Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2595287_0001.png
Dato:
Sagsnr.:
Dok.:
2022-0035-0310
2413630
UDKAST TIL TALE
til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AR fra Folketingets
Retsudvalg den 19. maj 2022.
Samrådsspørgsmål AR
”Ministeren bedes redegøre for, hvordan regeringen har været involveret
og orienteret om efterforskningen og sigtelsen af folketingsmedlem Claus
Hjort Frederiksen.”
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Sophie Løhde (V) og Morten Dahlin
(V).
1
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 947: Spm. om andre ministre herunder den daværende justitsminister var blevet advaret om, at Claus Hjort Frederiksens udtalelser i medierne eller anden ageren i perioden 2020 – december 2021 kunne være problematiske i forhold til straffeloven, til justitsministeren
[Indledning]
Tak for ordet.
Jeg er med samrådsspørgsmålet blevet bedt om at rede-
gøre for, hvordan regeringen har været involveret i og
orienteret om efterforskningen og sigtelsen af Claus
Hjort Frederiksen.
Jeg vil gerne indledningsvist understrege, at jeg person-
ligt har stor forståelse for, at der er tale om en sag, der
fylder meget. Det gælder os alle sammen.
Det er dog helt åbenbart også en meget alvorlig sag, og
også en sag, som jeg er sikker på, at vi alle gerne havde
været foruden.
Det er samtidig en sag uden fortilfælde. Mig bekendt er
det første gang, at vi står med en sag, hvor justitsministe-
ren ifølge straffeloven har påtalekompetencen, hvor der
ifølge grundloven er spørgsmål om ophævelse af parla-
mentarisk immunitet, og hvor sagen indeholder højt klas-
sificerede oplysninger, som skal beskyttes af hensyn til
statens sikkerhed.
Der er to meget vigtige hensyn, der skal afvejes over for
hinanden. På den ene side hensynet til at bibringe
2
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 947: Spm. om andre ministre herunder den daværende justitsminister var blevet advaret om, at Claus Hjort Frederiksens udtalelser i medierne eller anden ageren i perioden 2020 – december 2021 kunne være problematiske i forhold til straffeloven, til justitsministeren
2595287_0003.png
Folketinget de oplysninger, der er relevante for, at Fol-
ketinget på et oplyst grundlag kan tage stilling til sagen,
og på den anden side hensynet til at sikre, at oplysninger,
der er klassificerede af hensyn til statens sikkerhed, ikke
kompromitteres.
Lad mig derfor indlede med at sige noget om rammerne
for, hvad jeg kan sige om en sag af denne karakter på et
samråd, og om de generelle rammer for orienteringen af
justitsministeren og regeringen i sådanne sager. Herefter
vil jeg komme ind på den videre proces i forhold til Fol-
ketingets stillingtagen til spørgsmålet om ophævelse af
Claus Hjort Frederiksens immunitet.
[Om rammerne for, hvad ministeren kan sige]
Jeg forstår som sagt godt interessen for sagen.
Der er dog nogle meget snævre rammer for, hvad jeg re-
elt kan og vil sige om en sag af denne karakter på et sam-
råd.
For det første
er der tale om en konkret straffesag. Af
principielle grunde er jeg derfor – ligesom tidligere
justitsministre i øvrigt har været det – tilbageholdende
med offentligt at kommentere på den konkrete sag.
3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 947: Spm. om andre ministre herunder den daværende justitsminister var blevet advaret om, at Claus Hjort Frederiksens udtalelser i medierne eller anden ageren i perioden 2020 – december 2021 kunne være problematiske i forhold til straffeloven, til justitsministeren
2595287_0004.png
For det andet
gælder det generelt, at sager, der vedrører
statens sikkerhed, som bekendt drøftes i et særligt udvalg
nedsat af Folketinget – Kontroludvalget – som har til for-
mål at have indseende med efterretningstjenesterne. Det
er fortroligt, hvad der drøftes i udvalget. Det er nu en-
gang de spilleregler, som Folketinget har valgt.
For det tredje
er regeringen af principielle grunde – ud
fra et hensyn til regeringens interne processer – meget
tilbageholdende med at redegøre for regeringsinterne
overvejelser og drøftelser over for Folketinget.
