REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 961: Spm. om den midlertidige terrorsikring, der opstilles i form af betonklodser for at beskytte mod, at motorkøretøjer kører ind i folkemængden, er testet i praksis for, om de kan afværge en person- eller lastbil, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Tænk terrorsikkerhed

ved større arrangementer

En vejledning i at tage stilling til

terrortruslen under planlægningen

af større arrangementer

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 961: Spm. om den midlertidige terrorsikring, der opstilles i form af betonklodser for at beskytte mod, at motorkøretøjer kører ind i folkemængden, er testet i praksis for, om de kan afværge en person- eller lastbil, til justitsministeren

Forord

Terrorangrebene i Europa igennem det sidste årti

viser, at større arrangementer har været mål for

terror. Disse angreb kan inspirere til angreb her

i Danmark.

Det er arrangøren, der har ansvaret for, at

et større arrangement gennemføres på en sik-

kerhedsmæssig forsvarlig måde. Myndighederne

– for eksempel det lokale politi – vejleder arran-

gøren og giver tilladelser til arrangementets af-

vikling. Som arrangør bør I derfor, i dialog med

myndighederne, forholde jer til terrortruslen, når

I planlægger et større arrangement.

Selv hvis terrortruslen i Danmark er alvorlig,

er risikoen for at blive offer for et terrorangreb

begrænset. Et højt trusselsniveau nødvendiggør

altså ikke i sig selv, at større arrangementer gen-

nemfører sikkerhedstiltag. Frygt og manglende vi-

den om håndteringen af terrortruslen kan føre til

valg af sikkerhedstiltag, der ikke er proportionale

med risikoen for et angreb.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) har som

national sikkerhedsmyndighed til opgave at bidra-

ge til, at samfundet rustes til at imødegå ter-

rortruslen. Med denne vejledning ønsker PET at

inspirere til en risikobaseret stillingtagen til og

håndtering af terrortruslen mod større arran-

gementer.

Vejledningen skal ses som et valgfrit supple-

ment til relevant lovgivning og til myndighedssam-

arbejdet under planlægningen af større arrange-

menter. Samt som supplement til eksisterende

vejledningsmateriale om sikkerhed og sikkerheds-

planer.

Udarbejdet af

Politiets Efterretningstjeneste

i dialog med myndigheder

og interesseorganisationer

Udgivelsesår 2019

Indhold

Introduktion

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Risikovurdering

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Forberedelse

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Udvælgelse af angrebsscenarier

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Sandsynlighedsvurdering

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Konsekvensvurdering

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Risikoniveau

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Prioritering af risici

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Sikkerhedsløsning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Sikkerhedsstrategi

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Principper for sikkerhedsløsninger

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fysisk sikring

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Sikkerhedskultur

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Beredskab

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Yderligere inspiration

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Myndighedsroller

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Informationskilder

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Bilag

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Skabelon til risikovurdering

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Introduktion

Formålet med vejledningen er at inspirere til, at

der tages stilling til, om risikoen for et terroran-

greb skal medføre sikkerhedstiltag ved større ar-

rangementer. Samt at inspirere til proportionale

og helhedsorienterede sikkerhedsløsninger.

Denne vejledning er målrettet større arran-

gementer som afholdes i permanente eller mid-

lertidige lokaliteter. Det kan for eksempel være

sportsarrangementer i multiarenaer, debatarran-

gementer i kulturcentre eller festivaler i det of-

fentlige rum. Hvad der udgør et ’større’ arrange-

ment kan ikke defineres entydigt. Et stort antal

gæster vil i de fleste tilfælde betyde, at arrange-

mentet kan betragtes som større. Arrangementer

med et mindre antal gæster kan imidlertid også

betragtes som ’større’, hvis der eksempelvis er

tale om bestemte temaer eller målgrupper. Hvis

I er i tvivl om arrangementet kan betegnes som

større, anbefales det, at I læser denne vejledning.

Vejledningen henvender sig til jer, der er an-

svarlige for sikkerheden. I kan anvende vejled-

ningen i planlægningsfasen, hvor stillingtagen til

terrortruslen bør integreres i jeres generelle ar-

bejde med sikkerhed og beredskab. Vejledningen

kan bidrage til en kvalificeret dialog med arrange-

mentets ledelse og relevante myndigheder – for

eksempel det lokale politi - om terrorsikkerhed.

Samt til dialog med rådgivere og sikkerhedsudby-

dere om eventuelle terrorsikkerhedstiltag.

At tage stilling behøver ikke være en omfattende

proces. Vejledningens tre afsnit hjælper jer med

at tage stilling på flere niveauer.

Første afsnit

introducerer en metode til risi-

kovurdering. Afsnittet guider jer til – med afsæt

i en sandsynlighedsvurdering eller en samlet risi-

kovurdering – at tage stilling til, om risikoen for et

angreb skal medføre terrorsikkerhedstiltag.

Andet afsnit

hjælper jer med at tage stilling til

en sikkerhedsløsning. Afsnittet giver inspiration til

proportionale og helhedsorienterede sikkerheds-

løsninger og introducerer typer af terrorsikker-

hedstiltag.

Tredje afsnit

beskriver, hvor I kan finde yder-

ligere inspiration til og vejledning om terrorsik-

kerhedstiltag.

Risikovurdering

En risikovurdering kan danne grundlag for en kva-

lificeret dialog om terrorsikkerhed. I dette afsnit

introduceres en metode til risikovurdering. Me-

toden bør tilpasses jeres overordnede risiko- og

sikkerhedsarbejde. Figur 1 viser de seks trin, der

udgør metoden. Den stiplede linje i figuren indike-

rer, at I bør genbesøge risikovurderingen, hvis der

er ændringer i det aktuelle trusselsbillede op til

afholdelsen af arrangementet.

