REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 939: Spm. om ministeren som opfølgning på samråd om regeringens involvering i efterforskning og sigtelsen af folketingsmedlem Claus Hjort Frederiksen vil redegøre for, på hvilken måde og i hvilket omfang statsministeren og statsministerens departementschef og den daværende justitsministeren har været orienteret om sagen, herunder om der alene har været tale om en orientering efter PET-loven, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Dato:

Sagsnr.:

Dok.:

2022-0035-0310

2413630

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AR fra Folketingets

Retsudvalg den 19. maj 2022.

Samrådsspørgsmål AR

”Ministeren bedes redegøre for, hvordan regeringen har været involveret

og orienteret om efterforskningen og sigtelsen af folketingsmedlem Claus

Hjort Frederiksen.”

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Sophie Løhde (V) og Morten Dahlin

(V).

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 939: Spm. om ministeren som opfølgning på samråd om regeringens involvering i efterforskning og sigtelsen af folketingsmedlem Claus Hjort Frederiksen vil redegøre for, på hvilken måde og i hvilket omfang statsministeren og statsministerens departementschef og den daværende justitsministeren har været orienteret om sagen, herunder om der alene har været tale om en orientering efter PET-loven, til justitsministeren

[Indledning]

Tak for ordet.

Jeg er med samrådsspørgsmålet blevet bedt om at rede-

gøre for, hvordan regeringen har været involveret i og

orienteret om efterforskningen og sigtelsen af Claus

Hjort Frederiksen.

Jeg vil gerne indledningsvist understrege, at jeg person-

ligt har stor forståelse for, at der er tale om en sag, der

fylder meget. Det gælder os alle sammen.

Det er dog helt åbenbart også en meget alvorlig sag, og

også en sag, som jeg er sikker på, at vi alle gerne havde

været foruden.

Det er samtidig en sag uden fortilfælde. Mig bekendt er

det første gang, at vi står med en sag, hvor justitsministe-

ren ifølge straffeloven har påtalekompetencen, hvor der

ifølge grundloven er spørgsmål om ophævelse af parla-

mentarisk immunitet, og hvor sagen indeholder højt klas-

sificerede oplysninger, som skal beskyttes af hensyn til

statens sikkerhed.

Der er to meget vigtige hensyn, der skal afvejes over for

hinanden. På den ene side hensynet til at bibringe

Folketinget de oplysninger, der er relevante for, at Fol-

ketinget på et oplyst grundlag kan tage stilling til sagen,

og på den anden side hensynet til at sikre, at oplysninger,

der er klassificerede af hensyn til statens sikkerhed, ikke

kompromitteres.

Lad mig derfor indlede med at sige noget om rammerne

for, hvad jeg kan sige om en sag af denne karakter på et

samråd, og om de generelle rammer for orienteringen af

justitsministeren og regeringen i sådanne sager. Herefter

vil jeg komme ind på den videre proces i forhold til Fol-

ketingets stillingtagen til spørgsmålet om ophævelse af

Claus Hjort Frederiksens immunitet.

[Om rammerne for, hvad ministeren kan sige]

Jeg forstår som sagt godt interessen for sagen.

Der er dog nogle meget snævre rammer for, hvad jeg re-

elt kan og vil sige om en sag af denne karakter på et sam-

råd.

For det første

er der tale om en konkret straffesag. Af

principielle grunde er jeg derfor – ligesom tidligere

justitsministre i øvrigt har været det – tilbageholdende

med offentligt at kommentere på den konkrete sag.

For det andet

gælder det generelt, at sager, der vedrører

statens sikkerhed, som bekendt drøftes i et særligt udvalg

nedsat af Folketinget – Kontroludvalget – som har til for-

mål at have indseende med efterretningstjenesterne. Det

er fortroligt, hvad der drøftes i udvalget. Det er nu en-

gang de spilleregler, som Folketinget har valgt.

For det tredje

er regeringen af principielle grunde – ud

fra et hensyn til regeringens interne processer – meget

tilbageholdende med at redegøre for regeringsinterne

overvejelser og drøftelser over for Folketinget.

Sådan har det været under tidligere regeringer. Og sådan

er det også under den nuværende regering.

Det handler om at beskytte vores demokratiske samfund

og vores folkestyre ved at anerkende, at vi er nødt til at

værne om fortroligheden, når det gælder vores efterret-

ningstjenester og ikke mindst statens sikkerhed. Samti-

dig med, at der selvfølgelig sikres parlamentarisk kon-

trol.

Det er grundlæggende paradokset på det her område: At

forsvaret af vores åbne samfund i visse sammenhænge

kræver en vis grad af lukkethed.

[Om præmissen for samrådsspørgsmålet]

Lad mig så vende mig mod selve samrådsspørgsmålet.

Jeg vil gerne i den forbindelse anfægte den præmis, der

tilsyneladende ligger til grund for samrådsspørgsmålet.

Nemlig, at regeringen skulle have været indblandet i den

konkrete sag.

Jeg kan afvise, at statsministeren, jeg selv, den forhen-

værende justitsminister eller andre ministre i regeringen

har skullet tiltræde eller på anden måde godkende, at der

i sagen mod Claus Hjort Frederiksen er foretaget efter-

forskningsskridt eller rejst sigtelse. Det samme gør sig

gældende i forhold til Rigsadvokatens beslutning om at

indstille, at der rejses tiltale mod Claus Hjort Frederik-

sen.