Sådan har det været under tidligere regeringer. Og sådan
er det også under den nuværende regering.
Det handler om at beskytte vores demokratiske samfund
og vores folkestyre ved at anerkende, at vi er nødt til at
værne om fortroligheden, når det gælder vores efterret-
ningstjenester og ikke mindst statens sikkerhed. Samti-
dig med, at der selvfølgelig sikres parlamentarisk kon-
trol.
Det er grundlæggende paradokset på det her område: At
forsvaret af vores åbne samfund i visse sammenhænge
kræver en vis grad af lukkethed.
4
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 947: Spm. om andre ministre herunder den daværende justitsminister var blevet advaret om, at Claus Hjort Frederiksens udtalelser i medierne eller anden ageren i perioden 2020 – december 2021 kunne være problematiske i forhold til straffeloven, til justitsministeren
2595287_0005.png
[Om præmissen for samrådsspørgsmålet]
Lad mig så vende mig mod selve samrådsspørgsmålet.
Jeg vil gerne i den forbindelse anfægte den præmis, der
tilsyneladende ligger til grund for samrådsspørgsmålet.
Nemlig, at regeringen skulle have været indblandet i den
konkrete sag.
Jeg kan afvise, at statsministeren, jeg selv, den forhen-
værende justitsminister eller andre ministre i regeringen
har skullet tiltræde eller på anden måde godkende, at der
i sagen mod Claus Hjort Frederiksen er foretaget efter-
forskningsskridt eller rejst sigtelse. Det samme gør sig
gældende i forhold til Rigsadvokatens beslutning om at
indstille, at der rejses tiltale mod Claus Hjort Frederik-
sen.
De beslutninger er myndighedernes.
Det er politiet og anklagemyndigheden, der vurderer, om
der er grundlag for at rejse sigtelse i en konkret sag.
I den forbindelse er myndighederne underlagt et objekti-
vitetsprincip, der indebærer, at de ikke iværksætter efter-
forskningsskridt eller rejser sigtelser af politiske grunde.
Det sker alene, når der er rimelig formodning om, at et
5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 947: Spm. om andre ministre herunder den daværende justitsminister var blevet advaret om, at Claus Hjort Frederiksens udtalelser i medierne eller anden ageren i perioden 2020 – december 2021 kunne være problematiske i forhold til straffeloven, til justitsministeren
2595287_0006.png
strafbart forhold er begået. Og myndighederne har efter-
forsket og behandlet sagen mod Claus Hjort Frederiksen,
som de ville gøre i enhver anden straffesag.
[Om de generelle rammer for orienteringer i sager
om statens sikkerhed]
Det betyder ikke, at justitsministeren
ikke
har været ori-
enteret om sagen.
Det følger af PET-loven, at PET har til opgave at holde
justitsministeren underrettet om 1) forhold af betydning
for landets indre sikkerhed, 2) forhold af væsentlig be-
tydning for efterretningstjenestens virksomhed og 3) om
vigtige enkeltsager.
Det betyder med andre ord, at PET har pligt til på eget
initiativ løbende at underrette justitsministeren om vig-
tige enkeltsager.
Justitsministeren orienterer regeringen om sager vedrø-
rende statens sikkerhed i regeringens sikkerhedsudvalg.
I lighed med tidligere regeringer kan jeg dog ikke inden
for rammerne af et samråd – uanset om det er åbent eller
lukket – besvare spørgsmål om, i hvilket omfang, hvor-
når og hvad regeringen måtte være blevet orienteret om i
6
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 947: Spm. om andre ministre herunder den daværende justitsminister var blevet advaret om, at Claus Hjort Frederiksens udtalelser i medierne eller anden ageren i perioden 2020 – december 2021 kunne være problematiske i forhold til straffeloven, til justitsministeren
2595287_0007.png
regeringens sikkerhedsudvalg. Det skyldes, at oplysnin-
gerne herom er klassificerede.
Fordi PET efter PET-loven er forpligtet til at orientere
justitsministeren om bl.a. vigtige enkeltsager, har min
forgænger som justitsminister dog været orienteret om
sagen mod Claus Hjort Frederiksen, ligesom jeg selv er
blevet orienteret om sagen som ny justitsminister.