Forberedelse

I bør gennemføre risikovurderingen

tidligt

i plan-

lægningsforløbet. Dette muliggør, at eventuelle

terrorsikkerhedstiltag kan integreres i det ge-

nerelle sikkerhedsarbejde. Det bliver for eksem-

pel lettere at planlægge sikkerhedsløsninger med

flere funktioner, der både kan reducere risikoen

for et terrorangreb og for andre uønskede hæn-

delser. Tidlig stillingtagen muliggør desuden valg

af sikkerhedsløsninger, der er integreret i indret-

ningen af arrangementsområdet. Eksempelvis løs-

ninger der arbejder med placeringen af indgange

og boder eller brugen af bænke og cykelstativer

som barrierer.

Vurderingen kan med fordel udarbejdes i sam-

arbejde med relevante kollegaer, da fælles drøf-

telser vil styrke gennemgangen af hvert vurde-

ringstrin. Start derfor med at indkalde disse kol-

legaer til at deltage i processen.

I fællesskab kan I nu afgrænse det geografiske

Figur 1 .

Metode til risikovurdering



Forberedelse



Udvælgelse af

angrebsscenarier



Sandsynligheds-

vurdering



Konsekvens-

vurdering



Identifikation

af risikoniveau



Prioritering

af risici



areal, som skal indgå i vurderingen. Her kan I tage

stilling til gråzoneområder, der ligger i forlængel-

se af arrangementet. Det kan for eksempel være

pladsen foran arrangementsområdet eller arran-

gementets trafikale adgangsveje.

Herefter begynder arbejdet med risikovurde-

ringen. I processen kan I bruge metoder som bra-

instorm og rangering. I kan for eksempel starte

med en fælles brainstorm over mulige scenarier

og efterfølgende rangere scenarierne i en udvæl-

gelsesproces. Bilag 1 indeholder en skabelon til ar-

bejdsprocessen.

Eksempel på angrebsscenarier

•

#1: En gerningsmand vil med en lastbil an-

gribe publikum ved et større sportsarrang-

ment, der afholdes i det offentlige rum.

•

#2: En gerningsmand vil med knive angri-

be koncertgæster til en koncert i en mul-

tiarena.

•

#3: En gerningsmand vil med en pistol angri-

be lokalpolitikere til et debatarrangement i

et kulturcenter.

Disse angrebsscenarier vil blive brugt som ek-

Udvælgelse af angrebsscenarier

Det første skridt er at udvælge angrebsscenari-

er, der afspejler

aktuelle

angrebstendenser. Sce-

narie refererer til måden, hvorpå et angreb kan

gennemføres. I kan læse om det aktuelle trus-

selsbillede i PET’s

’Vurdering af Terrortruslen mod

Danmark’.

Antallet af valgte angrebsscenarier kan be-

grænses til mellem tre og fem, hvis I vælger sce-

narier, der er væsensforskellige. I kan gøre dette

ved først at vælge tre til fem overordnede sce-

nariekategorier.

sempler gennem vejledningen.

Sandsynlighedsvurdering

Det næste skridt er, at vurdere sandsynligheden

for hvert af de valgte angrebsscenarier. PET’s

’Vurderingen af Terrortruslen mod Danmark’

giver

et indblik i det generelle trusselsniveau i Danmark

og refererer til forhold, der kan påvirke sandsynlig-

heden for et angreb ved netop jeres arrangement.

I jeres vurdering bør I medtænke følgende forhold:

•

Antal deltagere:

Sandsynligheden kan øges i takt

med antallet og koncentrationen af deltagere.

•

Tilgængelighed:

Sandsynligheden kan øges ved

åbne arrangementer, der er let tilgængelige for

gerningsmanden i angrebsscenariet.

•

Synlig sårbarhed:

Sandsynligheden kan øges,

hvis der er synligt sårbare forhold i arrange-

mentets sikkerhedshåndtering, som kan udnyt-

tes af gerningsmanden i angrebsscenariet.

•

Mediedækning:

Sandsynligheden kan øges i takt

med eksponering i medier.

•

Geografi:

Sandsynligheden kan øges i større by-

områder med tilstedeværelse af militante eks-

tremistiske miljøer.

•

Tema:

Sandsynligheden kan øges, hvis arran-

gementet berører temaer, der i militante eks-

tremistiske miljøer kan opfattes som attrak-

tive mål.

Eksempel på scenariekategorier

•

Angreb med stikvåben

Angreb med skydevåben

Angreb med køretøj

Angreb med eksplosiver

Kombinationsangreb med flere angrebs-

midler

Derefter kan I beskrive ét angrebsscenarie for

hver scenariekategori. I kan kort beskrive:

•

Omfang:

Hvor mange gerningsmænd deltager?

•

Middel:

Hvilke(t) angrebsmiddel anvendes?

•

Mål:

Hvad er angrebet rettet mod?

•

Særligt truede personer:

Sandsynligheden kan

øges, hvis der deltager personer, som i eks-

tremistiske miljøer kan opfattes som attrak-

tive mål.

•

Målgruppe:

Sandsynligheden kan øges, hvis ar-

rangementets målgruppe kan opfattes som

et attraktivt mål i militante ekstremistiske

miljøer.

En grundregel er, at jo flere af disse forhold et ar-

rangement opfylder, desto højere vurderes sand-

synligheden for terrorangreb at være. Men husk

at overveje om der er nogle forhold, der vejer tun-

gere end andre ved netop jeres arrangement.

I kan angive sandsynligheden på en skala fra

én til fem, hvor én er ’meget lav’ og fem er ’me-

get høj’. Sandsynligheden for terrorangreb ved

større arrangementer vil som udgangspunkt be-

væge sig indenfor de tre laveste sandsynligheds-

værdier. I særlige tilfælde, hvor myndigheder har

kendskab til en konkret trussel, benyttes de to

høje værdier.

