REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 915: Spm. om, hvordan man fra dansk side vil sikre, at de indsatte, der overføres til afsoning i Kosovo, beskyttes mod menneskerettighedskrænkelser og tortur, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2021-22

L 180 - Bilag 1

Offentligt

27. april 2022

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Mikkel Hartz Reenberg

Sagsnr.: 2021-4000-0200

Dok.:

2372126

Dato:

Kontor:

KOMMENTERET OVERSIGT

Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straf-

feloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på fler-

årsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje

af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet,

udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel

m.v.)

I. Høringen

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 3. marts 2022 til den 31.

marts 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner mv.:

Datatilsynet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Domstolsstyrelsen, Rigs-

advokaten, Rigspolitiet, Tilsynet med Efterretningstjenesterne, alle landets

kommuner, ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, Advokatrådet, Ad-

vokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesti Nu, Amne-

sty International, Andelsboligforeningernes fællesrepræsentation, Anke-

nævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, Ankestyrelsen, Arbejderbe-

vægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmiljøklagenævnet, Arbejdsmiljørådet, Ar-

bejdsmiljørådgiverne, Arkitektskolen Aarhus, Asylret, ATP, BARID

–

Board of Airline Representatives in Denmark, Bedsteforældre for Asyl, Be-

redskabsstyrelsen, Beskæftigelsesrådet, Boligselskabernes Landsforening,

borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Bryggeriforeningen,

Business Danmark, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Børnerådet, Børne-

og Kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Børsmæglerforeningen,

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/58

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 915: Spm. om, hvordan man fra dansk side vil sikre, at de indsatte, der overføres til afsoning i Kosovo, beskyttes mod menneskerettighedskrænkelser og tortur, til justitsministeren

Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Cepos, Cevea, Copenhagen,

Business Academy, Danes Worldwide, Danish Biometrics, Danmarks Bib-

lioteksforening, Danmarks Frie Fagforening, Danmarks Lejerforeninger,

Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Skibsmæglerforening, Danner,

Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,

Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk

Fjernvarme, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Told & Skatteforbund, Danske

Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Danske Rederier, Dansk For-

fatterforening, Dansk Forlæggerforening, Dansk Kunstnerråd, Dansk Mis-

sionsråd, Dansk PEN, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog For-

ening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse,

Danske Dagblades Forening, Danske Dramatikeres Forbund, Danske Er-

hvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier

–

Bestyrelserne,

Danske Erhvervsskoler og Gymnasier

–

Lederne, Danske Havne, Danske

Kirkers Råd, Danske Regioner, Danske Skønlitterære Forfattere, Danske

Advokater, Danske Udlejere, Danske Vandværker, Danske Professionshøj-

skoler, DANVA, Designskolen Kolding , DFUNK

–

Dansk Flygtningehjælp

Ungdom, De danske sprogcentre, Den Almindelige Danske Lægeforening,

Den Danske Dommerforening, Den Danske Europabevægelse, Den Danske

Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark,

Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Det

Danske Akademi, Det Faglige Hus, Det Kriminalpræventive Råd, DI

(Dansk Industri), DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur, Digitaliserings-

styrelsen, Copenhagen Business School

–

CBS)

–

CBS LAW

–

Institut for

Ledelse, Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF), Dansk Retspolitisk

Forening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsfor-

ening, Ejendomdanmark, Ejerlejlighedernes Landsforening, Erhvervsmini-

steriet, Erhvervsstyrelsen, Erhvervsakademi Dania, Erhvervsakademi Kol-

ding, Erhvervsakademiet Lillebælt, Erhvervsakademi Midtvest, Erhvervs-

akademi Nordjylland, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Syd-

vest, Erhvervsakademi Århus, EUROFISH, European Communications Of-

fice (ECO), European Environment Agency, European Investment Bank,

Fagbevægelsens Hovedorganisation

–

FH (tidl. LO), Familieretshuset,

FDM, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finans Dan-

mark, Finansforbundet, Finanstilsynet, Flygtningenævnet, Folkehøjskoler-

nes Forening i Danmark, Folketingets Ombudsmand, Foreningen af Danske

Skatteankenævn, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af Fængselsin-

spektører og Vicefængselsinspektører, Foreningen af Ledere ved Danskud-

dannelser (FLD), Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Stats-

advokater, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af

Side 2/58

Udlændingeretsadvokater, Forhandlingsfællesskabet (tidl. Kommunale Tje-

nestemænd og Overenskomstansatte), Forsete, Forsikring og Pension, Frie

Funktionærer, FrikirkeNet, FSR

–

danske revisorer, Funktionærernes og

Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Fængselsforbundet, Færøernes Lands-

styre, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Global Biodiversity

Information Facility (GBIF), Handels, Transport- og Serviceerhvervene,

HK/Danmark, HK/Kommunal, HK Landsklubben Danmarks Domstole, HK

Landsklubben Kriminalforsorgen, HK Landsklubben Politiet, HK/Privat,

HOFOR, HORESTA, Håndværksrådet, ICORN, Indvandrermedicinsk kli-

nik, Institut for Menneskerettigheder, Indvandrerrådgivningen, Internatio-

nal Community / Erhverv Aarhus, International Council for the Exploration

of the Sea (ICES), International Organization for Migration (IOM), ISO-

BRO, IT-Branchen, Journalistforbundet, Justitia, Kirkernes Integrationstje-

neste, KL

–

Kommunernes Landsforening, Knud Vilby (på vegne af Freds-

fonden), Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagforening, Kul-

turministeriets Rektorkollegium (KUR), Kunstakademiets Arkitektskole,

Kunststyrelsen, Kvinfo, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed

(Kvindefredsligaen), Kriminalforsorgsforeningen, Københavns Erhvervs-

akademi, Københavns Retshjælp, Københavns Universitet

–

Det Juridiske

Fakultet, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen Adoption & Samfund,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Landsor-

ganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Landsskatteretten, Ledernes Ho-

vedorganisation, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Medarbejder- og

Kompetencestyrelsen, Mellemfolkeligt Samvirke, Mino Danmark, Naalak-

kersuisut, Nationalbanken, Next, Niels Brock, Odense Retshjælp, Odense

Universitetshospital, Offerrådgivningen, Oxfam IBIS, Parliamentary As-

sembly of the Organization for Security and Cooperation in Europe, Plums

Fond for fred, økologi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), Politidirek-

tørforeningen, Politiforbundet i Danmark, PROSA

–

Forbundet af It-profes-

sionelle, PRO-Vest, PTU

–

Livet efter ulykken , RED Rådgivning, Red Bar-

net, Reden Stop Kvindehandel, Refugees Welcome, Rektorkollegiet for de

Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser (RKU), Retslægerådet, Retspoli-

tisk Forening, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt

Udsatte, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, Samtlige byretter,

SAVN, SEGES, Skatteankestyrelsen, Skatteministeriet, SMVdanmark,

SOS Racisme, SRF Skattefaglig Forening, Statens Kunstråd / Kunststyrel-

sen, Studenterrådgivningen, Studievalg Danmark, Sundhedskartellet, Syd-

dansk Universitet

–

Juridisk Institut, Sø- og Handelsretten, TABUKA -

Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte, Trafikselskabet Mo-

via, Trykkefrihedsselskabet, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet,

Side 3/58

Udlændingenævnet, UNHCR (Regional Representation for Northern Eu-

rope), United Nations Childrens Fund (UNICEF), United Nations Develop-

ment Programme (UNDP), United Nations Environment Programme

(UNEP), United Nations Office for Project Services (UNOPS), United Na-

tions Population Fund (UNFPA), United Nations Women, Ungdommens

Uddannelsesvejledning, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Undervis-

nings- og Forskningsministeriet, Vestre Landsret, World Food Programme

(WFP), World Health Organization (WHO), Aalborg Universitet

–

Juridisk

Institut, Aarhus Retshjælp, Aarhus Universitet

–

Juridisk Institut, Ældresa-

gen, Ægteskab uden grænser, Østre Landsret, Aarhus kommune

–

Social-

forvaltningen, 3F, og 3F Privat Service, Hotel og Restauration.

II. Høringssvarene til lovforslaget

1. Indledning

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Advokatrådet, Amnesty International, Ankenævnet for Statens Uddannel-

sesstøtteordninger, Ankestyrelsen, Arbejdsmiljøklagenævnet, Bedsteforæl-

dre for Asyl, Børns Vilkår, CFU

–

Centralorganisationernes Fællesudvalg,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Er-

hvervsskoler og -Gymnasier, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske

Helsinki-komité for Menneskerettigheder, Den Sociale Retshjælps Fond,

Det Kriminalpræventive Råd, Det Nationale Integrationsråd, Digitalise-

ringsstyrelsen, DIGNITY, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfor-

eningen, Domstolsstyrelsen, DRC Dansk Flygtningehjælp, Erhvervsmini-

steriet, Familieretshuset, Finanstilsynet, Flygtningenævnet, Forsete, Færø-

ernes Landsstyre, HK politi og anklagemyndighed, HK Stat, Indvandrerme-

dicinsk Klinik, Institut for Menneskerettigheder, Juridisk Institut

–

SDU,

KL, KVINFO, Københavns Byret, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Naalakkersuisut, Red Barnet, Rets-

lægerådet, Røde Kors, SOS Racisme, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Tilsynet

med Efterretningstjenesterne, Udlændingenævnet, Vestre Landsret, Østre

Landsret, 3F og 3F Privat Service, Hotel og Restauration.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Samtlige høringssvar er vedlagt, jf. dog nedenfor om Rigspolitiets hørings-

svar.

Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført i

kursiv.

Side 4/58

Arbejdsmiljøklagenævnet, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtte-

ordninger, Ankestyrelsen, CFU

–

Centralorganisationernes Fællesud-

valg, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Danske Regioner, Digita-

liseringsstyrelsen, Det Nationale Integrationsråd, Familieretshuset, Fi-

nanstilsynet, HK Politi og Anklagemyndighed, Indvandrermedicinsk

Klinik, KL, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Naalakkersuisut,

Udlændingenævnet, 3F og 3F Privat Service, Hotel og Restauration

har

ingen bemærkninger til lovforslaget.

1. Generelt

Den Sociale Retshjælps Fond

er imod, at pensioner efter lovforslaget frem-

adrettet skal kaldes udslusningsfængsler og anbefaler, at den hidtidige defi-

nition fastholdes.

Det Kriminalpræventive Råd

udtrykker generelt betænkelighed ved de

initiativer i lovforslaget, som udelukkende har fokus på yderligere sanktio-

ner og kontrol, samt initiativerne målrettet kriminelle udlændinge. Vælger

man at sanktionere, kontrollere og forskelsbehandle udlændinge og danske

statsborgere, påvirker man sandsynligvis miljøet i såvel fængslerne som det

omgivende samfund negativt.

Justitsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Den Sociale Rets-

hjælps Fond og fra Det Kriminalpræventive Råd, men har ikke på den bag-

grund fundet anledning til at tilpasse lovforslaget. Som anført i bemærknin-

gerne til § 1, nr. 1, er baggrunden

for at ændre ”pensioner” til ”udslus-

ningsfængsler”

at tydeliggøre, at den dømtes ophold

på en sådan institution

er en normal del af afsoningen.

KVINFO

bemærker, at lovforslaget ikke indeholder en vurdering af de li-

gestillingsmæssige konsekvenser. KVINFO vurderer, at der er flere køns-

forskelle inden for lovforslagets målgruppe, idet mænd udgør langt hoved-

parten af de indsatte. Seksuel chikane mod kvinder er udbredt i danske

fængsler. Desuden er kønsminoriteter særligt udsatte i danske fængsler,

hvilket Institut for Menneskerettigheder belyste i en rapport fra januar 2022.

Justitsministeriet har identificeret målgruppen for lovforslaget, herunder

om det ene køn er overrepræsenteret, eller om der er væsentlige forskelle

Side 5/58

mellem kønnene inden for målgruppen. Ministeriet har på den baggrund

vurderet, at lovforslaget ikke har ligestillingsmæssige konsekvenser.

2. Lovforslagets del om leje af fængselspladser i udlandet

2.1. Generelt

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

anfører, at leje af fængselspladser

fjernt fra Danmark, i en kultur væsentlig forskellig fra den danske, bryder

med helt fundamentale forudsætninger om, at afsoningen af den af den døm-

mende stat idømte straf effektueres af den dømmende stat, på dennes terri-

torium, i en institution, der varetages af samme stat, og hvor det er denne

stats retsregler, der er gældende.

Amnesty International

anfører, at der er en lang række ubekendte faktorer

i ordningen, som ikke giver de nødvendige garantier i forhold til de indsattes

retssikkerhed og adgang til menneskerettighederne. Der opfordres til, at der

i stedet arbejdes på langsigtede og værdige løsninger, herunder udbygning

af egne faciliteter i Danmark.

Den Sociale Retshjælps Fond

ser kritisk på forslaget om leje af fængsels-

pladser i Kosovo. Det foreslås bl.a. at undersøge mulighederne yderligere

for at holde de pågældendes afsoning i Danmark.

Som det fremgår af pkt. 2.1.1.1 i bemærkningerne til lovforslaget, står kri-

minalforsorgen aktuelt over for en grundlæggende driftsudfordring med et

historisk højt belæg, stor mangel på fængselsbetjente og for få fængsels- og

arrestpladser. Aftalepartierne er som en del af aftalen om kriminalforsor-

gens økonomi 2022-2025 enige om, at der skal lejes 300 fængselspladser i

udlandet. Det er hensigten, at fængselspladserne indledningsvis alene skal

anvendes til udvisningsdømte fra lande uden for EU og EØS, og at de ud-

visningsdømte efter afsoning af straffen i videst muligt omfang skal udsen-

des direkte til deres hjemland. Afsoningen i udlandet skal grundlæggende

ske under danske straffuldbyrdelsesregler og under fysiske forhold, der

grundlæggende svarer til de forhold, der gælder i danske fængsler.

Som det fremgår af pkt. 2.1.1.4 i bemærkningerne til lovforslaget, indføres

der med den foreslåede ordning en afsoningsform med en særegen struktur,

hvor bl.a. kosovariske fængsels- og transportbetjente varetager en række af

de opgaver, som ellers varetages af danske myndigheder i Danmark. Der

Side 6/58

forudsættes i den forbindelse et fortsat implementeringsarbejde, herunder

afklaring af juridiske og praktiske spørgsmål samt uddannelse af det koso-

variske personale til opgavevaretagelsen. Dette arbejde vil pågå frem mod

ibrugtagelsen af fængselspladserne i Kosovo.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

anfører desuden, at en udvist ud-

visningsdømt, der overføres til afsoning i Kosovo, vil få betydeligt anderle-

des afsoningsvilkår for samme kriminalitet, end den der ikke udvises. Der

henvises i den forbindelse til straffelovens § 80. Den, der er dømt for f.eks.

indsmugling af 1 kg kokain, idømmes således i udgangspunktet samme

straf, uanset om vedkommende potentielt kan udvises eller ej, hvilken ens-

artet straf netop er et udslag af det meget centrale princip i straffelovens §

80. Vedkommende afskæres desuden muligheden eller indskrænkes som

minimum væsentligt sine muligheder i forhold til opretholdelse af kontakt

med sine pårørende mv.

SOS Racisme

er imod, at man overfører personer til afsoning i udlandet.

Lovforslaget tilsidesætter retsprincippet om lighed for loven og lighed i

strafniveau samt proportionalitetsprincippet. Det, at danske fanger i øget

grad kan få lov at afsone den sidste del af en længere fængselsdom hjemme

under overvågning, er også stærkt diskriminerende.

Justitsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Landsforeningen af

Forsvarsadvokater og SOS Racisme. Som det fremgår af pkt. 2.1.2.3 i be-

mærkningerne til lovforslaget, skabes der med lovforslaget de retlige ram-

mer for, at udvisningsdømte kan afsone fængselsstraf eller forvaring i et

fængsel i Kosovo. Det forudsættes i den forbindelse, at afsoningsforholdene

grundlæggende svarer til forholdene i danske fængsler. Som det fremgår af

pkt. 2.1.1.4 i bemærkningerne til lovforslaget, vil fængslet i Kosovo ikke

blive taget i brug, før det er vurderet, at forholdene grundlæggende svarer

til forholdene i fængsler i Danmark, og at afsoningen vil kunne ske inden

for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser.

Forsete

mener, at leje af fængselspladser i udlandet er en uforholdsmæssig

dyr og logistisk uhyre kompliceret løsning, som vil indebære store regeltil-

pasninger på en række ministerområder, alt sammen for et begrænset antal

personer og for en ukendt tidsperiode. Det bemærkes endvidere, at der se-

nest efter et års brug af fængslet og herefter årligt bør foretages en evalue-

ring, som omfatter bl.a. udnyttelsesgraden, klientellet, herunder andelen af

indsatte med børn i Danmark, brug af besøg og udgang og i hvilket omfang,

Side 7/58

det er fundet nødvendigt at fravige de rettigheder og pligter, der gælder for

indsatte i danske fængsler.

Justitsministeriet har noteret sig ønsket om at foretage en evaluering af bru-

gen af fængslet og bemærker dertil, at ordningen, jf. også det anførte i pkt.

2.1.1.4 i bemærkningerne til lovforslaget om, at der er tale om en afsonings-

form med en særegen struktur, løbende vil blive monitoreret.

Forsete

mener desuden, at det er et dårligt signal under en klimakrise at leje

fængselspladser i udlandet, som vil indebære et stort antal flyvninger til

transport af dømte til og fra afsoning, til fremstilling for Flygtningenævnet,

til sundhedsbehandling mv. og til at gennemføre besøg og udgang, i det om-

fang dette overhovedet lader sig gøre.

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 7, så vurderes lovforslaget at medføre

beskedne CO2-udledninger på globalt niveau. Disse udledninger har ikke

konsekvenser i forhold til Danmarks nationale drivhusgasudledninger og

dermed klimamål, idet udledninger forbundet med internationale flyvninger

ikke indgår i Danmarks territoriale drivhusgasopgørelse.

DIGNITY

anbefaler, at personer med alvorlig somatisk sygdom undtages

fra ordningens anvendelsesområde, således at fysiske og psykiske lidelser

sidestilles.

DRC Dansk Flygtningehjælp

anfører, at personer, der ikke kan udsendes

til sit hjemland på grund af Danmarks internationale forpligtelser, ikke bør

afsone i Kosovo, da der i sådanne sager er en klar formodning for, at de

alligevel ikke vil kunne udsendes direkte til hjemlandet.