De beslutninger er myndighedernes.

Det er politiet og anklagemyndigheden, der vurderer, om

der er grundlag for at rejse sigtelse i en konkret sag.

I den forbindelse er myndighederne underlagt et objekti-

vitetsprincip, der indebærer, at de ikke iværksætter efter-

forskningsskridt eller rejser sigtelser af politiske grunde.

Det sker alene, når der er rimelig formodning om, at et

strafbart forhold er begået. Og myndighederne har efter-

forsket og behandlet sagen mod Claus Hjort Frederiksen,

som de ville gøre i enhver anden straffesag.

[Om de generelle rammer for orienteringer i sager

om statens sikkerhed]

Det betyder ikke, at justitsministeren

ikke

har været ori-

enteret om sagen.

Det følger af PET-loven, at PET har til opgave at holde

justitsministeren underrettet om 1) forhold af betydning

for landets indre sikkerhed, 2) forhold af væsentlig be-

tydning for efterretningstjenestens virksomhed og 3) om

vigtige enkeltsager.

Det betyder med andre ord, at PET har pligt til på eget

initiativ løbende at underrette justitsministeren om vig-

tige enkeltsager.

Justitsministeren orienterer regeringen om sager vedrø-

rende statens sikkerhed i regeringens sikkerhedsudvalg.

I lighed med tidligere regeringer kan jeg dog ikke inden

for rammerne af et samråd – uanset om det er åbent eller

lukket – besvare spørgsmål om, i hvilket omfang, hvor-

når og hvad regeringen måtte være blevet orienteret om i

regeringens sikkerhedsudvalg. Det skyldes, at oplysnin-

gerne herom er klassificerede.

Fordi PET efter PET-loven er forpligtet til at orientere

justitsministeren om bl.a. vigtige enkeltsager, har min

forgænger som justitsminister dog været orienteret om

sagen mod Claus Hjort Frederiksen, ligesom jeg selv er

blevet orienteret om sagen som ny justitsminister.

Jeg vil dog gerne – igen – understrege, at hverken den

daværende justitsminister eller andre ministre i regerin-

gen har skullet tiltræde eller på anden måde godkende, at

der i den konkrete sag er foretaget efterforskningsskridt,

rejst sigtelse eller beslutning om at indstille, at der rejses

tiltale i sagen.

Henset til sagens særlige karakter og de synspunkter –

ikke mindst om politisk indblanding, der har været frem-

ført i pressen – vil jeg oplyse, at Justitsministeriet har ori-

enteret Statsministeriet om sigtelsen i sagen, ligesom

Statsministeriet er blevet orienteret om ministeriets mod-

tagelse af tiltaleindstillingen. Begge orienteringer er sket

efter sigtelsen, og efter Justitsministeriets modtog Rigs-

advokatens indstilling om tiltalerejsning.

[Om den konkrete straffesag mod Claus Hjort Frede-

riksen]

Som bekendt modtog Justitsministeriet den 10. maj 2022

en indstilling fra Rigsadvokaten om tiltalerejsning i sa-

gen mod Claus Hjort Frederiksen.

Det er Rigsadvokatens juridiske og faglige vurdering, at

der skal rejses tiltale mod Claus Hjort Frederiksen for

overtrædelse af straffelovens § 109 om uberettiget vide-

regivelse af højt klassificerede oplysninger.

Det er efter grundloven en forudsætning, at et flertal i

Folketinget samtykker til ophævelse af immuniteten, før

der kan rejses tiltale mod et medlem af Folketinget.

Derfor inviterede jeg også den 12. maj 2022 partilederne

fra Folketingets partier til møder i Justitsministeriet.

På møderne er partierne blevet orienteret om sagen og

om, hvordan myndighederne har behandlet sagen. De har

også haft mulighed for at stille spørgsmål til rigsadvoka-

ten og chefen for PET.

I den konkrete sag, indgår der – som allerede nævnt –

højt klassificerede oplysninger i sagen, som skal beskyt-

tes af hensynet til statens sikkerhed.

Derfor er det også myndighedernes klare vurdering, at

sagens særlige karakter nødvendiggør en proces, hvor

oplysningerne holdes i en meget snæver kreds og ikke

deles med alle 179 medlemmer af Folketinget. Det har

jeg naturligvis lyttet til.

[Afslutning]

Jeg har så tidligere i dag konstateret, at der ikke er et fler-

tal i Folketinget for ophævelse af immunitet. Flere partier

kræver, at alle 179 medlemmer får indsigt i sagen.

Og dermed står jeg nu med et valg. Enten så frigiver jeg

nogle meget fortrolige oplysninger om statens sikkerhed

over for Folketinget imod myndighedernes anbefaling.

Ellers vil Claus Hjort Frederiksen fortsat have immunitet

og dermed undgå at blive stillet for en dommer.

Og her vil jeg bare sige, at der vælger jeg klart det sidste.

Jeg har et ansvar over for befolkningens og for statens

sikkerhed, og det er klart det vigtigste for mig.

Der vil derfor på nuværende tidspunkt ikke kunne rejses

tiltale i sagen. Det vil jeg hurtigst muligt meddele Rigs-

advokaten, som herefter må tage stilling til, hvad der vi-

dere skal ske i sagen.

Mange tak for ordet.