REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 935: Spm. om, hvorfor byretten har frifundet en 40-årig kvinde for terrorforsøg, men fundet hende skyldig i at have finansieret terrorvirksomhed og hjulpet Islamisk Stat, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2021-22

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 888

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

3. juni 2022

Strafferetskontoret

Debbie Henriette Nerving

2022-0030-7566

2433733

Besvarelse af spørgsmål nr. 888 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 888 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. maj 2022. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Mattias Tesfaye

Thomas Jørn Rasmussen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 935: Spm. om, hvorfor byretten har frifundet en 40-årig kvinde for terrorforsøg, men fundet hende skyldig i at have finansieret terrorvirksomhed og hjulpet Islamisk Stat, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 888 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren kommentere artiklen »Kvinde løslades efter to

år bag tremmer i terrorsag«, bragt på avisen.dk, den 29. marts

2022, og vil ministeren på baggrund af artiklen redegøre for sa-

gen samt kommentere, om regeringen med støtte fra Dansk Fol-

keparti vil stramme loven, sådan at personer tiltalt for terro-

risme, forsøg på terrorisme og finansiering af terror altid som

udgangspunkt skal være varetægtsfængslet indtil endelig dom

og afsoning, og samtidig sikre at anklagemyndighedens kære af

løsladelse i terrorsager altid har opsættende virkning med fortsat

fængsling indtil landsrettens afgørelse?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Der

er i den omtalte sag rejst tiltale mod tre personer

–

to mænd

og en kvinde - for bl.a. forsøg på terrorisme efter straffelovens

§ 114, stk. 1, nr. 1, 6 og 7, jf. § 21, ved frem til april 2019 at

have gjort forberedelse til fremstilling af en eller flere bomber

til brug for en terrorhandling et ukendt sted. Kvinden er desuden

tiltalt for to forhold om terrorstøtte efter straffelovens § 114 b,

nr. 1 og 2, til dels forsøg herpå, jf. § 21, begået i løbet af perio-

den fra februar til september 2019 og for to forhold om terror-

fremme efter straffelovens § 114 e begået i løbet af perioden fra

februar til december 2019.

Sagen er under hovedforhandling ved Københavns Byret.

Byretten afsagde den 28. marts 2022 skyldkendelse, hvor de to

mænd blev fundet skyldig i forsøg på terrorisme i det væsentlig-

ste i overensstemmelse med tiltalen. Kvinden blev frifundet for

forsøg på terrorisme, men fundet skyldig i de øvrige forhold i

det væsentligste i overensstemmelse med tiltalen. Sagen blev

udsat til den 31. maj og den 1. juni 2022, hvor strafudmålingen

finder sted.

Efter afsigelse af skyldkendelsen løslod byretten samme dag

kvinden under henvisning til, at fortsat varetægtsfængsling ville

være i strid med retsplejelovens § 762, stk. 3. Byretten henviste

bl.a. til den straf, som kvinden kunne forventes idømt efter by-

rettens bevisresultat. Kvinden havde da været varetægtsfængslet

siden den 12. december 2019.

I kendelsen bemærkede byretten, at der for retten ikke forelå

konkrete oplysninger, der gav retten grundlag for med den

Side 2/5

fornødne grad af sikkerhed at antage, at en prøveløsladelse af

tiltalte var utilrådelig, jf. straffelovens § 38, stk. 4, eller at prø-

veløsladelse med henvisning til straffelovens § 38, stk. 6, ikke

ville kunne ske.

Københavns Politi kærede byrettens kendelse om løsladelse den

30. marts 2022.

Østre Landsret stadfæstede den 5. april 2022 byrettens kendelse

under henvisning til byrettens begrundelse.

Efter straffelovens § 38, stk. 4, forudsætter prøveløsladelse bl.a.,

at den dømtes forhold ikke gør løsladelsen utilrådelig, og efter

§ 38, stk. 6, forudsætter prøveløsladelse af en person, som er

dømt for bl.a. terrorrelaterede overtrædelser, endvidere, at den

pågældende har deltaget i et program fastsat af kriminalforsor-

gen med henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet.

Det kan endvidere oplyses, at Højesteret i flere afgørelser

–

bl.a.

i kendelser trykt i U.2012.2271H og U.2020.3699H

–

har fast-

slået, at efter retsplejelovens § 762, stk. 3, kan fortsat varetægts-

fængsling ikke anvendes, hvis fortsat frihedsberøvelse vil stå i

misforhold til bl.a. den retsfølge, som kan ventes, hvis den sig-

tede findes skyldig.

