Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2588857_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
7. juni 2022
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Kenneth Schmidt Ras-
mussen
Sagsnr.: 2022-0030-7586
Dok.:
2438451
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 914 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 914 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. maj 2022. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Mattias Tesfaye
/
Anders Lotterup
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 914: Spm. om redegørelse for de norske erfaringer med at leje fængselspladser i udlandet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 914 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for de norske erfaringer med at leje
fængselspladser i udlandet, og hvordan Danmark vil undgå de
samme problemer, som Norge er stødt på?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet op-
lysninger fra de norske myndigheder via den danske ambassade i Oslo. Op-
lysningerne nedenfor er gengivet fra materiale modtaget fra norske myndig-
heder.
De norske myndigheder har oplyst, at Norge for at løse et akut behov for
fængselspladser i 2015 indgik en aftale med Nederlandene om leje af 242
fængselspladser. Den ekstra kapacitet bidrog til en reduceret ventetid til af-
soning, færre brud på frister for overførsel af varetægtsfængslede fra arrest
hos politiet til fængsel og skabte grundlag for, at man kunne gennemføre
vedligeholdelse og renovering af ældre, nedslidte bygninger i den norske
kriminalforsorg.
Kriminalomsorgsdirektoratets erfaringer med driften af det såkaldte Norger-
haven Fængsel i Nederlandene beskrives efter de første to år som gode. De
indsattes rehabilitering blev varetaget bl.a. ved en veludbygget arbejdsdrift
med mulighed for at give de indsatte forskellige former for jobtræning og
beskæftigelse. Der var et bibliotek og gode træningsmuligheder. Norgerha-
ven Fængsel havde også et godt sundhedstilbud samt religiøse tilbud, og i
september 2017 blev der også etableret tilbud om håndtering af misbrug af
rusmidler.
Etableringen af ordningen krævede flere overvejelser af juridisk karakter,
herunder af spørgsmål om jurisdiktion. Aftalen indebar, at norske straffuld-
byrdelsesregler fandt anvendelse i fængslet, mens det var den nederlandske
straffelov, som fandt anvendelse ved strafbare forhold begået i fængslet.
Løsningen blev bl.a. kritiseret af den norske civilombudsmand.
Civilombudsmandens forebyggende enhed besøgte Norgerhaven Fængsel i
september 2016. Civilombudsmanden skrev i sin besøgsrapport, at der var
forhold ved straffuldbyrdelsen i Nederlandene, som indebar en risiko for
krænkelse af forbuddet mod tortur og umenneskelig behandling, og stillede
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 914: Spm. om redegørelse for de norske erfaringer med at leje fængselspladser i udlandet, til justitsministeren
spørgsmål ved om specifikke bestemmelser i aftalen var i overensstemmelse
med Norges internationale forpligtelser.
I sit svar til civilombudsmanden den 1. juni 2017 henviste Justits- og bered-
skapsdepartementet til, at aftalen og gennemførelsen af denne var i overens-
stemmelse med Norges menneskeretlige forpligtelser. Gennem traktaten og
en samarbejdsaftale var der skabt en klar ansvarsfordeling mellem de norske
og nederlandske myndigheder, som sikrede, at det i alle tilfælde var enten
Nederlandene eller Norge (eller begge), som var ansvarlig for at varetage
beskyttelse af de indsattes rettigheder efter torturkonventionen.
I 2015 og 2016 blev der afsagt domme i hhv. Oslo tingrett og Borgarting
lagmannsrett, hvor domstolene vurderede, at overførsel af norske borgere til
Norgerhaven Fængsel ikke kunne anses som en udvisning i den norske
grundlovs forstand, og at overførsel i de konkrete sager heller ikke indebar
et brud på retten til familieliv efter norsk ret eller Den Europæiske Menne-
skerettighedskonvention. Ordningen var gennemført med det udgangs-
punkt, at de indsatte skulle have tilsvarende rettigheder i Nederlandene, som
de ville have haft, hvis de afsonede straffen i et fængsel i Norge.
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 915 (Alm.
del) fra Folketingets Retsudvalg.
Side 3/3