REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 957: Spm. om omfanget af fejl i forkyndelse i perioden fra dags dato og tilbage til fem år før digital forkyndelse blev indført, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. juni 2022

Strafferetskontoret

Rune Kistrup

2022-0030-7647

2457877

Besvarelse af spørgsmål nr. 956 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 956 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. maj 2022. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Mattias Tesfaye

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 957: Spm. om omfanget af fejl i forkyndelse i perioden fra dags dato og tilbage til fem år før digital forkyndelse blev indført, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 956 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren oplyse, i hvor mange sager, der sker forkyndel-

sesfejl, som medfører, at sagen ikke efterfølgende kan rejses ved

domstolene? Der henvises til artiklen "Emmas voldtægtssag

blev afvist på grund af fejl og nøl" dr.dk, den 15. maj 2022.”

Svar:

Justitsministeriet kan oplyse, at Rigsadvokaten på baggrund af den omtalte

sag har gennemført en høring af de regionale statsadvokater med henblik på

at få klarlagt, om det er en generel problemstilling, at sager ikke kommer

for retten, fordi en afgørelse om omgørelse af et tiltalefrafald eller en påta-

leopgivelse ikke er blevet meddelt den sigtede inden for fristen på to måne-

der, og om der i givet fald er behov for at justere regler eller interne ret-

ningslinjer i lyset heraf.

Justitsministeriet til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udta-

lelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1.

Rigsadvokaten har indledningsvist undersøgt mulighederne

for at trække oplysninger fra politiets sagsstyringssystem (POL-

SAS) om antallet af sager, der i politikredsene har været afgjort

med påtaleopgivelse eller tiltalefrafald, og som statsadvokaterne

efterfølgende har vurderet skulle omgøres, men hvor straffor-

følgningen har måttet standses på grund af, at meddelelse om

statsadvokaternes afgørelse ikke er forkyndt for den, der har væ-

ret sigtet, inden 2 måneder fra kredsens afgørelse, jf. retspleje-

lovens § 724, stk. 2.

POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er op-

bygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som

knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med

sagens afslutning registreres en afgørelsestype, som angiver

straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et

redskab til at oplyse bl.a., hvor mange anmeldelser eller afgø-

relser der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil derimod

ikke uden videre være muligt at trække data af mere detaljeret

karakter.

Det bemærkes i den forbindelse, at der i POLSAS ikke findes

en selvstændig afgørelses- eller gerningskode vedrørende for

sen forkyndelse for den tidligere sigtede af statsadvokaternes af-

gørelse om omgørelse af en afgørelse om påtaleopgivelse eller

tiltalefrafald. Det er således ikke muligt ved elektronisk udtræk

fra POLSAS at tilvejebringe de ønskede oplysninger.

Side 2/5

Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen derfor i stedet ind-

hentet en udtalelse fra Statsadvokaten i København og Statsad-

vokaten i Viborg, der har oplyst følgende:

”1.

Statsadvokaten i Viborg og Statsadvokaten i Køben-

havn skal indledningsvis oplyse, at statsadvokaternes

sagsbehandlingssystem, PLATINA, ikke giver mulighed

for at fremsøge den forespurgte sagstype. Det vil derfor

kræve en manuel gennemgang af et betydeligt antal sager

at udfinde relevante sager.

Der er i stedet foretaget en høring af medarbejderne, om

de ud fra deres hukommelse kunne identificere sådanne

sager. Det skal i den forbindelse bemærkes, at denne frem-

gangsmåde er behæftet med betydelig usikkerhed, idet de

indhentede oplysninger alene er baseret på den umiddel-

bare hukommelse hos medarbejdere i statsadvokaturerne,

der i forbindelse med høringen har bidraget med oplysnin-

ger. Det bemærkes ligeledes, at høringen er sendt med en

forholdsvis kort svarfrist, hvorfor der kan være en risiko

for, at enkelte medarbejdere, der har afholdt ferie eller or-

lov, eventuelt kunne være i besiddelse af yderligere rele-

vant viden, ikke har nået at besvare høringen.

Statsadvokaten i Viborg kan på den baggrund generelt op-

lyse, at det antages, at det i ca. 5 sager om året frem til de

ændrede forkyndelsesregler, som trådte i kraft den 1. juli

2021, og som indebærer, at anklagemyndigheden ikke

længere skal forkynde en meddelelse om omgørelse af på-

taleopgivelse og tiltalefrafald, men i stedet blot kan sende

en meddelelse herom med Digital Post eller med anbefalet

brev, ikke var lykkedes at forkynde inden for omgørelses-

fristen. Det er ikke muligt at estimere, i hvor mange af

disse sager, strafforfølgning måtte standses alene på grund

af, at forkyndelsen ikke skete rettidigt, jf. nedenfor under

punkt 2.

Statsadvokaten i København estimerer på samme grund-

lag, at det kun har været i et fåtal af sager, hvor der ikke

er sket rettidig forkyndelse efter de tidligere regler, men at

det ikke kan opgøres nærmere.