Uddrag fra sandsynlighedsvurderinger

•

Angrebsscenarie #1:

Sportsarrangementet gennemføres i det offentlige rum i en af de største byer.

Der forventes stor publikumsinteresse, og arrangementet vil blive dækket af nationale medier. Ved

arrangementet er der synligt sikkerhedspersonale og politi til stede, men ikke køretøjsbarrierer. Ar-

rangementet er derfor relativt tilgængeligt og sårbart. Sandsynligheden vurderes til to.

•

Angrebsscenarie #2:

Koncerten afholdes i en arena med plads til 10.000 gæster i en middelstor by.

Billetkontrol og tiltag som tjek af tasker og kropsvisitation medfører, at tilgængeligheden til selve

koncerten er begrænset, men gerningsmanden har adgang til køområdet foran indgangen. Sand-

synligheden vurderes til mellem én og to.

•

Angrebsscenarie #3:

Debatarrangementet omhandler en række lokalpolitiske temaer og vil blive dæk-

ket af lokalavisen. Arrangementet foregår i en mindre by, og er rettet mod lokalbefolkningen. Der er

ikke planlagt sikkerhedstiltag. Sandsynligheden vurderes til én.

Sandsynlighedsbaseret stilling til terrortruslen

Hvis I var i tvivl om I skulle forholde jer til terrortruslen, vil den samlede sandsynlighedsvurdering give

jer en indikation af, hvor udsat jeres arrangement er for et terrorangreb. I kan på baggrund af en

meget lav vurdering vælge, at sandsynlighedsbaseret stillingtagen er tilstrækkelig for fravalg af ter-

rorsikkerhedstiltag.

Med udgangspunkt i angrebsscenarierne i eksempelboksen kan sandsynlighedsbaseret stillingtagen

være tilstrækkelig for scenarie #3.

Konsekvensvurdering

Det tredje skridt er at vurdere den værst tænke-

lige, realistiske konsekvens af angrebsscenarier-

ne. I vurderingen bør I medtænke sårbare forhold

og eksisterende sikkerhedstiltag. Sårbare forhold

skal her forstås som forhold der gør, at arrangø-

ren har begrænset mulighed for at reducere kon-

sekvenserne af et angreb. Eksempler herpå er få

flugtveje og medarbejdernes begrænsede kend-

skab til beredskabsplanen. I kan med fordel med-

tænke to konsekvenstyper:

•

Tab af liv og helbred:

Medarbejderes og gæ-

sters liv samt fysiske og psykiske helbred.

•

Tab af aktiver:

Materielle, finansielle og omdøm-

memæssige tab. Både tab i direkte forlængel-

se af et angreb og som en indirekte konsekvens

af et angreb.

For hvert angrebsscenarie udarbejdes en samlet

vurdering af konsekvensniveauet. Vær opmærk-

som på at vægte ’liv og helbred’ højere end ’tab

af aktiver’. I kan angive konsekvensen på en ska-

la fra én til fem, hvor én er ’meget lille’ og fem er

’meget stor’.

Risikoniveau

Nu hvor angrebsscenariernes sandsynligheds- og

konsekvensværdier er blevet fastsat, kan I bruge

disse værdier til at vurdere risikoen for de enkelte

scenarier. Risiko kan altså forstås som en kombi-

nation af sandsynlighed og konsekvens.

Start med at placere scenarierne i risikomatri-

cen, der er vist i figur 2. I risikomatricen illustre-

res forskellige risikoniveauer med en farveskala

fra grøn til rød, hvor det laveste niveau er grønt,

og det højeste niveau er rødt. I kan altså aflæse

scenariernes relative risikoniveau på baggrund af

deres placering i matricen.

Figur 2 .

Risikomatrice

Sandsynlighed

Konsekvens

Uddrag fra konsekvensvurderinger

•

Angrebsscenarie #1:

Med undtagelse af politiets til-

stedeværelse er der til sportsarrangementet ikke

planlagt sikkerhedstiltag, der kan forsinke eller stop-

pe et lastbilangreb. Et sådan angreb kan få en

meget

stor

konsekvens for

manges

liv og helbred, og kan få

store

indirekte konsekvenser for afholdelsen af lig-

nende arrangementer. Den samlede konsekvens vur-

deres til fem.

Eksempel på identifikation af risikoniveauer

•

Angrebsscenarie #2:

Til koncerten er tilstedeværel-

sen af sikkerhedspersonale et sikkerhedstiltag, der

kan sikre hurtig evakuering. Knive udgør et ’langsomt’

angrebsmiddel, hvor konsekvenserne kan begrænses

væsentligt ved publikumsflugt. Angrebet kan få

store

konsekvenser for

enkeltes

liv og helbred og

moderate

indirekte implikationer for arenaens omdømme og bil-

letsalg. Den samlede konsekvens vurderes til tre.

•

Angrebsscenarie #1:

På baggrund af en

sandsynlighedsværdi på to og en konse-

kvensværdi på fem er scenariet indplace-

ret i figur 2.

•

Angrebsscenarie #2:

På baggrund af en

sandsynlighedsværdi mellem én og to samt

en konsekvensværdi på tre er scenariet ind-

placeret i figur 2.

Prioritering af risici

Når scenarierne er placeret i risikomatricen, be-

gynder det egentlige arbejde med prioritering

af risici. Overvejelserne kan udgøre et afsæt til

dialog med arrangementsledelsen og relevante

myndigheder – for eksempel det lokale politi – om

til- eller fravalg af terrorsikkerhedstiltag.

I praksis kan I inddele risikomatricen i tre prio-

riteringsområder. I kan anvende en prioriterings-

mekanisme, der afspejler risikoniveauet som ek-

semplet vist i figur 3.

Prioriteringsområde 3 vælges for de områder i ri-

sikomatricen, hvor der ikke er balance mellem risi-

koen og omkostningerne til at reducere risikoen.