Bedsteforældre for Asyl

tilslutter sig forslaget om leje af fængselspladser

i udlandet, men stiller sig uforstående over for, at det alene er udvisnings-

dømte udlændinge, der er målgruppen for afsoning i Kosovo.

Som det fremgår af pkt. 2.1.3.3 i bemærkningerne til lovforslaget, indebærer

den foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 1 a, stk. 2, bl.a., at

der kan fastsættes regler om målgruppen for afsoning i Kosovo, og der læg-

ges op til, at fængslet i Kosovo indledningsvis alene vil skulle anvendes til

udvisningsdømte fra lande uden for EU eller EØS. Hensigten hermed er at

sikre, at udvisningen kan effektueres efter endt afsoning i Kosovo. Som det

ligeledes fremgår af pkt. 2.1.10.3 i bemærkningerne, vil der være tilfælde,

Side 8/58

hvor udlændingen af forskellige årsager ikke kan udrejse eller udsendes fra

Kosovo. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at tilbageføre udlæn-

dingen enten midlertidigt eller mere permanent til Danmark. Efter Justits-

ministeriets opfattelse vil det dog fortsat være hensigtsmæssigt, at sådanne

personer kan afsone i Kosovo, bl.a. af hensyn optimal udnyttelse af kapaci-

teten i kriminalforsorgens institutioner.

Der vil i medfør af den nævnte bestemmelse bl.a. blive fastsat regler om, at

personer, der er terminalt syge eller har en alvorlig psykisk lidelse med be-

hov for behandling uden for fængslet, ikke vil skulle afsone i fængslet. Al-

vorlig somatisk sygdom vil efter omstændighederne også kunne indebære,

at den pågældende ikke vil skulle afsone i Kosovo. Målgruppen for afsoning

i fængslet i Kosovo vil blive fastlagt i forbindelse med udstedelse af regler i

medfør af den foreslåede § 1 a, stk. 2.

Der vil

–

som det fremgår af pkt. 2.1.3.3 i bemærkningerne til lovforslaget

–

i hvert tilfælde skulle foretages en konkret vurdering af, om den pågæl-

dende indsatte kan afsone i fængslet i Kosovo med henblik på, at afsoningen

i fængslet vil skulle ske inden for rammerne af Danmarks internationale for-

pligtelser, herunder den indsattes ret til respekt for privatliv og familieliv

efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8.

Juridisk Institut under Syddansk Universitet

mener, at det skal være fri-

villigt, om indsatte ønsker at blive udsendt for at fuldbyrde fængselsstraf

eller forvaring i Kosovo.

Som det fremgår af pkt. 2.1.3.3 i bemærkningerne til lovforslaget, lægges

der op til, at fuldbyrdelsen af fængselsstraf eller forvaring i fængslet i Gjilan

i Kosovo vil kunne ske uden den dømtes samtykke. Baggrunden herfor er

bl.a. at sikre, at kapaciteten i kriminalforsorgens institutioner udnyttes op-

timalt, og Justitsministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at

justere lovforslaget på dette punkt.

Børns Vilkår

er uforstående over for, at det med lovudkastet er en mulig-

hed, at indsatte med børn kan sendes til afsoning i Kosovo. Det er helt afgø-

rende for barnets eller den unges trivsel og udvikling at kunne opretholde

en vedvarende kontakt med indsatte forældre, herunder at kunne komme

kontinuerligt på besøg i fængslet. Børns Vilkår er i den forbindelse meget

bekymret for, at børn og unge i praksis kan være afskåret fra at besøge

Side 9/58

indsatte forældre i Kosovo, da en rejse til Kosovo kan udgøre et økonomisk,

praktisk og tidsmæssigt problem for mange børn og familier.

Red Barnet

anfører, at lovforslaget bør formuleres således, at det fremgår

helt klart og tydeligt, at man ikke anbringer afsonere i Kosovo, som har fa-

milie og børn i Danmark.

Som det fremgår af pkt. 2.1.3.1 i bemærkningerne til lovforslaget, vil der i

hvert tilfælde skulle foretages en konkret vurdering af, om den pågældende

indsatte kan afsone i fængslet i Kosovo, med henblik på at afsoning i fængs-

let vil ske inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser,

herunder den indsattes ret til privat- og familieliv. Da der er tale om udvis-

ningsdømte, hvor domstolene på tidspunktet for dommen har vurderet, at

det er muligt at udvise den pågældende inden for rammerne af Danmarks

internationale forpligtelser, herunder retten til respekt for privatliv og fa-

milieliv efter EMRK artikel 8, må det antages, at udvisningsdømte som ud-

gangspunkt vil kunne overføres til afsoning i Kosovo.

Som det fremgår af pkt. 2.1.3.3 i bemærkningerne til lovforslaget, forudsæt-

tes det, at det ved fastlæggelsen af målgruppen for afsonere i Kosovo i med-

før af den foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 1 a, stk. 2,

fastsættes, at dømte uden børn i Danmark vil blive placeret i fængslet forud

for dømte, som har børn i Danmark.

2.2. Bemærkninger fra underliggende myndigheder

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra underliggende myndigheder,

herunder mere substantielle bemærkninger fra Rigsadvokaten, Rigspolitiet

og Direktoratet for Kriminalforsorgen. Hvad angår Rigspolitiets høringssvar

bemærkes, at høringssvaret er fremsendt i form af kommentarbokse til et

udkast til lovforslag, der har et omfang på 288 sider. Rigspolitiets hørings-

svar er på den baggrund ikke vedlagt.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i høringssvarene.

Direktoratet for Kriminalforsorgen

bemærker, at kriminalforsorgen i Ko-

sovo vil skulle varetage en række opgaver, som ikke varetages af kriminal-

forsorgen i Danmark. Det drejer sig om 1) optagelse af biometri, 2) tvangs-

undersøgelse for eksempelvis covid-19, 3) transport af frihedsberøvede ud-

lændinge, 4) ledsagelse til tvangsfremstillinger, der foregår i Kosovo ved

Side 10/58

anvendelse af video fra fængslet, og 5) ransagning og beslaglæggelse. Sær-

ligt for så vidt angår transportopgaven (nr. 3) bemærker direktoratet, at der

lægges op til at overdrage en opgave, der i Danmark varetages af politiet, til

kriminalforsorgen i Kosovo og dermed til kosovariske betjente. Transport

af de pågældende udvisningsdømte er særlig risikabel og udfordrende sik-

kerhedsmæssigt, når transporten foregår, umiddelbart inden udsendelsen

skal gennemføres. Det er på det grundlag kriminalforsorgens opfattelse, at

det ikke er forsvarligt at overlade denne opgave til kriminalforsorgen, og at

det så meget desto mere er betænkeligt at overdrage opgaven til kriminal-

forsorgen i Kosovo og dermed til kosovariske betjente.

Justitsministeriet er i løbende dialog med Direktoratet for Kriminalforsor-

gen om håndtering af bl.a. de forhold, som kriminalforsorgen adresserer i

høringssvaret. Særligt for så vidt angår opgavefordelingen i forbindelse

med transportopgaven er denne fastlagt i traktatens artikel 18, stk. 3, hvor

det bl.a. fremgår, at transportopgaven på kosovarisk territorium udføres

–

på baggrund af institutionslederens beslutning

–

af kosovariske betjente på

baggrund af kosovarisk lovgivning. Det har under forhandlingerne af trak-

taten været afgørende for Kosovo at kosovariske myndigheder forestår

transport af afsonere på kosovarisk territorium. Det er i traktatens artikel

18, stk. 5, fastsat, at institutionslederen eller personer, som er udpeget af

denne, må deltage som observatører og i den forbindelse løbende vil kunne

påse, at Danmarks internationale forpligtelser overholdes. Der forudsættes

i den forbindelse navnlig hyppig deltagelse af observatører i forbindelse

med udsendelser. Som det fremgår af pkt. 2.1.1.4 i lovforslaget, vil der blive

arbejdet videre med den praktiske implementering af ordningen om leje af

fængselspladser i Kosovo. Der forudsættes i den forbindelse et fortsat ar-

bejde med implementering af juridiske og praktiske spørgsmål, som vil pågå

frem mod ibrugtagelsen af fængselspladserne i Kosovo.

Hvad angår opgaven med tvangsundersøgelse for eksempelvis covid-19, er

denne opgave i det fremsatte lovforslag henlagt til dansk politi, jf. pkt.

2.1.12.3 i lovforslaget.

For så vidt angår transport af frihedsberøvede udlændinge er det præciseret

i pkt. 2.1.12.3 i bemærkningerne til lovforslaget, at det vil være politiet, der

vil skulle bistå Hjemrejsestyrelsen ved ledsagede udsendelser, herunder ved

vurdering af sikkerhedsmæssige spørgsmål i forbindelse med en ledsaget

udsendelse, udfærdigelse af en sikkerhedsvurdering og ved fysisk ledsagelse

under udsendelsen fra Kosovo. Transport af udlændinge på kosovarisk

Side 11/58

territorium, herunder f.eks. fra fængslet til lufthavnen, foretages dog

–

som

nævnt

–

af kosovarisk personale efter kosovarisk ret, og således at det sker

inden for Danmarks internationale forpligtelser.

Direktoratet for Kriminalforsorgen

bemærker desuden, at der forsat er en

del udeståender i forhold til institutionslederens ansvar for overholdelse af

Danmarks internationale forpligtelser. Det skal afklares, hvem der har det

generelle ansvar for, at afsoningen sker i overensstemmelse med Danmarks

internationale forpligtelser, herunder særligt i de tilfælde, hvor de indsatte

modtager sundhedsbehandling på et kosovarisk hospital, hvor de indsatte

transporteres til og fra fængslet og i forbindelse med strafforfølgning- og

fuldbyrdelse. Direktoratet bemærker i den forbindelse, at det endnu ikke er

afklaret, om de eksisterende forhold i Kosovo lever op til Danmarks inter-

nationale forpligtelser. Direktoratet peger på nødvendigheden af, 1) at der

sker en afklaring af disse spørgsmål, inden lovforslaget fremsættes, 2) at det

kommer til at fremgå af det fremsatte lovforslag, hvem der har ansvaret for,

at de kosovariske myndigheder lever op til Danmarks internationale forplig-

telser, og 3) at det kommer til at fremgå af lovforslaget, om disse myndig-

heder endvidere skal vurdere om afsoningsordningen generelt lever op til

disse forpligtelser. I den forbindelse bemærker direktoratet, at kriminalfor-

sorgen ikke finder, at ovennævnte ansvar m.v. i relation til navnlig sund-

hedsbehandling på kosovariske hospitaler, udlevering af indsatte til straffor-

følgning- og fuldbyrdelse i Kosovo samt transport af indsatte uden for

fængslet, hvor kosovariske magtanvendelsesregler finder anvendelse, kan

ligge hos kriminalforsorgen.

Justitsministeriet er som nævnt ovenfor i løbende dialog med Direktoratet

for Kriminalforsorgen om håndtering af bl.a. de forhold, som kriminalfor-

sorgens adresserer i høringssvaret. Som det fremgår af pkt. 2.1.1.4 i be-

mærkningerne til lovforslaget om den praktiske implementering, indføres

der med den foreslåede model en afsoningsform med en særegen struktur,

hvor bl.a. kosovariske fængsels- og transportbetjente varetager en række af

de opgaver, som ved afsoning i Danmark varetages af danske myndigheder.

Som det følger af traktatens artikel 18, stk. 5, vil institutionslederen eller

personer, som er bemyndiget af denne, kunne deltage under transport som

observatører og vil i den forbindelse løbende kunne påse, at Danmarks in-

ternationale forpligtelser overholdes. Der forudsættes i den forbindelse

navnlig hyppig deltagelse af observatører i forbindelse med udsendelser i

det første år. Det vil være politiet, der vil skulle bistå Hjemrejsestyrelsen

ved ledsagede udsendelser fra Kosovo.

Side 12/58

Det er desuden præciseret i lovforslaget, at institutionslederens ansvar i

første række er at påse, om afsoningsforholdene er i overensstemmelse med

Danmarks internationale forpligtelser samt om den behandling af de ind-

satte, som i henhold til traktaten sker efter kosovariske regler, herunder un-

der transport på kosovarisk territorium eller i forbindelse med hospitalsind-

læggelse i Kosovo eller ved strafforfølgning og -fuldbyrdelse af strafbare

forhold begået i Kosovo, sker inden for rammerne af Danmarks internatio-

nale forpligtelser. Der

således ikke en forpligtelse til at føre et generelt

tilsyn med f.eks. det kosovariske sundhedsvæsen. Som det ligeledes fremgår

af pkt. 2.1.1.4 i bemærkningerne til lovforslaget, kan det kosovariske sund-

hedssystem ikke formodes at være på niveau med det danske. Det vil derfor

i forbindelse med den praktiske implementering skulle sikres, at den be-

handling, som i givet fald måtte blive ydet på et kosovarisk hospital, generelt

vurderes at være forsvarlig og i overensstemmelse med Danmarks interna-

tionale forpligtelser. Hvis det måtte vise sig, at det kosovariske sundheds-

væsen ikke på forsvarlig vis kan yde akut sundhedsbehandling, indeholder

traktaten i artikel 19, stk. 6, de nærmere rammer for og krav til, hvordan

sundhedsbehandlingen i givet fald vil kunne leveres fra alternative sund-

hedsfaciliteter, der vil kunne leve op til Danmarks internationale forpligtel-

ser. Fængslet i Kosovo vil ikke blive taget i brug, før det er vurderet, at

forholdene grundlæggende svarer til forholdene i fængsler i Danmark, og

at afsoningen vil kunne ske inden for rammerne af Danmarks internationale

forpligtelser.

For så vidt angår institutionslederens ansvar er det desuden præciseret i

lovforslaget, at den nærmere udmøntning af institutionslederens forpligtelse

til at påse overholdelsen af Danmarks internationale forpligtelser i forbin-

delse med de indsattes ophold uden for fængslet

–

forud for ibrugtagelsen

af fængslet

–

vil blive klarlagt i retningslinjer, som vil blive udarbejdet i

samarbejde mellem Justitsministeriet, kriminalforsorgen og øvrige rele-

vante myndigheder.

Rigsadvokaten

bemærker i relation til muligheden for at fuldbyrde fæng-

selsstraf eller forvaring i Kosovo, at det forhold, at myndighederne i Kosovo

må antages at kunne strafforfølge en person, der er overført til afsoning i

Kosovo, fordi vedkommende har begået strafbare forhold på kosovarisk ter-

ritorium, for forhold, der er begået før, den pågældende blev overført til Ko-

sovo, umiddelbart synes at stride mod de beskyttelseshensyn, der ligger bag

det internationalt anerkendte specialitetsprincip (rule of speciality), der bl.a.

Side 13/58

er kommet til udtryk i udleveringslovens kapitel 5 i § 29, EU-rammeafgø-

relsens artikel 27 og artikel 14 i Europarådets udleveringskonvention.

Justitsministeriet har noteret sig Rigsadvokatens bemærkning. Det følger af

traktatens artikel 24, stk. 1, at kriminalitet begået i Kosovo

–

herunder i

fængslet

–

falder under kosovarisk straffemyndighed, dog således at Dan-

mark i visse situationer og efter konsultation kan overtage strafforfølgnin-

gen. Justitsministeriet har præciseret i lovforslaget, at hensigten med be-

stemmelsen i artikel 24, stk. 1, er at regulere lovvalget for de overtrædelser,

der måtte blive begået af indsatte, efter at de er blevet overført til Kosovo.

Justitsministeriet har desuden præciseret i lovforslaget, at der i medfør af

den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 75

b, stk. 3, vil blive fastsat regler om overdragelsen i lyset af bestemmelserne

i kapitel 5 i udleveringsloven om betingelserne for udlevering fra Danmark

til stater uden for Norden og Den Europæiske Union. Forud for overdra-

gelse af den dømte til de kosovariske myndigheder vil der skulle foretages

en konkret vurdering af, om overdragelsen i det enkelte tilfælde vil være i

overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Det vil være

justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, der træffer beslutning om,

hvorvidt den konkrete overdragelse kan finde sted. Der vil være tale om den

samme vurdering, som foretages efter udleveringslovens § 6, stk. 1-3.

Rigsadvokaten

bemærker desuden, at en situation, hvor der sker overdra-

gelse af en indsat fra fængslet i Kosovo til kosovariske myndigheder

–

uan-

set at udleveringsloven ikke finder anvendelse i den pågældende situation

–

jf. pkt. 2.1.7.3.2 i lovforslaget

–

har en række lighedspunkter med den situ-

ation, hvor en person udleveres fra Danmark til et andet land henset til, at

der er tale om, at en person, der er i dansk varetægt, overdrages til myndig-

hederne i et andet land med henblik på strafforfølgning eller til straffuldbyr-

delse af en i dette land idømt straf. Rigsadvokaten finder, at det på den bag-

grund kan overvejes, om de beskyttelseshensyn, der ligger bag udleverings-

lovens regler om, at afgørelse om udlevering til strafforfølgning og straf-

fuldbyrdelse træffes af retten, og at rettens afgørelse kan kæres (udleverings-

lovens § 35), ligeledes bør finde anvendelse

–

helt eller delvis

–

i forhold til

den nævnte overdragelse til de kosovariske myndigheder af en i Kosovo

idømt straf. Dette kunne efter Rigsadvokatens opfattelse evt. søges imøde-

kommet ved, at der gives den pågældende mulighed for at klage til en over-

ordnet myndighed over afgørelsen efter den foreslåede § 75 b i straffuldbyr-

delsesloven.

Side 14/58

Justitsministeriet har noteret sig Rigsadvokatens bemærkning. Som det

fremgår af den foreslåede § 75 b, stk. 1, kan justitsministeren eller den, der

bemyndiges dertil, beslutte, at en person, som afsoner fængselsstraf eller

dom til forvaring i medfør af regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, skal

overdrages til Republikken Kosovo til strafforfølgning eller fuldbyrdelse af

en kosovarisk fængselsstraf, medmindre det vil være i strid med Danmarks

internationale forpligtelser. I forbindelse med udmøntningen af bestemmel-

sen vil eventuelle klagemuligheder blive overvejet. Det bemærkes under alle

omstændigheder, at der er mulighed for, at en beslutning om overdragelse

til Kosovo i medfør af bestemmelsen, vil kunne indbringes for retten i medfør

af grundlovens § 63.

