Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2585537_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. juni 2022
Politikontoret
Freja Bruun
2022-0030-7574
2435295
Besvarelse af spørgsmål nr. 898 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 898 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. maj 2022. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Mattias Tesfaye
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 898: Spm. om kommentar til artiklen »Politiet efterforsker slagsmål med kniv i Ladegårdsparken«, bragt på tv2east.dk, den 27/3-22, og om redegørelse for de seneste fem års slagsmål og knivstikkerier i kvarteret ved Ladegaardsparken med angivelse af, hvor mange sager der er blevet opklaret, hvor mange der er blevet sigtet, tiltalt, dømt, udvist og hvor mange episoder der er uopklarede m.v., til justitsministeren
Spørgsmål nr. 898 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren kommentere artiklen »Politiet efterforsker
slagsmål med kniv i Ladegårdsparken«, bragt på tv2east.dk, den
27. marts 2022, og vil ministeren på baggrund af artiklen rede-
gøre for, hvad regeringen vil gøre for at løse problemerne med
slagsmål og voldelige sammenstød i Holbæk? Og vil ministeren
samtidig redegøre for de seneste fem års voldelige sammenstød,
slagsmål og knivstikkerier i kvarteret omkring Ladegaardspar-
ken med angivelse af, hvor mange af sagerne der er blevet op-
klaret, herunder hvor mange der er blevet sigtet, tiltalt, dømt,
samt hvor mange episoder der er uopklarede? Og vil ministeren
endelig redegøre for, hvor mange af de dømte, der er blevet ud-
vist og har fået opsagt deres lejemål i Ladegaardsparken som
følge af kriminalitet i boligområdet?”
Svar:
1.
Som justitsminister er det vigtigt for mig, at alle danskere skal kunne føle
sig trygge, uanset hvor og hvornår de færdes i det offentlige rum. Jeg har i
den forbindelse, jf. udtalelsen nedenfor, noteret mig, at Midt- og Vestsjæl-
lands Politi har Holbæk by og særligt Ladegårdsparken som fokusområde,
og at politiet således har iværksat en række initiativer for at styrke trygheden
i området.
Det er en mærkesag for regeringen at komme den utryghedsskabende ad-
færd og kriminalitet til livs. Regeringen har derfor iværksat en række initi-
ativer for at sikre et tryggere Danmark.
Regeringen har f.eks. præsenteret en trygheds- og sikkerhedspakke, hvor
politiets efterforskningsmuligheder styrkes markant, og regeringen præsen-
terede
i oktober 2020 udspillet ”Tryghed for alle danskere”,
hvoraf centrale
dele blev vedtaget den 3. juni 2021 af et bredt flertal af Folketinget. Jeg kan
i den forbindelse fremhæve, at der aktuelt behandles et lovforslag i Folke-
tinget om hurtigere udsættelse af lejere, som har ophæng i regeringsudspil-
let, og som er sat til at træde i kraft den 1. juli 2022.
Herudover vil jeg fremhæve flerårsaftalen for politiets og anklagemyndig-
hedens økonomi 2021-2023. Med aftalen får vi et styrket politi, der rykker
tættere på borgerne. Med aftalen gennemføres bl.a. en nærhedsreform af po-
litiet, der styrker politiets tilstedeværelse i hele Danmark med bl.a. 20 nye
nærpolitienheder, 110 ekstra lokalbetjente frem mod 2023 og flere bered-
skabspatruljer i form af ca. 100 ekstra patruljevagter á 8 timer om ugen. De
Side 2/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 898: Spm. om kommentar til artiklen »Politiet efterforsker slagsmål med kniv i Ladegårdsparken«, bragt på tv2east.dk, den 27/3-22, og om redegørelse for de seneste fem års slagsmål og knivstikkerier i kvarteret ved Ladegaardsparken med angivelse af, hvor mange sager der er blevet opklaret, hvor mange der er blevet sigtet, tiltalt, dømt, udvist og hvor mange episoder der er uopklarede m.v., til justitsministeren
ekstra patruljer gør det bl.a. muligt for politiet at være til stede i aften- og
nattetimerne på tidspunkter, hvor det lokale politi vurderer, at behovet er
størst for at sikre den bedst mulige borgerbetjening og hurtig tilstedevæ-
relse.