Omkostninger kan eksempelvis være af økonomisk

art eller omhandle de praktiske forudsætninger

for afviklingen af arrangementet.

Når I tager stilling til scenarier, der er placeret i

prioriteringsområde 2, er det vigtigt at overve-

je scenariets konsekvens for arrangementet. Et

relevant spørgsmål er derfor; kan I gennemføre

arrangementet på samme måde næste år, hvis

scenariet indtræffer?

I bør desuden medtænke jeres overordnede

ressource- og prioriteringsramme. Her kan det

være en hjælp at holde beslutningen op mod risi-

koen for andre uønskede hændelser som risiko-

en for tyveri, slagsmål eller madforgiftning. Det

kan I gøre ved også at placere disse hændelser i

risikomatricen.

Figur 3 .

Prioriteringsområder

i risikomatrice

Sandsynlighed

Risikobaseret stilling til terrortruslen

Hvis I med afsæt i risikovurderingen når frem

til, at der ikke skal prioriteres terrorsikker-

hedstiltag, stopper jeres stillingtagen til ter-

rortruslen på dette niveau.

Med udgangspunkt i angrebsscenarierne i

Konsekvens

eksempelboksen kan terrorsikkerhedstiltag

fravælges ved scenarie #2 og tilvælges ved

scenarie #1.

Prioriteringsområderne skelner mellem:

• Prioriteringsområde 1: Risici der ikke kan ac-

cepteres.

• Prioriteringsområde 2: Risici der kræver nær-

mere overvejelse.

• Prioriteringsområde 3: Risici der kan accepte-

res.

Sikkerhedsløsning

Hvis I vælger at arbejde med en sikkerhedsløsning,

der kan reducere risikoen for et terrorangreb, gi-

ver dette afsnit inspiration til, hvordan I kan gribe

opgaven an. Afsnittet skal læses som en inspira-

tionsliste, hvor I kan kombinere de anbefalinger,

sikkerhedsprincipper og typer af tiltag, som pas-

ser til jeres arrangements størrelse, ressourcer,

beliggenhed m.m.

hedsprincipper. Tre principper er rettet mod ger-

ningsmanden og to principper er målrettet arran-

gementets medarbejdere og gæster.

Sikkerhedsstrategi

I kan med fordel starte med at udarbejde en sik-

kerhedsstrategi, hvor I opstiller den overordnede

ramme for sikkerhedsløsningen. Dette giver jer et

afsæt for dialog – med for eksempel det loka-

le politi, rådgivere eller sikkerhedsudbydere – om

valg af sikkerhedstiltag. En sikkerhedsstrategi kan

indeholde beskrivelser af:

•

Fokusområder:

Hvilke angrebsscenarier skal

sikkerhedsløsningen adressere?

•

Målsætninger:

Hvad er de ønskede effekter af

sikkerhedsløsningen?

•

Prioritering:

Hvordan skal målsætningerne pri-

oriteres?

Fokusområder

I kan starte med at opliste de angrebsscenari-

er, som I vil adressere. Hvis det har betydning for

valget af sikkerhedstiltag, bør I her præcisere an-

grebsmidlet. Det kan for eksempel være køretø-

jets type og hastighed, da nogle køretøjsbarrierer

kan stoppe en personbil med lav hastighed, men

ikke en lastbil med lav hastighed.

Målsætning

Her kan I tage stilling til, hvad I gerne vil opnå med

sikkerhedsløsningen. Jeres målsætninger bør – så

vidt muligt – tage afsæt i de sårbare forhold, som

I har identificeret i risikovurderingen. Målsætnin-

gerne kan med fordel bygge på følgende sikker-

Gerningsmanden:

•

Afskrækkelse:

At afskrække en gerningsmand

fra at påbegynde et angreb.

•

Detektion:

At identificere og alarmere om, at

en gerningsmand er ved at planlægge eller gen-

nemføre et angreb.

•

Forsinkelse:

At forsinke – og hvis muligt stand-

se – en gerningsmand, der er ved at gennem-

føre et angreb.

Medarbejdere og gæster:

•

Adfærd:

At forbedre sikkerhedsadfærden i or-

ganisationen.

•

Håndtering:

At forbedre organisationens hånd-

tering af et angreb.

Et godt udgangspunkt for valg af målsætninger

er, at de skal være proportionale med den kon-

krete risiko. Målsætninger skal desuden afspejle

en realistisk ressourceprioritering.

Prioritering

På baggrund af jeres prioritering af de forskel-

lige målsætninger, kan I udarbejde en økonomisk

ramme for sikkerhedsløsningen og en tidsplan for

implementeringen af tiltag.

I ressourceprioriteringen bør I være opmærk-

somme på, at målsætningerne også kan reducere

risikoen for andre uønskede hændelser. Eksem-

pelvis vil målsætninger om afskrækkelse eller de-

tektion også kunne reducere risikoen for tyveri

eller slagsmål.

Uddrag fra sikkerhedsstrategi for angrebs-

scenarie #1

Figur 4 .

Helhedsorienteret sikkerheds-

løsning

Fysisk sikring

Sikkerhedskultur

•

Fokusområde:

Angreb med en lastbil i høj

fart mod gæster til et sportsarrangement

i det offentlige rum.

•

Målsætning:

1) at afskrække gerningsman-

den 2) at forbedre medarbejdernes kend-

skab til håndteringen af et angreb 3) at for-

sinke et angreb mod områder med en særlig

høj koncentration af gæster.

•

Prioritering:

De to første målsætninger

er mindre ressourcetunge, da de kan in-

tegreres i eksisterende trafikregulerings-,

beredskabs- og kommunikationsindsatser.

Afsatte midler skal derfor primært gå til

den tredje målsætning.

Beredskab

Principper for sikkerhedsløsninger

Her kan I finde inspiration til principper, der med

fordel kan indtænkes i arrangementets sikker-

hedsløsning.