Rigspolitiet

anfører generelt, at ordningen med afsoning i Kosovo har res-

sourcemæssige konsekvenser for politiet, da det med lovforslaget i en række

tilfælde forudsættes, at dansk politi involveres til udførelse af en række for-

skellige opgaver, og at omfanget af de pågældende opgaver ikke kan afkla-

res endeligt, før ordningen med afsoning i Kosovo tages i brug.

Justitsministeriet har noteret sig Rigspolitiets bemærkninger om ressourcer

i forbindelse med varetagelsen af opgaver med tilknytning til afsonere i Ko-

sovo. Ministeriet bemærker hertil, at myndighedernes ressourcer generelt

vil skulle monitoreres i forbindelse med ibrugtagningen af fængslet i Ko-

sovo.

2.3. Traktatgrundlaget

Institut for Menneskerettigheder, DIGNITY, Juridisk Institut under

Syddansk Universitet

Amnesty International

anbefaler, at lovforsla-

get først fremsættes, når der foreligger et endeligt udkast til traktatgrundlag

med Kosovo, som kan vedhæftes lovforslaget. Det bemærkes i den forbin-

delse bl.a., at lovforslaget alene indeholder et helt kort overblik over det

forventede traktatgrundlag, og at det ikke er muligt på dette grundlag uden

nærmere kendskab til den forhandlede traktat og den præcise ordlyd af de

enkelte traktatbestemmelser at vurdere, om de overførte indsatte vil blive

behandlet i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.

Som det fremgår af pkt. 2.1.1.2 i bemærkningerne til lovforslaget, under-

skrev Kongeriget Danmark og Republikken Kosovo den 26. april 2022 en

traktat om dansk leje af Gjilian Detention Facility (”Traktat

af 26. april

Side 15/58

2022 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Kosovo om anvendelse

af fængslet i Gjilan til fuldbyrdelse af straffe idømt i Danmark”). Traktaten

er vedlagt som bilag til det fremsatte lovforslag.

2.4. Bemyndigelsesbestemmelser

Institut for Menneskerettigheder, Forsete, DIGNITY, Advokatrådet,

DRC Dansk Flygtningehjælp

Den Danske Helsinki-Komité for Men-

neskerettigheder

anfører bl.a., at lovforslaget overlader en stor og vidtgå-

ende bemyndigelse til forvaltningen til at fastsætte både traktatgrundlaget

og den danske regulering. Ved etablering af en ordning med leje af fæng-

selspladser i udlandet bør det som det helt klare udgangspunkt være lovgiv-

ningsmagten og ikke forvaltningen, der fastsætter den retlige regulering,

herunder både i forhold til traktatgrundlaget og dansk ret. Der bør således

udvises tilbageholdenhed med at give bemyndigelser til administration til at

fravige og fastsætte regler på et så centralt område som strafafsoning. Det

anbefales derfor, at bemyndigelsesbestemmelserne begrænses og præcise-

res, således at det direkte anføres i lovteksten, hvilke specifikke regler i

straffuldbyrdelsesloven justitsministeren er bemyndiget til at fravige, og

hvilke regler på sundhedsområdet der finder anvendelse i fængslet.

Institut for Menneskerettigheder

anfører desuden for så vidt angår sund-

hedsregler, at sundhedsministeren i den foreslåede § 1 a, stk. 5, bemyndiges

til at fastsætte, hvilke regler der skal finde anvendelse for de overførte ind-

satte. Mens udgangspunktet i forhold til straffuldbyrdelsesregler således er,

at de finder anvendelse, medmindre justitsministeren beslutter det modsatte,

er udgangspunktet i forhold til sundhedsområdet det modsatte, det vil sige

at ingen regler finder anvendelse, medmindre sundhedsministeren

”sætter

dem i kraft.” Det anføres i bemærkningerne, at det efter ”Sundhedsministe-

riets vurdering er vanskeligt på forhånd at klarlægge i fuldt omfang, hvilke

regler der med de nødvendige tilpasninger og fravigelse vil skulle gælde for

at sikre patientsikkerheden, og der kan således ikke udtømmende i fuldt om-

fang redegøres for, hvilke regler bemyndigelses vil blive anvendt til at sætte

i kraft. Hvilke regler, der konkret anses for nødvendige at sætte i kraft, vil

bl.a. afhænge af lokale forhold, patientsikkerhedsmæssige standarder, sprog

mv. De samme hensyn vil også kunne begrunde, at reglerne ikke sættes i

kraft, fordi de vil kunne være umulige eller uforholdsmæssigt vanskelige at

implementere eller overholde.” Der gives endvidere i lovbemærkningerne

eksempler

på, hvilke regler på sundhedsområdet, det er ”forventningen”, at

sætte i kraft. Instituttet bemærker, det imidlertid fremstår uklart, hvilke

Side 16/58

sundhedsregler der vil blive sat i kraft i fængslet i Kosovo. Det fremgår af

bemærkningerne at ”lokale forhold,

patientsikkerhedsmæssige standarder,

sprog mv.” kan begrunde, at en sundhedsregel ikke sættes i kraft –

men

samme hensyn kan også begrunde, at sundhedsreglen ikke sættes i kraft.

Justitsministeriet er enig i, at der bør udvises tilbageholdenhed med at ind-

føre meget brede bemyndigelsesbestemmelser. Som det imidlertid fremgår

af pkt. 2.1.1.4 i bemærkningerne til lovforslaget, indføres der med den fore-

slåede model en afsoningsform med en særegen struktur, og der forudsættes

i den forbindelse et forsat implementeringsarbejde, herunder afklaring af

juridiske og praktiske spørgsmål.

Som anført under pkt. 2.1.4.3.1 i bemærkningerne til lovforslaget, er det

Justitsministeriets vurdering, at der vil kunne opstå et behov for at tilpasse

eller fravige reglerne i straffuldbyrdelsesloven eller regler udstedt i medfør

deraf af hensyn til den praktiske gennemførelse af fuldbyrdelse af straf i

fængslet i Kosovo. Det foreslås på denne baggrund, at der indsættes en be-

stemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 1 a, stk. 4, 3. pkt. hvorefter justitsmi-

nisteren vil kunne fastsætte regler om fravigelse af regler i straffuldbyrdel-

sesloven og regler fastsat i medfør heraf, i det omfang det er nødvendigt for

fuldbyrdelsen af fængselsstraf eller forvaring i Kosovo.

Som det fremgår af pkt. 2.1.4.4.1 i bemærkningerne til lovforslaget, forud-

sættes det, at bestemmelsen alene vil blive anvendt til at fastsætte regler om

fravigelse af straffuldbyrdelseslovens regler og regler udstedt i medfør

heraf, i det omfang det er nødvendigt for gennemførelsen af fuldbyrdelsen i

fængslet i Kosovo. Heri ligger, at opretholdelsen af den regel, som ønskes

fraveget, skal være uforenelig med fuldbyrdelsen af straffen i fængslet i Ko-

sovo med de begrænsninger, der måtte ligge i afsone i et fængsel i udlandet.

Det forudsættes således, at der ikke vil kunne ske fravigelse af regler i straf-

fuldbyrdelsesloven og regler udstedt i medfør deraf på baggrund af rent res-

sourcemæssige hensyn, medmindre opretholdelsen af den regel, som ønskes

fraveget, vil medføre uforholdsmæssige omkostninger, som ikke står i rime-

ligt forhold til reglens betydning for den indsattes forhold under udståelsen

af straffen.

Ved udstedelsen af reglerne vil det skulle tillægges afgørende betydning, at

de indsattes forhold grundlæggende svarer til forholdene i et fængsel i Dan-

mark, ligesom Danmarks internationale forpligtelser skal overholdes. Be-

myndigelsen forudsættes desuden anvendt i de tilfælde, hvor indholdet af

Side 17/58

den regel, som ønskes fraveget, er uforenelig med fuldbyrdelsen af straffen

i Kosovo med de begrænsninger, der måtte ligge heri.

For så vidt angår bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede bestemmelse

i straffuldbyrdelseslovens § 1 a, stk. 5, bemærker Sundhedsministeriet, at

det i henhold til bemærkningerne til den foreslåede § 1 a, stk. 5, forudsættes,

at der vil blive fastsat regler, som sikrer, at den sundhedsfaglige behandling,

som måtte være nødvendig at foretage i fængslet, så vidt muligt sker på

samme vilkår som ved afsoning i Danmark, herunder i overensstemmelse

med danske sundhedsretlige regler, standarder og patientsikkerhedsmæs-

sige garantier. Det er efter Sundhedsministeriets opfattelse vanskeligt på

forhånd at fastlægge i fuldt omfang, hvilke regler der vil skulle gælde for

sundhedsbehandlingen i fængslet. Det skyldes, at der er behov for at fore-

tage en større gennemgang af reglerne for bl.a. at sikre, at der ikke bliver

sat regler i kraft, som grundet f.eks. lokale forhold eller sprogkrav ikke er

mulige at overholde. Det er ikke desto mindre Sundhedsministeriets opfat-

telse, at det tydeligt er tilkendegivet, at regler, som gælder for andre be-

handlingssteder i Danmark, herunder fængsler, og som varetager hensynet

til patientsikkerheden

–

med de nødvendige tilpasninger og fravigelser

–

også skal finde anvendelse for fængslet i Kosovo.

2.5. Folketingets Ombudsmands tilsyn

Institut for Menneskerettigheder, DIGNITY, Den Danske Helsinki-Ko-

mité for Menneskerettigheder og Amnesty International

anbefaler, at

det præciseres, hvorledes Folketingets Ombudsmands tilsynsvirksomhed vil

blive omsat til praksis i Kosovo, herunder at der såvel i traktatgrundlaget

som i det danske retlige grundlag er taget stilling til den række retlige og

praktiske spørgsmål, der opstår i forbindelse med gennemførelse af Folke-

tingets Ombudsmands tilsynsbesøg i fængslet i Kosovo.

Justitsministeriet bemærker, at ministeriet i høringsperioden har været i di-

alog med Folketingets Ombudsmand om ombudsmandens tilsyn med fængs-

let i Kosovo.

Som det fremgår af pkt. 2.1.6.3 i bemærkningerne til lovforslaget, indebærer

tilsynsopgaven, at Folketingets Ombudsmands virksomhed kommer til at

omfatte dansk forvaltningsmyndighed, som udøves i forbindelse med fuld-

byrdelse af fængselsstraf eller forvaring i Kosovo. Ombudsmandens kompe-

tence vil omfatte den del af den offentlige forvaltningsvirksomhed, som

Side 18/58

danske myndigheder er ansvarlige for i relation til fuldbyrdelsen af fæng-

selsstraf eller forvaring i fængslet i Kosovo, og vil omfatte offentlig forvalt-

ningsvirksomhed i henhold til dansk ret, herunder Danmarks internationale

forpligtelser. I det omfang det kosovarisk ansatte personale udøver forvalt-

ningsvirksomhed, herunder anvender magt m.v., efter dansk ret, vil perso-

nalet blive betragtet som en del af den danske myndighed, og forvaltnings-

virksomheden vil dermed være omfattet af ombudsmandens kompetence,

uanset at de pågældende vil være ansat af de kosovariske myndigheder.

Det er Justitsministeriets vurdering, at Folketingets Ombudsmands tilsyn og

behandling af klager ikke i fuldt omfang kan udøves på samme måde i rela-

tion til fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring i Kosovo som for udvis-

ningsdømte, der afsoner i Danmark. Ombudsmandens kompetence vil såle-

des alene omfatte den offentlige forvaltningsvirksomhed i Kosovo, som ud-

øves af danske forvaltningsmyndigheder. Som beskrevet under pkt. 2.1.2.3 i

lovforslaget, vil der være tale om en særegen myndighedsopbygning i

fængslet i Kosovo, hvor forvaltningsvirksomheden vil blive udøvet af ansatte

i den danske kriminalforsorg, som arbejder i fængslet, og af lokalt ansatte,

som er ansat af de kosovariske myndigheder.

2.6. Den indsattes udøvelse af rettigheder under afsoning i Kosovo

Advokatrådet

SOS Racisme

anfører, at det er udgangspunktet med ord-

ningen, at de indsatte skal have samme ret til f.eks. besøg, udgang, beskæf-

tigelse, sundhedsbehandling mv., som de ville have haft ved afsoning i et

dansk fængsel. Navnlig adgangen til at få besøg og udgang kan dog frygtes

at være forbundet med så store udfordringer, at de indsatte reelt afskæres

adgang hertil.

Børns Vilkår

Red Barnet

er bekymret for, at indsatte forældre kan blive

afskåret fra at kunne tage på udgang til barnets mærkedage, da retten til ud-

gang kan fraviges med henvisning til uforholdsmæssigt store omkostninger.

Organisationerne mener desuden ikke, at det er en hensigtsmæssig ordning

med ét ugentligt besøg af 1-2 timers varighed, hvis børn skal rejse fra Dan-

mark til Kosovo for at opretholde kontakt til deres forælder, og det udgør et

indgreb i et barns ret til kontinuitet i livet og til at være en del af børnefæl-

lesskaber.

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

anfører, at det fo-

rekommer meget teoretisk, at en i Danmark bosiddende familie kan udnytte

Side 19/58

besøgsretten til en indsat i Kosovo, og at der her i givet fald foreligger en

overtrædelse af artikel 8 og 14 i EMRK.

Med den foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 1 a, stk. 3, vil

de indsatte i udgangspunktet have samme ret til f.eks. besøg, udgang, be-

skæftigelse, sundhedsbehandling mv., som de ville have haft i et dansk fæng-

sel. Det forudsættes i forbindelse med valget af de afsonere, som skal afso-

nes i Kosovo, at dømte uden børn i Danmark vil blive placeret i fængslet

forud for dømte, som har børn i Danmark.

Justitsministeren kan efter den foreslåede § 1 a, stk. 4, tilpasse regler i straf-

fuldbyrdelsesloven, herunder i forhold til afviklingen af besøg. Som det

fremgår af lovforslagets pkt. 2.1.4.4.1 i bemærkningerne til lovforslaget, in-

debærer bestemmelsen, at ministeren kan fastsætte regler, således at de ind-

satte

–

med de begrænsninger, som afvikling af besøg over landegrænser vil

have

–

har mulighed for at modtage besøg i et omfang svarende til straf-

fuldbyrdelseslovens regler. Det vil i medfør af bestemmelsen også være mu-

ligt at fastsætte regler om muligheden for transportstøtte til besøg af f.eks.

børn af indsatte. Endelig vil der

–

afhængig af de nærmere sikkerhedsmæs-

sige foranstaltninger og vurderingen heraf

–

kunne fastsættes regler, som

giver mulighed for at føre videosamtaler med nærtstående i et vist omfang i

forbindelse med udståelse af straf i Kosovo.

Dansk Socialrådgiverforening

mener, at lovforslaget i højere grad kunne

beskrive rammerne og vilkårene for sagsbehandlingsarbejdet for de udvis-

ningsdømte.

Justitsministeriet har noteret sig Dansk Socialrådgiverforenings bemærk-

ning. Det bemærkes i den forbindelse, at der vil være tale om udøvelse af

dansk forvaltningsvirksomhed i Kosovo, og at bl.a. de almindelige forvalt-

ningsretlige regler, som gælder for forvaltningsmyndigheder, herunder of-

fentlighedsloven, forvaltningsloven, arkivloven samt uskrevne retsgrund-

sætninger, vil finde anvendelse.

2.7. Danmarks internationale forpligtelser

2.7.1. Jurisdiktion

Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder

Juridisk

Institut under Syddansk Universitet

anbefaler, at det klart fremgår af

Side 20/58

traktatgrundlaget og lovbemærkningerne, at overførte indsatte er under

dansk jurisdiktion, herunder når de befinder sig uden for fængslet i Kosovo,

f.eks. i forbindelse med transport og ved lokal hospitalsbehandling.

DIGNITY, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

Forsete

opfordrer til, at der foretages en klar afgrænsning af, hvilke forhold

der vil være omfattet af henholdsvis dansk og kosovarisk jurisdiktion.

DRC Dansk Flygtningehjælp

anfører, at der bør være fuld adgang til at

indbringe klager mod Danmark til Den Europæiske Menneskerettigheds-

domstol, uanset om et eventuelt overgreb er sket i Danmark eller i Kosovo.

Amnesty International, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskeret-

tigheder, DIGNITY, Forsete

Institut for Menneskerettigheder

anbe-

faler, at det fremgår af traktatgrundlaget og lovbemærkningerne, at det ko-

sovariske personales handlinger over for de overførte indsatte i fængslet skal

henregnes til Danmark, herunder også når de agerer i strid med den bilate-

rale traktat og klare danske regler og instrukser.

Justitsministeriet bemærker, at det følger af EMRK artikel 1, at medlems-

staterne skal sikre enhver person under deres jurisdiktion de rettigheder og

friheder, der angives i konventionen.

Udøvelse af jurisdiktion er således en nødvendig forudsætning for, at en

medlemsstat kan blive ansvarlig for handlinger eller undladelser i strid med

EMRK, som kan tilregnes staten.

Som det fremgår af pkt. 3.1.1 i bemærkningerne til lovforslaget, er det vur-

deringen, at Danmark vil blive anset for at udøve jurisdiktion i relation til

afsoningen i fængslet i Kosovo, der bl.a. vil være underlagt dansk ledelse

og danske straffuldbyrdelsesregler. Det er endvidere vurderingen, at Dan-

mark efter omstændighederne vil blive anset for at udøve jurisdiktion over

visse forhold med tilknytning til afsoningen, herunder i forbindelse med

transport til fængslet. Tilsvarende gør sig gældende i forhold til lokal sund-

hedsbehandling på et kosovarisk hospital. Det bemærkes i den forbindelse,

at det i traktaten er aftalt, at de kosovariske myndigheder vil skulle forestå

visse opgaver med tilknytning til fuldbyrdelsen af fængselsstraf eller forva-

ring i Kosovo. Det gælder bl.a. transport af indsatte på kosovarisk territo-

rium, jf. traktatens artikel 18, visse akutte sundhedsbehandlinger, jf. trakta-

tens artikel 19, samt strafforfølgning og -fuldbyrdelse af strafbare forhold,

som begås i Kosovo, jf. traktatens artikel 24 og 25.

