REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 944: Spm. om en S-ledet regering hverken nu eller senere vil give Rigsadvokaten påbud om at rejse tiltale mod Claus Hjort Frederiksen, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

16. juni 2022

Sikkerhedskontor I

Louise Degn Brammer

2022-0030-7625

2454739

Besvarelse af spørgsmål nr. 943 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 943 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. maj 2022. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Mattias Tesfaye

Michelle Argir Simonsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 944: Spm. om en S-ledet regering hverken nu eller senere vil give Rigsadvokaten påbud om at rejse tiltale mod Claus Hjort Frederiksen, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 943 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren som opfølgning på samråd om regeringens in-

volvering i efterforskning og sigtelsen af folketingsmedlem

Claus Hjort Frederiksen bekræfte, at en eventuel senere tiltale-

rejsning mod Claus Hjort Frederiksen fortsat vil forudsætte, at

den siddende justitsminister giver påbud om tiltale? Og vil mi-

nisteren oplyse, om der i det konkrete tilfælde gælder en frist for

igen at forsøge at rejse tiltale mod Claus Hjort Frederiksen om

samme forhold?”

Svar:

Det følger af straffelovens §§ 110 f og 118 a, at justitsministeren er tillagt

kompetencen til at rejse tiltale i sager vedrørende overtrædelse af bestem-

melserne i straffelovens kapitel 12 om forbrydelser mod statens selvstæn-

dighed og sikkerhed (§§ 98-110 e) og en række bestemmelser i kapitel 13

om forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, ter-

rorisme m.v. (§§ 111-115 og 118). Det indebærer, at der i alle tilfælde i

sådanne sager kun kan rejses tiltale efter justitsministerens påbud.

I den konkrete sag mod Claus Hjort Frederiksen har Rigsadvokaten derfor

den 10. maj 2022 i medfør af straffelovens § 110 f indstillet til mig som

justitsminister, at det – efter indhentelse af Folketingets samtykke til ophæ-

velse af den parlamentariske immunitet efter grundlovens § 57, 1. pkt. –

tiltrædes, at der rejses tiltale mod medlem af Folketinget Claus Hjort Frede-

riksen for overtrædelse af straffelovens § 109.

Jeg kan imidlertid – efter drøftelse med Folketingets partier – konstatere, at

der ikke er flertal i Folketinget for ophævelse af Claus Hjort Frederiksens

immunitet. Det er min forståelse, at dette skyldes, at et flertal i Folketinget

har haft et ønske om større indsigt i sagens klassificerede oplysninger, end

det – på baggrund af efterretningstjenesternes klare vurdering – har været

muligt at give, og at dette har medført, at flertallet ikke har kunnet stemme

for at ophæve immuniteten. På nuværende tidspunkt kan der således ikke

rejses tiltale i sagen.

Jeg har derfor ved brev af 25. maj 2022 meddelt Rigsadvokaten, at jeg på

den baggrund ikke kan tiltræde indstillingen om tiltalerejsning.

Side 2/4

Hvis anklagemyndigheden på et senere tidspunkt, hvor Claus Hjort Frede-

riksens parlamentariske immunitet er ophørt, måtte vurdere, at der er grund-

lag for at rejse tiltale i sagen for overtrædelse af straffelovsbestemmelser,

der er omfattet af justitsministerens påtalekompetence i straffelovens §§ 110

f og 118 a, vil anklagemyndigheden skulle oversende en ny indstilling om

tiltalerejsning til den til den tid siddende justitsminister, som herefter vil

skulle forholde sig til, om den anklagerfaglige indstilling skal tiltrædes. Jeg

vil dog ikke forholde mig til hypotetiske spørgsmål herom.

Efter regeringens opfattelse kan de gældende bestemmelser om justitsmini-

sterens påtalekompetence være medvirkende til at svække tilliden til myn-

dighedernes vurderinger. Det kan ingen være tjent med. Som tidligere til-

kendegivet foreslår regeringen derfor, at Folketingets partier i fællesskab

overvejer, om straffeloven skal ændres, så justitsministeren ikke skal have

samme rolle som i dag. Jeg forventer at tage første drøftelse med ordførerne

herom efter sommerferien.

