REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 959: Spm. om der er lovgivning, der forhindrer, at slægtsforskning benyttes som redskab i opklaring af forbrydelser i Danmark, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. juni 2022

Politikontoret

Line Herbæk Larsen

2022-0030-7640

2456349

Besvarelse af spørgsmål nr. 958 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 958 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. maj 2022. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Britt Bager (KF).

Mattias Tesfaye

Thomas Højgaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 959: Spm. om der er lovgivning, der forhindrer, at slægtsforskning benyttes som redskab i opklaring af forbrydelser i Danmark, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 958 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren svare på, hvad årsagen er til, at slægtsforskning

ikke benyttes som redskab til at opklare forbrydelser i Dan-

mark?”

Svar:

Jeg er generelt positiv over for nye værktøjer, der kan hjælpe politiet i efter-

forskningen, men teknologien og juraen skal selvfølgelig være afklaret, in-

den man tager nye værktøjer i brug. Som det fremgår nedenfor, er Rigspo-

litiet i forhold til slægtskabssøgning og slægtsforskning i færd med at af-

dække henholdsvis, om de interne forudsætninger i politiet er til stede for at

kunne iværksætte brugen af slægtskabssøgning, og om politiet inden for

rammerne af gældende ret kan foretage dna-baseret slægtsforskning, hvor-

for en eventuel politisk drøftelse bør afvente dette arbejde.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet

har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) og kan på den

baggrund oplyse, at der eksisterer to forskellige former for dna-

baserede efterforskningsværktøjer:

•

Slægtsskabssøgning i Det Centrale Dna-profilregister.

Slægtsforskning i kommercielle slægtsforskningsdatabaser.

Slægtskabssøgning bygger på den samme analyse af dna som i

dag benyttes som kriminalteknisk bevis i straffesager. For en

ikke-personidentificeret dna-sporprofil kan der foretages en så-

kaldt ’pedigree’ søgning. Formålet med denne søgning er at ud-

finde personer, hvis dna-profil allerede er registreret i Det Cen-

trale Dna-profilregister, og som kan have en slægtsrelation til

den uidentificerede person, som har afsat dna i sporet. Søgnin-

gen efter slægtsrelationer til den ikke-personidentificerede spor-

profil vil således skulle foretages blandt personprofiler, som al-

lerede er registreret i politiets register i henhold til dna-profilre-

gisterloven.

Det er Rigspolitiets vurdering, at slægtskabssøgning vil kunne

foretages inden for rammerne af gældende ret. NSK er i færd

med at afdække, om de interne forudsætninger, herunder de

praktiske foranstaltninger og faglige kvalifikationer, for at

kunne håndtere slægtsskabssøgning som et fremtidigt efter-

forskningsværktøj i politiet, er til stede.

Side 2/3

Dna-baseret slægtsforskning består som efterforskningsværktøj

i, at det fulde dna fra ikke-personidentificerede spor sekvente-

res, hvorved rækkefølgen af komponenterne i molekylet fast-

lægges. Denne sekventering foretages for at tilvejebringe den

komplette genetiske information indeholdt i kromosomerne (ge-

nomet), og kortlægger således alt tilstedeværende genetiske in-

formation i en sporprofil.

Hvis sekventeringen resulterer i en brugbar dna-profil, vil poli-

tiet efterfølgende kunne søge resultaterne op mod kommercielle

slægtsdatabaser som eksempelvis MyFamilyTree eller GED-

match. Det sker ved, at dna-profilen fra sporet bliver indlæst i

en eller flere af disse med henblik på at finde et match. På bag-

grund af dna fra de ikke-personidentificerede spor fra efterforsk-

ning kan der findes eventuelle slægtsrelationer mellem dna-pro-

filer i slægtsdatabaserne og den indlæste dna-profil fra sporet.

Når søgning i en slægtsdatabase er tilendebragt, fjernes den ind-

læste profil fra databasen.

Ved et hit videregives oplysningerne til en slægtsforsker, der i

dialog og samarbejde med politiets efterforskere samt via un-

dersøgelser i offentlige registre potentielt kan finde slægtsrela-

tioner mellem den indlæste dna-profil og nulevende personer.

Disse oplysninger kan efterfølgende anvendes i efterforsknin-

gen, navnlig til at sætte en bestemt retning på politiets efter-

forskning ved at identificere personer, som kan være relevante

for den videre efterforskning.

Rigspolitiet er i færd med at afklare, om politiet i efterforskning

af strafbare forhold inden for rammerne af gældende ret kan fo-

retage dna-baseret slægtsforskning.

Dansk politi anvender ikke på nuværende tidspunkt dna-base-

rede efterforskningsredskaber i form af slægtskabssøgning og

slægtsforskning.”

Side 3/3