Højesteret har i den forbindelse fastslået, at dette gælder, uanset

om en varetægtsfængsling er begrundet i hensynet til retshån-

dhævelsen, og at der ved vurderingen af den forventede rets-

følge tillige må tages fornødent hensyn til muligheden for at

opnå prøveløsladelse til normal tid, jf. straffelovens § 38, stk. 1,

hvorefter der, når to tredjedele af straffetiden, dog mindst 2 må-

neder, er udstået, kan træffes bestemmelse om prøveløsladelse.”

Efter retsplejelovens § 762, stk. 1, kan en sigtet varetægtsfængsles, når

der er begrundet mistanke om, at han har begået en lovovertrædelse, som er

undergivet offentlig påtale, såfremt lovovertrædelsen kan medføre fængsel

i 1 år og 6 måneder eller derover, og 1) der efter det om sigtedes forhold

oplyste er bestemte grunde til at antage, at han vil unddrage sig forfølgning

eller fuldbyrdelsen, eller 2) der efter det om sigtedes forhold oplyste er be-

stemte grunde til at frygte, at han på fri fod vil begå ny lovovertrædelse af

den foran nævnte beskaffenhed, eller 3) der efter sagens omstændigheder er

bestemte grunde til at antage, at sigtede vil vanskeliggøre forfølgningen i

sagen, navnlig ved at fjerne spor eller advare eller påvirke andre.

Efter retsplejelovens stk. 2 kan en sigtet endvidere varetægtsfængsles, når

der foreligger en særligt bestyrket mistanke om, at han har begået 1) en

Side 3/5

lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale, og som efter loven kan

medføre fængsel i 6 år eller derover, og hensynet til retshåndhævelsen efter

oplysningerne om forholdets grovhed skønnes at kræve, at sigtede ikke er

på fri fod, eller 2) en overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, § 119 b, §

123, § 134 a, § 192 a, stk. 2, § 218, § 222, § 225, jf. § 216, stk. 2, § 218 eller

§ 222, § 235, stk. 1, §§ 243-246, § 250 eller § 252 eller en overtrædelse af

straffelovens § 232 over for et barn under 15 år, såfremt lovovertrædelsen

efter oplysningerne om forholdets grovhed kan ventes at ville medføre en

ubetinget dom på fængsel i mindste 60 dage og hensynet til retshåndhævel-

sen skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod. Bestemmelsen om rets-

håndhævelsesarrest er baseret på en nøje foretaget afvejning mellem hensy-

net til retsfølelsen over for hensynet til den sigtedes retssikkerhed, jf. Straf-

feretsplejeudvalgets betænkning nr. 728/1974 om varetægtsfængsling i

voldssager, s. 27ff.

Som det fremgår af Rigsadvokatens udtalelse, kan varetægtsfængsling efter

retsplejelovens § 762, stk. 3, ikke anvendes, hvis fortsat frihedsberøvelse vil

stå i misforhold til bl.a. den retsfølge, som kan ventes, hvis den sigtede fin-

des skyldig. I denne vurdering indgår muligheden for at opnå prøveløsla-

delse til normal tid, jf. straffelovens § 38, stk. 1.

Efter retsplejelovens § 969, stk. 2, har kæremål ikke opsættende virkning,

medmindre det modsatte bestemmes enten af den ret, som har truffet afgø-

relse, eller af den ret for hvilken kære rejses. Det beror således på en konkret

vurdering, om der i den enkelte sag skal gives et kæremål opsættende virk-

ning, hvilket jeg ikke har til hensigt at ændre på.

Danmarks sikkerhed er selvsagt en af regeringens højeste prioriteter. Der-

for nedsatte den forrige justitsminister i december 2020 en indsatsgruppe

(”Bjelkegruppen”),

som siden da har arbejdet på at styrke Danmarks indsats

i forhold til terrordømte og andre personer, der udviser tegn på radikalise-

ring

–

både i fængslerne og efter, de er løsladt. Bjelkegruppen afgav i okto-

ber 2021 sin første delrapport, hvori det bl.a. anbefales, at det undersøges,

om der kan indsættes et farlighedskriterium i retsplejeloven § 762, stk. 1,

således at en sigtet person kan varetægtsfængsles, hvis den sigtede vurderes

at udgøre en fare for statens sikkerhed eller en alvorlig trussel mod den of-

fentlige orden og sikkerhed i forbindelse med løsladelse fra varetægtsfængs-

ling. Justitsministeriet har på den baggrund iværksat en høring af Politiets

Efterretningstjeneste (PET) med henblik på, at Justitsministeriet kan fore-

tage en nærmere undersøgelse af, om der inden for rammerne af bl.a.

Side 4/5

Danmarks internationale forpligtelser vil kunne indskrives et farlighedskri-

terium for varetægtsfængsling i retsplejelovens § 762, stk. 1.

Side 5/5