Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
Offentligt
Ministeren
Lovsekretariatet
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Torsten Gejl (ALT) har den 31. maj 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. S 988 til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål S 988:
Hvordan begrunder ministeren, at ikke kriminelle afviste asylansøgere ikke skal
have adgang til billig mobiltelefoni?
Begrundelse
Afviste asylansøgere fratages deres telefon, når de indsættes i Udrejsecenter Elle-
bæk. Indsatte, der tages med en telefon, straffes med 15 dage i isolationsfængsel.
I en rapport fra European Committee for the Prevention of Torture - »Inhumane or
Degrading Treatments of Punishment«-rapporten, til den danske regering fra april
2019 - understreges det, at migranter og afviste asylansøgere skal have mulighed
for at opretholde kontakt med omverdenen. Allerede i 2014 har komiteen gjort op-
mærksom på, at afviste asylansøgere bør have regelmæssig adgang til deres mobil-
telefon evt. i et dedikeret rum for telefonsamtaler og evt. adgang til en mobiltele-
fon uden mobilkamera. Den Europæiske Torturkomiteen anbefaler, at de afviste
asylansøgere får øget mulighed for kontakt til omverdenen, dette kan gøres ved, at
de får adgang til deres mobiltelefon, som man også ser, at der gøres i andre lande,
eller der udvikles en billig internetmulighed.
Svar:
I lighed med hvad der gælder i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse, er der i
administrative regler fastsat et forbud mod besiddelse af mobiltelefoner og lig-
nende kommunikationsudstyr for frihedsberøvede udlændinge i Udlændingecenter
Ellebæk.
Forbuddet er begrundet i sikkerhedsmæssige hensyn. En mobiltelefon kan f.eks.
bruges til planlægning af flugt eller smugling, og hvis telefonen kan optage lyd og
billede, vil man også nemt kunne lagre og videregive oplysninger om sikkerhedstek-
niske installationer mv.
7. juni 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2022 - 7831
1999726
Side
1/2