Baseret på høringen ved Statsadvokaten i København kan

det om konkrete sager oplyses følgende:

Sager forud for den 1. juli 2021:

Sag om voldtægt efter straffelovens § 216, hvor politi-

kredsens påtaleopgivelse blev omgjort i december 2016.

Side 3/5

Statsadvokaten anmodede politikredsen om at forkynde

omgørelsen, men politiet nåede ikke rettidig forkyndelse.

Sager efter den 1. juli 2021

Sag om voldtægt efter straffelovens § 216, som nærvæ-

rende spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg udspringer

af, hvor politikredsens påtaleopgivelse blev omgjort i sep-

tember 2021. Ved sagsbehandlingsfejl i statsadvokaturen

blev statsadvokatens omgørelsesbeslutning ikke meddelt

den pågældende rettidigt.

Baseret på høringen ved Statsadvokaten i Viborg kan op-

lyses følgende:

Sager forud for den 1. juli 2021

Høringen af medarbejderne ved Statsadvokaten i Viborg

har ikke ført til identifikation af konkrete sager.

Sager efter den 1. juli 2021

Sag om bl.a. dokumentfalsk efter straffelovens § 171, hvor

politiets påtaleopgivelse fra november 2021 som følge af

en sagsbehandlingsfejl i statsadvokaturen ikke blev om-

gjort rettidigt.

Sag om bedrageri i samhandel efter straffelovens § 279,

hvor politikredsens påtaleopgivelse fra september 2021

som følge af en sagsbehandlingsfejl ikke blev omgjort ret-

tidigt.

Der er således ved statsadvokaturerne umiddelbart identi-

ficeret fire konkrete sager: En sag forud for den 1. juli

2021 og tre sager fra perioden efter den 1. juli 2021.

Statsadvokaterne skal i øvrigt bemærke, at retsplejelo-

vens § 724, stk. 2, både før og efter lovændringen om op-

hævelse af forkyndelseskravet trådte i kraft, indeholder en

undtagelse til omgørelsesfristen på 2 måneder i de til-

fælde, hvor sigtedes forhold har forhindret rettidig forkyn-

delse/meddelelse, eksempelvis hvis den sigtede er gået

under jorden og bevidst skjuler sig for myndighederne.

Det skal endvidere bemærkes, at Statsadvokatens beslut-

ning

om at omgøre en politikreds’ afgørelse om påtaleop-

givelse ikke nødvendigvis er en beslutning om, at der skal

rejses tiltale i en sag, der således skal behandles i retten.

En omgørelsesbeslutning kan også indeholde et påbud til

Side 4/5

politikredsen om, at der skal foretages yderligere efter-

forskning, inden der træffes afgørelse i sagen. Det kan ek-

sempelvis være aktuelt i tilfælde, hvor den forurettede

kommer med nye oplysninger til brug for klagen over po-

litikredsens afgørelse, som Statsadvokaten vurderer, bør

inddrages i kredsens beslutningsgrundlag.

Det skal endelig bemærkes, at en beslutning fra Statsad-

vokaten om, at der skal rejses tiltale i en sag, hvor politi-

kredsen tidligere har truffet afgørelse om påtaleopgivelse,

alene medfører, at sagen indbringes for domstolene, og det

er op til retten at foretage den endelige bevisbedøm-

melse.”

Statsadvokaten i København har i lyset af den i artiklen

nævnte sag efterfølgende indskærpet og præciseret de skriftlige

retningslinjer for behandlingen af sager, hvor der skal meddeles

en omgørelse for en person, der har været sigtet, jf. retsplejelo-

vens § 724, stk. 2. Statsadvokaten i København har endvidere

indført retningslinjer om, at der foretages kvalitetskontrol af alle

omgørelsessager, således at proceduren kontrolleres af en faglig

ansvarlig medarbejder, så der altid er to sæt øjne på alle omgø-

relsessager. Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet og Statsad-

vokaten i Viborg har oplyst over for Rigsadvokaten, at en tilsva-

rende procedure vil blive

indført hos dem.”

For de fleste danskere vil mødet med retssystemet kun være noget, der sker

én gang i løbet af et liv, hvis nogensinde. Derfor er det vigtigt, at dette møde

bliver så vellykket som muligt, så tilliden til retssystemet opretholdes.

Der skal ikke herske tvivl om, at man som borger skal kunne have en beret-

tiget forventning om, at der ikke bliver begået ekspeditionsfejl, der betyder,

at straffesager ikke kan rejses ved domstolene, og det er naturligvis dybt

utilfredsstillende når det sker.

Jeg har på den baggrund noteret mig, at Rigsadvokatens undersøgelse har

vist, at der gennem årene har været fejl med hensyn til meddelelse af afgø-

relser om omgørelse. Det er derfor vigtigt, at der nu kommer nye retnings-

linjer hos statsadvokaterne, som betyder, at der kommer flere øjne på sa-

gerne, så vi fremover kommer til at se færre sager, hvor menneskelige fejl

fører til, at en sag ikke kan rejses ved domstolene.

Side 5/5