Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2592293_0001.png
Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 818
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. maj 2022
Strafferetskontoret
Julie Heidi Sørensen
2022-0030-7503
2421410
Besvarelse af spørgsmål nr. 818 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 818 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. april 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Mattias Tesfaye
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 976: Spm., om ministeren, Rigsadvokaten og statsadvokaterne fremover på eget initiativ vil følge sager, hvor der er anvendt skydevåben på offentligt tilgængeligt sted, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 818 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren i forlængelse af REU alm. del - svar på spm. 709
redegøre for, om regeringen er enig med Dansk Folkeparti i, at
statsadvokaterne i alle sager om skyderi altid bør forelægges sa-
gen og overveje, hvorvidt der skal rejses tiltale efter de skær-
pende bestemmelser i straffelovens § 81 a-b, så lignende fejl
fremover undgås, og så det sikres, at bandeparagraffen altid ud-
nyttes i videst muligt omfang af anklagemyndigheden?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet føl-
gende udtalelse fra Rigsadvokaten, hvortil jeg kan henholde mig:
”Det
er Rigsadvokatens vurdering, at der er og skal være fokus
på anvendelsen af strafskærpelsesbestemmelser, herunder i sa-
ger om bandekriminalitet.
For så vidt angår den konkrete straffesag, som Rigsadvokaten
forstår ligger til grund for spørgsmålet, kan Rigsadvokaten hen-
vise til Justitsministeriets besvarelse af 14. marts 2022 af
spørgsmål nr. 589 (Alm. del) og besvarelse af 20. april 2022 af
spørgsmål nr. 709 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Som det bl.a. fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 589 (Alm.
del) fra Folketingets Retsudvalg, har Statsadvokaten i Viborg
anmodet Fyns Politi om en nærmere redegørelse for, hvorfor
straffelovens § 81 b ikke var omfattet af tiltalen i den konkrete
sag samt oplyse, hvilke tiltag der eventuelt er iværksat i politi-
kredsen for at undgå lignende fejl.
Rigsadvokaten har til brug for bidrag til besvarelsen af dette
spørgsmål anmodet Statsadvokaten i Viborg om en udtalelse.
Statsadvokaten i Viborg har oplyst, at Fyns Politi har redegjort
nærmere for, hvorfor straffelovens § 81 b ikke var omfattet af
tiltalen i den konkrete sag over for statsadvokaten. Det er i den
forbindelse fortsat statsadvokatens vurdering, at der i den kon-
krete sag er tale om en enkeltstående, men meget beklagelig fejl.
Fyns Politi har ligeledes over for statsadvokaten redegjort nær-
mere for de tiltag, der er iværksat i politikredsen med henblik på
at undgå lignende fejl.
Politikredsen har således i februar 2022 på et møde i anklage-
myndigheden drøftet anvendelsen af straffelovens § 81 b med
afsæt i den konkrete sag.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 976: Spm., om ministeren, Rigsadvokaten og statsadvokaterne fremover på eget initiativ vil følge sager, hvor der er anvendt skydevåben på offentligt tilgængeligt sted, til justitsministeren
Desuden er der i marts 2022 sat yderligere fokus på området,
idet anvendelsen af bl.a. strafskærpelsesbestemmelserne i straf-
felovens §§ 81 a og 81 b er blevet gennemgået og drøftet med
anklagerne, ligesom der efterfølgende er gennemført skriftlig
opfølgning på mødet.
Endelig har politikredsen truffet beslutning om, at anklageskrif-
ter i sager, hvor der er anvendt skydevåben på offentligt tilgæn-
geligt sted, indtil videre skal forelægges for en chargeret med-
arbejder.
Statsadvokaten i Viborg har noteret sig de iværksatte tiltag i po-
litikredsen og har desuden fulgt op på sagen med ledelsen i den
lokale anklagemyndighed ved Fyns Politi. Det er samlet set
statsadvokatens vurdering, at den konkrete sag ikke giver anled-
ning til at iværksætte yderligere tiltag.
Rigsadvokaten har noteret sig, at politikredsen har iværksat flere
tiltag med henblik på at undgå lignende fejl. Rigsadvokaten har
også noteret sig, at statsadvokaten har fulgt op herpå.
Det er samlet set Rigsadvokatens vurdering, at den konkrete sag
ikke giver anledning til at iværksætte en forelæggelsesordning i
forhold til anvendelsen af strafskærpelsesbestemmelserne i
straffelovens §§ 81 a og 81 b.”
Side 3/3