Side 21/58

Justitsministeriet bemærker i forlængelse heraf, at det vil bero på en konkret

vurdering, hvornår Danmark vil blive anset for at udøve jurisdiktion i hen-

hold til EMRK i forbindelse med fuldbyrdelsen af danske domme i fængslet

i Kosovo, herunder i relation til de situationer, som foregår uden for fængsl

et. Det er derfor ikke muligt på forhånd at foretage en udtømmende afgræns-

ning heraf. Det er dog Justitsministeriets umiddelbare vurdering, at Dan-

mark også uden for fængslet i de fleste situationer vil blive anset for at udøve

jurisdiktion efter EMRK artikel 1. Der er i den forbindelse bl.a. lagt vægt

på, at de indsatte er i dansk varetægt (under danske myndigheders kontrol)

ved overgivelsen, ligesom de efter endt transport eller sundhedsbehandling

igen skal overgives i dansk varetægt.

Det bemærkes endvidere, at de kosovariske myndigheder også i situationer

uden for fængslet er forpligtet til at efterleve Danmarks internationale for-

pligtelser, jf. traktatens artikel 4, stk. 5.

2.7.2. EMRK artikel 3 mv.

DIGNITY og Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at en undersø-

gelse af en rimeligt begrundet mistanke om, at overførte indsatte har været

udsat for tortur eller anden behandling i strid med EMRK artikel 3 gennem-

føres af danske myndighedspersoner, herunder dansk politi. Instituttet an-

befaler endvidere, at en sådan undersøgelse kan give anledning til oprejs-

ning og erstatning til den indsatte samt beslutning om disciplinær-eller straf-

forfølgning af de ansvarlige fængselsbetjente mv.

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, DIGNITY

Forsete

anfører, at det bl.a. er uklart, hvorvidt myndighedsovergreb eller

andre strafbare handlinger i fængslet i Kosovo vil blive efterforsket af dan-

ske eller kosovariske myndigheder.

Det bemærkes indledningsvis, at Justitsministeriet har tilpasset pkt. 3.1.2 i

lovforslaget i overensstemmelse med DIGNITY’s og Institut for Menneske-

rettigheders bemærkninger om, at der i visse tilfælde gælder en forpligtelse

til at foretage en effektiv undersøgelse efter EMRK artikel 3, jf. bl.a. Høje-

sterets dom af 14. april 2021 (gengivet i UfR 2021.3257 H). Det fremgår

således af det tilpassede afsnit, at hvis en person fremfører en rimeligt be-

grundet påstand om, at vedkommende har været udsat for behandling i strid

med bestemmelsen, er medlemsstaten forpligtet til at foretage en effektiv og

officiel undersøgelse af forholdene.

Side 22/58

For så vidt angår strafbare forhold begået i Kosovo

–

både af indsatte og

ansatte i og uden for fængslet

–

vil der som udgangspunkt være kosovarisk

strafmyndighed, jf. traktatens artikel 2, stk. 1. I særlige tilfælde

–

og med

respekt for Danmarks retlige kompetence og princippet om

ne bis in idem

–

kan kriminelle handlinger begået mod eller af dansk ansat personale straf-

forfølges i Danmark. I disse tilfælde vil efterforskningen blive foretaget af

danske myndigheder og efter danske regler, f.eks. retsplejeloven og straffe-

loven.

Amnesty International

anfører, at det skal fremgå af traktaten med Ko-

sovo, at princippet om non-refoulement til enhver tid skal overholdes, og at

enhver mistanke om tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling i

fængslet eller under transport eller ved anden udgang vil blive efterforsket

og retsforfulgt af et uafhængigt, upartisk og effektivt organ.

DIGNITY

anbefaler, at lovforslaget forholder sig til, hvordan danske myn-

digheder vil sikre, at indsatte i Kosovo ikke udsættes for umenneskelig eller

nedværdigende behandling i strid med EMRK artikel 3, bl.a. via forebyg-

gende tiltag.

Forsete

bemærker, at staterne efter FN’s torturkonventions artikel 12 er for-

pligtede til at sikre, at kompetente myndigheder hurtigt iværksætter en upar-

tisk undersøgelse i ethvert tilfælde, hvor der er mistanke om, at en tortur-

handling er begået på noget territorium under dens jurisdiktion.

Justitsministeriet bemærker, at de kosovariske myndigheder efter traktatens

artikel 4, stk. 5, er forpligtet til at sikre, at strafforfølgningen og -fuldbyr-

delsen sker i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.

Det betyder bl.a., at de kosovariske myndigheder er forpligtet til ikke at ud-

sætte indsatte for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende be-

handling eller straf i strid med EMRK artikel 3. Forpligtelsen efter trakta-

tens artikel 4, stk. 5, betyder endvidere, at der i overensstemmelse med

EMD’s praksis vil skulle foretages en effektiv og officiel undersøgelse af

forholdene, hvis en person fremfører en rimeligt begrundet påstand om, at

vedkommende har været udsat for behandling i strid med EMRK artikel 3.

Efterforskningen skal i den forbindelse være egnet til at lede til identifika-

tion og eventuel strafforfølgning af de ansvarlige, jf. Menneskerettigheds-

domstolens dom af 6. april 2000 i sagen Labita mod Italien, præmis 131.

Side 23/58

Det bemærkes endvidere, at institutionslederen efter traktatens artikel 13,

stk. 3, i første række vil være ansvarlig for, at de indsatte under afsoningen

i fængslet behandles inden for rammerne af straffuldbyrdelsesloven og Dan-

marks internationale forpligtelser, herunder i forhold til brugen af magt.

Institutionslederen eller personer, som er udpeget af denne, må i øvrigt del-

tage som observatør under transport, bl.a. med henblik på at sikre, at magt

alene kan anvendes af sikkerhedshensyn eller af hensyn til en uforstyrret

transport og i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtel-

ser.

Hertil kommer, at

–

som anført under pkt. 2.1.6.3 i bemærkningerne til lov-

forslaget

–Folketingets

Ombudsmand i relation til fængslet i Kosovo vil

skulle varetage opgaven som Danmarks nationale forebyggende meka-

nisme, jf. den valgfri protokol til FN’s torturkonvention, herunder som i

Danmark med inddragelse af DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur og In-

stitut for Menneskerettigheder.

Til brug for udøvelsen af ombudsmandens kompetence vil ombudsmanden

have ret til at forlange oplysninger, dokumenter, udtalelser, indkaldelse til

afhøring for retten, besigtigelse af tjenestesteder og lokaler samt afholde

samtaler med bl.a. indsatte og personale, jf. § 19 i lov om Folketingets Om-

budsmand. Oplysningerne vil kunne deles med DIGNITY

–

Dansk Institut

Mod Tortur og Institut for Menneskerettigheder som led i det ovennævnte

samarbejde, herunder også oplysninger, som stammer fra kosovariske myn-

digheder. Det vil være de danske myndigheder, herunder den danske insti-

tutionsleder, som vil være ansvarlige for, at ombudsmanden får adgang til

oplysninger i henhold til § 19, herunder at ombudsmanden får tilsendt do-

kumenterne på dansk eller engelsk, jf. også traktatens artikel 30.

2.7.3. EMRK artikel 8

Amnesty International, DRC Dansk Flygtningehjælp, Forsete

Insti-

tut for Menneskerettigheder

anbefaler, at der foretages en selvstændig og

konkret vurdering af, om det er i strid med retten til privatliv og familieliv

efter EMRK artikel 8 at overføre en udvisningsdømt udlænding til afsoning

i Kosovo, og at der løbende foretages en vurdering heraf.

Amnesty International, Børns Vilkår

DIGNITY

anfører, at det henset

til den betydelige begrænsning i muligheden for besøg

–

i kraft af den store

afstand og den økonomiske byrde

–

vurderes, at ordningen i konkrete

Side 24/58

tilfælde vil kunne udgøre en krænkelse af artikel 8 i EMRK, da indgrebet i

den indsattes privatliv ikke antages at være proportionalt. Det anbefales

bl.a., at der foretages en revurdering af Danmarks positive forpligtelser til

at fremme indsattes ret til privatliv og familieliv, jf. artikel 8 i EMRK.

Som det fremgår af pkt. 3.1.3 i bemærkningerne til lovforslaget, er det for-

udsat, at der i hvert enkelt tilfælde forud for overførsel til afsoning i Kosovo

vil blive foretaget en vurdering af, om Danmarks internationale forpligtel-

ser er til hinder herfor, herunder navnlig for så vidt angår den pågældendes

ret til privatliv og familieliv. Det bemærkes i den forbindelse, at ordningen

alene omfatter udvisningsdømte, hvor domstolene på tidspunktet for dom-

men har vurderet, at det er muligt at udvise den pågældende inden for ram-

merne af Danmarks internationale forpligtelser, herunder retten til respekt

for privatliv og familieliv efter EMRK artikel 8. Det fremgår endvidere, at

det i vurderingen af, om den pågældende kan overføres til afsoning i Ko-

sovo, vil skulle indgå, hvorvidt den pågældende har mindreårige børn. Det

bemærkes hertil, at ordningen vil blive implementeret således, at dømte

uden børn i Danmark placeres i fængslet forud for dømte, som har børn i

Danmark.

Justitsministeriet bemærker i forlængelse heraf, at den konkrete vurdering

vil skulle tage afsæt i, at den indsatte overføres til Kosovo, og at vurderingen

ikke alene vil være baseret på domstolenes afgørelse om, at der kan ske ud-

visning af den pågældende.

2.7.4. EMRK artikel 14

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at der redegøres for, hvilke

legitime formål der ligger til grund for, at det kun er udvisningsdømte ud-

lændinge, der vil blive overført til afsoning i Kosovo og ikke andre grupper

af indsatte. Det anbefales endvidere, at der redegøres for, hvordan ministe-

riet løbende vil overvåge og sikre, at afsoningsforhold og vilkår i Kosovo

grundlæggende svarer til afsoningsforhold og vilkår i Danmark, således at

det sikres, at forskelsbehandlingen ikke bliver uproportional.

Det følger af EMRK artikel 14, at nydelsen af de i EMRK anerkendte ret-

tigheder og friheder skal sikres uden forskel på grund af køn, race, farve,

sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social op-

rindelse, tilhørighed til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller

ethvert andet forhold. Den opregnede liste af diskriminationsgrunde er der-

med ikke udtømmende.

Side 25/58

Som det fremgår af pkt. 3.1.4 i bemærkningerne til lovforslaget, er det vur-

deringen, at diskriminationsforbuddet i artikel 14, i det omfang der er dansk

jurisdiktion, vil være gældende for udvisningsdømte, der afsoner i fængslet

i Kosovo. Det vil bl.a. kunne være tilfældet i relation til konkrete afsonings-

vilkår, jf. artikel 5, og mulighed for at opretholde kontakt med familie mv.,

jf. artikel 8.

Det bemærkes i den forbindelse, at afsoning i fængslet i Kosovo vil ske i

henhold til danske straffuldbyrdelsesregler, og de indsatte vil afsone under

forhold, der grundlæggende svarer til forholdene i danske fængsler, herun-

der hvad angår vilkår for besøg, tilbud under afsoning, klageadgang over

forhold under afsoningen, fysiske faciliteter, mulighed for udgang og prø-

veløsladelse og sundhedsbehandling.

Det fremgår endvidere af pkt. 3.1.4 i bemærkningerne til lovforslaget, at det

forudsættes, at afsoningsordningen i praksis udmøntes inden for rammerne

af Danmarks internationale forpligtelser, og at Kosovo efter aftalen er for-

pligtet til at medvirke til, at Danmarks internationale forpligtelser overhol-

des. Det bemærkes hertil, at fængslet vil være underlagt dansk ledelse, der

vil være ansvarlig for at sikre ovenstående, herunder ved løbende monito-

rering og kontrol af afsoningsforholdene mv., og at relevante tilsynsorga-

ner, herunder Folketingets Ombudsmand, vil have adgang til at udføre til-

syn i fængslet.

Det bemærkes desuden, at det med ordningen forudsættes, at Kosovo fore-

tager de nødvendige ombygninger og reparationer af fængslet, således at

forholdene i fængslet svarer til, hvad der kræves efter dansk ret om afsoning

i danske fængsler, og overholder Danmarks internationale forpligtelser. Det

er på den baggrund vurderingen, at afsoningsordningen kan udformes inden

for rammerne af artikel 14.

Justitsministeriet bemærker, at pkt. 3.1.4 i lovforslaget om EMRK artikel 14

forholder sig til de indsattes afsoningsvilkår i fængslet i Kosovo og ikke til

selve beslutningen om overførsel af den indsatte til fængslet i Kosovo.

For så vidt angår spørgsmålet om foreneligheden med konventionens artikel

14 af, at danske fængselspladser i udlandet alene anvendes til udvisnings-

dømte udlændinge, kan Justitsministeriet henvise til Justitsministeriets be-

svarelse af 17. november 2017 af spørgsmål nr. 132 (Alm. del) fra

Side 26/58

Folketingets Retsudvalg. Det fremgår bl.a. af besvarelsen, at udvisnings-

dømte ikke befinder sig i en sammenlignelig situation med andre indsatte i

forhold til, om afsoningen finder sted i Danmark eller i udlandet, da de ikke

skal reintegreres i det danske samfund og ikke har behov for at opretholde

kontakt til det omgivende samfund.

Efter Justitsministeriets vurdering er EMRK artikel 14 derfor ikke til hinder

for, at danske fængselspladser i udlandet kun anvendes til udvisningsdømte

udlændinge.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvordan Justitsministeriet løbende vil

påse, at afsoningsforhold og vilkår i Kosovo grundlæggende svarer til afso-

ningsforhold og vilkår i Danmark bemærkes det, at det vil ske som led i

ministeriets almindelige tilsyn med kriminalforsorgen.

Amnesty International

anfører, at danske domstole bør vurdere spørgsmå-

let om diskrimination i forbindelse med en overførsel til Kosovo i forhold

til udlændinges tilknytning til Danmark, ligesom det også skal sikres, at der

ikke sker diskrimination af de kosovarere, som flyttes fra fængslet i Glijan.

Der kan for så vidt angår spørgsmålet om overførsel af afsonere fra Dan-

mark til Kosovo henvises til punkt 2.7.3 ovenfor, hvoraf det bl.a. fremgår,

at det i pkt. 3.1.3 i bemærkningerne til lovforslaget er forudsat, at der i hvert

enkelt tilfælde forud for overførsel til afsoning i Kosovo vil blive foretaget

en vurdering af, om Danmarks internationale forpligtelser er til hinder her-

for.

For så vidt angår de indsatte i det kosovariske fængselsvæsen bemærkes det,

at det vil være op til de kosovariske myndigheder selv at beslutte, hvordan

de indsatte, som på nuværende tidspunkt afsoner i fængslet i Giljan, vil blive

overført til andre fængsler i Kosovo.

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

anfører, at der

f.eks. foreligger en forskelsbehandling, når danske indsattes ret til at begære

afsoning i enecelle uden fællesskab ikke gælder i Kosovo. Da de indsatte i

fængslet befinder sig under dansk jurisdiktion, bør de i sådan henseende

nyde de samme rettigheder som indsatte i fængsler i Danmark.

Som det fremgår af pkt. 2.1.4.4.1 i bemærkningerne til lovforslaget forventes

det, at fængslet i Kosovo hovedsageligt vil blive indrettet med dobbeltceller.

Side 27/58

Der vil i medfør af den foreslåede § 1 a, stk. 4, 3. pkt., kunne ske fravigelse

af det i straffuldbyrdelsesloven fastsatte udgangspunkt om, at den indsatte

har ret til at afsone sin straf uden eller med begrænset fællesskab med andre

indsatte, jf. det anførte under pkt. 2.1.4.1.8 i lovforslaget, således at dømte,

som skal udstå fængselsstraf eller dom til forvaring i fængslet i Kosovo, og

som ønsker at afsone uden eller med begrænset fællesskab, alene vil kunne

udstå straffen uden eller med begrænset fællesskab i det omfang, at det er

muligt i fængslet i Kosovo af hensyn til den fulde udnyttelse af kapaciteten i

fængslet.

Det bemærkes i den forbindelse, at adgangen til at udstå en fængselsstraf

uden eller med begrænset fællesskab efter den gældende bestemmelse i

straffuldbyrdelseslovens § 33, stk. 3, ligeledes er betinget af, at forholdene

tillader det. Det er desuden forudsat i forarbejderne til bestemmelsen, at

den dømte så vidt muligt skal have adgang til at opholde sig i eget opholds-

rum om natten. Der gælder således ikke en ubetinget ret efter straffuldbyr-

delsesloven til at udstå en fængselsstraf uden eller med begrænset fælles-

skab.

Det bemærkes desuden, at den indsatte fortsat vil have adgang til at anmode

om at blive overført til afsoning i arresthus efter straffuldbyrdelseslovens §

28, stk. 3, nr. 2, hvis den indsatte selv ønsker det og særlige familiemæssige

eller andre personlige forhold taler for det.

DIGNITY

anfører, at kriteriet om, at der så vidt muligt vil ske overførsel af

udvisningsdømte, som ikke har børn, ikke er sagligt, og anbefaler derfor, at

lovforslagets forenelighed med artikel 14, jf. artikel 8 i EMRK, genoverve-

jes. Der henvises bl.a. til, at børn og andre nære familiemedlemmer, herun-

der partnere, forældre og søskende, som udgangspunkt har ret til samme fa-

milieliv som børn.

Det er Justitsministeriets vurdering, at det ikke rejser spørgsmål i forhold

til EMRK artikel 14, at der ved udvælgelsen af, hvilke udvisningsdømte der

fortrinsvis overføres til afsoning i Kosovo, lægges vægt på, om den udvis-

ningsdømte har børn. Det bemærkes i den forbindelse, som anført ovenfor

under pkt. 2.7.3, at det i pkt. 3.1.3 i bemærkningerne til lovforslaget er for-

udsat, at der i hvert enkelt tilfælde forud for overførsel til afsoning i Kosovo

vil blive foretaget en vurdering af, om Danmarks internationale forpligtel-

ser er til hinder herfor.

Side 28/58

2.8. Processuelle rettigheder ved overførsel til Kosovo

Institut for Menneskerettigheder, DIGNITY

Forsete

anfører, at en

beslutning om overførsel til afsoning i Kosovo er en så byrdefuld afgørelse,

at den kun bør træffes under iagttagelse af de almindelige partsrettigheder i

forvaltningsloven, herunder partshøring og fuld begrundelse. Det anbefales

således, at der i forbindelse med en overførsel sikres grundlæggende parts-

rettigheder i forvaltningsloven, herunder partsaktindsigt, partshøring og fuld

begrundelse, og at det sikres, at Direktoratet for Kriminalforsorgens over-

førselsbeslutning kan prøves af en uafhængig og upartisk national myndig-

hed, samt at klager tillægges opsættende virkning.

