang

til

visse

teleoplysninger inden for den periode, hvor teleselska-

berne af andre grunde er i besiddelse af oplysningerne.

Så selvom det langt fra er et ønskescenario, mener jeg, at

vi samlet set er landet et sted, som vi kan leve med.

Tak for ordet.