Helhedsorienteret sikkerhed

Dette princip handler om helhedsorienterede sik-

kerhedsløsninger. Det vil sige forsøg på at und-

gå sårbare forhold i arrangementets sikkerheds-

håndtering, da effekten af et sikkerhedstiltag ikke

er bedre end ’det svageste led’. Valg af særligt

sikrede døre har for eksempel en begrænset ef-

fekt, hvis arrangementets medarbejdere lader dø-

rene stå på klem.

Figur 4 illustrerer, at en helhedsorienteret sik-

kerhedsløsning afhænger af tiltag, der involverer

fysisk sikring, sikkerhedskultur og beredskab. Til-

sammen giver det en robust sikkerhedshåndtering

under afviklingen af arrangementet.

Sikring i lag

Dette princip er rettet mod fysisk sikring. Princip-

pet handler om at forhindre, at en gerningsmand

uhindret kan gennemføre et angreb efter gen-

nembrud af et sikringslag. Princippet kan anven-

des ved arrangementer, der afholdes i bygninger

eller i det offentlige rum. En lagdelt sikringsløs-

ning kan opdeles i to eller flere lag. Overordnet

kan der arbejdes med:

•

Cellesikring:

Særlig sikring af mindre områder.

Eksempelvis sikring af VIP-område eller scene-

område.

•

Skalsikring:

Sikring langs bygningens afgræns-

ning eller en naturlig afgrænsning indenfor ar-

rangementsområdet. For eksempel sikring af

bygningens facade eller langs festivallens kon-

certplads.

•

Perimetersikring:

Sikring langs arrangements-

områdets ydre grænse. For eksempel sikring

langs bygningens matrikel eller den ydre græn-

se for festivalområdet.

Figur 5 .

Sikring i lag

Perimetersikring

Skalsikring

Cellesikring

skrækkende eller forsinkende effekt er tilstræk-

kelig. Erfaringer fra køretøjsangreb har for ek-

sempel indikeret, at normalt byrumsinventar som

bænke, skraldespande og gadeskilte kan have en

afskrækkende effekt på gerningsmandens valg af

rute.

I kan arbejde med certificerede produkter i

hele sikringsløsningen, eller I kan vælge certifice-

rede produkter ved særligt udsatte eller vigtige

områder og produkter med et lavere eller ukendt

beskyttelsesniveau på resten af arrangements-

området.

Skalérbar sikring

De forskellige sikringslag kan have forskellige

beskyttelsesniveauer. En sikringsløsning kan for

eksempel opbygges, så perimetersikringen har

en afskrækkende og detekterende effekt, hvor

cellesikringen har en væsentlig forsinkende ef-

fekt.

I gråzonen udenfor arrangementsområdet kan

I arbejde med punktvis sikring ved særligt vigti-

ge områder som til- og frakørselsveje. Samt med

sikring af mindre områder med en høj koncentra-

tion af gæster. Området foran en indgang kan

eksempelvis beskyttes af køretøjsbarrierer eller

af et højt antal sikkerhedspersonale. I skal dog

være opmærksomme på, at gråzonesikring kræ-

ver tilladelse fra den relevante ejer af gråzone-

området.

Dette princip er også målrettet fysisk sikring, og

handler om fleksibilitet i sikringsløsningen. Med

skalérbar menes altså, at I medtænker, hvordan

sikringsløsningen kan skaleres op eller ned på bag-

grund af eventuelle ændringer i risikobilledet op

til afholdelsen af arrangementet.

Skalérbar sikring sker ved hjælp af aktive og

midlertidige tiltag. Aktive tiltag er permanente

foranstaltninger, der kan aktiveres eller udvides.

Eksempelvis aktiveringen af porte ved en bygning,

der under normale forhold ikke er i brug, eller ad-

gangskontrol, der udvides fra billettjek til visita-

tion af tasker. Midlertidige tiltag er mobile for-

anstaltninger, der kan placeres eller tilkaldes. Det

kan for eksempel være lastbiler, der bruges som

køretøjsbarrierer, eller en aftale med et vagtfirma

om eventuel tilkaldelse af vagtpersonale.

Certificeret sikring

Dette princip omhandler produkter til fysisk sik-

ring. I bør – på baggrund af jeres målsætninger

– forholde jer til, om I vil benytte produkter, der

er certificerede efter internationale standarder.

En standard angiver, at produktet er testet til et

vist beskyttelsesniveau. Eksempelvis at produktet

kan standse et køretøj af en given type med en

given hastighed.

Produkter, som ikke er certificerede, kan an-

vendes, hvis I vælger, at en ikke-dokumenteret af-

Fysisk sikring

Hvis I har valgt målsætninger, der tilsigter at af-

skrække, detektere eller forsinke en gernings-

mand, bør I arbejde med fysisk sikring af arran-

gementet. Fysisk sikring kan både bestå af

fysi-

ske barrierer

som hegn, døre og låse,

elektroniske

løsninger

som TV-overvågning og alamsystemer

samt

taktiske tiltag

som procedurer, kommunika-

tion og sikkerhedspersonale. Her kan I finde infor-

mation om disse typer af sikringstiltag.

Tiltag der kan afskrække en gerningsmand

Synlige sikringstiltag kan have en afskrækkende

effekt på en gerningsmand, da de sender et signal

om beskyttelsesniveauet under arrangementet.

På linje med synlige sikringstiltag, kan kom-

munikation om sikkerheden under arrangemen-

tet også have en afskrækkende effekt. I kan for

eksempel offentliggøre overordnede oplysninger

om sikkerhedstiltag på arrangementets hjemme-

side. Der kan stå, at der gennemføres visitation

ved ankomst, at køretøjer ikke har adgang, eller at

der er sikkerhedspersonale ved indgangen. Sikker-

hedstiltagenes detaljer – eksempelvis antallet af

sikkerhedspersonale og deres nøjagtige placering

– bør ikke omtales.

