Ministeren
Retsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Retsudvalget har den 1. juni 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 980 (alm. del) efter
ønske fra Torsten Gejl (ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 980:
Vil ministeren redegøre for, hvilket juridisk rationale, der ligger bag Kriminalforsor-
gens beslutningen om at fratage ikke kriminelle indsatte i Ellebæk deres telefon, og
hvordan proportionalitetsprincippet bliver iagttaget, når Kriminalforsorgen træffer
indgribende beslutninger om at fratage indsatte deres telefoner? Der henvises til
rapporten fra European Committee for the Prevention of Torture - ”Inhumane or
Degrading Treatments of Punishment”, 2019, hvori det bl.a. understreges, at mi-
granter og afviste asylansøgere skal have mulighed for at opretholde kontakt med
omverdenen. Den Europæiske Torturkomiteen anbefaler, at de afviste asylansø-
gere får øget mulighed for kontakt til omverdenen, dette kan gøres ved, at de får
adgang til deres mobiltelefon, som man også ser, at der gøres i andre lande, eller
der udvikles en billig internetmulighed.
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har indhentet et bidrag til besvarelsen fra
Justitsministeriet. Justitsministeriet har indhentet en udtalelse fra Direktoratet for
Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Efter straffelovens § 124, stk. 5, 1. pkt., straffes den, der i et arresthus
eller lukket fængsel som anholdt, fængslet eller forvaringsanbragt uret-
mæssigt besidder en mobiltelefon eller lignende kommunikationsud-
styr, med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Denne bestemmelse i
straffeloven vedrører således ikke personer, der er frihedsberøvet efter
udlændingeloven og hjemrejseloven.
Forbuddet mod besiddelse af mobiltelefoner i Ellebæk følger af admini-
strative regler, og overtrædelse kan medføre disciplinærstraf i form af
strafcelle.
21. juni 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2022 - 8483
2011958
Side
1/2