DRC Dansk Flygtningehjælp

finder det bekymrende, at det er kriminal-

forsorgen, der træffer beslutningen om, at afsoning skal ske i f.eks. Kosovo,

særligt hvis der ikke er mulighed for at klage over denne beslutning. Der

opfordres bl.a. til, at der som minimum er nem adgang til at klage over en

beslutning om afsoning i f.eks. Kosovo.

Som det fremgår af pkt. 2.1.3.3 i bemærkningerne til lovforslaget, vil insti-

tutionen i Kosovo være underlagt en dansk ledelse, der i første række vil

være ansvarlig for, at afsoningen sker i overensstemmelse med straffuldbyr-

delsesloven og regler udstedt i medfør heraf, anden dansk lovgivning samt

Danmarks internationale forpligtelser. Det foreslås desuden, at institutio-

nen indgår i kriminalforsorgens organisation som en selvstændig myndig-

hed umiddelbart under Direktoratet for Kriminalforsorgen. Der vil således

med anvendelsen af institutionen i Kosovo blive foretaget dansk forvalt-

ningsvirksomhed på fremmed territorium. En afsoning i Kosovo vil dermed

skulle sidestilles med afsoning i et dansk fængsel, og derfor vil der efter

Justitsministeriets vurdering være tale om en overførsel mellem afsonings-

institutioner i det tilfælde, hvor en afsoner overføres fra et fængsel belig-

gende i Danmark til fængslet i Kosovo. En afgørelse om, at en person vil

skulle afsone i fængslet i Kosovo, vil dermed også være omfattet af forvalt-

ningslovens § 11, stk. 2, nr. 1 og 2.

Justitsministeriet finder denne baggrund, at det er hensigtsmæssigt, at det

er Direktoratet for Kriminalforsorgen, der bestemmer, at fuldbyrdelse af

fængselsstraf eller forvaring skal ske i de fængselsfaciliteter, som er omfat-

tet af traktaten mellem Danmark og Kosovo.

Side 29/58

Hvad angår mulighederne for at klage over Direktoratet for Kriminalfor-

sorgens afgørelse, bemærkes, at valget afsoningsinstitution i Danmark efter

gældende regler ikke kan påklages til Justitsministeriet, men at spørgsmålet

vil kunne indbringes for domstolene i medfør af grundlovens § 63, stk. 1.

2.9. Strafforfølgning i Kosovo

Institut for Menneskerettigheder

Amnesty International

anbefaler, at

Justitsministeriet nærmere redegør for, hvordan Justitsministeriet vil sikre

og monitorere, at Danmarks internationale forpligtelser bliver overholdt, når

kosovarisk politi, anklagemyndighed og domstole strafforfølger en dansk

indsat for kriminalitet begået efter overførslen til Kosovo, f.eks. for vold

mod ansatte eller indsatte i det dansk kontrollerede fængsel. Det anbefales

desuden, at der nærmere redegøres for, i hvilket fængsel en overført indsat

skulle afsone en kosovarisk straf, herunder hvordan det sikres, at vedkom-

mende ikke risikerer at blive udsat for behandling i strid med EMRK ved

afsoning i et kosovarisk fængsel.

Det fremgår af traktatens artikel 24, stk. 1, at strafbare forhold, som begås

i Kosovo under afsoningen af en dansk fængselsstraf eller forvaring eller

under varetægtsfængsling med henblik på udsendelse, som udgangspunkt

behandles efter den kosovariske straffelovgivning. Med lovforslaget foreslås

derfor indsat en bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 75 b, stk. 1, hvor-

efter justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan beslutte, at en

person, som udstår fængselsstraf eller forvaring i medfør af § 1 a, stk. 2,

skal overdrages til Republikken Kosovo til strafforfølgning eller fuldbyr-

delse af kosovarisk fængselsstraf, medmindre det vil være i strid med Dan-

marks internationale forpligtelser. Som det fremgår af punkt 2.1.7.3.1 i lov-

forslaget, vil der således forud for overdragelse af den dømte eller vare-

tægtsfængslede til de kosovariske myndigheder skulle foretages en konkret

vurdering af, om overdragelsen i det enkelte tilfælde vil være i overensstem-

melse med Danmarks internationale forpligtelser. Der vil være tale om

samme vurdering, som foretages efter udleveringslovens § 6, stk. 1-3. Der

vil således i forbindelse med vurderingen af, om der kan ske overdragelse

til de kosovariske myndigheder, bl.a. skulle tages stilling til, om den pågæl-

dende ved overdragelsen risikerer at blive udsat for tortur eller anden

umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. herved blandt

andet EMRK artikel 3, og om den pågældende i relation til selve straffor-

følgningen udsættes for åbenbar tilsidesættelse af kravene til en retfærdig

rettergang (”flagrant denial of justice”), jf. herved navnlig EMRK artikel 6.

Side 30/58

Det bemærkes i forlængelse heraf, at de kosovariske myndigheder efter trak-

tatens artikel 4, stk. 5, i øvrigt er forpligtet til at sikre, at bl.a. strafforfølg-

ningen og -fuldbyrdelsen sker i overensstemmelse med Danmarks internati-

onale forpligtelser.

2.10. Asylbehandling mv.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at der med lovforslaget læg-

ges op til, at kriminalforsorgen

–

uden nærmere præciseringer eller kvalifi-

kation

–

kan anvende magt i to situationer, hvis det er nødvendigt. Det drejer

sig for det første om muligheden for at anvende magt ved bistand til opta-

gelse af fingeraftryk og personfotografi i forbindelse med asylansøgninger,

og for det andet mulig magtanvendelse mod indsatte i forhold til varetagelse

af opgaver efter hjemrejseloven. Det anbefales, at det i lovforslaget nærmere

præciseres og kvalificeres, hvornår der kan anvendes magt i de pågældende

situationer, herunder bl.a. hvornår der kan anvendes magt (indikationsgrun-

dene), hvilke magtmidler, krav om nødvendighed, skånsomhed og proporti-

onalitet mv.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har fundet anledning til at præci-

sere lovforslagets bemærkninger, der knytter sig til kriminalforsorgens bi-

stand til magtanvendelse. Det fremgår således udtrykkeligt af pkt. 2.1.9.3,

at kriminalforsorgens magtanvendelse vil skulle opfylde de almindelige be-

tingelser, der gælder for kriminalforsorgens anvendelse af magt over for

indsatte efter straffuldbyrdelseslovens § 62. Det betyder bl.a., at magtan-

vendelsen vil skulle være nødvendig og ikke må gennemføres, såfremt det

efter indgrebets formål og den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må

antages at forvolde, vil være et uforholdsmæssigt indgreb.

Flygtningenævnet

anfører, at nævnet ikke kan tilslutte sig forslaget om, at

ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at Flygtningenævnets

mundtlige nævnsmøder i konkrete sager skal foregå i udlandet. Nævnet hen-

viser til, at det i lovforslagets bemærkninger er anført, at Flygtningenævnet

er et uafhængigt domstolslignende organ, der udøver myndighed i Danmark,

og at nævnet selv fastsætter sin forretningsorden. Flygtningenævnet bemær-

ker i den forbindelse, at det efter nævnets opfattelse er principielt uheldigt,

at der med lovforslaget tillægges ministeren kompetence til at fastsætte reg-

ler om, at afviklingen af mundtlige nævnsmøder i konkrete sager skal foregå

i udlandet, og at Flygtningenævnet i givet fald vil skulle udøve myndighed

Side 31/58

uden for rigets grænser. Det er således i udlændingeloven forudsat, at næv-

net som et særligt sagkyndigt domstolslignende organ udøver myndighed i

Danmark. Derudover er det efter Flygtningenævnets opfattelse betænkeligt,

at der med lovforslaget tillægges udlændinge- og integrationsministeren en

kompetence til at fravige udlændingelovens almindelige ordning og Flygt-

ningenævnets forretningsorden.

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.1.13.2, er det Udlændinge- og Inte-

grationsministeriets opfattelse, at de principielle såvel som de praktiske

overvejelser taler for, at Flygtningenævnets sagsbehandling foretages i hen-

hold til den gældende procedure, hvorefter Flygtningenævnets mundtlige

nævnsmøder afvikles i Danmark. Det er dog samtidig ministeriets opfat-

telse, at der bør tilvejebringes mulighed for, at Flygtningenævnets behand-

ling af sager vedrørende udlændinge, der afsoner en fængselsstraf eller dom

til forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af den foreslåede bestem-

melse i straffuldbyrdelseslovens § 1 a, stk. 2, eller er varetægtsfængslede i

henhold til regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i hjemrej-

selovens § 1 a, stk. 4, vil kunne foregå i udlandet, såfremt der skulle opstå

behov herfor. Der er i denne forbindelse lagt vægt på, at det ikke kan afvises,

at der ud fra en helhedsvurdering af ressourceforbruget og hensynet til en

effektiv afvikling af sagerne i praksis vil opstå behov for, at Flygtningenæv-

nets behandling af sagerne generelt eller i konkrete tilfælde foretages i ud-

landet. Dette kunne f.eks. være i tilfælde af, at det skulle vise sig vanskeligt

at få de pågældende udlændinge bragt midlertidigt til Danmark inden for

periode, der er hensigtsmæssig for sagens afvikling eller for en effektuering

af en beslutning om udsendelse.

DRC Dansk Flygtningehjælp

anfører, at det er afgørende, at alle asylrela-

terede samtaler afholdes fysisk. Hvis samtaler afholdes i et fængsel i f.eks.

Kosovo, er det desuden vigtigt at være opmærksom på, at der for asylsam-

talen skabes trygge og fortrolige rammer. Der opfordres desuden til, at der

med lovforslaget sikres mulighed for fysiske samtaler i flere situationer, end

blot sager hvor troværdighed er et centralt element. Samtidig opfordres der

til, at der i lovbemærkningerne indsættes en kommentar om, at hvis Flygt-

ningehjælpen har nedlagt veto i en sag med henvisning til, at sagen ikke har

kunnet oplyses tilstrækkeligt ved en samtale gennemført via telefon eller

video, så bør sagsbehandlingen ved Flygtningenævnet ikke ske på skriftligt

grundlag.

Side 32/58

Som det fremgår af pkt. 2.1.16.2 i lovforslagets bemærkninger, er det Ud-

lændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at udlændingemyndighe-

dernes behandling af asylsager vedrørende udlændinge, der afsoner fæng-

selsstraf eller dom til forvaring i Kosovo, vil skulle gennemføres efter en

procedure, der svarer til den almindelige asylprocedure, der anvendes i for-

hold udlændinge, der afsoner fængselsstraf eller dom til forvaring i Dan-

mark. Den almindelige asylprocedure indebærer navnlig, at Udlændinge-

styrelsens og Flygtningenævnets behandling af asylsager som udgangs-

punkt gennemføres på mundtlige møder med fysisk tilstedeværelse af ansø-

geren. Det bemærkes i denne forbindelse, at det i asylsager har betydning,

at myndighederne kan foretage en vurdering af ansøgerens troværdighed,

og at det efter ministeriets vurdering vil kunne være vanskeligt at foretage

en vurdering af ansøgerens troværdighed via telekommunikation eller lig-

nende kommunikationsminidel. I tilfælde, hvor der er tvivl om ansøgerens

troværdighed, vil tvivlen skulle komme ansøgeren til gode.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har fundet anledning til at præci-

sere bemærkningerne til lovforslagets § 11, nr. 21, således det nærmere be-

skrives, hvilke særlige forhold der vil kunne begrunde undtagelser til ud-

gangspunktet om, at samtalerne med Dansk Flygtningehjælp ikke afholdes

fysisk. Det fremgår således af bemærkningerne, at særlige grunde ligeledes

vil kunne foreligge, hvis det vurderes afgørende for en vurdering af sagen,

at samtalen afholdes fysisk for at etablere den nødvendige tillid og tryghed

mellem ansøgeren og repræsentanten for Dansk Flygtningehjælp, og mødet

vil kunne gennemføres uden en uhensigtsmæssig forsinkelse af sagen. Dette

vil kunne være i sager, hvor ansøgeren vil have vanskeligt ved at fortælle

om sine oplevelser, f.eks. fordi sagen omhandler meget private forhold så-

som seksuel orientering eller traumatiske oplevelser som seksuelle over-

greb, hadforbrydelser, menneskehandel eller tortur.

For så vidt angår det anførte om, at der i lovforslaget bør indsættes en be-

mærkning om, at Flygtningenævnets behandling ikke bør ske på skriftligt

grundlag, hvis DRC har nedlagt veto mod sagens behandling i åbenbart

grundløs-proceduren under henvisning til, at sagen ikke har kunnet oplyses

tilstrækkeligt ved telefon- eller videosamtale, skal Udlændinge- og Integra-

tionsministeriet bemærke, at i henhold til gældende ret vil Flygtningenævnet

efter en konkret vurdering kunne henvise den enkelte sag til mundtlig be-

handling på et nævnsmøde, såfremt der er konkrete holdepunkter for at an-

tage, at Flygtningenævnets behandling af sagen vil føre til en ændret vur-

dering af udlændingestyrelsens afgørelse. Der er efter Udlændinge- og

Side 33/58

Integrationsministeriets opfattelse ikke vægtige grunde, der taler for, at

Flygtningenævnet i de anførte tilfælde vil skulle behandle sagerne efter en

anden procedure, end hvad der følger af gældende ret i tilfælde, hvor Dansk

Flygtningehjælp har nedlagt veto mod sagens behandling i åbenbart grund-

løs-proceduren.

DRC Dansk Flygtningehjælp

anfører desuden, at dømte med f.eks. koso-

varisk nationalitet bør modtage særlig rådgivning forud for en afgørelse om

at skulle afsone i et fængsel i f.eks. Kosovo. Særligt bør de orienteres om

muligheden for at søge om asyl forud for en overførsel til Kosovo. Tilsva-

rende kunne det være relevant at være særligt forsigtig i forhold til om f.eks.

serbere skal afsone i et fængsel i Kosovo.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at det med lovforslaget

forudsættes, at overførsel af en udlænding til en dansk fængselsplads i Ko-

sovo og behandlingen af den indsatte under afsoningen eller varetægts-

fængslingen vil være inden for rammerne af Danmarks internationale for-

pligtelser. Som det bl.a. fremgår af lovforslagets pkt. 2.1.2.3, vil der desuden

være løbende monitorering og kontrol af afsoningsforholdene, ligesom re-

levante tilsynsorganer forudsættes at få adgang til at føre tilsyn i fængslet.

Som det endvidere fremgår af pkt. 2.1.16.1.1 i lovforslagets bemærkninger,

vil en ansøgning om asyl blive betragtet som indgivet, såfremt en udlænding

på nogen måde giver udtryk for at være i risiko for forfølgelse eller overgreb

omfattet af udlændingelovens § 7.

DRC Dansk Flygtningehjælp

anfører derudover, at udlændingeloven bør

ændres med henblik på at sikre, at Udlændingestyrelsens pligt til at gøre en

asylansøger bekendt med adgangen til at sætte sig i kontakt med Dansk

Flygtningehjælp også gælder for asylansøgere i et fængsel f.eks. i Kosovo,

og bemærker i den forbindelse, at det naturligvis er vigtigt, at asylansøgere

har adgang til rådgivning uanset, hvor de opholder sig. Endelig henviser

Dansk Flygtningehjælp til, at det bør sikres, at personalet i f.eks. et fængsel

i Kosovo kender til muligheden for rådgivning samt har både vilje og evne

til at hjælpe indsatte asylansøgere med at etablere kontakt til Dansk Flygt-

ningehjælp.

Udlændinge- og Integrationsministeriet henviser til, at det af udlændinge-

lovens § 48 a, stk. 3, 1. pkt., fremgår, at såfremt Udlændingestyrelsen træffer

afgørelse om undladelse af afvisning, udvisning, overførsel eller udsen-

delse, skal udlændingestyrelsen gøre asylansøgeren bekendt med adgangen

Side 34/58

til at sætte sig i forbindelse med Dansk Flygtningehjælp. Det bemærkes, at

tilsvarende vil gøre sig gældende for udlændinge, der afsoner en fængsels-

straf eller dom til forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af den fore-

slåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 1 a, stk. 2, eller er vare-

tægtsfængslede i henhold til regler fastsat i medfør af den foreslåede be-

stemmelse i hjemrejselovens § 1 a, stk. 4. Som det desuden fremgår af be-

mærkningerne til lovforslagets § 11, nr. 18, vil den foreslåede ændring af

udlændingelovens § 48 a, stk. 3, 2. pkt. medføre, at udlændinge- og integra-

tionsministeren vil kunne fastsætte regler, hvorefter Udlændingestyrelsen

forud for en afgørelse om, at en udlændings asylsag skal behandles her i

landet, vil skulle gøre asylansøgeren bekendt med adgangen til at sætte sig

i forbindelse med Dansk Flygtningehjælp, når asylansøgeren afsoner fæng-

selsstraf eller dom til forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af den

foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 1 a, stk. 2, eller er va-

retægtsfængslet i henhold til regler fastsat i medfør af den foreslåede be-

stemmelse i hjemrejselovens § 1 a, stk. 4. Den pågældende vil således blive

stillet som en udlænding, der i Danmark befinder sig i en tilsvarende situa-

tion. Det forudsættes i øvrigt, at fængslets personale vil være bekendt med

de indsattes ret til at indgive ansøgning om asyl og de dertil knyttede ret-

tigheder.

2.11. Udsendelse fra Kosovo

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at det synes forudsat i lov-

forslaget, at visse udlændinge efter endt afsoning af den idømte straf i

fængslet i Kosovo vil blive varetægtsfængslet i Kosovo og dermed fortsat

være fængslet i Kosovo. Det drejer sig bl.a. om overførte indsatte, som af-

venter endelig afgørelse i deres asylsag, og om udlændinge der afventer ud-

sendelse. Der er således risiko for, at de overførte indsatte vil komme til at

være i fængslet i Kosovo i betydelig længere tid, end hvad der følger af den

straffedom, de er idømt i Danmark. Der lægges også op til, at overførte ind-

satte, der har afsonet deres straf i fængslet i Kosovo, og som afventer endelig

afgørelse i deres asylsag, vil kunne frihedsberøves i Kosovo. Det anbefales,

at det præciseres i lovforslaget, at det efter endt afsoning ikke er muligt at

varetægtsfængsle indsatte, der har afsonet deres fængselsstraf i Kosovo og

afventer det endelige udfald af deres asylanmodning, i fængslet i Kosovo.

