REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 966: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen "Politikere: Politiet skal lukke siderne", Politiken, den 27. maj 2022 vedr. identitetstyveri og falske nøgenbilleder, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. juni 2022

Strafferetskontoret

Anne Sofie Brix

2022-0030-7652

2460256

Besvarelse af spørgsmål nr. 966 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 966 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. maj 2022. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Mattias Tesfaye

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 966: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen "Politikere: Politiet skal lukke siderne", Politiken, den 27. maj 2022 vedr. identitetstyveri og falske nøgenbilleder, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 966 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere artiklen "Politikere: Politiet skal

lukke siderne", Politiken, den 27. maj 2022, og redegøre for:

1) om man lovligt kan udbyde deep fake nøgenbilleder, når

identitetstyveri er kriminaliseret - og hvilke initiativer proble-

met med falske nøgenbilleder giver anledning til for politiet,

herunder om adgangen til at lukke virksomhedernes hjemmesi-

der og stille tech-aktørerne, der producerer værktøjerne til at

lave de falske nøgenbilleder, til ansvar,

2) hvordan politiet følger op på disse sager om falske nøgenbil-

leder overfor virksomhederne/tjenesterne for at forebygge gen-

tagelser af nøgenbilleder, herunder om der er behov for yderli-

gere lovgivning på området?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten

har til brug for besvarelsen indhentet en udta-

lelse fra Statsadvokaten i København, der har oplyst følgende:

”Statsadvokaten i København har indhentet en udtalelse

fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Midt- og Vestsjællands Politi har oplyst, at den i artiklen

omtalte sag blev afgjort ved dom afsagt af Retten i Hol-

bæk den 27. april 2022. Delingen af de pågældende

”de-

epfake

nude”-billeder

skete i april 2021, hvor den tiltalte

var 15 år. Sagen blev afgjort som tilståelsessag. Den nu

16-årige tiltalte blev for i alt tre forhold om overtrædelse

af straffelovens § 232, stk. 1 (blufærdighedskrænkelse),

og § 235, stk. 1 (deling af seksuelt materiale med børn),

idømt 20 dages betinget fængsel. Endvidere skal han be-

tale erstatning til hver af de fem forurettede piger.

Midt- og Vestsjællands Politi har endvidere oplyst, at den

tiltalte under sagen oplyste, at billederne var manipuleret

via en hjemmeside, hvor han selv havde uploadet et foto

af en påklædt person, hvorefter hjemmesiden frembragte

nøgenbillede af den pågældende person. Politiet efterprø-

vede den tiltaltes oplysninger om den pågældende hjem-

meside, hvorved tiltaltes forklaring om fremgangsmåden

med fotomanipulation kunne verificeres. Politiet har ikke

i øvrigt efterforsket nærmere vedrørende hjemmesiden,

herunder hjemmesidens udbyder.

Side 2/5

Sagen er ikke anket.””

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere

indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse

fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

NSK oplyser, at deep fake-teknologien vurderes at være vidt ud-

bredt. Softwaren kan hentes mange steder på nettet, hvor nogle

udbydere kræver betaling, mens det andre steder er gratis. NSK

henviser endvidere til, at man ved en almindelig Google-søg-

ning får talrige søgeresultater på udbydere af teknologien, og at

det for privatpersoner således er ligetil at downloade software

til at lave deepfake-materiale.

Det er NSKs vurdering, at teknologien, der bygger på kunstig

intelligens, kan anvendes til en lang række anerkendelsesvær-

dige formål, men også til forskellige kriminelle formål, hvoraf

produktion af ulovligt billedmateriale blot er et enkelt område.

NSK oplyser ydermere, at enheden i videst muligt omfang med-

virker til, at ulovligt materiale fjernes fra de platforme på inter-

nettet, hvor deepfake-materiale offentliggøres. Erfaringen er, at

etablerede platforme, som udbyder eksempelvis pornografisk

materiale, herunder deepfake, er samarbejdsvillige, når NSK an-

moder om at fjerne ulovlige videoer/billeder, som er uploadet

uden samtykke. Det bemærkes dog, at der i visse lande ikke er

den samme retstilstand i relation til billedmateriale, som er ulov-

ligt i Danmark.

Rigspolitiet kan supplerende oplyse, at det eksempelvis er mu-

ligt i medfør af retsplejelovens § 803 at beslaglægge et internet-

domæne som led i efterforskningen af en overtrædelse, der er

undergivet offentlig påtale, i dette tilfælde deling af ulovligt ma-

teriale, hvis der er grund til at antage, at det kan tjene som bevis,

bør konfiskeres eller ved lovovertrædelsen er fravendt nogen,

som kan kræve den tilbage. Beslaglæggelse af internetdomæner

anvendes i praksis i de tilfælde, hvor hjemmesiden administre-

res i Danmark. Det vil i praksis være hjemmesider, der ender på

.dk, som administreres af DK-hostmaster. Hvis der skal ske be-

slaglæggelse af internetdomæner, som er registreret i udlandet,

skal en afgørelse om beslaglæggelse søges fuldbyrdet i det på-

gældende land efter de regler om international retshjælp, der fin-

der anvendelse.

