Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2595280_0001.png
Retsudvalget 2021-22
Offentligt
Folketinget
Lovsekretariatet
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. maj 2022
Sikkerhedskontor I
Louise Degn Brammer
2022-0033-0467
2408750
Besvarelse af spørgsmål nr. S 760 fra medlem af Folketinget Sophie
Løhde (V)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 760, som medlem af Folketin-
get Sophie Løhde (V) har stillet til justitsministeren den 19. april 2022.
Mattias Tesfaye
/
Michelle Argir Simonsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 948: Spm. om hvorfor Folketinget per definition ikke vil kunne få den fornødne indsigt i en sådan sag til at kunne forholde sig til spørgsmålet om ophævelse af parlamentarisk immunitet, jf. samråd om regeringens involvering i efterforskning og sigtelsen af folketingsmedlem Claus Hjort Frederiksen, til justitsministeren
Spørgsmål nr. S 760 fra medlem af Folketinget Sophie Løhde (V):
”Mener ministeren, at en regering principielt altid skal give Fol-
ketinget indsigt i et anklageskrift mod et folketingsmedlem, så-
fremt der rejses tiltale mod et folketingsmedlem og Folketinget
skal tage stilling til spørgsmålet om immunitet?”
Svar
:
Jeg lægger til grund, at der med spørgsmålet sigtes til sagen vedrørende
medlem af Folketinget Claus Hjort Frederiksen. Justitsministeriet har den
10. maj 2022 modtaget en indstilling fra Rigsadvokaten om, at der rejses
tiltale mod Claus Hjort Frederiksen for overtrædelse af straffelovens § 109
om uberettiget videregivelse af højt klassificerede oplysninger.
Det følger af grundlovens § 57, 1. pkt., at intet medlem af Folketinget uden
dettes samtykke kan tiltales eller underkastes fængsling af nogen art, med-
mindre den pågældende er grebet på fersk gerning. Folketingets samtykke
opnås i praksis ved, at justitsministeren fremsender en anmodning om sam-
tykke til Folketingets formand, hvorefter anmodningen behandles i Udval-
get for Forretningsordenen, jf. § 25 i forretningsorden for Folketinget.
Jeg har på den baggrund inviteret Folketingets partier til at drøfte processen
for Folketingets stillingtagen til en eventuel ophævelse af Claus Hjort Fre-
deriksens parlamentariske immunitet efter grundlovens § 57, 1. pkt. Disse
drøftelser vil skulle gennemføres med respekt for sagens særlige karakter,
herunder at der indgår højt klassificerede oplysninger i sagen.
Jeg er principielt enig i, at Folketinget i videst muligt omfang skal bibringes
de oplysninger, der er relevante for, at Folketinget på et tilstrækkeligt oplyst
grundlag kan tage stilling til spørgsmålet om ophævelse af immunitet. Det
er også baggrunden for, at bl.a. anklagemyndighedens udkast til anklage-
skrift sædvanligvis oversendes til Folketinget samtidig med, at justitsmini-
steren i straffesager mod folketingsmedlemmer anmoder Folketinget om at
give sit samtykke til ophævelse af et medlems immunitet.
Den konkrete sag indeholder imidlertid højt klassificerede oplysninger, som
skal beskyttes af hensynet til statens sikkerhed. Der er således tale om andre
og tilsvarende vægtige hensyn, der bør indgå i overvejelser om, hvorvidt
alle medlemmer af Folketinget skal kunne få indsigt i anklageskriftets højt
klassificerede oplysninger.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 948: Spm. om hvorfor Folketinget per definition ikke vil kunne få den fornødne indsigt i en sådan sag til at kunne forholde sig til spørgsmålet om ophævelse af parlamentarisk immunitet, jf. samråd om regeringens involvering i efterforskning og sigtelsen af folketingsmedlem Claus Hjort Frederiksen, til justitsministeren
Der skal således findes den rette balance mellem på den ene side hensynet
til at bibringe Folketinget de oplysninger, der er relevante for, at Folketinget
på et tilstrækkeligt oplyst grundlag kan tage stilling til spørgsmålet om op-
hævelse af immunitet, og på den anden side hensynet til at sikre, at sagens
højt klassificerede oplysninger ikke udbredes unødigt.
I den konkrete sag er det myndighedernes klare vurdering, at sagens særlige
karakter nødvendiggør en proces, hvor oplysningerne holdes i en meget
snæver kreds og ikke deles med alle 179 medlemmer af Folketinget. Det har
jeg naturligvis lyttet til.
Side 3/3