De bør i stedet overføres til Danmark, indtil der foreligger en endelig afgø-

relse i deres asylsag.

Side 35/58

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra

Institut for Menneskerettigheder. Udlændinge- og Integrationsministeriet

har ikke fundet anledning til at justere lovforslaget. Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet bemærker, at det er op til retten at vurdere, om en ud-

lænding, som har indgivet ansøgning om asyl, og som er udvist ved endelig

dom, kan varetægtsfængsles under asylsagsbehandlingen, samt hvor længe

en sådan varetægtsfængsling eventuelt kan opretholdes. Dette gælder alle-

rede i dag og vil tilsvarende gælde for udlændinge, der har afsonet i Kosovo.

Varetægtsfængsling efter hjemrejseloven, herunder forholdene under vare-

tægtsfængslingen, vil

–

på samme måde som afsoning

–

skulle være i over-

ensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at det nærmere præciseres i

lovforslaget, hvordan § 16 i hjemrejseloven i praksis vil blive anvendt i Ko-

sovo, herunder brugen af mindre indgribende foranstaltninger.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler endvidere, at der etableres et

uafhængigt tilsyn med dansk politis tvangsmæssige ledsagede udsendelse af

udlændinge fra fængslet i Kosovo til hjemlandet, og at det sikres, at reglerne

i EU’s udsendelsesdirektiv, som er gennemført i dansk ret, bliver overholdt

i forbindelse med udsendelse fra Kosovo til hjemlandet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra

Institut for Menneskerettigheder.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at der er foretaget en

justering, således at det nu fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at

dele af hjemrejseloven ikke vil finde anvendelse i Kosovo, da reglerne ikke

finder anvendelse for udlændinge, der afsoner eller er varetægtsfængslede

efter hjemrejseloven. Der henvises til lovforslagets pkt. 2.1.10.3.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker endvidere, at Danmark

ved implementeringen af udsendelsesdirektivet i dansk ret har udnyttet den

skønsmargin, der overlades medlemsstaterne i direktivets artikel 2, stk. 2,

hvorefter medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende direktivet på bl.a.

udlændinge, som er udvist på grund af kriminalitet. Udsendelsesdirektivet

finder således ikke anvendelse for udlændinge, der er udvist på grund af

kriminalitet.

Side 36/58

Hjemrejselovens § 19 om Folketingets Ombudsmands tilsyn med tvangs-

mæssige udsendelser er en implementering af udsendelsesdirektivets artikel

8, stk. 6. Folketingets Ombudsmand fører derfor ikke tilsyn med tvangsmæs-

sige udsendelser af udlændinge, der er udvist på grund af kriminalitet. Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet finder i den forbindelse ikke, at den

omstændighed, at den ledsagede udsendelse skal ske fra et andet land end

Danmark, begrunder etableringen af et uafhængigt tilsyn.

2.12. Sundhedsbehandling i Kosovo

DIGNITY

anbefaler, at det præciseres, at den sundhedsfaglige beslutning

om overførsel til dansk fængsel træffes af sundhedspersonale alene, og at

institutionslederens opgave i denne forbindelse alene er at sikre, at overfør-

sel kan finde sted sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

DIGNITY

anbefaler desuden, at det præciseres, at der ikke alene kan fore-

tages frekvensbaserede tilsyn af fængslet i Kosovo, men også reaktive sund-

hedsfaglige tilsyn.

Sundhedsministeriet er enig i, at der kan foretages reaktive tilsyn. Bemærk-

ningerne til den foreslåede § 1 a, stk. 5, som affattet ved lovforslagets § 1,

nr. 2, er derfor rettet i overensstemmelse hermed.

Det fremgår desuden af artikel 19, stk. 3, beslutningen om at overføre en

indsat til et sygehus i Danmark træffes efter godkendelse fra institutionsle-

deren. Som det fremgår af pkt. 2.1.2.2 i lovforslagets bemærkninger, vil in-

stitutionslederen have en dansk stab under sig bestående af bl.a. sundheds-

fagligt personale.

Retslægerådet

anfører, at sager, som omhandler en person i dansk/kosova-

risk fængsel, og som Retslægerådet eventuelt bliver anmodet om at vurdere,

bør være dokumenteret efter dansk lov og standard. I tilfælde, hvor sund-

hedsbehandling ikke foregår i Danmark eller ved danske sundhedspersoner,

vil Retslægerådet have begrænsede muligheder for at kunne vurdere de læ-

gefaglige forhold og standarder. Retslægerådet må derfor tage forbehold for

at kunne udtale sig i sådanne sager.

Justitsministeriet har noteret sig Retslægerådets bemærkning.

Side 37/58

2.13. Domstolsprøvelse

Østre Landsret

Vestre Landsret

anfører til lovudkastets § 1, nr. 22 og

23, at anordning af mundtlig behandling afspejler, at der i sagen f.eks. findes

behov for bevisførelse, der kræver personligt fremmøde i retten. Landsretten

forudsætter i den forbindelse, at det fortsat vil bero på en judiciel afgørelse,

om det i det enkelte tilfælde findes betryggende, at fremmødet sker via an-

vendelse af telekommunikation med billede. For så vidt angår den foreslå-

ede adgang for den dømtes advokat og justitsministeren (Direktoratet for

Kriminalforsorgen) til at deltage i retsmøder ved anvendelse af telekommu-

nikation med billede, bør retten have adgang til at bestemme, at de pågæl-

dende skal møde fysisk frem i retten, hvis deltagelse ”på distancen” ikke

findes forsvarligt, jf. herved den model, som allerede kendes fra retsplejelo-

vens § 748 b, stk. 3 og 4.

Københavns Byret

anfører, at sager om blandt andet strafcelle og nægtelse

af prøveløsladelse efter forslaget kan indbringes for Københavns Byret, og

at det fremgår af bemærkningerne, at sagerne

–

på samme måde som sager

fra andre fængsler

–

som udgangspunkt forventes behandlet skriftligt, men

at retten kan træffe beslutning om mundtlig behandling. Det fremgår endvi-

dere, at udgangspunktet er, at sådanne sager skal behandles ved anvendelse

af telekommunikation med billede. Såvel forsvareren som kriminalforsor-

gens repræsentant har efter forslaget mulighed for ikke at være til stede i

retten. Der vil i blandt andet sager om strafcelle mv. ofte være behov for en

egentlig bevisvurdering, hvor blandt andet den domfældte og den kosovari-

ske fængselsfunktionær må forventes at skulle afgive forklaring. En sådan

bevisførelse må af retssikkerhedsmæssige grunde forventes lejlighedsvis at

forudsætte personligt fremmøde i retten. Om der skal ske personligt frem-

møde er en judiciel afgørelse, hvorfor der kan være en række situationer,

hvor omstændighederne omkring bevisførelsen ikke har en så betryggende

karakter, at telekommunikation med billede kan anvendes. Hvis det konkret

vurderes, at sagen kan føres via telekommunikation, må det midlertidigt for-

udsættes, at retten kan bestemme, at den domfældtes advokat, kriminalfor-

sorgens repræsentant og en tolk, der taler den domfældtes sprog, er til stede

i retslokalet. Endelig bemærkes, at det af bemærkningerne til lovforslaget

fremgår, at telekommunikation med billede også forventes at finde anven-

delse på øvrige sager, som indbringes for retten i situationer, hvor den dømte

fuldbyrder straffen i Kosovo. Det er ganske uvist, hvilke sager, der ultima-

tivt kan blive tale om, hvorfor byretten også i denne relation må fastholde,

at retssikkerhedsmæssige hensyn kan nødvendiggøre, at sagen kun kan

Side 38/58

behandles ved, at den domfældte og eventuelle vidner personligt møder i

retten.

Dommerforeningen

bemærker, at de sager, som efter udkastet foreslås be-

handlet via telekommunikation med billede, er sager, som en domstol alle-

rede har vurderet, har en sådan karakter eller betydning, at der er behov for

at høre de involverede parter direkte. Det må formodes, at retten i mange

tilfælde vil finde det betænkeligt at afvikle et retsmøde over video i sådanne

situationer. Der vil således i blandt andet sager om strafcelle ofte være be-

hov for en egentlig bevisvurdering, hvilken bevisvurdering af retssikker-

hedsmæssige grunde ofte må forudsætte personligt fremmøde i retten. Det

bemærkes desuden, at det er en judiciel afgørelse, om der skal ske personligt

fremmøde i retten.

Justitsministeriet er enig i det anførte om, at det fortsat vil bero på en judi-

ciel afgørelse, om det i det enkelte tilfælde findes betryggende, at fremmødet

sker via anvendelse af telekommunikation med billede. Det er i øvrigt på

baggrund af bemærkninger fra retterne præciseret i pkt. 2.1.8.3 i bemærk-

ningerne til lovforslaget, at retterne ikke alene bestemmer om retsmødet

skal afholdes via anvendelse af telekommunikation med billede, men at det

ligeledes er retten, der bestemmer, hvorfra den dømtes advokat og justits-

ministeren (i praksis Direktoratet for Kriminalforsorgen) skal deltage.

2.14. Databeskyttelseslovgivningen

Datatilsynet

bemærker, at det fremgår af den foreslåede § 1 a, stk. 6 (den

foreslåede § 1 a, stk. 7 i det fremsatte lovforslag), at databeskyttelsesforord-

ningen, databeskyttelsesloven og retshåndhævelsesloven finder anvendelse

for behandling af personoplysninger i de nævnte fængselsfaciliteter. Tilsy-

net bemærker i den forbindelse, at det er vigtigt at sikre, at brugen af fængs-

let i Kosovo ikke i praksis medfører, at de rettigheder, som følger af databe-

skyttelseslovgivningen, undermineres. De personer, der afsoner danske

straffe i fængslet i Kosovo, skal således have samme retsstilling som i Dan-

mark.

Datatilsynet bemærker desuden, at der ved overførsel af personoplysninger

til tredjelande, herunder f.eks. Kosovo

–

ud over sikring af fornødne garan-

tier, jf. artikel 46, stk. 2, litra a, i databeskyttelsesforordningen og § 34, stk.

1, nr. 1, i retshåndhævelsesloven

–

også skal tages højde for konsekvenserne

af EU-Domstolens dom i sagen C-311/18. Det indebærer blandt andet, at det

Side 39/58

skal undersøges, hvorvidt det valgte overførselsgrundlag vil være effektivt

i praksis, og om der er behov for iværksættelse af supplerende foranstaltnin-

ger.

Datatilsynet bemærker endvidere, at det er vigtigt at sikre den nødvendige

behandlingssikkerhed ved behandling af personoplysninger i fængslet i Ko-

sovo, jf. retshåndhævelseslovens § 27 og databeskyttelsesforordningens ar-

tikel 32. Der skal således gennemføres passende tekniske og organisatoriske

foranstaltninger for at sikre et sikkerhedsniveau, der passer til de risici, der

er forbundet med behandlingen af personoplysninger i fængslet i Kosovo.

Herudover skal der, hvis risikoen for personers rettigheder vurderes som

høj, foretages en konsekvensanalyse i henhold til databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 25 og retshåndhævelseslovens § 25, inden behandlingen påbe-

gyndes.

Justitsministeriet har noteret sig Datatilsynets bemærkninger, herunder at

brugen af fængslet i Kosovo ikke i praksis må medføre, at de rettigheder,

som følger af databeskyttelseslovgivningen, undermineres, og at der skal

sikres tilstrækkelig behandlingssikkerhed.

Justitsministeriet har på baggrund af Datatilsynets høringssvar præciseret

i lovforslaget, at det er forventningen, at fængslet i Kosovo i konkrete, en-

keltstående tilfælde vil kunne få behov for at udveksle personoplysninger

med myndigheder i Kosovo, f.eks. med sundhedsmyndigheder i forbindelse

med hospitalsindlæggelse af en indsat i Kosovo eller med politiet og ankla-

gemyndigheden i forbindelse med efterforskning af kriminelle handlinger

begået i Kosovo. Det fremgår bl.a. af traktaten, at videregivelse af person-

oplysninger til andre myndigheder i Kosovo skal ske i overensstemmelse

med databeskyttelseslovgivningens regler om bl.a. tredjelandsoverførsler.

Det er Justitsministeriets vurdering, at der i sådanne tilfælde og efter en

konkret vurdering vil kunne videregives personoplysninger til kosovariske

myndigheder inden for rammerne af databeskyttelseslovgivningen, herun-

der databeskyttelsesforordningens artikel 49, stk. 1, litra a, d, e eller f, og

retshåndhævelseslovens § 35, stk. 1, nr. 4, hvis videregivelsen f.eks. er nød-

vendig for sundhedsmyndigheders hospitalsindlæggelse eller politiet og an-

klagemyndighedens efterforskning af kriminelle handlinger begået i Ko-

sovo.

Side 40/58

3. Lovforslagets del om revision af disciplinærstraffesystemet

3.1. Indførelse af nye typer disciplinærstraf

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at der med indførelsen af nye

typer disciplinærstraf i tillæg til de eksisterende disciplinære sanktioner ska-

bes hjemmel til, at en indsat kan blive ikendt en mere alvorlig og intensiv

disciplinærstraf, navnlig når de disciplinære sanktioner anvendes i kombi-

nation. Dette rejser ifølge instituttet spørgsmål om, hvorvidt en ikendt disci-

plinærstraf har en sådan intensitet, at der reelt er tale om en strafferetlig

sanktion efter artikel 6 i EMRK. Instituttet finder, at det springende punkt i

denne vurdering er, om foranstaltningen i væsentlig grad forværrer den ind-

sattes afsoningsvilkår. Instituttet anbefaler, at det i lovforslaget præciseres,

hvornår en kombination af sanktioner bliver så intens, at der reelt er tale om

en såkaldt strafferetlig sanktion, som skal idømmes af en domstol.

DIGNITY

anfører, at de nye disciplinærstraffes overensstemmelse med ar-

tikel 8 i EMRK forudsætter, at der i det konkrete tilfælde foretages en grun-

dig og individuel vurdering af, hvorvidt ikendelsen af disciplinærstraffen vil

være i strid med artikel 8. Det anbefales, at der i lovforslaget redegøres for

forholdet mellem de nye disciplinærstraffe, som vedrører retten til privat-

og familieliv.

Forsete, Den Sociale Retshjælps Fond, Juridisk Institut under Syd-

dansk Universitet, Red Barnet

SOS Racisme

støtter ikke forslaget om,

at det disciplinære system udvides med straffe, der begrænse de indsattes

kontakt med omverdenen. Besøg, brevveksling og telefoni er områder, de

indsatte har ret til i henhold til straffuldbyrdelseslovens §§ 51-58, og udgang

er et vigtigt led i forberedelsen til løsladelsen. Alle er områder, der er vigtige

i forbindelse med de indsattes resocialisering. Det anføres desuden bl.a., at

systemet bliver uigennemsigtigt, bl.a. fordi der er tale om et system med

knap 200 forskellige reaktionskombinationer. Det anføres samtidig, at ud-

videlsen strider mod Straffelovrådets anbefaling om, at antallet af discipli-

nærstraffe bør begrænses mest muligt, jf. betænkning nr. 1181/1989. Kravet

om gennemsigtighed og lighed vil ikke være muligt at opfylde med så

mange reaktionsmuligheder, uanset at der udarbejdet normalreaktionsske-

maer.

Forsete

anbefaler, at et midlertidigt udgangsforbud til uddannelse undtages.

Forsete anbefaler endvidere, at det for så vidt angår besøg præciseres, at

Side 41/58

besøgsbegrænsningen ikke omfatter besøg fra medarbejdere fra civile orga-

nisationer som Røde Kors, High:Five mv. Det fremgår desuden ikke, om

begrænsninger i besøg også skal omfatte kontakt til pressen, jf. straffuldbyr-

delseslovens § 59.

Røde Kors

anfører, at den foreslåede § 69 b lægger op til en midlertidig

begrænsning af retten til besøg med undtagelse af besøg fra nærtstående.

Opmærksomheden henledes på besøgsbekendtgørelsens §§ 19-21, som op-

fordrer kriminalforsorgsområdet til at overveje, om der i institutioner, som

er tilknyttet en ordning med besøgsvenner kan formidles besøg af egnede

personer som besøgsvenner til indsatte med ringe kontakt til omverdenen.

For personer med ringe kontakt til omverdenen, og som ikke modtager be-

søg fra nærtstående, opfordrer Røde Kors til, at besøgsvenner kan sidestilles

med nærtstående.

Som det fremgår af punkt 2.2.2.2 i lovforslaget, er det med aftalen om kri-

minalforsorgens økonomi 2022-2025 besluttet, at der skal indføres nye typer

af disciplinærstraf, således at kriminalforsorgens reaktionsmuligheder ud-

vides. Indførelsen af de nye typer af disciplinærstraf skal ses i sammenhæng

med, at det overordnede formål med revideringen er at sikre en bedre effekt

af disciplinærstraffene, og at dette forudsætter, at den indsatte oplever re-

aktioner, som indebærer tab af privilegier de nødigt vil undvære.

Som det fremgår af punkt 2.2.2.3 i lovforslaget, lægges der med lovforslaget

op til, at de nye typer af disciplinærstraffe kan ikendes på lige fod med de

gældende disciplinærstraffe i form af advarsel, bøde og strafcelle. De fire

nye typer af disciplinærstraffe, som det foreslås at indføre, udgør midlerti-

digt udgangsforbud, midlertidig begrænsning af retten til besøg, midlertidig

begrænsning af retten til brevveksling og midlertidig begrænsning af retten

til telefoni.

Som det fremgår af lovforslagets punkt 2.2.3.3, foreslås det endvidere, at

der i straffuldbyrdelseslovens § 68 indføres et nyt stk. 5, hvorefter discipli-

nærstraffen fastsættes under hensyn til bl.a. overtrædelsens art og omfang.

Der sigtes herved til, at valget af disciplinærstraf

–

i overensstemmelse med

gældende praksis

–

skal være proportional med den pågældende forseelse.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere skulle sikre, at anvendelse af di-

sciplinærstraffe ikke vil ske i strid med f.eks. artikel 8 i EMRK.