Senest har regeringen i november 2021 præsenteret udspillet ”Et tryggere
Danmark”, der har til formål at skabe større tryghed i nattelivet, på gader og
S-togsstationer, ligesom udspillet også rummer flere tiltag direkte målrettet
utryghedsskabende og kriminelle unge, der skal understøttes i at komme ud
af den kriminelle løbebane. Regeringen har i forlængelse heraf den 6. april
2022 fremsat et lovforslag for Folketinget, der har til formål at gennemføre
størstedelen af regeringens udspil, og som pt. er under behandling i Folke-
tinget.
2.
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten og Rigspolitiet.
Rigspolitiet har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at politikredsen den 26.
marts 2022 kl. 17.46 modtog en anmeldelse om muligt knivstik-
keri i Ladegårdsparken i Holbæk. Efterforskningen viste, at en
28-årig mand var blevet stukket med en kniv af en person, der
var undløbet fra stedet. Forurettede blev behandlet på skade-
stuen og udskrevet efter endt behandling. Sagen er fortsat under
efterforskning, og der er bl.a. foretaget en række afhøringer. Der
er på nuværende tidspunkt ikke rejst sigtelse i sagen.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser endvidere, at Holbæk by
og særligt Ladegårdsparken er et fokusområde for politiet, og
der er således iværksat en række tiltag for at forstærke trygheden
i området. Der er dedikeret nærpoliti, som har en opsøgende di-
alog med beboere, og politiet er i vidt omfang synligt til stede
med den mobile politistation, fodpatruljer mv.
Politiet indgår yderligere i et tæt samarbejde med relevante bo-
ligselskaber, og endelig arbejder politiet med en måludpeg-
ningsstrategi, hvor fokus rettes mod de mest utryghedsskabende
personer, der også håndteres i SSP-regi.”
Rigsadvokaten har oplyst følgende:
Side 3/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 898: Spm. om kommentar til artiklen »Politiet efterforsker slagsmål med kniv i Ladegårdsparken«, bragt på tv2east.dk, den 27/3-22, og om redegørelse for de seneste fem års slagsmål og knivstikkerier i kvarteret ved Ladegaardsparken med angivelse af, hvor mange sager der er blevet opklaret, hvor mange der er blevet sigtet, tiltalt, dømt, udvist og hvor mange episoder der er uopklarede m.v., til justitsministeren
2585537_0004.png
”Rigsadvokaten
har til brug for besvarelsen af spørgsmålet via
Statsadvokaten i København indhentet et datatræk fra Midt- og
Vestsjællands Politi.
Datatrækkene nedenfor i tabellerne 1 og 2 er baseret på data fra
politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Det bemærkes i den
forbindelse, at der i POLSAS ikke findes selvstændige gernings-
koder for ”voldelige sammenstød”, ”slagsmål” og ”knivstikke-
rier”, som gør det muligt at trække specifikke data herom. Da-
tatrækket er derfor i stedet foretaget på gerningskoderne for
straffelovens § 119 (vold mod personer i offentlig tjeneste eller
hverv), § 119 a (chikane mod personer i offentlig tjeneste eller
hverv), § 119 b (angreb med genstande mod personer i offentlig
tjeneste eller hverv), § 237 (drab), § 244 (simpel vold), § 245
(grov vold) og § 246 (vold med døden til følge), som vurderes
at ville omfatte eventuelle sager om ”voldelige sammenstød”,
”slagsmål” og ”knivstikkerier”. Det vil dog ikke være muligt at
udlede af datatrækket, om de enkelte overtrædelser konkret er
sket i
forbindelse med ”voldelige sammenstød”, ”slagsmål”
og/eller ”knivstikkerier”.
Det geografiske område ”kvarteret omkring Ladegårdsparken”
er afgrænset på baggrund af en politifaglig vurdering foretaget
af Midt- og Vestsjællands Politis Efterretnings- og Analyse En-
hed (EAE). Vurderingen beror bl.a. på, hvor personfarlig krimi-
nalitet med tilknytning til Ladegårdsparken erfaringsmæssigt
begås.
