Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2588899_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. juni 2022
Strafferetskontoret
Anne Sofie Brix
2022-0030-7590
2440388
Besvarelse af spørgsmål nr. 906 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 906 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. maj 2022. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Mattias Tesfaye
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 906: Spm. om kommentar til artiklen »Politiet tilbageholder unge drenge efter trusler: Knive fundet på stedet«, presse-fotos.dk, den 26/4-22, og om sagen giver anledning til at overveje at nedsætte den kriminelle lavalder, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 906 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren kommentere artiklen »Politiet tilbageholder
unge drenge efter trusler: Knive fundet på stedet«, presse-fo-
tos.dk, den 26. april 2022, herunder sætningen: "Ifølge vagtche-
fen er nogle af drengene under den kriminelle lavalder. Der er
derfor foreløbigt ikke foretaget nogle anholdelser. Politiet skal
derfor tage stilling til, om de personer over den kriminelle lav-
alder skal sigtes”, og vil ministeren på den baggrund redegøre
for sagen, herunder om der er rejst sigtelser, og om sagen giver
regeringen anledning til at overveje at nedsætte den kriminelle
lavalder?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Midt- og Vestsjællands Politi, som oplyser, at politikredsen
den 26. april 2022 modtog anmeldelse om, at en ung mand i et
træningscenter i Køge var blevet truet af nogle drenge, hvoraf
en muligvis havde været i besiddelse af en kniv.
Politiet kørte mod træningscenteret, men modtog undervejs op-
lysninger om, at nogle personer, hvoraf den enes signalement
passede på den person, der muligt havde været i besiddelse af
en kniv, var set et stykke derfra.
De pågældende fem personer, der var mellem 13 og 15 år, blev
antruffet af politiet og blev bedt om at lægge sig ned, hvorefter
de blev sikkerheds- og bevisvisiteret. De blev herunder ikke fun-
det i besiddelse af effekter af interesse for sagen. Politiet fandt
efterfølgende i et buskads i nærheden to knive.
Sagen er fortsat under efterforskning, og der er herunder ind-
hentet videoovervågningsmateriale. Der er den 18. maj 2022
ikke rejst sigtelser i sagen.”
2.
Regeringen ser med stor alvor på kriminalitet, der begås af børn og unge
under den kriminelle lavalder.
I forhold til bekæmpelse af ungdomskriminalitet er det på den ene side vig-
tigt med forebyggende arbejde, der sigter mod at sætte ind så tidligt som
muligt, så vi forhindrer vores unge i at komme på den forkerte side af loven.
Samtidig skal der på den anden side også være en mærkbar konsekvens for
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 906: Spm. om kommentar til artiklen »Politiet tilbageholder unge drenge efter trusler: Knive fundet på stedet«, presse-fotos.dk, den 26/4-22, og om sagen giver anledning til at overveje at nedsætte den kriminelle lavalder, til justitsministeren
dem, der vælger at blive i den kriminelle løbebane og dermed fravælger fæl-
lesskabet.
Den kriminelle lavalder i Danmark er 15 år, og handlinger foretaget af unge
under denne alder kan derfor ikke straffes.
For så vidt angår sager med børn og unge under den kriminelle lavalder
spiller Ungdomskriminalitetsnævnet en central rolle. Nævnet skal sikre en
hurtig konsekvens af kriminelle handlinger og et målrettet fokus på at bringe
den unge ud af kriminalitet og tilbage i fællesskabet. Målet med Ungdoms-
kriminalitetsnævnet er at sikre, at børn og unge under den kriminelle laval-
der bliver stillet til ansvar, når de begår kriminalitet. Formålet med Ung-
domskriminalitetsnævnet er derimod ikke at placere et strafferetligt ansvar.
Jeg er derfor også glad for, at delevalueringerne af Ungdomskriminalitets-
nævnet fra december 2021 peger på, at der har været succes med at få mange
af de rette børn og unge for Ungdomskriminalitetsnævnet, inden de ender i
en kriminel løbebane. Efter min opfattelse er en af vores vigtigste opgaver
som samfund at hjælpe vores unge på kanten af kriminalitet på rette spor,
og Ungdomskriminalitetsnævnet har i den forbindelse været et nyt afgø-
rende redskab. Jeg mener, at vi med Ungdomskriminalitetsnævnet har fun-
det en velfungerende model, der giver kriminalitetstruede børn og unge den
fornødne hjælp og støtte for at kunne leve et kriminalitetsfrit liv.
I Danmark sætter vi ikke børn i fængsel, og vi har
som det er beskrevet
ovenfor
et særligt system til at håndtere sager med børn og unge under den
kriminelle lavalder. På den baggrund finder jeg ikke anledning til at ned-
sætte den kriminelle lavalder.
Side 3/3