I arbejdet med afskrækkende tiltag kan I med-

tænke, hvordan tiltagene vil blive modtaget af ar-

rangementets medarbejdere og gæster. I kan ek-

sempelvis overveje, hvilken virkning tiltagene vil

have på medarbejderes og gæsters tryghed.

Tiltag der kan detektere en gerningsmand

Detektering kan ske gennem elektroniske løsnin-

ger eller ved hjælp af medarbejdere og gæster.

I kan bruge elektroniske løsninger som senso-

rer, alarmer, TV-overvågningssystemer og elek-

tronisk adgangskontrol. Elektroniske løsninger kan

være rettet mod strategisk vigtige områder som

indgange eller generel områdeovervågning af ek-

sempelvis festivalpladsen. Elektroniske løsninger

kan desuden understøtte sikringslag. Der kan for

eksempel benyttes TV-overvågning langs hegnet

(perimeteren), i bygningen (skallen) kan der kan op-

sættes automatisk indbrudsalarmanlæg på døre

og vinduer, og ved udvalgte rum (cellen) kan der

etableres adgangskontrol med nøglekort. Som ho-

vedregel bør elektroniske løsninger monitoreres

og data lagres.

I kan instruere jeres medarbejdere i at være op-

mærksomme på mistænkelige forhold. Gæster kan

også involveres i detektering af mistænkelige for-

hold, hvis de bliver opfordret til at rapportere så-

danne forhold til arrangementets medarbejdere.

PET har udarbejdet ”Mistænkelige Anton” som

hjælp til at huske, hvad der kendetegner mistæn-

kelig adfærd. Huskereglen er vist i figur 6.

Figur 6 .

Mistænkelige Anton

Mistænkelige

Anton

Er personens

Adfærd

Naturlig

på det givne

Tidspunkt,

i de givne

Omgivelser

og i forhold til

Normalbilledet?

Uniformering af medarbejdere og synlige ad-

gangskort eller -armbånd (akkrediteringskort)

kan lette arbejdet med at erkende mistænkelig

adfærd på områder, der kun er tilgængelige for

medarbejdere.

For at sikre optimale forhold til detektering

kan I desuden arbejde med belysning og ryddede

arealer, så der er god sigtbarhed.

Tiltag der kan forsinke en gerningsmand

Fysiske barrierer, som en gerningsmand skal gen-

nembryde, kan forsinke et angreb. Her følger in-

spiration til arbejdet med fysiske barrierer i for-

bindelse med celle-, skal- og perimetersikring, ad-

gangskontrol samt køretøjsregulering.

I skal være opmærksomme på, at alle fysiske

barrierer skal overholde gældende krav, og at de

skal vælges under hensyn til beredskabets pro-

cedurer for evakuering samt brand- og rednings-

indsats.

Celle-, skal- og perimetersikring

Celle-, skal- og perimetersikring sikrer, at perso-

ner og køretøjer kun har adgang til arrangemen-

tet gennem officielle indgange.

De tre sikringslag kan bestå af forskellige ty-

per af fysiske barrierer. Celle- og skalsikring kan

for eksempel bestå af døre og låse af en god sik-

ringsmæssig kvalitet og vinduer med indbruds-

hæmmende film. Perimetersikringen kan bestå af

hegn, terrænspring og beplantning.

Adgangskontrol af gæster og køretøjer

Adgangskontrol gennemføres for at sikre, at I ved

hvem eller hvad, der kommer ind til arrangemen-

tet. Det kan gennemføres i flere lag – celle, skal

og perimeter – og på flere niveauer. I første lag

kan sikkerhedspersonale for eksempel kontrolle-

re billetter, og i et eventuelt andet lag kan sikker-

hedspersonale tjekke, at gæstens identitet stem-

mer overens med navnet på backstagelisten. Kon-

trollen bør understøttes af fysiske barrierer som

døre, porte, bomme eller rotationslåger.

Sikkerhedspersonale kan under adgangskon-

trollen søge efter objekter, der ikke må medbrin-

ges til arrangementet. Men deres opgave – hvad

de skal lede efter, og hvor grundigt det skal gø-

res – bør være klart defineret, da screening og

visitation kan være en omfattende og tidskræ-

vende opgave.

For at begrænse antallet af personer og kø-

retøjer udenfor arrangementets ydre sikringslag,

kan adgangskontrollen tilrettelægges, så der sik-

res hurtige passagetider ved ind- og udgange. Her

kan I blandt andet arbejde med:

• At åbne indgange i god tid.

• At tilpasse antallet af åbne indgange løben-

de, så der ikke opstår lange køer og blokere-

de flugtveje.

• At ind- og udgange kan benyttes til det mod-

satte i tilfælde af evakuering.

Adgangskontrol af køretøjer kan reguleres, så

der kommer flere restriktioner, jo tættere I kom-

mer på afholdelsen af arrangementet. I dagene

op til arrangementet kan der eksempelvis være

ubegrænset adgang til området kombineret med

lokale sikringsløsninger som stikprøvekontrol. På

dagen for arrangementet kan der være adgang

for køretøjer med en særlig tilladelse kombineret

med en undersøgelse af køretøjet.

Køretøjsregulering

Der kan benyttes forskellige typer af køretøjsre-

gulerende tiltag, der kan nedsætte hastigheden

eller adskille kørende og gående trafik. I kan for

eksempel arbejde med:

Trafikregulering

• Omlægning af trafik, så køretøjer er forment

adgang i nærheden af arrangementet.

Ændring af vejforløbet

• Opsætning af chikaner, så der skabes sving el-

ler kurver.

• Kanaliserende tiltag, der indsnævrer vejens

bredde.

