Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2593287_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
13. juni 2022
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Mikkel Hartz Reenberg
Sagsnr.: 2022-0030-7632
Dok.:
2455023
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 955 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 955 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. maj 2022. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Mattias Tesfaye
/
Patrick Kofod Holm Schack
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 955: Spm. om lovgivningen vedr. tilbagevirkende kraft ift. livstid- og forvaringsdømte og deres muligheder for at bevare udgang eller afsoning i åbent fængsel, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 955 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren i forlængelse af svaret på REU alm. del
spørgsmål 828 give et generelt og offentligt svar om tilbagevir-
kende kraft i forbindelse med livstid- og forvaringsdømte, som
omfattes af lovgivningen, og deres muligheder for at bevare
eventuel udgang eller afsoning i åbent fængsel?”
Svar:
1.
Den lov, der henvises til i spørgsmålet, trådte i kraft den 1. februar 2022,
hvorfra loven fik virkning. Det følger bl.a. af bemærkningerne til ikrafttræ-
delsesbestemmelsen i § 2 i lovforslaget, jf. Folketingstidende 2021-22, til-
læg A, L 180 som fremsat, side 32, at reglerne om, at livstids- og forvarings-
dømte som udgangspunkt skal afsone i lukket fængsel i 10 år og desuden
som udgangspunkt ikke må komme på udgang, også vil finde anvendelse
for indsatte, der før lovens ikrafttræden måtte afsone i åbent fængsel, eller
som måtte have tilladelse til regelmæssig udgang.
2.
Hvad angår mulighederne for at få tilladelse til udgang, herunder for per-
soner, der tidligere har haft udgang, følger det af straffuldbyrdelseslovens §
49 a, at en indsat, der er idømt fængselsstraf på livstid eller forvaring for
overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler straf af fængsel på livstid, ikke
kan opnå tilladelse til udgang, før der er udstået 10 år af den idømte straf af
fængsel på livstid, eller indtil vedkommende har været anbragt i forvaring i
10 år, medmindre udgang sker til bestemte særlige formål eller med henblik
på at vurdere den forvaringsdømtes farlighed.
Det forudsættes med bestemmelsen, at indsatte kan opnå tilladelse fra kri-
minalforsorgsområdet til udgang til f.eks. besøg af nærtstående, som er al-
vorligt syge, til at være til stede ved en nærtståendes begravelse eller til at
møde i retten eller for en anden offentlig myndighed i tilfælde, hvor ved-
kommende myndighed finder det påkrævet, jf. udgangsbekendtgørelsens §
31, stk. 1. Omvendt forudsættes det, at der ikke kan meddeles tilladelse til
udgang efter bestemmelsen til de formål, som er nævnt i udgangsbekendt-
gørelsens § 31, stk. 2, herunder f.eks. til at besøge nærtstående personer ved
vigtige familiebegivenheder.
Bestemmelsen indebærer desuden, at der ikke kan meddeles tilladelse til
ledsaget eller uledsaget udgang til besøg hos bestemte personer, til frigang
Side 2/4
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 955: Spm. om lovgivningen vedr. tilbagevirkende kraft ift. livstid- og forvaringsdømte og deres muligheder for at bevare udgang eller afsoning i åbent fængsel, til justitsministeren
til arbejde, til uddannelse eller fritidsaktiviteter, til udstationering eller til
udflugter. Det forudsættes endvidere, at der kan meddeles tilladelse til ud-
gang før de 10 år i helt ekstraordinære situationer. Det kan være tilfældet,
hvis der er særlige hensyn at tage til den indsattes børn. Det kan eksempelvis
være tilfældet, hvis der foreligger dokumentation for, at det i særlig grad vil
være skadeligt for den indsattes mindreårige barn at komme på besøg i
fængslet, eller hvis der foreligger dokumentation for, at et sådant barn har
alvorligere problemer, som helt eller delvist vurderes at kunne afhjælpes
ved, at den indsatte får udgang, eksempelvis alvorligere psykiatriske diag-
noser. Et særligt hensyn kan også foreligge, hvis den indsattes barn lider af
en livstruende uhelbredelig sygdom, uden at sygdommen er så fremskreden,
at formålet med udgangen er omfattet af udgangsbekendtgørelsens § 31, stk.
1, nr. 1.
Bestemmelsen giver desuden mulighed for at tillade udgang før den forva-
ringsdømte har været anbragt i forvaring i 10 år, hvis udgangen sker med
henblik på at vurdere den forvaringsdømtes farlighed. Bestemmelsen tager
højde for anklagemyndighedens opfyldelse af straffelovens § 72, hvorefter
det påhviler anklagemyndigheden bl.a. at påse, at en foranstaltning om for-
varing efter lovens § 70 ikke opretholdes i længere tid og i videre omfang
end nødvendigt. Det kan således ikke udelukkes, at en psykiater vil vurdere,
at det er nødvendigt, at den forvaringsdømte kommer på udgang før de 10
år for at kunne vurdere farligheden af pågældende. I så fald indebærer be-
stemmelsen, at den pågældende kan meddeles tilladelse til udgang.
3.
Hvad angår mulighederne for afsoning i åbent fængsel, følger det af straf-
fuldbyrdelseslovens § 24 a, stk. 1, at en indsat, der udstår en straf af fængsel
på livstid eller forvaring for overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler
straf af fængsel på livstid, ikke kan overføres fra lukket til åbent fængsel,
før den pågældende har udstået 10 år af den idømte straf af fængsel på livstid
eller har været anbragt i forvaring i 10 år. Dette gælder uanset, at overførsel
til åbent fængsel ikke i øvrigt anses for betænkelig, jf. straffuldbyrdelseslo-
vens § 24, stk. 1, nr. 2.
Kriminalforsorgen kan undtagelsesvist bestemme, at straffuldbyrdelseslo-
vens § 24 a, stk. 1, ikke skal finde anvendelse, hvis hensyn til den indsattes
helbred taler herfor, jf. straffuldbyrdelseslovens § 24 a, stk. 3. Det følger af
bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A,
side 6, at muligheden i § 24 a, stk. 3, er tiltænkt anvendt i de situationer,
hvor der er lægeligt belæg for, at det kan være skadeligt for den indsatte
Side 3/4
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 955: Spm. om lovgivningen vedr. tilbagevirkende kraft ift. livstid- og forvaringsdømte og deres muligheder for at bevare udgang eller afsoning i åbent fængsel, til justitsministeren
fortsat at være anbragt i lukket fængsel. Det kan eksempelvis være tilfældet,
hvis den indsatte udvikler demenssygdom eller andre lignende former for
mental sygdom. Det kan ligeledes være tilfældet, hvis den dømte har eller
får fysiske handicaps, som medfører, at det ikke vil kunne lade sig gøre at
afsone i lukket fængsel.
Side 4/4