Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2479119_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. november 2021
Strafferetskontoret
Jeppe Malinowski
2021-0030-6766
2181942
Besvarelse af spørgsmål nr. 92 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 92 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. oktober 2021. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Troels Sten Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 92: Spm., om at kommentere Retten i Aalborgs dom af 9. juli 2021 og redegøre for, at en syrisk flygtning slap med 14 dages betinget fængsel, og ikke blev udvist for trusler på livet efter straffelovens § 266, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 92 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere Retten i Aalborgs dom af 9. juli
2021 og redegøre for, at en syrisk flygtning slap med 14 dages
betinget fængsel, og ikke blev udvist for trusler på livet efter
straffelovens § 266, samt i forlængelse heraf oplyse, om ger-
ningsmandens betoning af den forurettedes danske etnicitet ved
fremsættelse af truslen havde eller burde have haft betydning for
straffastsættelsen?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har til brug for udtalelsen indhentet et bidrag
fra Statsadvokaten i Viborg, som har indhentet en udtalelse fra
Nordjyllands Politi.
Nordjyllands Politi har oplyst følgende om sagen:
”I sagen var en dreng, der på gerningstidspunktet var 15
år og hidtil ustraffet, tiltalt for trusler omfattet af straffe-
lovens § 266 fremsat dels over Messenger og dels ved ta-
lebeskeder. Truslerne var fremsat over for en jævnald-
rende dreng og havde angiveligt baggrund i uenigheder
om en pige.
Sagen blev i retten behandlet som en tilståelsessag efter
retsplejelovens § 922.
Ved dommen blev tiltalte idømt 14 dages betinget fængsel
med 1 års prøvetid samt vilkår om at efterkomme en even-
tuel afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet efter §§
12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. End-
videre blev tiltalte i overensstemmelse med anklagemyn-
dighedens påstand tildelt en advarsel om udvisning.
Særligt vedrørende sanktionsspørgsmålet
Det er anklagemyndighedens opfattelse, at en betinget
dom på 14 dages fængsel er i overensstemmelse med rets-
praksis i lignende sager (ung alder, hidtil ustraffet, trus-
lerne ikke fremsat personligt, men via Messenger og tele-
fon). Det fremgår således af rettens præmisser, at retten
ved straffens fastsættelse har lagt vægt på ”truslernes art
og karakter samt på tiltaltes alder og gode personlige for-
hold."
Side 2/4
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 92: Spm., om at kommentere Retten i Aalborgs dom af 9. juli 2021 og redegøre for, at en syrisk flygtning slap med 14 dages betinget fængsel, og ikke blev udvist for trusler på livet efter straffelovens § 266, til justitsministeren
En del af tiltaltes udtalelser lød ”Du er en dansker, der
ikke kan gøre en skid”. Forurettedes etnicitet ses ikke at
have indgået i rettens præmisser og ses således ikke at
have haft betydning for straffastsættelsen.
Det er anklagemyndighedens vurdering, at handlingen
ikke havde baggrund i forurettedes etniske oprindelse, jf.
straffelovens § 81, nr. 6, og således ej heller skulle have
været tillagt betydning ved strafudmålingen. Anklage-
myndigheden har herved lagt vægt på blandt andet oplys-
ningerne om baggrunden for tiltaltes udtalelser samt den
sammenhæng, hvori udtalelsen om forurettedes etnicitet
indgår.
Særligt vedrørende udvisningsspørgsmålet
Den domfældte, der er syrisk statsborger, havde haft lov-
ligt ophold i Danmark i knap 4 år. Der var således hjem-
mel til udvisning efter udlændingelovens § 24, nr. 2. På
baggrund af Udlændingestyrelsens udtalelse havde ankla-
gemyndigheden forud for hovedforhandlingen tilkendegi-
vet, at der ville blive nedlagt påstand om ubetinget udvis-
ning.
På baggrund af en samlet vurdering af alle sagens oplys-
ninger fandt anklagemyndigheden imidlertid under ho-
vedforhandlingen, at udvisning med sikkerhed ville være
i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Ankla-
gemyndigheden lagde ved vurderingen vægt på krimina-
litetens karakter og den forventede idømte straf, på at til-
talte var ustraffet, og dermed heller ikke tidligere hverken
udvist eller tildelt en advarsel, på tiltaltes alder og tilknyt-
ning til Danmark, herunder at hans familie opholder sig i
Danmark og hans personlige forhold i øvrigt.
Anklagemyndighedens endelige påstand var således en
advarsel om udvisning efter udlændingelovens § 24 b.
Rettens præmisser for så vidt angår udvisningsspørgsmå-
let lød:
”Der
er hjemmel til at udvise tiltalte i medfør af udlændin-
gelovens § 24, nr. 2. Udvisning af tiltalte vil under henvis-
ning til hans alder og tilknytning til sine forældre og sø-
skende, som han bor sammen med i Danmark – med sik-
kerhed være i strid med Danmarks internationale forplig-
telser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Tiltalte tildeles
derfor i medfør af udlændingelovens § 24 b en advarsel
om udvisning.”
Side 3/4
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 92: Spm., om at kommentere Retten i Aalborgs dom af 9. juli 2021 og redegøre for, at en syrisk flygtning slap med 14 dages betinget fængsel, og ikke blev udvist for trusler på livet efter straffelovens § 266, til justitsministeren
Statsadvokaten i Viborg har henholdt sig til udtalelsen fra Nord-
jyllands Politi og oplyst, at sagen ikke er anket af tiltalte eller af
anklagemyndigheden.
Rigsadvokaten kan henholde sig til Statsadvokaten i Viborgs og
Nordjyllands Politis udtalelser.”
Side 4/4