Køretøjsbarrierer

• Pullerter

• Parkering af køretøjer

• Mure eller hegn

• Større træer eller beplantninger

• Byrumsinventar som blomsterkasser, kunst,

bænke og cykelstativer

Boder og lignende kan desuden opsættes, så de

virker styrende og begrænsende for kørende og

gående trafik.

Sikkerhedskultur

Hvis I har valgt målsætninger, der tilsigter at

forbedre sikkerhedsadfærden, bør I arbejde med

sikkerhedskulturen under arrangementet. Sik-

kerhedskultur skal her forstås som summen af

medarbejdernes – ansatte såvel som frivillige –

og gæsternes viden, motivation, holdninger og ad-

færd til sikkerhedsspørgsmål. Her kan I finde in-

formation om tre indsatsområder, der kan styrke

jeres sikkerhedskultur.

Sikkerhedsprocedurer

Det første skridt for at opnå en god sikkerheds-

kultur er at definere, hvilken sikkerhedsadfærd I

forventer af jeres medarbejdere og gæster. Det

kan I gøre ved at udarbejde sikkerhedsprocedurer,

der trin for trin giver instrukser til håndteringen

af forskellige sikkerhedsspørgsmål.

Overvej derfor om I har sikkerhedsprocedurer

for håndteringen af relevante sikkerhedsspørgs-

mål. Det kan eksempelvis være for:

•

Adgangskontrol

Anmeldelse af mistænkelige forhold

Aktivering af beredskabet

Krisekommunikation

øger kendskabet til disse. I kan arbejde med skrift-

lige sikkerhedsinstrukser, kampagner, uddannel-

ser og øvelser.

Jeres initiativer kan målrettes de relevante

målgrupper. I kan for eksempel fortælle jeres gæ-

ster, hvordan de kan anmelde mistænkelige for-

hold. Opfordringen kan ske ved opslag på hjemme-

sider, ved skiltning eller via tekst på billetten. I kan

lave sikkerhedskampagner rettet mod alle medar-

bejdergrupper. Endelig kan I målrette information

til de medarbejdere, der har særlige opgaver og

funktioner, som kræver kendskab til eksempelvis

kriseledelse eller -kommunikation.

God sikkerhedskultur omfatter også medar-

bejdernes vilje og evne til at efterleve sikkerheds-

procedurerne og til at tage aktivt del i at vær-

ne om sikkerheden. Sikkerhedskultur er et ledel-

sesansvar, og ledelsen bør derfor engagere sig

og aktivt involvere medarbejderne i processen. I

kan starte med at italesætte behovet for en god

sikkerhedskultur og at skabe opmærksomhed om

medarbejderhandlinger, der er i strid med sikker-

hedsprocedurerne. Det næste skridt kan være at

løbende at indøve og evaluere sikkerhedsproce-

durene.

Personsikkerhed

Personsikkerhed er en forudsætning for god sik-

kerhedskultur. I bør være opmærksomme på, at

medarbejdere og samarbejdsparter kan udgøre en

insidertrussel. De kan både bevidst og ubevidst

give deres viden til de forkerte personer.

I kan arbejde med jeres procedurer for ansæt-

telse af medarbejdere samt jeres krav til eventu-

elle samarbejdsparter, eksempelvis jeres leveran-

dører. Retningslinjer og krav kan omhandle med-

arbejdernes identitet og straffeforhold.

Sikkerhedstjek af medarbejdere kan ske gen-

nem fremvisning af billedlegitimation, CV med ek-

samensdokumenter, straffeattest, tjek af re-

ferencer m.v. Sikkerhedstjek kan gennemføres

på flere niveauer, der afspejler medarbejderens

funktion og kendskab til arrangementets sikker-

hedshåndtering.

Sikkerhedskendskab og -adfærd

Uanset hvor mange procedurer der er udarbejdet,

så har de kun en effekt, hvis jeres medarbejdere

og gæster kender dem. Udarbejdelsen af proce-

durer bør derfor understøttes af initiativer, der

Beredskab

Hvis I har valgt målsætninger, der tilsigter at for-

bedre håndteringen af et terrorangreb, bør I ar-

bejde med tiltag, der styrker beredskabet. Sådan-

ne tiltag kan eksempelvis være en beredskabsplan,

medarbejderinstruktioner (i form af actioncards)

eller aftaler, der beskriver, hvordan et terroran-

greb håndteres i samarbejde med politi, rednings-

beredskab og sundhedsberedskab.

Her i afsnittet kan I finde information om kri-

sekommunikation. Der henvises til Beredskabssty-

relsens

hjemmeside,

hvor I kan finde vejledning i

beredskabsplanlægning m.m.

• Hvem har ansvaret for krisekommunikation?

• Hvilke kommunikationskanaler og anvisninger

anvendes til gæster og medarbejdere?

• Hvilke kanaler benyttes til at kommunikere med

offentligheden?

Vær opmærksom på, at anvisninger til gæster og

medarbejdere tilpasses de forskellige angrebs-

scenarier. I tilfælde af en brand eller bombetrus-

sel kan anvisningen være evakuering, Rigspolitiet

har udarbejdet anvisningen ’flygt, gem dig, alar-

mer’ til brug i tilfælde af påbegyndte væbnede an-

greb. Anvisningen er illustreret i figur 7.

Krisekommunikation

Et centralt punkt i beredskabsplanlægning er,

hvordan der kommunikeres til medarbejdere, gæ-

ster, presse m.fl. i tilfælde af et terrorangreb. I

bør afklare:

Figur 7 .

Rigspolitiets evakueringsanvisning

FLYGT

GEM DIG

ALARMÈR

Kom væk fra farezonen og i sikkerhed.

Det er bedre end at overgive sig.

Hvis du ikke kan flygte, så gem dig. Sæt

din telefon på lydløs og slå vibration fra.

Barrikader dig, hvis du kan.

Ring 112, når det er sikkert at gøre det.

