REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 955: Spm. om lovgivningen vedr. tilbagevirkende kraft ift. livstid- og forvaringsdømte og deres muligheder for at bevare udgang eller afsoning i åbent fængsel, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

13. juni 2022

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Mikkel Hartz Reenberg

Sagsnr.: 2022-0030-7632

Dok.:

2455023

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 955 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 955 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. maj 2022. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Mattias Tesfaye

Patrick Kofod Holm Schack

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 955: Spm. om lovgivningen vedr. tilbagevirkende kraft ift. livstid- og forvaringsdømte og deres muligheder for at bevare udgang eller afsoning i åbent fængsel, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 955 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren i forlængelse af svaret på REU alm. del

–

spørgsmål 828 give et generelt og offentligt svar om tilbagevir-

kende kraft i forbindelse med livstid- og forvaringsdømte, som

omfattes af lovgivningen, og deres muligheder for at bevare

eventuel udgang eller afsoning i åbent fængsel?”

Svar:

Den lov, der henvises til i spørgsmålet, trådte i kraft den 1. februar 2022,

hvorfra loven fik virkning. Det følger bl.a. af bemærkningerne til ikrafttræ-

delsesbestemmelsen i § 2 i lovforslaget, jf. Folketingstidende 2021-22, til-

læg A, L 180 som fremsat, side 32, at reglerne om, at livstids- og forvarings-

dømte som udgangspunkt skal afsone i lukket fængsel i 10 år og desuden

som udgangspunkt ikke må komme på udgang, også vil finde anvendelse

for indsatte, der før lovens ikrafttræden måtte afsone i åbent fængsel, eller

som måtte have tilladelse til regelmæssig udgang.

Hvad angår mulighederne for at få tilladelse til udgang, herunder for per-

soner, der tidligere har haft udgang, følger det af straffuldbyrdelseslovens §

49 a, at en indsat, der er idømt fængselsstraf på livstid eller forvaring for

overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler straf af fængsel på livstid, ikke

kan opnå tilladelse til udgang, før der er udstået 10 år af den idømte straf af

fængsel på livstid, eller indtil vedkommende har været anbragt i forvaring i

10 år, medmindre udgang sker til bestemte særlige formål eller med henblik

på at vurdere den forvaringsdømtes farlighed.

Det forudsættes med bestemmelsen, at indsatte kan opnå tilladelse fra kri-

minalforsorgsområdet til udgang til f.eks. besøg af nærtstående, som er al-

vorligt syge, til at være til stede ved en nærtståendes begravelse eller til at

møde i retten eller for en anden offentlig myndighed i tilfælde, hvor ved-

kommende myndighed finder det påkrævet, jf. udgangsbekendtgørelsens §

31, stk. 1. Omvendt forudsættes det, at der ikke kan meddeles tilladelse til

udgang efter bestemmelsen til de formål, som er nævnt i udgangsbekendt-

gørelsens § 31, stk. 2, herunder f.eks. til at besøge nærtstående personer ved

vigtige familiebegivenheder.

Bestemmelsen indebærer desuden, at der ikke kan meddeles tilladelse til

ledsaget eller uledsaget udgang til besøg hos bestemte personer, til frigang

Side 2/4

til arbejde, til uddannelse eller fritidsaktiviteter, til udstationering eller til

udflugter. Det forudsættes endvidere, at der kan meddeles tilladelse til ud-

gang før de 10 år i helt ekstraordinære situationer. Det kan være tilfældet,

hvis der er særlige hensyn at tage til den indsattes børn. Det kan eksempelvis

være tilfældet, hvis der foreligger dokumentation for, at det i særlig grad vil

være skadeligt for den indsattes mindreårige barn at komme på besøg i

fængslet, eller hvis der foreligger dokumentation for, at et sådant barn har

alvorligere problemer, som helt eller delvist vurderes at kunne afhjælpes

ved, at den indsatte får udgang, eksempelvis alvorligere psykiatriske diag-

noser. Et særligt hensyn kan også foreligge, hvis den indsattes barn lider af

en livstruende uhelbredelig sygdom, uden at sygdommen er så fremskreden,

at formålet med udgangen er omfattet af udgangsbekendtgørelsens § 31, stk.

1, nr. 1.

Bestemmelsen giver desuden mulighed for at tillade udgang før den forva-

ringsdømte har været anbragt i forvaring i 10 år, hvis udgangen sker med

henblik på at vurdere den forvaringsdømtes farlighed. Bestemmelsen tager

højde for anklagemyndighedens opfyldelse af straffelovens § 72, hvorefter

det påhviler anklagemyndigheden bl.a. at påse, at en foranstaltning om for-

varing efter lovens § 70 ikke opretholdes i længere tid og i videre omfang

end nødvendigt. Det kan således ikke udelukkes, at en psykiater vil vurdere,

at det er nødvendigt, at den forvaringsdømte kommer på udgang før de 10

år for at kunne vurdere farligheden af pågældende. I så fald indebærer be-

stemmelsen, at den pågældende kan meddeles tilladelse til udgang.

Hvad angår mulighederne for afsoning i åbent fængsel, følger det af straf-

fuldbyrdelseslovens § 24 a, stk. 1, at en indsat, der udstår en straf af fængsel

på livstid eller forvaring for overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler

straf af fængsel på livstid, ikke kan overføres fra lukket til åbent fængsel,

før den pågældende har udstået 10 år af den idømte straf af fængsel på livstid

eller har været anbragt i forvaring i 10 år. Dette gælder uanset, at overførsel

til åbent fængsel ikke i øvrigt anses for betænkelig, jf. straffuldbyrdelseslo-

vens § 24, stk. 1, nr. 2.

Kriminalforsorgen kan undtagelsesvist bestemme, at straffuldbyrdelseslo-

vens § 24 a, stk. 1, ikke skal finde anvendelse, hvis hensyn til den indsattes

helbred taler herfor, jf. straffuldbyrdelseslovens § 24 a, stk. 3. Det følger af

bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A,

side 6, at muligheden i § 24 a, stk. 3, er tiltænkt anvendt i de situationer,

hvor der er lægeligt belæg for, at det kan være skadeligt for den indsatte

Side 3/4

fortsat at være anbragt i lukket fængsel. Det kan eksempelvis være tilfældet,

hvis den indsatte udvikler demenssygdom eller andre lignende former for

mental sygdom. Det kan ligeledes være tilfældet, hvis den dømte har eller

får fysiske handicaps, som medfører, at det ikke vil kunne lade sig gøre at

afsone i lukket fængsel.

Side 4/4