Beslaglæggelse må dog ikke foretages, såfremt indgrebet står i

misforhold til sagens betydning og det tab eller den ulempe, som

indgrebet kan antages at medføre, jf. retsplejelovens § 805, stk.

Side 3/5

1. Det vil således bero på en konkret proportionalitetsvurdering,

om beslaglæggelse af et domæne (det vil sige hele hjemmesi-

den) vil stå i misforhold til sagens betydning. Som momenter i

afvejningen kan blandt andet indgå omfanget af den ulovlige

handling sammenholdt med den øvrige lovlige aktivitet på

hjemmesiden.

Det er Rigspolitiets vurdering, at der efter omstændighederne

ligeledes kan ske beslaglæggelse af internetdomæner, der udby-

der deepfake-teknologi, hvis betingelserne i retsplejeloven er

opfyldt. Rigspolitiet skal dog henvise til, at deepfake-teknolo-

gien i sig selv ikke er ulovlig, og at teknologien i vid udstræk-

ning anvendes til lovlige formål.

Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at det i sager om ulovligt

billedmateriale, herunder materiale der er udarbejdet ved hjælp

af billedmanipulation som eksempelvis deepfake-teknologi, vil

være en konkret vurdering, i hvilket omfang der i den enkelte

sag er grundlag for at gøre medvirkensansvar gældende efter

straffelovens § 23.”

Justitsministeriet kan i forlængelse heraf oplyse, at det efter omstændig-

hederne vil kunne være strafbart som medvirken til f.eks. identitetsmisbrug

efter straffelovens § 264 e eller blufærdighedskrænkelse efter straffelovens

§ 232 at udbyde en onlinefunktion, der anvendes til digitalt at afklæde en

anden person. Det vil dog bl.a. forudsætte, at anklagemyndigheden kan løfte

bevisbyrden for, at tjenesten har forsæt til, at funktionen anvendes til at af-

klæde en anden person end gerningspersonen selv og

–

for så vidt angår

identitetsmisbrug

–

til, at det manipulerede billede videregives uberettiget.

Strafforfølgelse af tjenesterne eller personerne bag hjemmesiderne forud-

sætter endvidere, at der er dansk straffemyndighed.

Det følger af straffelovens § 6, nr. 1, at handlinger, som foretages i den dan-

ske stat, hører under dansk straffemyndighed. Efter § 9 anses handlinger for

foretaget, hvor gerningspersonen befandt sig ved handlingens foretagelse.

For så vidt angår juridiske personer, anses handlinger for foretaget, hvor den

eller de handlinger, som medfører ansvar for den juridiske person, er fore-

taget. Som udgangspunkt forudsætter jurisdiktion således, at handlingen er

foretaget i Danmark.

Hvis en handlings strafbarhed afhænger af eller påvirkes af en indtrådt eller

tilsigtet følge, anses handlingen tillige for foretaget, hvor virkningen er ind-

Side 4/5

trådt, eller hvor gerningspersonen har forsæt til, at virkningen skulle ind-

træde, jf. § 9, stk. 2. Det må vurderes konkret, om der er foretaget en hand-

ling, der har virkning i Danmark efter bestemmelsen.

Endelig følger det af § 9 a, at en lovovertrædelse, der vedrører tekst-, lyd-

eller billedmateriale mv., som ved handlinger i udlandet er gjort alment til-

gængeligt i Danmark gennem internettet e.l., anses for begået i den danske

stat, hvis materialet har særlig relation her til landet.

Der skal ikke være tvivl om, at det er dybt krænkende, at nogen finder på

at generere nøgenbilleder af andre mennesker uden samtykke. Navnlig når

det kommer til situationer, hvor børn og unge bliver afklædt digitalt, og de

falske nøgenbilleder bliver delt med andre. Derfor er det også vigtigt, at po-

litiet arbejder aktivt med at få fjernet materiale af bl.a. denne karakter fra

internettet og eventuelt beslaglagt hjemmesider i det omfang, det er er mu-

ligt, og at anklagemyndigheden forfølger de personer, der deler krænkende

materiale.

Som det fremgår ovenfor, kan det være vanskeligt at strafforfølge tjenester

og personer bag hjemmesider med deepfake-funktioner, hvis disse befinder

sig i udlandet.

Regeringen er imidlertid meget optaget af at sikre børn og unge den rette

beskyttelse mod skadeligt indhold og funktioner på sociale medier og digi-

tale tjenester. Som det fremgår af medieaftalen af 21. maj 2022, er regerin-

gen og aftalepartierne bag medieaftalen enige om, at det skal undersøges,

hvordan sociale medier og andre digitale tjenester, som børn og unge benyt-

ter, kan gøres mere ansvarlige for skadeligt indhold og skadelige funktioner,

herunder undersøge hvordan børn og unge kan beskyttes bedre mod online-

indhold, der ikke er alderssvarende, eller som kan medvirke til usundt krops-

pres. Undersøgelsen, der skal inddrage relevante interessenter, herunder or-

ganisationer og forskere, der beskæftiger sig med børn og unges digitale

vilkår, skal føre til forslag til konkrete tiltag, der kan styrke beskyttelsen af

børn og unge online, herunder mulig regulering.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at der med medieaftalen også er afsat 5,0

mio. kr. årligt i 2023-2025 til en projektpulje til styrket digital dannelse

blandt børn og unge.

Side 5/5