Det er derfor også klart, at hvis et flertal i Folketinget ønsker at ændre reg-

lerne om justitsministerens påtalekompetence, vil sådanne nye regler have

betydning for sager, hvor justitsministeren endnu ikke har tiltrådt en indstil-

ling fra Rigsadvokaten om tiltalerejsning på lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

Det vil derfor kunne betyde, at den til den tid siddende justitsminister ikke

vil skulle tiltræde en eventuel ny indstilling om tiltalerejsning i sagen.

I forhold til spørgsmålet om eventuelle frister for så vidt angår en even-

tuel ny indstilling fra anklagemyndigheden om tiltalerejsning i sagen, kan

Justitsministeriet oplyse, at der ikke i retsplejeloven er fastsat faste frister

for den tidsmæssige udstrækning af sigtelse eller tiltale.

Det følger dog af retsplejelovens § 96, stk. 2, at de offentlige anklagere skal

fremme enhver sag med den hurtighed, som sagens beskaffenhed tillader,

og derved ikke blot påse, at strafskyldige drages til ansvar, men også at for-

følgning af uskyldige ikke finder sted.

Når en person er sigtet, gælder der endvidere i medfør af retsplejelovens §

718 a og § 718 b særlige regler om afgørelse af tiltalespørgsmålet og ind-

bringelse for retten af spørgsmål herom.

Efter retsplejelovens § 718 a, stk. 1, skal afgørelse om påtaleopgivelse, til-

talefrafald eller tiltalerejsning træffes inden rimelig tid efter det tidspunkt,

Side 3/4

hvor politiet har gjort sigtede bekendt med sigtelsen. Bestemmelsens stk. 2

fastsætter, at hvis der ikke er truffet afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefra-

fald eller tiltalerejsning, eller der ikke er anmodet om retsmøde med henblik

på sagens behandling som tilståelsessag inden 1 år og 6 måneder efter det

tidspunkt, hvor politiet har gjort sigtede bekendt med sigtelsen, skal ankla-

gemyndigheden skriftlig underrette sigtede om, hvorpå sagen beror, og

hvornår afgørelse i sagen kan forventes truffet. Der skal endvidere underret-

tes på ny, hvis der 1 år efter den seneste underretning fortsat ikke er truffet

afgørelse om tiltalespørgsmålet eller anmodet om retsmøde med henblik på

sagens behandling som tilståelsessag.

Retsplejelovens § 718 b, stk. 1, fastsætter, at sigtede kan indbringe sagen for

retten, hvis der ikke er truffet afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald

eller tiltalerejsning, eller der ikke er anmodet om retsmøde med henblik på

sagens behandling som tilståelsessag inden 1 år og 6 måneder efter det tids-

punkt, hvor politiet har gjort sigtede bekendt med sigtelsen.

Hvis der efter en samlet vurdering af hensynet til den sigtede, forurettede,

sagens beskaffenhed og omstændigheder samt sagens samfundsmæssige be-

tydning er særlig grund til at kræve fremskyndelse af anklagemyndighedens

afgørelse af tiltalespørgsmålet, kan retten undtagelsesvis fastsætte en frist

herfor på mellem 3 måneder og 1 år, jf. § 718 b, stk. 2. Hvis afgørelsen om

tiltalespørgsmålet ikke træffes inden for den fastsatte frist, anses påtale mod

sigtede for opgivet af anklagemyndigheden.

Efter anmodning fra anklagemyndigheden kan retten i medfør af § 718 b,

stk. 3, forlænge den fastsatte frist med højst 1 år ad gangen, hvis der fore-

ligger særlige omstændigheder. Hvis retten ikke har forlænget fristen, anses

påtale mod sigtede for opgivet af anklagemyndigheden, medmindre der

træffes afgørelse om tiltalespørgsmålet inden 2 måneder fra rettens afgø-

relse. Hvis rettens afgørelse går ud på, at der ikke skal fastsættes en frist

efter stk. 2, kan spørgsmålet på ny indbringes for retten, dog tidligst 1 år

efter rettens afgørelse, jf. § 718 b, stk. 4, 2. pkt.

Ved siden af disse regler sætter straffelovens almindelige regler om foræl-

delse en øvre grænse for, hvornår der kan rejses tiltale i en sag. Hvornår,

forældelse indtræder, afhænger bl.a. af strafferammens maksimum for den

konkrete forbrydelse, hvornår den sigtede blev gjort bekendt med sigtelsen,

og om forfølgningen er frafaldet.

Side 4/4