Tabel 1: Vold mv. i ”kvarteret omkring Ladegårdsparken”
i perioden fra 1. januar 2017 til 11. maj 2022
§ 749
(efter-
forskning
Sigtel- ikke ind-
ser *) ledt eller
efterforsk-
ningen
indstillet)
§ 721
(påtale-
opgi-
velse)
Uden-
retlige
afgørel-
ser
Anmel-
delser
Fæl-
Frifin-
Tilta-
dende dende
ler
domme domme
Andet
**)
45
42
14
12
0
29
23
4
2
*) Der er 42 sigtelser, men alene 41 afgørelser i form af påtaleopgivelser og
tiltalerejsninger, hvilket skyldes, at én sag er oversendt til afgørelse i en an-
den politikreds.
**) Tiltalte afgik ved døden efter tiltalerejsningen og inden hovedforhand-
lingens påbegyndelse.
Af de 23 personer, der har modtaget en fældende dom, er 7 re-
gistreret som udlændinge. Fordelingen af de 7 udlændinge i for-
hold til spørgsmålet om udvisning fremgår af tabel 2.
Tabel 2: Fordeling af dømte udlændinge i forhold til spørgs-
mål om udvisning i perioden fra 1. januar 2017 til 11. maj
2022
Side 4/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 898: Spm. om kommentar til artiklen »Politiet efterforsker slagsmål med kniv i Ladegårdsparken«, bragt på tv2east.dk, den 27/3-22, og om redegørelse for de seneste fem års slagsmål og knivstikkerier i kvarteret ved Ladegaardsparken med angivelse af, hvor mange sager der er blevet opklaret, hvor mange der er blevet sigtet, tiltalt, dømt, udvist og hvor mange episoder der er uopklarede m.v., til justitsministeren
2585537_0005.png
Udviste
Betingede udviste
Advarsler om udvisning
Ikke udvist
2
1
3
1
Bemærkninger til tabellerne:
Det bemærkes, at opgørelserne er baseret på tal fra politiets sagsstyringssy-
stem (POLSAS). Opgørelserne er derfor behæftet med en vis usikkerhed, da
POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et egentligt
statistiksystem. Det skal bemærkes, at opgørelsen er baseret på dynamiske
data, hvilket betyder, at opgørelsen ikke er endelig. Således vil der kunne ske
ændringer afhængigt af tidspunktet for udtrækket af oplysningerne i opgørel-
sen, idet der f.eks. kan forekomme efterregistreringer.
Opgørelserne er begrænset til alene at omfatte anmeldelser, der i POLSAS er
registreret som et straffesagsjournalnummer
– også kaldet et ”skarpt journal-
nummer”.
Kolonnen ”anmeldelser” samt kolonnen ”§ 749” er opgjort på antal unikke
journalnumre (sager). De øvrige kolonner er opgjort på antal personer, idet
flere personer kan være tilknyttet den samme sag, og udfaldet af sagen kan
være forskelligt for de enkelte personer.
Den samme person kan optræde i flere forskellige kolonner i tabel 1 ovenfor,
idet der kan forekomme sager (sagskomplekser), hvor der f.eks. er sket dom-
fældelse vedrørende et journalnummer, mens der er sket frifindelse i et andet
journalnummer for den samme person.
Nationalitet/statsborgerskab
For så vidt angår de dømte personers nationalitet skal det bemærkes, at op-
gørelsen omfatter oplysninger om de dømte personers nationalitet, som dette
er registreret i POLSAS. I POLSAS registreres nationaliteten ud fra de per-
sonoplysninger, vedkommende har ved registrering i POLSAS. Er personen
kendt i CPR-registret, anvendes nationaliteten herfra, ellers anvendes f.eks.
statsborgerskabet i et pas. Foreligger der ikke legitimation, anvendes den na-
tionalitet, som pågældende selv oplyser. Opgørelsen vedrørende nationalitet
er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Såfremt der i datatrækket er anført
to nationaliteter (f.eks. Afghanistan/Danmark), skyldes dette, at personen i
KR er registreret med to forskellige nationaliteter.
Registreringen af personers nationalitet kan ændre sig over tid, idet kun se-
neste registrering af nationalitet i POLSAS vises.
Data er opdateret 11. maj 2022.
Rigsadvokaten har ikke mulighed for at trække data for, hvor
mange af de dømte personer der har fået opsagt sit lejemål i La-
degårdsparken som følge af kriminalitet i boligområdet.”
Side 5/5