Side 42/58

Det er Justitsministeriets vurdering, at afgørelser om disciplinærstraffe,

som måtte blive ikendt i medfør af de foreslåede bestemmelser i straffuld-

byrdelseslovens §§ 69 a-d, ikke vil være omfattet af anvendelsesområdet for

EMRK artikel 6, idet der er tale om foranstaltninger vedrørende fuldbyr-

delse af en dom pålagt af en domstol, og idet de foreslåede nye typer disci-

plinærstraffe ikke vurderes at være af en sådan intensiv karakter, at de vil

være omfattet af EMRK artikel 6. Det bemærkes i forhold til sidstnævnte, at

det som nævnt med den foreslåede § 68, stk. 5, i straffuldbyrdelsesloven for-

udsættes, at disciplinærstraffen under alle omstændigheder skal være pro-

portional med den pågældende forseelse, og at det fremgår af de foreslåede

bestemmelser i § 69 a, stk. 1, § 69 b, stk. 1, § 69 c, stk. 1, og § 69 d, stk. 1,

at varigheden af de fire nye typer af disciplinærstraffe skal fastsættes under

hensyn til overtrædelsens art og omfang.

Som det ligeledes fremgår af punkt 2.2.3.2 i lovforslaget, skal det sikres, at

det reviderede disciplinærstraffesystem er gennemsigtigt for den indsatte,

og at disciplinærstraffene desuden ikendes på lige vilkår mellem de indsatte.

Det forudsættes hermed som efter gældende praksis, at de såkaldte normal-

reaktionsskemaer anvendes. Som det fremgår af lovforslagets § 13, stk. 2,

foreslås det, at reglerne om det reviderede disciplinærstraffesystem træder

i kraft efter justitsministerens nærmere bestemmelse. Baggrunden herfor er

bl.a., at der skal være tilstrækkelig tid til at fastsætte normalreaktionerne

for overtrædelserne på tværs af kriminalforsorgens institutioner.

Det følger af de foreslåede bestemmelser om nye typer af disciplinærstraffe,

at nærtstående er undtaget. Nærtstående vil efter de foreslåede regler pri-

mært udgøre familiemedlemmer, således at besøgsvenner ikke vil være om-

fattet, medmindre en besøgsven efter en konkret vurdering har en sådan til-

knytning til en indsat, at den kan ligestilles med familiebånd.

3.2. Mulighed for at undlade at ikende disciplinærstraf

Institut for Menneskerettigheder

finder, at muligheden for at undlade at

ikende disciplinærstraf indebærer en yderst snæver mulighed for at under-

støtte fængselsbetjentenes faglige skøn. Det anbefales, at den foreslåede

undtagelsesbestemmelse også vil kunne omfatte overtrædelser af retnings-

linjerne om grimt sprog og dårlig opførsel, som hidtil har kunnet give en

advarsel, en bøde eller en betinget strafcelle.

Side 43/58

Juridisk Institut under Syddansk Universitet

vurderer, at lovudkastets

forslag om indsættelse af den nye bestemmelse § 67, stk. 2, i højere grad vil

understøtte inddragelse af forskellige hensyn i skønnet af, om der skal iken-

des en disciplinærstraf.

Dansk Socialrådgiverforening

bemærker, at det faglige skøn i forhold til,

hvornår der skal ikendes disciplinærstraf, bør udvides, så det ikke alene er i

helt særlige tilfælde, at disciplinærstraf kan undlades.

Den Sociale Retshjælps Fond

mener, at der er stor risiko for, at konflikt-

niveauet vil stige, hvis man skaber plads til fængselsbetjentenes faglige skøn

inden for disciplinærstraffesystemet, før belægget er faldet betydeligt, og

antallet af ansatte er steget.

Forsete

anfører, at det ikke fremgår, hvem de fængselsbetjente er, der skal

ikende sanktioner, herunder om der er tale om særligt uddannede fængsels-

betjente (forhørsledere), eller om også den almindelige fængselsbetjent i

nogle sager vil kunne ikende sanktioner.

Som det fremgår af punkt 2.2.1.2 i lovforslaget, er aftalepartierne bag afta-

len om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025 enige om, at der skal sikres

bedre mulighed for, at fængselsbetjentene kan udøve deres faglige skøn, så-

ledes at det bliver muligt i helt særlige tilfælde at fravige det gældende krav

om, at der skal ikendes disciplinærstraf i tilfælde af en forseelse.

Lovforslaget lægger op til, at disciplinærstraffesystemet fortsat skal bygge

på et princip om nultolerance, og det er derfor efter Justitsministeriets op-

fattelse nødvendigt at afgrænse bestemmelsen sådan, at den alene finder

anvendelse i helt særlige tilfælde. Ministeriet finder på den baggrund ikke

anledning til at udvide bestemmelsens anvendelsesområde.

Det fremgår af punkt 2.2.1.3 i lovforslaget, at det forudsættes, at der alene

vil foreligge helt særlige omstændigheder, hvor en undladelse af ikendelse

af disciplinærstraf

–

selv i form af en advarsel

–

ud fra en faglig vurdering

ikke vurderes at være hensigtsmæssigt ud fra et ordens- og sikkerhedsmæs-

sigt hensyn. Som det ligeledes fremgår, er det en forudsætning for bestem-

melsens anvendelse, at den pågældende disciplinære forseelse er af beske-

den karakter, eksempelvis hvis forseelsen udgør en overtrædelse af rygefor-

buddet. Øvrige forseelser, der vurderes at være af beskeden karakter, kan

således også være omfattet af bestemmelsen.

Side 44/58

Som det fremgår af lovforslagets § 13, stk. 2, foreslås det, at reglerne om

det reviderede disciplinærstraffesystem træder i kraft efter justitsministe-

rens nærmere bestemmelse. Baggrunden herfor er bl.a., at fængselsperso-

nalet bliver uddannet til at kunne ikende de nye typer af disciplinærstraffe.

3.3. Justering af varigheden ved ikendelse af strafcelle som disciplinær-

straf

Institut for Menneskerettigheder, Forsete, DIGNITY, Det Kriminal-

præventive Råd

Dansk Socialrådgiverforening

anser det som positivt,

at strafcelle i udgangspunktet begrænses til 14 dage. Der er dog bl.a. fortsat

alvorlige betænkeligheder ved, at det med lovudkastet fortsat er muligt at

anvende strafcelle over for mindreårige, og at der lægges op til fortsat at

være mulighed for undtagelsesvist at anvende lange strafcelleanbringelser

på over 14 dage. Det anføres desuden bl.a., at muligheden for i særlige til-

fælde at ikende strafcelle i mere end 14 dage ikke er nærmere præciseret

eller afgrænset udover til at vedrøre grove gentagelsestilfælde, og hvad der

findes nødvendigt for at håndtere særligt udfordrende eller udadreagerende

indsatte. Den manglende afgrænsning kan overlade fængselsbetjentene med

en ikke uvæsentlig mulighed for fortsat at kunne ikende strafcelle af en va-

righed på over 14 dage. Det anbefales, at bemærkningerne præciseres.

Amnesty International

anfører, at omfattende dokumentation viser, at bru-

gen af tvungen isolation er særdeles skadeligt for menneskers helbred, og at

de internationalt anerkendes FN-Mandela-regler tilsiger, at en person højst

sidder i tvungen isolation i 14 dage.

SOS Racisme

Forsete

anfører, at Danmark bør afskaffe strafcelle, og

Den Sociale Retshjælps Fond

anbefaler, at strafcelle maksimalt kan have

varighed af én uge.

Bedsteforældre for Asyl

finder det kritisabelt, at det

fortsat er muligt at anvende strafcelle i op til 4 uger.

DIGNITY

anbefaler desuden, at lovforslaget præciseres, så strafcelle kun

kan anvendelse over for grove forseelser, og kun skal anvendes undtagel-

sesvist.

Juridisk Institut under Syddansk Universitet

anfører, at strafcelleanbrin-

gelsen kan fuldbyrdes i forlængelse af hinanden, og lovudkastet bør derfor

Side 45/58

efterkomme anbefalingen i Mandelareglerne om en såkaldt recoverperiode

mellem flere strafcellefuldbyrdelser.

Justitsministeriet har noteret sig, at en række høringsparter er positive over

for den foreslåede ændring, der indebærer, at varigheden af strafcelle som

udgangspunkt højst kan være i 14 dage i modsætning til de gældende 4 uger.

Derudover indebærer den foreslåede ordning, at strafcelle i særlige tilfælde

kan ikendes i tidsrum på over 14 dage, dog højst 4 uger.

Lovforslaget indebærer således samlet set, at varigheden af strafcellean-

bringelser lempes, forstået på den måde at længden af strafcelleanbringel-

ser fremadrettet vil være kortere end i dag.

Som det fremgår af punkt 2.2.4.3 i lovforslaget, forstås der ved begrebet

”særlige

tilfælde”, jf. den foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens

§ 70, stk. 2, eksempelvis, at der er tale om grove gentagelsestilfælde, eller

hvor ikendelse af strafcelle på mere end 14 dage findes nødvendigt for at

håndtere særligt udfordrende eller udadreagerende indsatte. Det vil af-

hænge af et konkret skøn, om der er tale om et særligt tilfælde. Udgangs-

punktet er dog som nævnt, at strafcelle højst kan ikendes i 14 dage.

3.4. Konsekvensordning

Forsete

kan ikke støtte forslaget om, at der ved hver tredje forseelse skal

ikendes en særlig mærkbare disciplinær sanktion. Der er tale om en nydan-

nelse i det disciplinære system, som strider mod lovforslagets ønske om pro-

portionalitet mellem forseelse og sanktion.

DIGNITY

anbefaler, at der foretages en genvurdering af ordningen med

henblik på at bestemme, om denne overholder proportionalitetsprincippet,

og om ordningen vil få den tilsigtede virkning.

Den foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 68, stk. 6, indebæ-

rer, at disciplinærstraffen skal skærpes ved hver tredje forseelse. Bestem-

melsen indebærer, at der skal ikendes en mere markant og skærpet sanktion,

når en disciplinær forseelse begås hver tredje gang. Det forudsættes dog

med bestemmelsen, at den skærpede og markante reaktion i alle tilfælde vil

skulle være proportional med den konkrete forseelses karakter. Med bestem-

melsen tages der således højde for, at det generelt skal tillægges skærpende

Side 46/58

betydning ved udmålingen af disciplinærstraffen, at der gentagne gange be-

gås en disciplinær forseelse.

3.6. Proportionalitet og effekt i disciplinærstraffesystemet

Forsete

anfører, at der i udkastet åbnes mulighed for forældelse, således at

en tredje forseelse ikke tillægges skærpende betydning, hvis der er gået lang

tid, f.eks. flere år mellem forseelserne. En meget stor del af de indsatte af-

soner ganske korte domme. En forældelsesfrist på flere år har derfor ingen

mening. Ønsker man en progression i det disciplinære system, bør forældel-

sesfristen ikke være længere, end den almindelige indsatte kan overskue,

f.eks. tre måneder.

Justitsministeriet har noteret sig Forsetes bemærkning og har bl.a. på denne

baggrund præciseret bemærkningerne til lovforslaget, således at eksemplet

om, at der kan være gået flere år mellem forseelserne, er udgået.

Forsete

anfører desuden, at forslaget om, at normalreaktionsskemaet skal

tilpasses de enkelte grupper af indsatte, er godt, men at skelne mellem insti-

tutioner vil være en meget grov opdeling. Mange institutioner har således

både lukkede og åbne pladser. Forsete anbefaler bl.a. på den baggrund, at

der ved udarbejdelses af normalreaktionsskemaerne tages hensyn til de me-

get store forskelle, der er på indsatte også indenfor de enkelte institutions-

typer.

Som det fremgår af punkt 2.2.3.3 i lovforslaget, foreslås det med den fore-

slåede § 68, stk. 5, i straffuldbyrdelsesloven, at der bl.a. skal lægges vægt

på, i hvilken type afsoningsinstitution den indsatte afsoner, når disciplinær-

straffen skal fastsættes. Herved sigtes til, at der i valget af type af discipli-

nærstraf i relevant omfang skal tages hensyn til, i hvilke type afsoningsin-

stitution den indsatte afsoner, herunder om der er tale om åbent eller lukket

fængsel.

Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at der skal tages udgangs-

punkt i den indsattes afsoningssituation, og at der således kan være tilfælde,

hvor der skal skelnes, eksempelvis hvis en institution har både åbne og luk-

kede pladser.

Side 47/58

4. Lovforslagets del om udførelse af samfundstjeneste i private virk-

somheder

Den Sociale Retshjælps Fond

Det Kriminalpræventive Råd

bakker

op om forslaget om at gøre det muligt at udføre samfundstjeneste i private

virksomheder. Det er vigtigt at sikre, at private virksomheder ikke udnytter

samfundstjenesten som gratis arbejdskraft, og at der igennem dette forslag

dermed ikke sker en konkurrenceforvridning.

Dansk Arbejdsgiverforening

tilslutter sig forslaget om at udvide området,

hvor der kan etableres steder for samfundstjeneste til også at omfatte privat

virksomheder. Det er afgørende, at det fremgår tydeligt af lovforslaget, at

de personer, som er i samfundstjeneste i private virksomheder, ikke er i et

ansættelsesforhold. I den forbindelse bliver relationen mellem virksomhed

og samfundstjenesteyderen parallel til den relation, som virksomhederne

kender fra virksomhedspraktikordningen efter lov om aktiv beskæftigelses-

indsats. Det er samtidig væsentligt, bl.a. for at reducere de administrative

omkostninger for virksomhederne, at det bliver gjort tydeligt i lovforslaget,

at samfundstjenesteyderne ikke bliver personer, som medgår til opgørelse

af bestemmelser om rimelighedskravet og merbeskæftigelseskravet i be-

kendtgørelsen om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forsete

finder det uetisk, at samfundstjeneste skal kunne være profitska-

bende for private personer og virksomheder og finder dette i strid med et af

grundprincipperne bag samfundstjeneste: at de dømte skal ”betale tilbage”

ved at udføre samfundsnyttigt arbejde. De eksempler på private virksomhe-

der, der er nævnt i udkastet, plejehjem og medborgerhuse, som tidligere har

været kommunale, men som løbende er blevet udliciteret til private, vil for-

mentlig typisk være offentligt støttede og dermed allerede i dag berettigede

til at modtage samfundstjeneste. Disse bør ikke kunne bruges som begrun-

delse for en generel udvidelse af samfundstjenesten til at omfatte private

personer og virksomheder. Forsete støtter på den baggrund ikke forslaget.

HK Stat

finder, at det skal præciseres i lovbemærkningerne, at hvad enten

den dømte skal udføre samfundstjeneste i en privat virksomhed eller i en

organisation, som er offentlig, offentligt støttet eller har et almennyttigt for-

mål, så er lovændringen ikke ensbetydende med en ændring af den hidtidige

praksis om, at den dømte ikke må udføre arbejde, som ellers ville blive ud-

ført af lønnet arbejdskraft, og at arbejdet ikke må skabe profit.

Side 48/58

Dansk Socialrådgiverforening

anfører, at pladserne til samfundstjeneste

ikke må fortrænge arbejde, som ellers skulle udføres via overenskomst. Lov-

forslaget skal derfor følges op af en udtømmende vejledning for hvilket ar-

bejde en samfundstjener må og navnlig ikke må udføre i forhold til at undgå

overenskomstdækkede områder og farligt arbejde, idet det ikke skal være

op til den enkelte tilsynsførende, der i hovedregel er socialrådgivere, at de-

finere. Det skal desuden sikres, at arbejdspladserne overholder kendte regler

for arbejdsmiljø og sikkerhed.

Som det fremgår af lovforslagets punkt 2.3.2 i lovforslaget, oplever krimi-

nalforsorgen udfordringer med at finde det tilstrækkelige antal samfunds-

tjenestesteder, der efter den gældende ordning kan udføres i institutioner og

organisationer, som er offentlige, offentligt støttede eller har almennyttige

formål. Det er særligt vanskeligt at finde samfundstjenestesteder med mu-

lighed for afvikling i yderperioderne, såsom i aftentimerne og i weekender,

hvilket er relevant for dømte, som er i regulært arbejde eller som er under

uddannelse.

For dømte, der gerne vil opnå et liv uden kriminalitet, er det centralt at få

skabt kontakt til potentielle fremtidige arbejdsgivere. Her kan et samfunds-

tjenestested spille en vigtig rolle.

Som en del af aftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025 er aftale-

partierne enige om, at samfundstjeneste også skal kunne udføres hos private

erhvervsvirksomheder, såfremt den enkelte virksomhed er indstillet på at

modtage samfundstjenesteyderen.

De mest oplagte eksempler på arbejdspladser hos private erhvervsvirksom-

heder, som vil kunne anvendes til samfundstjeneste, er virksomheder eller

virksomhedstyper, der tidligere har været kommunale, men som løbende er

blevet udliciteret til private, og som desuden tidligere har været samfunds-

tjenestesteder i kriminalforsorgen. Som eksempel kan nævnes køkken- og

pedelopgaver på bl.a. plejehjem og institutioner samt medborgerhuse. Flere

af disse typer samfundstjenestesteder har traditionelt aftaget et større antal

personer, som udfører samfundstjeneste, idet der på flere af disse steder har

kunnet tilbydes aften- og weekendarbejde.

Straffelovrådet har i betænkning nr. 1545 fra 2014 om samfundstjeneste

m.v. foreslået, at samfundstjeneste også skal kunne udføres hos private er-

hvervsvirksomheder. Straffelovrådet lagde i denne forbindelse bl.a. vægt på,

Side 49/58

at der ikke er noget strafferetligt eller straffuldbyrdelsesmæssigt til hinder

for, at samfundstjeneste afvikles hos private erhvervsvirksomheder.

Straffelovrådet lagde derudover vægt på, at myndighedsansvaret for tilsynet

og iværksættelsen af eventuelle sanktioner uændret vil ligge hos kriminal-

forsorgen, og at den overvågningsrolle, som den private erhvervsvirksom-

hed i sagens natur vil have i forhold til den dømte, ikke på det principielle

plan adskiller sig fra den overvågning, som private arbejdsgivere kan have

i forhold til personer, der afsoner en ubetinget fængselsstraf på bopælen

under intensiv overvågning og kontrol.

Som det fremgår af lovforslagets punkt 2.3.3 i lovforslaget, er det fortsat

kriminalforsorgen, der skal udmønte samfundstjenesten, herunder visitere

den dømte til et relevant arbejdssted samt føre kontrol og tilsyn med, at af-

viklingen af samfundstjenesten sker i overensstemmelse med den idømte

straf. Det er endvidere kriminalforsorgens opgave at sørge for, at samfunds-

tjenestesteder forinden indstilles og godkendes af De Regionale Arbejds-

markedsråd, bl.a. med henblik på at der ikke sker forvridning af konkurren-

cen.