Jeg vil dog gerne – igen – understrege, at hverken den
daværende justitsminister eller andre ministre i regerin-
gen har skullet tiltræde eller på anden måde godkende, at
der i den konkrete sag er foretaget efterforskningsskridt,
rejst sigtelse eller beslutning om at indstille, at der rejses
tiltale i sagen.
Henset til sagens særlige karakter og de synspunkter –
ikke mindst om politisk indblanding, der har været frem-
ført i pressen – vil jeg oplyse, at Justitsministeriet har ori-
enteret Statsministeriet om sigtelsen i sagen, ligesom
Statsministeriet er blevet orienteret om ministeriets mod-
tagelse af tiltaleindstillingen. Begge orienteringer er sket
efter sigtelsen, og efter Justitsministeriets modtog Rigs-
advokatens indstilling om tiltalerejsning.
7
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 947: Spm. om andre ministre herunder den daværende justitsminister var blevet advaret om, at Claus Hjort Frederiksens udtalelser i medierne eller anden ageren i perioden 2020 – december 2021 kunne være problematiske i forhold til straffeloven, til justitsministeren
[Om den konkrete straffesag mod Claus Hjort Frede-
riksen]
Som bekendt modtog Justitsministeriet den 10. maj 2022
en indstilling fra Rigsadvokaten om tiltalerejsning i sa-
gen mod Claus Hjort Frederiksen.
Det er Rigsadvokatens juridiske og faglige vurdering, at
der skal rejses tiltale mod Claus Hjort Frederiksen for
overtrædelse af straffelovens § 109 om uberettiget vide-
regivelse af højt klassificerede oplysninger.
Det er efter grundloven en forudsætning, at et flertal i
Folketinget samtykker til ophævelse af immuniteten, før
der kan rejses tiltale mod et medlem af Folketinget.
Derfor inviterede jeg også den 12. maj 2022 partilederne
fra Folketingets partier til møder i Justitsministeriet.
På møderne er partierne blevet orienteret om sagen og
om, hvordan myndighederne har behandlet sagen. De har
også haft mulighed for at stille spørgsmål til rigsadvoka-
ten og chefen for PET.
I den konkrete sag, indgår der – som allerede nævnt –
højt klassificerede oplysninger i sagen, som skal beskyt-
tes af hensynet til statens sikkerhed.
8
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 947: Spm. om andre ministre herunder den daværende justitsminister var blevet advaret om, at Claus Hjort Frederiksens udtalelser i medierne eller anden ageren i perioden 2020 – december 2021 kunne være problematiske i forhold til straffeloven, til justitsministeren
Derfor er det også myndighedernes klare vurdering, at
sagens særlige karakter nødvendiggør en proces, hvor
oplysningerne holdes i en meget snæver kreds og ikke
deles med alle 179 medlemmer af Folketinget. Det har
jeg naturligvis lyttet til.
[Afslutning]
Jeg har så tidligere i dag konstateret, at der ikke er et fler-
tal i Folketinget for ophævelse af immunitet. Flere partier
kræver, at alle 179 medlemmer får indsigt i sagen.
Og dermed står jeg nu med et valg. Enten så frigiver jeg
nogle meget fortrolige oplysninger om statens sikkerhed
over for Folketinget imod myndighedernes anbefaling.
Ellers vil Claus Hjort Frederiksen fortsat have immunitet
og dermed undgå at blive stillet for en dommer.
Og her vil jeg bare sige, at der vælger jeg klart det sidste.
Jeg har et ansvar over for befolkningens og for statens
sikkerhed, og det er klart det vigtigste for mig.
Der vil derfor på nuværende tidspunkt ikke kunne rejses
tiltale i sagen. Det vil jeg hurtigst muligt meddele Rigs-
advokaten, som herefter må tage stilling til, hvad der vi-
dere skal ske i sagen.
9
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 947: Spm. om andre ministre herunder den daværende justitsminister var blevet advaret om, at Claus Hjort Frederiksens udtalelser i medierne eller anden ageren i perioden 2020 – december 2021 kunne være problematiske i forhold til straffeloven, til justitsministeren
Mange tak for ordet.
10