Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2589161_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. juni 2022
Politikontoret
Freja Bruun
2022-0030-7602
2443899
Besvarelse af spørgsmål nr. 927 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 927 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. maj 2022. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Mattias Tesfaye
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 927: Spm. om kommentar til artiklen Vild udvikling: Politiansat mistænkt for 11 års overvågning af kvinder, Ekstra Bladet, den 13/5-22, og om, hvordan sådant misbrug af telefoner fra en politiansat kan forebygges, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 927 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Vild udvikling: Politian-
sat mistænkt for 11 års overvågning af kvinder”, Ekstra Bladet,
den 13. maj 2022, og redegøre for, hvordan vi kan forebygge et
sådant misbrug af telefoner fra en politiansat i fremtiden?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Fyns
Politi har oplyst, at sagen vedrører misbrug af stilling i
offentlig tjeneste efter straffelovens § 155, blufærdighedskræn-
kelse efter straffelovens § 232, besiddelse af børneporno efter
straffelovens § 235, stk. 2, samt hacking under særligt skær-
pende omstændigheder efter straffelovens § 263, stk. 3, jf. stk.
1.
Østjyllands Politi modtog den 24. marts 2021 en anmeldelse.
Den 29. marts 2021 foretog Østjyllands Politi anholdelse og sig-
telse i sagen, samt afhøring af sigtede. Sigtede blev løsladt
samme dag. Sagen er herefter oversendt til Fyns Politi af hensyn
til spørgsmålet om inhabilitet.
Der var ikke grundlag for fremstilling af sigtede i grundlovsfor-
hør med henblik på varetægtsfængsling, idet betingelserne i
retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2 (gentagelsesrisiko) og 3 (på-
virkningsrisiko), samt § 762, stk. 2 (hensynet til retshåndhævel-
sen efter oplysningerne om forholdets grovhed), ikke blev fun-
det at være til stede.
Der er rejst tiltale i sagen, som på nuværende tidspunkt ikke er
berammet til hovedforhandling.”
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har indskærpet
gældende procedurer over for it-
teknisk og administrativt personale hos Rigspolitiets Koncern
IT for at nedbringe risikoen for, at politiets ansatte afgiver pri-
vate oplysninger i forbindelse med it-support og fejlfinding.
Derudover iværksættes der i 2. kvartal af 2022 en kommunika-
tionsindsats, hvor politiets ansatte anbefales varsomhed for så
vidt angår deling af private oplysninger.”
Side 2/2