Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2585930_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. juni 2022
Politikontoret
Camilla Maria Andersen
2022-0030-7593
2440398
Besvarelse af spørgsmål nr. 907 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 907 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. maj 2022. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Mattias Tesfaye
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 907: Spm. om kommentar til artiklen »Mystisk politiaktion ved gymnasium: To personer anholdt«, ekstrabladet.dk, den 26/4-22, og den utryghed og det store ressourceforbrug, som handlingen har medført, står i rimeligt forhold til den bøde eller straf, som de anholdte har fået eller kan forvente, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 907 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren kommentere artiklen »Mystisk politiaktion ved
gymnasium: To personer anholdt«, ekstrabladet.dk, den 26.
april 2022, herunder sætningerne "Politiet har tirsdag eftermid-
dag været til stede ved Sydkystens Gymnasium i forbindelse
med 'et mistænkeligt forhold med et muligt skydevåben', der nu
viser sig at være en splatter-pistol. To mænd på 18 år er anholdt
i sagen”, og vil ministeren på baggrund af artiklen redegøre for,
hvor mange politiressourcer der er brugt på episoden? Vil mini-
steren i forlængelse heraf kommentere, om den utryghed og det
store ressourceforbrug, som handlingen har medført, står i rime-
ligt forhold til den bøde eller straf, som de anholdte har fået eller
kan forvente?”
Svar:
Af principielle årsager er jeg tilbageholdende med at udtale mig om kon-
krete sager, der er under behandling i politiet eller anklagemyndigheden.
Helt generelt mener jeg dog, at der skal sættes hårdt ind over for personer,
der skaber utryghed.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Københavns Vestegns Politi, som indledningsvis oplyser, at
enhver henvendelse om anvendelse af eller trussel om anven-
delse af skydevåben tages meget alvorligt, herunder naturligvis
særligt hvis truslen er rettet mod en forventet større menneske-
mængde som f.eks. en skole. Den fornødne politistyrke vil blive
fastholdt, indtil truslen er afværget og forholdet afklaret.
Københavns Vestegns Politi kan herefter bekræfte, at politikred-
sen på baggrund af en konkret anmeldelse var til stede på NEXT
Sydkystens Gymnasium i Ishøj den 26. april 2022.
Politikredsen oplyser, at det af anmeldelsen fremgik, at flere
personer skulle være oppe at slås foran gymnasiet. Den ene af
personerne havde en pistol, og en person var set gå ind på gym-
nasiet.
Med afsæt i den konkrete anmeldelse blev et antal politipatruljer
sendt til stedet, herunder indsatsleder, beredskabs- og lokalpoli-
tipatruljer og reaktionspatruljer.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 907: Spm. om kommentar til artiklen »Mystisk politiaktion ved gymnasium: To personer anholdt«, ekstrabladet.dk, den 26/4-22, og den utryghed og det store ressourceforbrug, som handlingen har medført, står i rimeligt forhold til den bøde eller straf, som de anholdte har fået eller kan forvente, til justitsministeren
Politikredsen oplyser endvidere, at et vidne undervejs i indsat-
sen rettede henvendelse og foreviste et videoklip, som vidnet
havde optaget af den mulige gerningsmand. På videoen sås en
gruppe på fire mænd stå sammen foran gymnasiet. Den ene af
mændene holdt en pistol. Det var ikke muligt ud fra videoklippet
at vurdere, hvorvidt pistolen var ægte. Videoen viste endvidere,
at der opstod leg/lidt tumult mellem mændene, hvor en af de
øvrige mænd fratog gerningsmanden pistolen. Vidner oplyste,
at den person, som havde frataget gerningsmanden pistolen, var
gået ind på skolen, men muligvis havde forladt denne igen.
Kort efter blev en person anholdt ikke langt fra stedet. Personen
var identisk med den person, som havde frataget den oprindelige
gerningsmand pistolen. Personen oplyste identiteten på den op-
rindelige gerningsmand.
Den oprindelige gerningsmand blev herefter anholdt i området
omkring skolen. Han oplyste, at der havde været tale om en gas-
drevet softgun. Denne blev efterfølgende fundet ved ransagning
af hans bopæl.
Københavns Vestegns Politi skønner, at der ved den samlede
politiindsats har været brugt ca. 90 timer. Dette inkluderer ud-
rykning, afhøring af vidner og efterfølgende sagsbehandling.
Sagen er nu overgivet til anklagemyndigheden til vurdering af
tiltalespørgsmålet.”
Side 3/3