Forhold dig roligt, når politiet ankommer.

Følg politiets anvisninger og sørg for,

at dine hænder er synlige.

Yderligere inspiration

Har I brug for mere inspiration til arbejdet med

terrorsikkerhedstiltag, kan I i dette afsnit læse

om myndighedsroller, og hvor I kan finde yderli-

gere information.

Myndighedsroller

En sikker afvikling af et større arrangement kræ-

ver et godt samarbejde med relevante myndig-

heder og organisationer, der udbyder transport,

trafikregulering og førstehjælp. Her kan I finde in-

formation om relevante myndigheders rolle og sik-

kerhedsydelser.

Politikredsen

Den lokale politikreds kan vejlede arrangøren i sik-

ringsspørgsmål, hvis arrangementet er af en vis

karaktér eller størrelse.

Som arrangør skal I desuden indhente tilladel-

se til afholdelse af arrangementet ved den lokale

politikreds. Politikredsen kan stille betingelser for

tilladelsen, for eksempel at der skal udarbejdes en

sikkerhedsplan.

PET

PET har til opgave at forebygge, efterforske og

modvirke terrorisme. PET står for særligt true-

de personers sikkerhed samt rådgiver indenfor

sikring af særligt truede eller kritiske arrange-

menter.

PET udbyder opmærksomhedstræning for re-

levante aktører.

Kommunen

Der vil ofte være flere kommunale forvaltninger,

som skal inddrages i sikkerhedshåndteringen af et

større arrangement. De primære forvaltninger vil

som udgangspunkt være:

• Byggemyndigheden: Indretning af plads eller an-

vendelse af bygninger.

• Vejmyndigheden: Rådighed over vejareal, parke-

ring, vejspærring m.v.

• Miljømyndigheden: Støj, affaldshåndtering og

miljøhensyn.

Redningsberedskabet

Redningsberedskabets opgave er at begrænse og

afhjælpe skader på personer, ejendom og miljø ved

blandt andet terrorangreb. Det lokale rednings-

beredskab vil alt efter arrangementets størrelse

og karaktér kunne deltage i dele af planlægnin-

gen og afviklingen af arrangementet. Det kan om-

handle tilkørselsveje, mødepunkter, mødeplaner,

pladsfordelingsplaner m.v. Redningsberedskabet

udfører også brandsyn, hvis dette er påkrævet.

Ved arrangementer af en vis størrelse og ka-

raktér kan der tilkøbes ekstra beredskabskapa-

citet.

Sundhedsberedskabet

Sundhedsberedskabet omfatter blandt andet den

præhospitale indsats ved terrorangreb og andre

beredskabshændelser.

Ved arrangementer af en vis størrelse og ka-

raktér kan der tilkøbes ekstra sundhedsbered-

skab.

Informationskilder

Hvis I ønsker yderligere inspiration til terrorsik-

kerhedstiltag, kan I her finde forslag til informa-

tionskilder.

Vejledning om terrorsikkerhed

Tænk terrorsikkerhed i bygninger

• Denne PET vejledning giver inspiration til arbej-

det med terrorsikkerhed i bygninger.

Tænk terrorsikkerhed i det offentlige rum

• Denne PET vejledning giver inspiration til arbej-

det med terrorsikkerhed i det offentlige rum.

Terrorsikring i bygge- og anlægsprojekter

• Denne PET vejledning giver inspiration til pro-

jektering af fysisk sikring i bygge- og anlægs-

projekter.

Vejledning om sikkerhed ved større arrange-

menter

Vejledning om sikkerhed ved større udendørs mu-

sikarrangementer

• Denne vejledning giver inspiration til det gene-

relle arbejde med sikkerhed ved arrangementer.

• Vejledningen er udarbejdet af Justitsministeriet

og Kulturministeriet.

Vejledning om beredskab

Vejledninger til udarbejdelse og vedligeholdelse af

beredskabsplaner m.v. kan findes på Beredskabs-

styrelsens

hjemmeside.

Vejledning om sikringsstandarder

Standarder til terrorsikring

• Denne PET oversigt giver inspiration til standar-

der, der kan anvendes til terrorsikring.

Uddannelse

Omtanke

• PET tilbyder kurset Omtanke, der giver en ind-

føring i opmærksomhedstræning og håndtering

af et terrorangreb.

Vejledning om udarbejdelse af sikkerhedsplan for

større udendørs musikarrangementer

• Denne vejledning giver inspiration til udarbejdel-

sen af lovpligtige sikkerhedsplaner.

• Vejledningen er udarbejdet af Rigspolitiet.

Bilag

Skabelon til risikovurdering

(Udfyld én skabelon for hvert angrebsscenarie)

Udvælgelse af angrebsscenarie

Beskriv angrebets omfang, middel og mål:

Sandsynlighedsvurdering

Vurdér arrangementets score indenfor følgende forhold:

’antal deltagere, tilgængelighed, synlig sår-

barhed, mediedækning, geografi, tema, særligt truede personer, målgruppe’:

Lav en samlet sandsynlighedsvurdering fra èn (meget lav) til fem (meget høj):

Konsekvensvurdering

Vurdér de værst tænkelige realistiske konsekvenser for tab af liv og helbred samt tab af aktiver:

Lav en samlet konsekvensvurdering fra én (meget lille) til fem (meget stor):

Identifikation af risikoniveau

På baggrund af konsekvens- og sandsynligheds-

værdien skal I placere scenariet i risikomatricen.

Sandsynlighed

Konsekvens

Prioritering af risici

I skal inddele risikomatricen i tre prioriteringsområder;

’risici der ikke kan accepteres’, ’risici der kræver

nærmere overvejelse’

’risici der kan accepteres’.

Med afsæt i scenariets placering indenfor prioriteringsområderne skal I drøfte om risikoen for scena-

riet skal medføre terrorsikkerhedstiltag.