Justitsministeriet har på baggrund af de modtagne høringssvar præciseret,

at den dømte ved udførelsen af samfundstjeneste ikke anses som værende i

et ansættelsesforhold.

Justitsministeriet har i øvrigt noteret sig bemærkningerne fra Den Sociale

Retshjælps Fond, Det Kriminalpræventive Råd, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening, Forsete, HK Stat og Dansk Socialrådgiverforening.

5. Lovforslagets del om øgede muligheder for gældssanering og eftergi-

velse af gæld for personer pålagt straffesagsomkostninger

Den Sociale Retshjælps Fond, Det Kriminalpræventive Råd

Dansk

Socialrådgiverforening

bakker op om forslaget om øgede muligheder for

gældssanering og eftergivelse af straffesagsomkostninger. Gæld fra bøder

og erstatningskrav må ikke være til hinder for gældssaneringen eller efter-

givelsen og samtidig anbefales det, at ordningen om bortfald af gæld efter 5

år uden kriminalitet efter løsladelse indføres.

Justitsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Den Sociale Rets-

hjælpsfond, Det Kriminalpræventive Råd og Dansk Socialrådgiverforening.

Side 50/58

Justitsministeriet bemærker, at som det fremgår af lovforslagets almindelige

bemærkninger punkt 2.4.2, er aftalepartierne bag aftalen om kriminalfor-

sorgens økonomi 2022-2025 alene blevet enige om at ændre reglerne om

eftergivelse af gæld og gældssanering, således at gæld i form af straffesags-

omkostninger sidestilles med anden gæld. Hensynet er at sikre, at gæld i

form af straffesagsomkostninger ikke udgør en væsentlig hindring for de

dømte til at tage skridt mod et liv uden kriminalitet. Justitsministeriet be-

mærker endvidere, at aftalepartierne bag aftalen om kriminalforsorgens

økonomi 2022-2025 er blevet enige om, at der nedsættes en arbejdsgruppe,

der skal udarbejde en model for opkrævningen af straffesagsomkostninger,

som tager udgangspunkt i en noget-for-noget-tilgang. Aftaleparterne er

enige om, at modellen, der skal udarbejdes, skal sikre, at dømte, der falder

inden for målgruppen, og som holder sig kriminalitetsfri i en periode på

minimum fem år efter endt afsoning, ikke vil få opkrævet gæld i denne peri-

ode. I denne periode vil den manglende opkrævning være betinget af, at der

ikke begås ny kriminalitet. Hvis den dømte ikke begår ny kriminalitet i peri-

oden, bortfalder gælden.

6. Lovforslagets del om initiativer til imødegåelse af udeblivelse fra af-

soning

Røde Kors

anfører, at der foreslås ændringer i bemyndigelsesbestemmelsen

i straffuldbyrdelseslovens § 53 ved at begrænse den indsattes ret til at mod-

tage besøg fra andre end nærtstående i 3 måneder i det tilfælde, at den ind-

satte er udeblevet fra afsoning uden lovlig grund. Opmærksomheden henle-

des på besøgsbekendtgørelsens §§ 19-21, som opfordrer kriminalforsorgs-

området til at overveje, om der i institutioner, som er tilknyttet en ordning

med besøgsvenner, kan formidles besøg af egnede personer som besøgsven-

ner til indsatte med ringe kontakt til omverdenen. For personer med ringe

kontakt til omverdenen, og som ikke modtager besøg fra nærtstående, op-

fordrer Røde Kors til, at besøgsvenner kan sidestilles med nærtstående.

Den Sociale Retshjælps Fond

bakker ikke op, da udeblivelsen i mange til-

fælde ikke er bevidst. Det anbefales bl.a., at indkaldelsesprocessen nytæn-

kes, så flere dømte rent faktisk modtager information om afsoning.

Som det fremgår af punkt 2.6.2 i lovforslaget, er aftalepartierne bag aftalen

om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025 enige om, at der skal fastsættes

Side 51/58

strammere regler for dem, der uden lovlig grund udebliver fra afsoning. I

2021 udeblev 16,6 pct. af de tilsagte fra afsoning i kriminalforsorgen.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at der er behov for de foreslåede

regler.

Det forudsættes, at der i medfør af den foreslåede ændring af straffuldbyr-

delseslovens § 51 vil blive fastsat regler i besøgsbekendtgørelsen om, at en

indsat ikke har ret til at modtage besøg i en periode på op til 3 måneder fra

indsættelsen, hvis den indsatte uden lovlig grund er udeblevet fra afsoning,

og at det i den forbindelse vil blive fastsat, at begrænsning bl.a. ikke vil

omfatte besøg fra den dømtes nærtstående. Nærtstående vil efter de foreslå-

ede regler primært udgøre familiemedlemmer, således at besøgsvenner ikke

vil være omfattet, medmindre en besøgsven efter en konkret vurdering har

en sådan tilknytning til en indsat, at den kan ligestilles med familiebånd.

7. Lovforslagets del om udstationering til eget hjem med fodlænke eller

udslusningsfængsel

Den Sociale Retshjælps Fond

bakker op om at give indsatte mulighed for

at blive udstationeret til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel.

Det anbefales dog, at lovens ordlyd om ”intensiv overvågning og kontrol”

overvejes, da formuleringen bl.a. kan give indtryk af, at målet ikke er reso-

cialisering.

Dansk Socialrådgiverforening

er positivt over for forslaget om øget brug

af alternative afsoningsformer. Alternativ afsoning sikrer en glidende over-

gang tilbage til samfundet og øger muligheden for at etablere et liv uden

kriminalitet efter endt afsoning, og derfor bør det tilstræbes, at så mange

som muligt kan afsone i alternative afsoningsformer. Det er bl.a. vigtigt, at

der bliver en fleksibilitet i screeningen af afsoneren, så man beholder en

åben mulighed for senere at blive vurderet egnet til afsoning i udslusnings-

fængsel og/eller med fodlænke.

Justitsministeriet har noteret sig Den Sociale Retshjælps Fonds og Dansk

Socialrådgiverforenings bemærkninger, men har ikke på den baggrund fun-

det anledning til at tilpasse lovforslaget.

Side 52/58

8. Lovforslagets del om strammere økonomiske vilkår for udvisnings-

dømte

Institut for Menneskerettigheder

finder det uklart, i hvilke tilfælde sund-

hedsbehandling til en udvisningsdømt forventes ydet via en privat sund-

hedsforsikring, herunder hvad der menes med ”uden for kriminalforsorgen”.

Der tilsigtes tilsyneladende ikke ændringer i straffuldbyrdelseslovens § 45

om sundhedsbehandling til indsatte. Instituttet forudsætter derfor, at en ud-

visningsdømt også i fremtiden har ret til lægebehandling og anden

sundhedsmæssig bistand efter lovens § 45, så længe vedkommende er ind-

sat. Instituttet anbefaler, at lovudkastets del om pligtig sundhedsforsikring

for udvisningsdømte præciseres.

Forsete

anfører, at det ikke ses klarlagt, hvad det er for en sundhedsbehand-

ling, som forsikringen skal dække, herunder om forsikringen er tænkt at

skulle dække sundhedsbehandling i Danmark eller Kosovo. Forsete finder

ikke, at der er nogen begrundelse for at indføre særlige regler om tegning af

privat sundhedsforsikring for udvisningsdømte, idet disse har krav på

samme sundhedsbetjening som andre indsatte.

DIGNITY

anbefaler, at forpligtelsen for indsatte i Kosovo til at tegne en

sundhedsforsikring revurderes i lyset af diskriminationsforbuddet i EMRK.

Det fremgår af aftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, at afta-

lepartierne ønsker, at udvisningsdømte indsatte forpligtes til at tegne en for-

sikring, der dækker sundhedsbehandling, og at tvangsopsparede midler i

den forbindelse anvendes til dækning af forsikringen.

Justitsministeriet udarbejdede på denne baggrund en bemyndigelsesbe-

stemmelse i høringsudkastet af lovforslaget, hvorefter justitsministeren

kunne fastsætte regler om, at det påhviler indsatte, der er udvist af landet

ved dom, at tegne en privat sundhedsforsikring, og at tvangsopsparede mid-

ler skulle anvendes til dækning heraf.

Bemyndigelsen ville alene blive benyttet til at fastsætte regler om pligt til at

tegne sundhedsforsikring for tvangsopsparede midler, hvis det viste sig

praktisk muligt at gennemføre en sådan ordning, herunder at der kunne fin-

des udbydere af en sådan sundhedsforsikring, og at der kunne findes en ri-

melig præmie.

Side 53/58

Justitsministeriet har på baggrund af det videre arbejde med initiativet vur-

deret, at det ikke er muligt at finde udbydere af en sådan forsikring, hvorfor

denne del af lovforslaget er udgået.

Justitsministeriet har i øvrigt noteret sig bemærkningerne fra Institut for

Menneskerettigheder, Forsete og DIGNITY.

9. Lovforslagets del om faste løsladelsesdage

Den Sociale Retshjælps Fond

bakker op om faste løsladelsesdage og an-

befaler, at man gennem lovgivning også fastsætter nogle minimumskrav til

kommunerne, som skal sikre bedre løsladelse og dermed bedre muligheder

for en kriminalitetsfri tilværelse. Det anbefales bl.a., at den løsladte som mi-

nimum sikres kontanthjælp ved løsladelsesdatoen.

Justitsministeriet har noteret sig Den Sociale Retshjælps Fonds bemærknin-

ger, men har ikke på den baggrund fundet anledning til at tilpasse lovforsla-

get.

10. Lovforslagets del om skærpelse af straffen for vold mod ansatte i

kriminalforsorgens institutioner

Den Sociale Retshjælps Fond

bakker ikke op om forslaget om at skærpe

straffen for vold mod ansatte i kriminalforsorgens institutioner. Fremfor at

fordoble straffen, må man afholde samtaler med de indsatte omkring volde-

lig adfærd i et fremtidsperspektiv.

Det Kriminalpræventive Råd

udtaler, at selvom vold mod kriminalforsor-

gens ansatte er totalt uacceptabelt, foreligger der ikke dokumentation for, at

strafskærpelser virker præventivt.

Kriminalforsorgen oplever en generel forråelse af miljøet i fængslerne, ar-

resterne og udslusningsfængslerne, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved en

række alvorlige overfald mod de ansatte. Det går hårdt ud over arbejdsmil-

jøet, ligesom alt for mange fængselsbetjente udviser symptomer på bl.a.

PTSD, angst og stress. Og som det fremgår af aftale om kriminalforsorgens

økonomi 2022-2025, er aftalepartierne enige om, at der skal slås hårdt ned

på vold begået mod ansatte kriminalforsorgens institutioner.

Side 54/58

Justitsministeriet kan derudover henvise til det under punkt 2.10.2 i lov-

forslaget anførte om, at ansatte i kriminalforsorgens institutioner, der er i

løbende kontakt med de indsatte, befinder sig i en særligt udsat situation,

hvor der i forbindelse med deres daglige arbejde er risiko for, at der opstår

situationer med voldelige ansatte. Bl.a. som følge af de fysiske forhold kan

de ansatte ikke nødvendigvis blot fjerne sig fra sådanne voldelige indsatte

og på den måde undgå konflikt, når der opstår farlige situationer. Derfor

mener Justitsministeriet, at ansatte i kriminalforsorgens institutioner i ud-

præget grad har behov for et ekstra værn mod den risiko for vold, som deres

funktion medfører, og som også er baggrunden for den særlige beskyttelse i

straffelovens §§ 119 og 119 b.

Dansk Socialrådgiverforening

bemærker, at strafskærpelse ikke kan stå

alene, men bør følges op af tilstrækkelig bemanding og højere grad af fokus

på den dynamiske sikkerhed, som virker bedst i forhold til at forebygge vold

og trusler mod ansatte i kriminalforsorgen.

Justitsministeriet har noteret sig Dansk Socialrådgiverforenings bemærk-

ning og kan i den forbindelse generelt henvise til aftalen om kriminalforsor-

gens økonomi 2022-2025, hvor der bl.a. er taget initiativer på bemandings-

og sikkerhedsområdet i kriminalforsorgens institutioner.

11. Lovforslagets del om Politiets Efterretningstjenestes adgang til kri-

minalforsorgens registre og systemer

Datatilsynet

bemærker, at Datatilsynet fører tilsyn med kriminalforsorgens

behandling af personoplysninger, mens Tilsynet med Efterretningstjene-

sterne fører tilsyn med PET’s behandling af personoplysninger. Det fremgår

ikke nærmere af udkastet, hvordan PET’s adgang til kriminalforsorgens re-

gistre og systemer forudsættes afgrænset i praksis. Datatilsynet skal generelt

opfordre til, at adgangsbegrænsning sker ved teknisk foranstaltning (privacy

by design), og hvis det ikke er muligt ved organisatorisk foranstaltning. Da-

tatilsynet bemærker i den forbindelse, at organisatoriske sikkerhedsforan-

staltninger stiller

større krav til kriminalforsorgens kontrol af, at PET’s ad-

gang til kriminalforsorgens registre og systemer ikke misbruges.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne

bemærker, at såfremt hensigten

med lovforslaget er, at tilsynet skal føre kontrol med PET’s indhentning af

oplysninger fra kriminalforsorgens systemer og registre efter den foreslåede

bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 66 b, stk. 2, finder tilsynet det

Side 55/58

hensigtsmæssigt, at lovforslaget præciseres, så det klart fremgår, at tilsynet

skal føre kontrol med PET’s indhentning efter bestemmelsen.

Justitsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Datatilsynet og Tilsy-

net med Efterretningstjenesterne. Hvad angår bemærkningerne fra Datatil-

synet om afgrænsning af relevante systemer forudsættes det bl.a. med ord-

ningen, at PET’s direkte elektroniske adgang så vidt muligt forudsættes af-

grænset til søgninger på bestemte personer eller persongrupper, der er fast-

sat på forhånd efter aftale mellem PET og Direktoratet for Kriminalforsor-

gen. Endvidere forudsættes det, at der i fornødent omfang føres kontrol med

de elektroniske søgninger, som de pågældende PET-medarbejdere foreta-

ger. PET’s adgang vil herudover blive afgrænset

således, at det alene vil

være få medarbejdere hos PET, som f.eks. forbindelsesofficerer fra PET el-

ler lignende, der får direkte elektronisk adgang til kriminalforsorgens regi-

stre og systemer med henblik på at kunne fremsøge oplysninger om de rele-

vante persongrupper og videregive disse internt i PET. Øvrige medarbej-

dere hos PET

–

udover forbindelsesofficeren eller lignende

–

vil således ikke

i medfør af bestemmelsen kunne tildeles direkte elektronisk adgang til kri-

minalforsorgens registre og systemer.

Hvad angår bemærkningerne fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne, har

Justitsministeriet i lovforslagets pkt. 2.12.3 præciseret, at kapitel 2 i lov om

Politiets Efterretningstjeneste (PET) finder anvendelse for indhentning af

oplysninger efter § 66 b, stk. 2, 1. pkt. Samtidig er det præciseret, at bestem-

melsen i § 66 b, stk. 2, indebærer, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne

kan føre kontrol med PET’s behandling af oplysninger efter den foreslåede

bestemmelse, da kriminalforsorgens videregivelse af oplysningerne er om-

fattet af PET-lovens § 4, jf. PET-lovens § 18. Endelig er det præciseret, at

Tilsynet med Efterretningstjenesterne til brug for dette tilsyn kan kræve en-

hver oplysning, som er nødvendig for at foretage kontrollen, fra den eller

de myndigheder, som er dataansvarlig for de systemer og registre, som PET

får elektronisk adgang til i medfør af den foreslåede bestemmelse.

12. Lovforslagets del om afskaffelse af danskbonus for selvforsørgede

udlændinge

DRC Dansk Flygtningehjælp

mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at op-

hæve muligheden for at ansøge om danskbonus for selvforsørgede flygt-

ninge og familiesammenførte efter integrationsloven. Alle selvforsørgende

flygtning og familiesammenførte bør i stedet få mulighed for at søge om

Side 56/58

danskbonus efter integrationsloven, uanset om de består Prøve i Dansk 1, 2

eller 3.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at det af aftalen om kri-

minalforsorgens økonomi 2022-2025 fremgår, at initiativet om at afskaffe

bonussen for at gennemføre danskuddannelse for selvforsørgede udlæn-

dinge medfører et finansieringsbidrag, der medgår til finansieringen af af-

talen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker endvidere, at forslaget

om at afskaffe danskbonus for selvforsørgede udlændinge også skal ses i

lyset af, at der også uden muligheden for at opnå en bonus for at lære dansk

på et vist niveau vurderes at være et stort incitament for selvforsørgede ud-

lændinge til at lære dansk. Der henvises til lovforslagets pkt. 2.13.

III. Lovforslaget

I forhold til det udkast til lovforslag, der blev sendt i høring den 3. marts

2022, indeholder det fremsatte lovforslag navnlig følgende indholdsmæs-

sige ændringer:

Der er tilføjet en ny foreslået § 75 b i straffuldbyrdelsesloven, jf.

lovforslagets § 1, nr. 20, hvorefter justitsministeren eller den, der

bemyndiges dertil, bl.a. kan beslutte, at en person, som afsoner

fængselsstraf eller dom til forvaring i medfør af § 1 a, stk. 2, skal

overdrages til Republikken Kosovo til strafforfølgning eller fuldbyr-

delse af en kosovarisk fængselsstraf, medmindre det vil være i strid

med Danmarks internationale forpligtelser.

Der er i den foreslåede § 1 a, indsat nye stykker (stk. 9 og 10), der

regulerer Folketingets Ombudsmands tilsyn med den danske forvalt-

ningsmyndighed, som udøves i forbindelse med fuldbyrdelse af

fængselsstraf eller forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af §

1 a, stk. 2.

Den foreslåede ændring af straffuldbyrdelseslovens § 42, stk. 6, i

høringsudkastet af lovforslaget, hvorefter justitsministeren kunne

fastsætte regler om, at det påhviler indsatte, der er udvist af landet

ved dom, at tegne en privat sundhedsforsikring, og at tvangsopspa-

rede midler skulle anvendes til dækning heraf, er udgået af lovforsla-

get.

Side 57/58

Der er indsat en række forslag til ændringer i udlændingeloven og

hjemrejseloven med henblik på at skabe det retlige grundlag for, at

varetægtsfængslede efter hjemrejseloven kan anbringes i fængslet i

Kosovo.

Herudover er der i det fremsatte lovforslag foretaget præciseringer og æn-

dringer af lovteknisk karakter.

Side 58/58