Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2595255_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
16. juni 2022
Sikkerhedskontor I
Louise Degn Brammer
2022-0030-7628
2454770
Besvarelse af spørgsmål nr. 946 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 945 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. maj 2022. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Mattias Tesfaye
/
Michelle Argir Simonsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 942: MFU spm. om, hvordan det kan kompromittere Danmarks sikkerhed at svare på, om anklagen mod Claus Hjort Frederiksen alene bygger på forhold, der allerede er offentligt kendte, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 946 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”I en anklage om spionage vendt mod en russer i Danmark fra
den 9/12 2020 beskrives anklagen på Anklagemyndighedens
hjemmeside sådan: "Den tiltalte, som har været varetægtsfængs-
let siden primo juli 2020, er mistænkt for mod betaling at have
udleveret oplysninger om bl.a. dansk energiteknologi til en rus-
sisk efterretningstjeneste." Vil ministeren redegøre for, hvorfor
man i dette tilfælde godt kan beskrive anklagen, men ikke i sa-
gen mod Claus Hjort Frederiksen?”
Svar:
Justitsministeriet modtog den 10. maj 2022 en indstilling fra Rigsadvokaten
om, at der rejses tiltale mod Claus Hjort Frederiksen for overtrædelse af
straffelovens § 109 om uberettiget videregivelse af højt klassificerede op-
lysninger.
Den konkrete sag indeholder højt klassificerede oplysninger, som det er
nødvendigt af hensyn til statens sikkerhed at beskytte. Det var derfor efter-
retningstjenesternes klare vurdering, at sagens særlige karakter nødvendig-
gjorde en proces i forhold til afsøgningen af partiernes holdning til spørgs-
målet om eventuel ophævelse af Claus Hjort Frederiksens parlamentariske
immunitet, hvor sagens oplysninger, herunder også det nærmere indhold af
tiltalen, blev holdt i en meget snæver kreds og ikke blev delt med alle med-
lemmer af Folketinget eller offentligheden. Det har jeg naturligvis lyttet til.
I forhold til den anden sag, der henvises til i spørgsmålet, har Rigsadvokaten
og Politiets Efterretningstjeneste oplyst til Justitsministeriet, at det har været
vurderingen, at de konkrete beskyttelseshensyn i straffesagen ikke var til
hinder for den åbenhed om tiltalen, som fremgik af anklagemyndighedens
pressemeddelelse af 9. december 2020, uagtet at sagen i øvrigt blev behand-
let for lukkede døre ved domstolene.
Side 2/2