Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2482477_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
17. november 2021
Kontor:
Strafferetskontoret
Sagsbeh: Henrik Overgaard Mor-
sing
Sagsnr.: 2021-0030-6779
Dok.:
2183269
Besvarelse af spørgsmål nr. 97 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 97 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. oktober 2021. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 97: Spm., om at kommentere artiklen "Tre unge mænd i retten for grov voldtægt: Tiltalt for at true kvinde med drab, voldtage hende på skift og dele videoer af overgreb i JydskeVestkysten den 28. september 2021, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 97 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen "Tre unge mænd i retten
for grov voldtægt: Tiltalt for at true kvinde med drab, voldtage
hende på skift og dele videoer af overgreb” i JydskeVestkysten
den 28. september 2021, jf. https://jv.dk/artikel/tre-unge-mænd-
i-retten-for-grov-voldtægt-tiltalt-for-at-true-kvinde-med-drab-
voldtage-hende-på-skift-og-dele-videoer-af-overgreb, og i for-
længelse heraf redegøre for gerningsmændenes nationalitet, her-
under om de er naturaliserede, samt hvad deres oprindelige na-
tionalitet i givet fald var?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i Viborg om en ud-
talelse.
Statsadvokaten i Viborg har på baggrund af et bidrag fra Syd-
østjyllands Politi bl.a. oplyst følgende:
”Tre mænd på hhv. 17, 18 og 19 år er tiltalt for, i forening
og efter forudgående aftale eller i fælles forståelse, at have
begået voldtægt og andet seksuelt forhold end samleje un-
der særligt skærpende omstændigheder, mod en kvinde
som på internettet havde annonceret med massage og sek-
suelle ydelser.
Ifølge tiltalen gik den 17-årige først ind i lejligheden, hvor
den forurettede befandt sig, og under trusler med blandt
andet en kniv, tiltvang han sig samleje og oralsex. De to
øvrige tiltalte kom derefter til lejligheden, hvorefter de tre
i forening forhindrede forurettede i at komme ud af lejlig-
heden og tvang hende til samleje og til oralsex, hvorunder
hun blandt andet blev skubbet, spyttet og slået med flad
hånd. Den 18-årige er desuden tiltalt for optagelse og vi-
deregivelse af to videosekvenser af dele af det passerede.
Sagen blev rejst ved et nævningeting, da anklagemyndig-
heden forventede at nedlægge påstand om en fængsels-
straf på 4 års fængsel eller mere.
Anklagemyndigheden havde over for alle tre tiltalte, der
alle er syriske statsborgere, endvidere nedlagt påstand om
udvisning med et indrejseforbud for bestandigt.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 97: Spm., om at kommentere artiklen "Tre unge mænd i retten for grov voldtægt: Tiltalt for at true kvinde med drab, voldtage hende på skift og dele videoer af overgreb i JydskeVestkysten den 28. september 2021, til justitsministeren
Den 28. oktober 2021 afsagde Retten i Kolding dom i sa-
gen. Alle de tiltalte blev i det væsentlige fundet skyldige i
overensstemmelse med anklageskriftet og dømt for vold-
tægt og andet seksuelt forhold end samleje, ligesom retten
tiltrådte, at forholdet var begået under særligt skærpende
omstændigheder. Den 18-årige blev endvidere kendt skyl-
dig i at have optaget og videregivet én videosekvens.
Retten idømte de tiltalte en fængselsstraf på 4 år og 6 må-
neder, ligesom de blev udvist med et indrejseforbud for
bestandigt. Alle de tiltalte har anket til frifindelse, subsi-
diært formildelse. De er fortsat varetægtsfængslet i sa-
gen.”
Statsadvokaten i Viborg har supplerende oplyst, at der vil blive
taget endeligt stilling til ankespørgsmålet, når dommen er mod-
taget i skriftlig form.
Rigsadvokaten kan henholde sig til Statsadvokaten i Viborgs
udtalelse.”
Side 3/3